Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park

Transkript

1 Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park Indledning En af de fire målsætninger for Social balance i Værebro Park er, at alle unge skal være i job eller ALLE. Dette er en ambitiøs målsætning, der vidner om, at forventningerne til områdets udvikling er høje lige såvel som det er et udtryk for, at man er villige til at yde en massiv indsats for at sikre en fremtid for alle områdets unge. Den overordnede strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park er iværksættelsen af nogle målrettede, fremskudte indsatser forankret i Ungeenheden og målrettet særligt identificerede udfordringer og grupper. Strategien omfatter en udvidelse og intensivering af normalindsatsen i Ungeenheden/Jobcenteret; på individniveau at få afdækket de ledige i området/task Forcgruppe; at skabe kontakt til arbejdsmarkedet for de årige (samt studiejob for de årige der har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet); at skabe en positiv forstyrrelse overfor de unge der enten ikke har tilknytning til en eller modtager forsørgelsesydelser og endelig en håndholdt individuelt indsats overfor den hårde kerne i bandemiljøet i Værebro Park. Gladsaxe Kommunes nye ungeenhed er hovedaktører i beskæftigelsesindsatsen. Ungeenhedens arbejde er karakteriseret ved et stort tværfagligt arbejde og samarbejde med forskellige aktører fx UU Nord, rusmiddelcentret, socialpsykiatrien, sinstitutioner m.m.fl. Blandede problemstilling De ledige blandt Værebro Parks unge er præget af forskelligartede problemstillinger, som overordnet kan opdeles i to hovedgrupperinger: Unge med banderelaterede barrierer og unge med mere generelle sociale barrierer og så er der gruppen af unge der tilhører den sidste gruppe men aspirere til den første. De to (tre) problemstillinger kræver, at der sættes forskelligt ind. Hvad angår gruppen af bandekriminelle unge så afhænger opnåelsen af målet om, at alle unge i Værebro park skal være i beskæftigelse og også af den kriminalpræventive indsats, som iværksættes i området og derved også af indfrielsen af målsætningen om et Værebro fri for kriminalitet. Yderligere vil indfrielsen af målsætningen også over tid hver stærkt afhængig af målsætningen om gode fremtidsmuligheder for alle børn og unge. Nul-tolerance i beskæftigelsesindsatsen overfor de unge Ingen ung må lave ingenting Ifølge Gladsaxes generelle beskæftigelsesstrategi må ingen ung, lave ingenting og sanktionsreglerne er udgangspunktet for indsatsen i jobcenter Gladsaxe/Ungeenheden generelt og gælder derfor også for Værebro specifikt. Der udvises nul-tolerance overfor manglende deltagelse i aktive forløb. Hvis den ledige ikke vil tage aktivt del i de tilbud jobcenteret iværksætter afbrydes den lediges udbetaling af kontanthjælp. Når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. januar vil denne sanktionsmulighed skærpes idet der bliver strammer regler for sanktionen og perioden den J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 1

2 Alder og/eller omfang af den unges problemer ledige fratages sin ydelse potentielt kan være længere. 1 Som lovgivningen er formuleret nu, kan den ledige dybest set møde op på jobcenteret og ansøge om kontanthjælp igen dagen efter en sanktion er iværksat. Beskæftigelsesindsats i tre tempi Den strategi der er iværksat kan betegnes som en fremskudt beskæftigelsesindsats i Værebro Park stærkt forankret i Ungeenheden. Den fremskudte indsats består af tre elementer, hvor indsatsens art og intensitet afhænger af karakteren og omfanget af den unges barrierer i forhold til arbejdsmarkedet samt den unges alder: Fritidsjob indsats årige ( årige studiejobindsats) + Mentorindsats Opsøgende job og svejledning Indsats for den hårde kerne Fritidsjobindsats for de årige(18-29 årige studiejobindsats) + mentorindsats Indsatsen for at give de årige erhvervserfaring og medvirke til at skabe en arbejdskultur hos den unge med positive oplevelser på arbejdsmarkedet er afgørende i arbejdet med at bringe alle unge i Værebro Park i job eller. I en undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling undersøges sammenhængen mellem fritidsjob og senere ssøgning blandt unge i udsatte boligområder. Undersøgelsen indikerer, at der er stor effekt af at etablere fritidsjobindsatser for de unge. Det fremgår af undersøgelsen, der har fulgt 2 grupper unge fra de var 15-19, at fritidsjob er særligt gavnligt for unge med svag social baggrund: Da de unge i denne gruppe var blevet 17 år, var 62 % af de tidligere fritidsjobbere i, mod blot 47 % af dem, der ikke havde haft et fritidsjob. 1 Den ledige kan fratages sin ydelse i tre måneder. Den ledige skal dog samtidig med sanktionen tilbydes et åbent tilbud, hvor den ledige kun udbetales ydelse for de dage den ledige deltager. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 2

