blev taget i favn af hele verden, da vi gik ned mellem publikumsrækkerne.

2 For sidste gang Det er 30 år siden, vi startede Kvinder for Fred. Det er 30 år siden, vi troede kvinderne verden over kunne stå sammen om det enkle at stoppe krigenes vanvid med dens massemord, dens forarmelse og dens stadige og voksende industri af mordvåben. Vi blev i de hektiske dage efter starten i februar 1980 overbeviste om, at vi havde gjort det rigtige, og at det ville få millioner af kvinder verden over til at kæmpe for den fred, vi alle ønskede. Aktionen blev den største nogensinde og ikke kun i Skandinavien men vitterligt viden om, selvom vi måtte kæmpe på flere fronter med beskyldninger om, at vi var kommunister og i Sovjetunionens sold og med de mænd, der var fornærmede over, at de ikke også måtte være med blandt underskrifterne. Støt os, sagde vi, lav jeres egne lister. Og det skete, ligesom der opstod mange sidelinjer som for eksempel Læger for Fred. Vores parole gik lige ind med ord som: "Vi, undertegnede kvinder i Norden, vil ikke længere stiltiende acceptere magtkampen mellem stormagterne. Alle aggressionshandlinger må umiddelbart indstilles, og nedrustningsforhandlingerne må straks genoptages". Sådan - enkelt og ligetil. Vi slog fast med fed skrift: Nedrustning for en varig verdensfred! Våbenmilliarderne til mad! Nej til Krig! Det var da til at forstå, og det gav bonus. Vi var målløse. På rekordtid fik vi over en halv million underskrifter fra kvinder i hele Skandinavien, og vi havde på få dage kontakt til mange lande. Jeg husker først og fremmest Holland, hvor de allerede havde startet på samme vis - og havde givet deres aktion navnet: Kvinder for Fred. For hver dag blev vi mere og mere optimistiske og forestillede os i vor jubel, at vi mindst ville få Nobels Fredspris, og at FN ville sørge for at opfylde alle vore ønsker, efter at vi havde gjort os så ekstremt synlige i FNs midtvejs kvindetiår i Bella Centret for 2000 delegerede fra diverse lande. Og tilmed flere hundrede internationale pressefolk. Vi var ved at segne af stolthed, da vi modtog en helt overdådig entusiastisk applaus og blev taget i favn af hele verden, da vi gik ned mellem publikumsrækkerne. Undervejs havde vi indsamlet flere og flere slående argumenter for vores sag: I l980 brugte det danske forsvar 720.000 kr. I TIMEN. Fra 1949 til 1959 brugte vi 6 milliarder 795 millioner, men i tiåret fra 1969 til 1979 var militærudgifterne steget til 48 milliarder 138 millioner. En ottedobling. Jeg ville ønske, jeg kendte tallene i dag, men vi véd jo, at vi vil blive rystede og kan let regne ud, at det er så uoverskueligt mange penge, at regeringen ikke behøvede at skære ned på de daglige nedskæringer. De kunne bare lige afskaffe militæret!!

