Søndag 20. marts kl. 16.00 Garnisonskirken Det gamle Europa Værker fra øst Dirigent: Marcus Creed PRO
Torsdagskoncert Det gamle Europa Værker fra øst Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Søndag 20. marts. kl. 16.00 Garnisonskirken Dirigent: Marcus Creed Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Kerubisk hymne (1893) Ca. 9' Arvo Pärt (f. 1935) Nunc dimittis (2001) Solist: Christine Nonbo Andersen Ca. 7' Karol Szymanowski (1882-1937) Sześć pieśni Kurpiowskich (1929) Seks kurpiovske sange Solister: Jihye Kim, sopran, Adam Riis, tenor 1. Hej, wółki ludowych 2. A chótz tam puka 3. Niech Jezus Chrystus 4. Bzicem kunia 5. Wyrzundzaj sie dziwce moje 6. Panie muzykancie prosim zagrać walca Ca. 15' Bohuslav Martinů (1890-1959) Romance z pampelišek (1957) Løvetands-romancen Solist: Klaudia Kidon, sopran Ca. 15' György Ligeti (1923-2006) Drei Phantasien nach Friedrich Hölderlin (1982) I II III Hälfte des Lebens Wenn aus der Ferne Abendphantasie Ca. 11' Chef for DRs Kor & Orkestre: Kim Bohr Kunstnerisk leder og DR KoncertKoret: Michael Emery Producent og producer: Ivar Munk Musikteknik: Peter Bo Nilesen Produktionsleder: Peter G. Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker Sangen fra øst Af Peter Filtenborg Da Sergej Rakhmaninov nytårsmorgen 1918 ankom til København sammen med sin kone og to døtre, havde han mistet de fleste af sine ejendele: noder, bøger, flygler, møbler, ejendomme m.m.m., under flugten fra revolutionen hjemme i Rusland. Også sit sommerlandsted Ivanovka, hvor han ellers havde frydet sig over naturen og roen til at skabe mange af sine værker. Sommeren 1893 skrev han sin kerubiske hymne: Oh du Guds moder, du vagtsomt bedende (молитвах неусыпающую Богородицу). Rakhmaninov fortæller om baggrunden for sin livslange fascination af sangen i den russisk-ortodokse kirke: "Min bedstemor var meget religiøs og gik ofte i mange forskellige kirker i byen. Hun tog altid mig med. Vi tilbragte timer stående i de smukke kirker i Skt. Petersborg, Skt. Isaac Katedralen, Kazan Katedralen og mange andre i alle byens kvartérer. Som dreng var jeg ikke optaget af Vor Herre og troen, derimod meget af sangen, som forekom mig umådelig smuk... Takket være min gode hukommelse huskede jeg hver eneste tone og gengav det hele på klaveret, når vi var hjemme igen. For denne præstation belønnede min mormor mig altid med 25 kopek." Den estiske komponist Arvo Pärt gjorde oprør mod ateismen i Sovjet-staten. Bl.a. var den statsautoriserede gudløshed fjernt fra hans stræben mod ærlig enkelhed. Allerede før emigrationen udviklede han sin "tintinnabuli"-stil, opkaldt efter de 'små håndklokker', som munkene brugte i middelalderen. Pärt søger mod klokkens klangspektrum, hvor enkelheden og den klanglige intensitet er det centrale udtryk. Til det bruger han i 2001 i sin korhymne Nunc dimittis Simeons lovsang fra Lukas-evangeliet kap. 2, vers 25-32, hvor den fromme Simeon lovpriser Gud, da han i templet tager barnet Jesus i sine arme. Læg mærke til, hvordan Pärt på ordet lys ('lumen'... "Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel") lader koret bryde ud i en kraftig og tæt opbygget akkord. Som Pärt forklarer: "Jeg kunne sammenligne min musik med hvidt lys, der rummer alle farver. Kun et prisme kan dele farverne og gøre dem synlige; dette prisme kunne være lytterens sjæl". En aften i 1928 var Karol Szymanowski i teatret i Warszawa for at se en folkloristisk forestilling Bryllup i Kurpie. Den kurpiske folkekultur fascinerede Szymanowski så meget, at han anskaffede sig den nye samling Den kurpiske skov i sang af folkemindesamleren og præsten Wladyslaw Skierkowski. Kurpie er den nordøstlige
Værker region af Polen, et område rigt på skove og en særegen folkekultur. Szymanowski skrev først seks af de kurpiske folkesange ud for kor og året efter 12 sange for solo og klaver. Den første korsang, Hej min okse! fortæller os om landskabet og den grønne skov, mens den anden sang stiller spørgsmålet Hvem banker? som udtryk for den kurpiske folketro på, at der er et liv efter døden, og at forfædrene færdes blandt os. Den dybe religiøsitet blandt kurperne gennemstrømmer den tredje sang, Tilbed Jesus Kristus!. Den mere rå dagligdag kommer til udtryk i næste sang, Lad hesten smage pisken!, mens de to sidste sange handler om det hjemlige liv og glæden ved dansen, Spillemand, spil os en vals!. Bohuslav Martinů kom fra en lille by i Böhmen men emigrerede tidligt til Paris for at suge inspiration i metropolens summende energiske musikliv. Det blev nu snart for hektisk-overfladisk for ham, så da Hitlers hære besatte først Tjekkoslovakiet og senere Frankrig, flygtede Martinů videre til USA i 1941 og genså aldrig hjemlandet. Han led utrøsteligt af hjemlængsel og blev stadig mere bevidst om, hvor dybt Böhmens og Mährens folkekulturer