3 Som 19-årige var 92 % af de tidligere fritidsjobbere i beskæftigelse og, mens det gjaldt for blot 65 % af dem, der ikke havde haft et fritidsjob. Andelen af unge mennesker i udsatte boligområder, der har et fritidsjob er markant lavere end den generelle andel i landet. Ifølge en opgørelse foretaget af LO 2010 var der på landsplan ca. 50 % af de unge, der havde haft et fritidsjob mens andelen i udsatte boligområder (opgjort i 2009) var 24 %. Børn og unge i udsatte boligområder er yderligere udfordret på deres vej ind i ssystemet og arbejdsmarkedet ved i mindre grad at have positive rollemodeller fra arbejdsmarkedet. Flere af de unges forældre står således uden for arbejdsmarkedet end i resten af landet. Det vil sige, at de unge i udsatte boligområder er dobbelt udfordret i forhold til deres fremtidige relation til arbejdsmarkedet og ssystemet; færre af de unge får en tidlig erfaring med arbejdsmarkedet og færre af dem har positive rollemodeller i forhold til at træde ind på arbejdsmarkedet. At etablere en indsats der udfordrer disse to forhold er derfor væsentlig i indsatsen for at få alle børn og unge i og job. Netop fordi mange af de unge mangler positive rollemodeller i deres nærmeste familie, er de lidt ældre unge, de helt op til ca. 29-årige, deres alder til trods stadig præget af en manglende positiv oplevelse med arbejdsmarkedet og særligt en mangel på netværk i forhold til arbejdsmarkedet. De unge i denne gruppe, der eventuelt er påbegyndt en, kan have svært ved at finde en vej ind i studiejob og derigennem skabe positive erfaringer med arbejdsmarkedet, der siden vil kunne føre til ordinær beskæftigelse. Der er derfor også behov for en indsats for denne gruppe der kan kompensere for manglende socialt netværk og relation til arbejdsmarkedet. Nedenfor ses den forandringsteori der ligger til grund for indsatsen. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 3

4 Fritids- og studiejob indsats (1-årig indsats) Aktivitet Resultater efter 1. år (Resultater efter 2 år) Langsigtet effekt Opsøgende virksomhedsindsats for at etablere flere fritids- og studiejobs Øget kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet Ungementor opsøgende ift. at rekruttere og motivere unge til fritidsjob eller studiejob Matchning af fritidsjob og unge i målgruppen Foreningen Nydanskers dygtige unge yder mentor indsats for 40 unge rekruttering af mentorer og match mellem mentor og ung Positive erfaringer med arbejdsmarkedet Positive rollemodeller der understøtter en generel orientering mod arbejdsmarkedet og selvforsørgelse Unge i VP og HG kommer i fritidsjob/studiejob Udvikling af arbejdsidentitet gennem erhvervserfaring Flere påbegynder og fastholder en kompetencegivende Præventiv effekt på deltagelse i bandekriminalitet/udfald fra, passiv forsørgelse Flere har positive erfaringer fra arbejdsmarkedet og derfor øget arbejdsidentitet Værebro fri for bandekriminalitet Alle unge er i beskæftigelse eller Samarbejde med sociale koordinator om koordinering omkring de unge Træning af sociale kompetencer på arbejdsmarkedet/imødekommelse af arbejdsmarkedskrav Ungementor indsats i Høje Gladsaxe og Værebro Park Formålet med indsatsen er at motivere kriminalitetstruede og marginaliserede unge i Værebro Park og Høje Gladsaxe til at påbegynde eller job/fritidsjob. En fremskudt, forebyggende mentorindsats består blandt andet i, at mentor assisterer de unge med at skrive ansøgninger og CV, guider de unge til og job, at mentor er til stede og nærværende i boligområderne, samt at mentor samarbejder med UU-Nord om unge, som UU-Nord har svært ved at nå. Ungementorens arbejde baserer sig også på et stærkt forældresamarbejde (bl.a. i form af forældre/unge-kontrakter), hvor forældrene aktiveres som en ressource i forhold til den unge. Herudover foregår den tidligere beskrevne fritidsjob/studiejob indsats i samarbejde med ungementorerne der i tæt samarbejde med den opsøgende virksomhedskonsulent skal matche unge med fritidsjob. Ungementoren har kan også fungere som direkte forbindelsesled til, da ungementorens nære kendskab til den unge og faktiske tilstedeværelse i områderne gør dem mentorerne til nogle reelt tilgængelige voksne. Mentoren fungerer som en voksen kontakt for de unge der kan hjælpe til at de unge ser andre handlemuligheder end de umiddelbart foreliggende. Mentoren fungerer som et alternativt voksennetværk og kan støtte de unge til at lave eksempelvis ansøgning, tage kontakt til arbejdspladser mv. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 4