3 Vi kan sagtens blive deprimerede ved udviklingen, men det kan vi ikke bruge til noget. Vi skal være stolte af, at vi gennem nogle år fik sat fokus på freden, og at så mange vågnede op og ikke helt har glemt den tid. Vi kan optimistisk håbe, at selvom det ser trøsteløst ud lige nu, kan vi stadigvæk ikke spå om fremtiden. Som årene er gået siden de stormende forventninger i 1980, har vi måttet erkende, at 30 år er mange år, og at der gennem den periode er sket grufulde ændringer og ordet FRED er skrinlagt og begravet i nye krige, flere krige. Aldrig kunne vi have forestillet os, at vi ville få en statsminister som ændrede Forsvarsministeriet til Krigsministeriet og forvandlede gamle siden 1864 fredelige Danmark til at være krigsførende, og at vi stadig er i krig. Det sortner næsten for øjnene af os, at vi oveni vor tidligere tro på kvindernes naturlige ønske for fred må sluge den grumme kendsgerning, at nu har en kvinde frivilligt sat sig som Krigsminister. Det er 30 år siden vi startede Kvinder for Fred og begyndte at udgive medlemsbladet med den lidt fornøjelige og bevidst kvindelige titel Køkkenrullen. Og den har holdt ud siden, hvilket skyldes en gruppe energiske fredskvinder plus Holger Terp, der beundringsværdigt har haft kræfter gennem så mange år til at minde os om, at der stadig - og absolut mere end nogensinde - er brug for at sætte fokus på FRED og har gjort det med mange spændende artikler og idérige vinkler. Og som Aase Bak-Nielsen siger: "Der er brug for fredsarbejde, som der hele tiden har været. Min trøst er, nu vi stopper, at hvordan havde det set ud, hvis ingen havde gjort noget for fred". Vi læsere skylder dem rigtig mange tak og føler os vemodige ved, at det nu er sidste gang Køkkenrullen ligger i postkassen. Bodil Graae Redaktørens note: Bodil er netop blevet 85 år og har stadig travlt. Efter sine mange år ved radioen og rejser i Indien, hvor hun også underviste ved Gandhigram Universitetet - hvilket affødte bogen I skyggen af tamaritræet - redigerer hun nu et operatidsskrift, og i denne måned udkommer hendes bog, Mit tilfældige liv. Oplevelser og erindringer. Stort tillykke og tak fra Kvinder for Fred.

4 Skoleinspektøren, Mahera indkaldt til forhør I Køkkenrullen nr 1, 2010 side 14 fortalte jeg om vores besøg hos 78-årige Mahera i Jerusalem.Nu har Hanne fra Follow the Women igen besøgt Mahera. Hanne fortæller om besøget i et rejsebrev, som jeg, Birgit Arrenakke Hansen, her bringer uddrag fra: Vort besøg hos Mahera i går var meget, meget dejligt. Gensynsglæden var meget stor for os alle, og jeg tror, at Mahera var lige så glad for at se os, som jeg var for at se hende. Mahera er persona non grata i israelernes øjne, og de gør alt for at få hende til at rejse for evigt. For et par uger siden kom tre-fire sendebude fra det israelske PET. De bad hende øjeblikkeligt om at komme til forhør hos dem. Intet om, hvad det drejede sig om, så Mahera sagde, at de var velkommen til at forhøre hende på stedet. Det ville de ikke, og da hun svarede, at hun hverken havde bil eller fly til at transportere sig så hurtigt, blev de meget sure og sagde, at kom hun ikke frivilligt, så ville de slæbe hende derhen. Hun ville komme så hurtigt hun kunne; men hun ville have en bisidder, som kunne hebraisk med sig. Og det indvilligede de i. Mahera ringede til en af sine ansatte vagter, som har bil, og bad ham om at komme med det samme medbringende bilen. Den havde han imidlertid lige solgt; men så måtte han finde en anden og komme med det samme. Han kom, og af sted gik det til det store forhør. De havde sagt, at det ville vare omkring 10 min.

