EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Relaterede dokumenter
EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

Skriftlig eksamen januar 2018

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt bedømmes.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Underviser / Emne

Studiespørgsmål til nervesystemet

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Studiespørgsmål til nervesystemet

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Ordinær vintereksamen 2016/17

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

SKRIFTLIG EKSAMEN I FARMAKOLOGI den 17. marts 2011, kl. 09:00 14:00

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 10 DELPRØVE 1 FARMAKOLOGI Kl

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Progression frem mod skriftlig eksamen

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl til Hold S04S

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Matematik B. Studentereksamen

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Titel 1

Reeksamen vintereksamen 2015

Den skriftlige prøve i proces

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni kl

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)

LÆGEMIDDELLÆRE Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

PRØVEVEJLEDNING. Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl HFE081-MAB

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl hhx143-mat/a

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Sommereksamen Side 1 af 5

Matematik B. Studentereksamen

AT på Aalborg Katedralskole

Transkript:

Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets opgaver (maksimalt 104 point); 50 % til at bestå: Bestået: 12: 104-96,5 10: 96-85,5 07: 85-74,5 04: 74-63,5 02: 63-52,5 Ikke bestået: 00: 52-26,5-3: 26-0 Opgavesættet består af 11 sider, startende på side 4. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Opgaverne skal besvares på den afsatte plads. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive eksamensnummer på alle siderne med spørgsmål. 1

BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt! Instruktion vedrørende besvarelse af eksamen i almen farmakologi - Skriv med så megen omhu, at enhver kan læse skriften uden besvær. - Skulle der i en opgave være et spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt formuleret, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne fortolkning. Følgende termer vil kunne forekomme i opgaveformuleringen: Nævne (eller benævne, navngive): Angive (eller anføre): Definere: Beskrive: Beskriv kort: Begrund: Diskutér: Gør rede for (eller redegør for): en simpel opremsning af navne fx nævn en receptor. en besvarelse i få, klare ord fx angiv en neurotransmitters virkning. en kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér en receptor. en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hvad der forstås ved biotilgængelighed. detaljer udelades. en systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) receptor(er), der påvirkes ved øget dosering. anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af farmakologiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. en systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, 2

funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag-/virkningssammenhænge fx gør rede for cholinerge receptorer. Gør kort rede for: Karakterisere: Opdele eller inddele: detaljer udelades. en kort angivelse af de strukturelle/ funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber fx karakterisér de cholinerge receptorerer der findes i øjet. afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel dopaminerge receptorer. 3

Opgave 1 General farmakologi og farmakodynamik (29 point) A) Beskriv kort begrebet receptor, hvad receptorer (typisk) består af og hvad der sker, når en substans binder til en receptor. Definer også kort begrebet ligand. (4 point) B) Nævn de fire receptortyper og giv et eksempel på hver af disse. (4 point) C) Forklar begreberne agonist og antagonist. Inkluder i besvarelsen både en definition af begreberne og en forklaring af hvert begrebs relevans i forbindelse med dosering af medicin. (5 point) 4

D) Angiv fire typer af binding af ligander til receptorer. (4 point) E) Definer begreberne ED50, LD50 og TD50 og beskriv disse grafisk med en sigmoidal funktion (S-kurve: X-aksen: % respons, Y-aksen: log-dosis i mg). (6 point) 5

F) Beskriv forskellen på komplette og delvise/partielle agonister. (3 point) G) Definer begrebet receptoraffinitet. Hvad betyder høj/lav affinitet? (3 point) 6

Opgave 2 Farmakokinetik (28 point) A) Forklar begrebet farmakokinetik. Inddrag de fire begreber som er involveret og angiv deres naturlige rækkefølge. (10 point) B) Beskriv begrebet first-pass metabolism / first-pass effect og angiv 4 administrationsmåder, hvorpå first-pass metabolism kan undgås. (6 point) 7

C) Distributionsvolumen/fordelingsvolumen: Opstil ligningen for distributionsvolumen/fordelingsvolumen (VD). Beregn VD for følgende eksempel: Den terapeutiske plasmakoncentration af lægemidlet er 20 mg/l og patienten får 100 mg. Udregn yderligere hvilken dosis der skal gives for at opnå en terapeutisk plasmakoncentration på 10 mg/l for en patient på 50 kg. (6 points) 8

D) Elimination: Opstil formlen for halveringstid. Definer udtrykket steady-state i forbindelse med administration af et givent medikament og forklar hvornår steady-state typisk opnås. Angiv hvilken ligning der kan bruges til beregne koncentrationen af steady-state for gentagne indgifter af et medikament i en et-kompartment model og opskriv ligningen. (8 point) 9

Opgave 3 Det autonome nervesystem (ANS): (25 Points) A) Beskriv kort hvilke processer der styres af det somatiske nervesystem og hvilke processer der styres af det autonome nervesystem. (1 point) B) Beskriv de to effekter ANS kan have på ciliærmusklen (m. ciliaris). Kobl hver af de to effekter til den sympatiske og den parasympatiske del af ANS. (2 point) C) Udfyld tabellen herunder. (5 point). Den sympatiske del af ANS Den parasympatiske del af ANS Anatomisk placering Længden af den præganglionæ re fiber Længden af den postganglionære fiber Neurotransmitter i ganglion Neurotransmitter i targetorgan 10

D) Angiv hvilke receptorer (inkl. subtyper) der er dominerende for neurotransmitterne i ANS. Inkluder både præ- og post-ganglionære fibre og den sympatiske del og den parasympatiske del.(6 point) E) Definer de seks nødvendige trin i ACh transmission (cyklus!) i en synapse. (6 point) F) Definer forkortelsen SLUD i SLUD-syndromet og beskriv kort hvad SLUDsyndromet er. (2 point) 11

G) Beskriv hvad propranolol og nebivolol har til fælles og hvad der er forskellen. (3 point) 12

Opgave 4: Toksikologi og forgiftninger (22 point) A) Definer begreberne toksikokinetik og toksikodynamik, og beskriv forskellen mellem dem. (2 point) B) Beskriv de typiske toksiske eksponeringsparametre og effektiviteten af de typiske veje, man kan komme i kontakt med toksiske stoffer. (6 point) C) Beskriv hvorledes modgift virker (angiv mindst 4 måder). Beskriv derudover den klassiske modgift til paracetamol-forgiftning. (5 point) 13

D) Definer begrebet toxidrom og giv fire eksempler på dette. (5 point) E) Definer begrebet terapeutisk indeks og beskriv hvad det betyder at det terapeutiske indeks er henholdsvist højt og lavt. (4 point) 14