5 Ungementor Aktivitet Resultater efter 1. år Resultater efter 2. år Langsigtet effekt Opsøge unge i lokalområde Sociale netværksaktiviteter fx middage f Bisidderfunktion v. unges kontakt til myndigheder Unge oplever at ungementor er en hjælp og støtte Unge opsøger selv ungementor Flere unge er kommet i exitforløb/har forladt eller er motiverede til at bandemiljøet Værebro fri for bandekriminalitet Motivations-dialoger Hjælp til at forstå sociale og samfundsmæssige kontekst Ungementor har overblik over områdets unge og hvem der har behov for hjælp Politiet vurderer at der er en mindre søgning til banderelaterede aktiviteter Alle unge er i beskæftigelse eller Sætte unge i forbindelse med exitkoordinator Ungementor har indblik i sociale strukturer i boligområdet Øget søgning til og beskæftigelse blandt unge Samarbejde med lokale aktører Samarbejdspartere oplever at mentor er med til at lette arbejde med og kontakten til målgruppen Deltage i koordinationsforum med socialkoordinator + SSP Opsøgende job og svejledning Det er iværksat en opsøgende opgangsindsats som en positiv forstyrrelse i den unges og ikke mindst forældrenes liv. Med indsatsen er det hensigten, at bringe kommunens og UU-Nords palette af indsatser, støtteforanstaltninger og muligheder til den unges (og den unges forældres) dør. Indsatsen er tænkt som den positive forstyrrelse der beskriver ALLE de mange muligheder som den unge har, alt det som den unge kan vælge det eneste den ung ikke kan, er - ikke at vælge. Indsatsen er løsrevet fra myndighedsansvar og er ikke forbundet med sanktionsmuligheder i forhold til den unge. Hvis den unge vælger ikke at vælge, videregives denne information dog til jobcenteret, der herefter, hvis den unge modtager en ydelse, skal indkalde den unge til jobsamtale og iværksætte et tilbud for den unge. Hvis den unge ikke vil deltage sanktioneres den unge. (Se indsatsbeskrivelse for yderligere beskrivelse af indsats.) J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 5