5 Men alligevel kom Mahera først derfra efter 4½ times psykisk terror. Hun blev anbragt i et værelse, hvor der både var kameraer og videooptagere foran hende, og flere gange forlod forhørslederen rummet, så hun sad alene tilbage med de snurrende kameraer. Deres påskud til at forhøre hende var, at de havde hørt, at hun ville holde en fest på skolen, hvortil hun havde indbudt de palæstinensiske myndigheder. (Da Dar Al-Tifl ligger i Østjerusalem, er stedet under myndighederne i Jerusalem). Mahera fortalte dem, at det eneste hun beskæftigede sig med var at drive børnehjemmet og skolen. Andet var hun ikke interesseret i. Hun har ingen som helst kontakt med de palæstinensiske myndigheder, får ingen hjælp fra dem og lever af donationer. Til os fortalte hun, at det var hende meget magtpåliggende ikke at blande myndighederne ind i skolen, da hun var bange for, at de jødiske myndigheder ville tage skolen med dens fire store bygninger. (Skolen ligger lige op til Shekh Jarah bydelen, som de jødiske myndigheder i øjeblikket uddriver de palæstinensiske beboere fra og giver boligerne til nytilflyttede jøder). Mahera var sikker på, at de jødiske myndigheder ville prøve at gøre hende usikker, når hun sad alene foran de snurrende apparater, så hun fortalte, at hun blev ved med at svare drillende på deres spørgsmål, og hun følte sig på intet tidspunkt usikker. Næste morgen fik Mahera igen besøg af de samme PET folk. De kom med nogle opslag, hvorpå der stod, at hun på ingen måde måtte have samarbejde med de palæstinensiske myndigheder. Opslagene ville de sætte op på porten til skolen. Mahera fortalte dem, at porten netop netop var blevet malet, så hun ville bede dem sætte dem op på muren i stedet for. Sådan blev det, og opslagene hænger der stadig ved begge indgange til skolen. Godt Mahera er så stærk. p.s. Filmen MIRAL, som havde premiere 13/1. og samme dag anmeldt i Kr. Dagblad, handler netop bl.a. om skolen, Dar-el-Tifl, og hvordan Hind Husseini fra 1948 til sin død 1994 drev skolen med stor kærlighed til børnene. Mahera El-Darjani (79år) blev hendes efterfølger. Filmen er dybt bevægende, stærk, god og grusom.

6 Bosætterne har nu 5 år i træk afbrændt kornet, når det var modent til høst. Denne sætning hentet fra Information om et af Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings aktuelle projekter i Palæstina. ET DEMOKRATISK OG GRØNT PALÆSTINA Projektet administreres af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, DPV, og gennemføres i samarbejde med PARC, Palestinian Agricultural Relief Committees, som er en bredt dækkende landbrugsorganisation - i perioden marts 2009 til juni 2011. Danida bidrager med 4,7 mio. kr., DPV med 50.000 kr. og administrativ arbejdskraft. Projektet har 4 mål: Større viden om civile rettigheder, styrkelse af foreningslivet i landsbyerne, bedre kendskab til bæredygtigt landbrug samt flere frugttræer på udsatte jorder. 35 landsbyer vil blive omfattet af projektet, heraf 29 på Vestbredden og 6 i Gaza. Mange aktiviteter vil involvere andre lokale foreninger i landsbyerne end de lokale foreninger for landmænd. 1600 palæstinensere vil være direkte involveret, andre 8-10.000 indirekte. Muren går visse steder 20 km ind på palæstinensisk jord. Derved beslaglægges 16,6 % af Vestbreddens jord. Bøndernes adgang til deres jorder sker gennem låger, der åbnes i begrænsede perioder.