var bundfæstet i hans kreative tænkemåde. Til sidst i livet, i 1950'erne flyttede han tilbage til Frankrig, hvor han fik besøg af en tjekkisk digter, der ovenikøbet kom fra samme landsby som Martinů. Hans kone Charlotte husker i sine erindringer et sommerbesøg i 1957: "Vi fik besøg hjemme fra vor by Polička... Bohus nød at lytte til Miloslav Bureš, som fortalte legender fra det tjekkisk-mähriske højland... Ud af dette besøg kom flere sange, bl.a. Løvetands-romancen. Martinů skrev hele fire kantater over de bøhmisk-mähriske legender i gendigtninger af Bureš. De er alle gennemstrømmet af Martinůs forankring i folkekulturen sent i livet. I Løvetands-romancen venter en ung kvinde på sin elskede. Han har været væk i syv år. Vi får ikke at vide, om den elskede er død i krig eller har giftet sig med en anden. I et lyst skær slutter sangen med en hyldest til kvindens trofaste hjerte et spejl af Martinůs egen skæbne i evig hjemlængsel? "mine tre Fantasier efter Friedrich Hölderlin er følelsesmæssige, lydefterlignende ('onomatopoietiske') overlæssede, 16-stemmige stykker (ikke micropolyfone!)", hævder György Ligeti med tungen i kinden om sit korværk fra 1982. Bag det selvironiske pokerfjæs gemmer sig en sensitiv kunstner, der valgte at flygte fra hjemlandet Ungarn efter folkeopstanden i 1956, og som siden revolutionerede den vestlige verdens musikalske tænkemåder med det ene nybrydende værk efter det andet. Hölderlin-fantasierne Livets ene halvdel, Fra det fjerne og Aftenfantasier er så
Værker sandelig 16-stemmige og lydefterlignende: Når Hölderlin digter om 'i vinden', lydefterligner Ligeti med et flagrende flerstemmigt flow. Og alle stemmer stiger, når digteren skriver "déroppe i lyset", mens de falder ned i dunkelt leje, når han skriver "det bliver mørkt og ensomt". Billedet af den gamle, gale Hölderlin, der har lukket sig inde i et tårn i Tübingen og dog forsøger at synge sig ud i friheden med usammenhængende fragmenter af desperate håb, former Ligeti som en labyrint af følelser og farver i et rigtfacetteret ordmaleri. s og DR KoncertKorets cd "L'amour et la foi", har netop modtaget en Diapason d'or:
Medvirkende Dirigent Marcus Creed Siden sæsonstart i 2014 har s chefdirigent været Marcus Creed en dirigent, der tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor, med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner til at løfte yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få publikum i tale med selv meget fremmedartet stof. Kor SOPRAN ALT Jihye Kim Rikke Lender Malene Nordtorp Linnéa Lomholt Christine Nonbo Andersen Polly Jeffries Klaudia Kidon Tobias Nilsson Astrid Kastensson Navarro-Alonso TENOR Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen Palle Skovlund BAS Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg Rasmus Kure Thomsen
Medvirkende Tenor Palle Skovlund Palle Skovlund afslutter med denne koncert sit virke som tenor i. Når man fylder 58, har man nået pensionsalderen i DRs kor. Det er ensbetydende med, at han med sin fortid i Radiokammerkoret, Radiokoret, andre professionelle og semiprofessionelle kor samt opvækstårene som drengekorssanger har samlet en sangeranciennitet på ca 50 år. Han har ry for at være særdeles skarp inden for ny musik, han er en af dem, der siges at læse musik fra avisen, og han har været en krumtap i koret og prydet tenorgruppen med stilsikkerhed, smuk klang og akkuratesse. De 50 år er ikke noget, der har mærket hans utroligt klare, blanke tenor(-issimo) klang. Selv når han blot tager ordet, skærer han uden at forcere igennem, klart og med klangligt bid. Han kan let slå et emne an, som mange i hans omgivelser ville kalde nørdet. Det behøver ikke være musik. Det kan lige så vel være om noget teknisk som noget om management eller sikkerhedsreglerne eller et nyt emne inden for videnskaben. Palle ved ret meget om utroligt meget og utroligt meget om ret meget. Noget af dette mentale overskud har han investeret i at være sikkerhedsrepræsentant for sine kolleger i adskillige år, og i rigtigt mange år har han også været dybt involveret i arrangementsaktiviteten ved kunstmuseet Arken i Ishøj som bl.a. koncertarrangør. Hvis han melder sin interesse for at synge de store værker i DR KoncertKoret, vil mange byde det varmt velkommen. Han er langt fra ausgesungen. Vi ønsker Palle mange gode år med alt det, han brænder for.
KOMMENDE KONCERTER Bang on a Can Allstars Lørdag 16. april kl. 16.00 Dronningesalen, Den sorte Diamant Dirigent: Ralf Sochaczewsky Bachs h-mol messe Torsdag 5. maj kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen Le Concert Lorrain DR Vokal Ensemblet Dirigent: Marcus Creed Himmelske dage i København Lørdag 7. maj kl. 15.00 Sankt Petri Kirke, København Dirigent: Marcus Creed Læs mere og køb billetter www.drkoncerthuset.dk på www.dr.dk/vokalensemblet