6 Opsøgende job - og svejledning Aktivitet Resultater efter 1. år Resultater efter 2. år Langsigtet effekt Opsøge unge og deres forældre på deres adresse At de opsøgte unge har fået lagt en individuel s- og beskæftigelsesplan Uddannelsesvejledningsmøder målrettet forældre Vejledning af den unge og forældre omkring hele sområdet muligheder At de Flere unge i Værebro Park har kendskab til job og smuligheder I relevante sager er der etableret et samarbejde med forældrene om en sammenhængende plan for den unge At flere unge i Værebro park er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde At flere unge deltager i en adgangsgivende ungdoms Alle unge er i beskæftigelse eller Socialfaglige indsats når sociale problematikker står i vejen for ssøgning At flere unge i Værebro Park er i gang med eller i arbejde. Bredere søgning indenfor ungdomssområdet (færre søger per automatik gymnasiale r uden at gennemføre) Inddragelse af forældrene i børnenes svalg Sagsgennemgang på individniveau Som forberedelse af den massive individuelt tilrettelagte indsats overfor den hårde kerne af bandemedlemmer i Værebro Park er der i jobcenteret gennemført en kortlægning på individniveau af de ledige under 30 år i Værebro Park. Hver enkelt sag er blevet gennemgået for at afdække problemstillinger og den rette indsats for hver enkelt ledige. Dette arbejde gennemføres i samarbejde med politiet da det især handler om at identificere de hård bandekriminelle i Værebro Park og sætte ind med en koordineret indsats heroverfor. En tilsvarende afdækning er tidligere med god erfaring gennemført i Høje Gladsaxe i et samarbejde mellem Jobcenteret og Politiet. Yderligere har den kommende Task Forcegruppe i Værebro Park en vigtig rolle i forlængelse af denne gennemgang. Massiv, individuelt tilrettet indsats Også for den hårde kerne Nul-tolerance-tilgangen skal anvendes overfor alle unge, herunder også unge der er dybt trukket ind i bandekriminalitet og ikke aktivt deltager i de beskæftigelsesrettede tilbud Jobcenteret stiller til rådighed for den unge også selv om den unge i sin adfærd kan være truende. Det kan diskuteres, hvor effektiv metoden er, hvis hensigten er at få den unge til at vælge en anden løbebane. Der er argumenter, der taler for, at et øget pres á la Al Capone metoden, på den bandekriminelle unge, ikke nødvendigvis har den ønskede effekt. Hvis hensigten er at få den unge ud af den bandekriminelle løbebane er det andre værktøjer der skal bringes i anvendelse. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 6

7 PÅ baggrund af den viden er der iværksat en nytænkende og intensiv indsats, hvor en udvalgt gruppe af de hårdere bandekriminelle gives en målrettet, håndholdt indsats (se indsatsbeskrivelse). Indsatsen ydes i samarbejde med en privat leverandør, der andre steder har vist gode resultater af den beskrevne indsats. Det er en omkostningstung indsats, målrettet en snæver kreds, men til gengæld er det præcis denne kreds det måske er ønskværdigt at få forstyrret og brudt op. Denne indsats er helt afgørende i forhold til en drøftelse af om kommunen reelt mener at alle unge skal lave noget. Vi har her at gøre med en gruppe, hvor der er en reel risiko forbundet med at færdes visse steder et forhold der har praktisk betydning i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Yderligere er det en gruppe, hvor det også er potentielt risikabelt for medarbejderen at lægge pres på. Den private leverandør vil løbende kunne arbejde med 8 unge af gangen. Det forventes at et forløb vil tage ca. 8 måneder, hvorved 24 unge vil blive berørt af indsatsen i den to års periode indsatsen foreslås at løbe. Pt. er ni unge i gang med et forløb. Indsats målrettet den hårde kerne Aktivitet Resultater efter 1. år Resultater efter 2. år Langsigtet effekt Mentorindsats (ekstern leverandør) Færre vil være på offentlig forsørgelse efter endt forløb Vedholdende tilbud om virksomhedsrettet aktivitet (etableret via ekstern leverandør) Konsekvent underretning og sanktion ved brud på aftaler (med mentor) Motiverende arbejde for EXIT Flere vil komme i ordinær Det er muligt for jobcenteret at iværksætte virksomhedsrettet aktivering for målgruppen. Tydeliggøre at bandemedlemmer ikke er hævet over kravet om deltagelse i virksomhedsrettet aktivitet ved ledighed Der skabes forstyrrelse i bandestrukturen i Værebro park Færre banderelaterede på offentlig forsørgelse Værebro fri for bandekriminalitet Alle unge er i beskæftigelse eller Fokus på forebyggelse af ledighed Beskæftigelsesindsatsen er et udtryk for at sætte ind ift. unge, der har behov for en særlig indsats for at komme i gang med job og. Hvis projektet og målsætningen skal nås er det nødvendigt med et skarpt fokus på at forebygge at de unge står i en situation hvor de står uden job og det vil sige at fødekæden skal brydes. Det kræver en indsats i skole og i den helt tidlige indsats og en indsigt i hvad det er for problematikker, der gør at unge i dag står uden job og. Social- og Sundhedsforvaltningen 12. oktober 2014 J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 7

8 J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 8