7 Et konkret eksempel: Et helt konkret eksempel på palæstinensernes reaktion mod chikane fra de israelske bosættere fik vi, da vi besøgte Deir Istia tæt ved Salfit, hvor projektets første frugttræer blev plantet 2. april 2009. En stor del af de udplantede træer var allerede samme aften blevet rykket op med rode og plantet i en af de mange omgivende bosættelser. Denne proces havde gentaget sig en del gange, indtil bosætterne til sidst havde accepteret en 'hemmelig' tilplantning i små portioner af gangen. Det var en sejr for landsbyen, men den havde også kostet en voldsom personskade på en af de involverede bønder og et økonomisk tab for alle. Fra: 'Tilsynsrejse til Vestbredden februar 2010'. www.danpal.dk Bufferzonen omkring Gaza skader skader landbruget Efter krigen mod Gaza omkring årsskiftet 2008/09 dikterede Israel en udvidelse af den såkaldte bufferzone på den palæstinensiske side af grænsen, der stille og roligt er vokset siden 1995, og hvor al aktivitet er forbudt. Ifølge flere kilder ved man, at zonen nu sine steder rækker op til to km ind i landet og således inddrager 30-40 % af Gazas samlede landbrugsjord, samt et stort antal brønde. Du kan støtte palæstinenserne og projektet ved at indbetale bidrag på Giro 0001015 eller via netbank: reg.nr. 0268 kontonr.0000001015 Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Postboks 1976, 1023 København K Telefon: 35 35 48 68 E-mail:danpal@danpal.dk www.danpal.dk 1920 blev England udpeget som mandatmagt for Palæstina. 1917 fremlagde den engelske udenrigsminister Lord Balfour den såkaldte Balfour-erklæring, hvori der står: Hans Majestæts regering ser med sympati på oprettelsen af et nationalt hjem i Palæstina for det jødiske folk, og den vil gøre sit bedste for at fremme dette mål under den klare forudsætning, at der ikke sker noget, som kan gribe ind i de medborgerlige og religiøse rettigheder for de i Palæstina eksisterende ikke-jødiske samfundsgrupper, ej heller i jøders rettigheder og politiske status i andre lande. 1922 så den britiske regering sig nødsaget til at fremlægge en uddybning til Balfour-erklæringen: Hans Majestæts regering erklærer nu utvetydigt, at det ikke er dens politik, at Palæstina skal være en jødisk stat. Regeringen ville i høj grad betragte det som værende i uoverensstemmelse med regeringens forpligtelser - såvel over for de arabere, der bor i mandatområdet, som i forhold til de forsikringer, der tidligere er afgivet over for det arabiske folk - hvis Palæstinas arabiske befolkning skulle tvinges til at blive borgere i en jødisk stat. Når uret bli'r ret, bli r modstand en pligt. (Bert Brecht)

8 Er krigen i Afghanistan prisen værd? Klip fra Jyll.Posten 6/1.11. Armadillo havde dansk tv-premiere, og det førte til heftig debat. Efter at have vist filmen Armadillo torsdag aften åbnede TV 2 op for debat om krigen i Afghanistan. Det store spørgsmål lød på, om krigen i Afghanistan er prisen værd. Det forsøgte både politikere, en terrorforsker, soldater, pårørende og en forfatter at svare på. "Det er et umuligt spørgsmål at svare ordentligt på. Som politikere påtager vi os jo det moralske ansvar for det. Ansvaret for at soldaterne dør," sagde Søren Espersen, der er udenrigsordfører for Dansk Folkeparti. Kan være svært at forstå Han blev bakket op af udenrigsminister Lene Espersen (K): "Der er ingen tvivl om, at det er os politikere, der tog valget om at sende soldater ud. Det er vores ansvar. Men vi gjorde det for at beskytte vores egen sikkerhed. Det kan godt være svært at forstå, men vi må gøre os klart, at Danmarks sikkerhed ikke starter ved grænsen til Tyskland." "For en familie, der har mistet en søn, far eller kæreste, så er prisen for høj," sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i debatten. Forkert krig på forkert tidspunkt Frank Aaen, der er forsvars- og udenrigsordfører for Enhedslisten, deltog også i debatten. "Går soldater ud og slås for en sag, de tror på, skal man være varsom med at sige, at krigen er forgæves," påpegede han. Han mente ikke, at regeringens argument for at være med i krigen holder, fordi der ifølge ham er kommet mere terror. Han blev bakket op af SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen. "Det er en forkert krig, på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt," sagde han. Hvad mener du? Er krigen i Afghanistan prisen værd? Hvad mener du, at vi kæmper for? Har Danmark valgt rigtigt ved at deltage i krigen? Hvorfor/hvorfor ikke?

9 Taleban: Vi hader danskerne mest Klip fra Jyll.Posten 6/1.11. Det er en ekstra sejr, når en dansker bliver dræbt, siger talebanleder. "Afghanerne hader ikke de andre så meget, som de hader danskerne. Det er, fordi danskerne krænkede vores profet." Således siger en talebanleder fra Helmand-provinsen i Afghanistan i et interview med TV 2. Lederen mener, at det er en ekstra sejr, når en dansker bliver dræbt i Afghanistan. Mødtes et hemmeligt sted Han fortæller også om, hvordan Taleban systematisk planter vejsidebomber. "Hvis vi får at vide, hvilke retning deres kampvogne kører i, og hvis der er behov for én vejsidebombe, placerer vi tre vejsidebomber," siger talebanlederen. Det er TV 2's korrespondent Simi Jan, der har mødt lederen et hemmeligt sted i Afghanistan. De afghanske hjerter er ikke til salg. I hvert fald ikke før den sidste Nato-soldat er trukket hjem. Indtil da vil de fortsætte deres jihad, samtidig med at jihadismen vil vokse blandt muslimer verden over. Herbert Pundik

10 Den grænseløse verden kræver grænseløse løsninger 31/12 2010 havde Information et interview med David Held, britisk professor ved London School of Economics. Han har netop skrevet bogen: Cosmopolitanism Ideals and Realities. Held argumenterer i sin bog for, at en ny verdensorden er nødvendig, og han siger, at kosmopolitanisme er et forslag til en ny politisk og etisk filosofi for en global tidsalder. Kort fortalt er det ideologien om, at alle mennesker tilhører det samme samfund baseret på en fælles moralitet. Foldet ud til konkret politisk teori er kosmopolitanisme en reorganisering af den eksisterende globale verdensorden i en mere demokratisk form, der bygger på otte kosmopolitiske værdier om 1) ligeværd og værdighed, 2) aktiv repræsentation, 3) personligt ansvar og regnskabspligt, 4) samtykke, 5) fælles beslutningsprocesser om offentlige emner gennem afstemninger, 6) ingen diskrimination, 7) undgåelse af alvorlig skade og 8) bæredygtighed. Afgørende er det desuden, at de kosmopolitiske principper ikke eksklusivt gælder inden for et selvstændigt afgrænset politisk samfund ; men gælder globalt. Det jeg kalder kosmopolitiske principper og kosmopolitisk lov, er på mange måder en forlængelse af ideen om en moderne stat. Men ideen om den moderne stat forbinder forestillingen om sagligt styre og det retslige system til territorium. I dag er den antagelse gennemhullet, siger han og forklarer, at et kosmopolitisk globalt system er et multinationalt system, der udover at være forankret i demokratiske institutioner - som f.eks. FN - også bør have selvstændig finansiering og ikke, som i dag, være afhængig af frivillige donationer. Argumenterne om, at vi kan lade markederne og 'den globale klub' ordne problemerne, er ikke overbevisende. Så hvor efterlader det os? Der er fingerpeg i den moderne stat. Vi ville ikke kalde en moderne dansk stat for moderne, hvis den ikke havde mindst to træk: For det første et skattesystem, der ikke kun afhang af donationer fra de rige. For det andet et moderne repræsentativt system, hvis stemmer ikke var distribueret i forhold til rigdom og privilegier. På det globale niveau gælder ingen af de to karakteristika imidlertid. Vi har et repræsentativt system, der er låst fast i magtbalancen fra 1945. Og selv om fremkomsten af G20 er et væsentligt fremskridt, så har det ikke noget sekretariat og ingen midler til at gennemtrumfe dets beslutninger, siger Held, og forklarer, at formålet med kosmopolitanisme netop er at tage fat på disse problemer. På den ene side siger Vesten, at de ikke længere kan tolerere, at Kina og Asien ikke vil tage ansvar for en række af de udfordringer, vi står over for. På den anden side vil Vesten ikke slippe kontrollen med disse institutioner. Det går ikke. Hvis vi vil integrere disse voksende magter, må vi gøre det seriøst, siger han. Det andet vi bliver nødt til at overveje seriøst, er finansiering. Vi kan ikke fortsætte med at have finansiering baseret på de gamle mekanismer med statsstøtte, for

11 det gør institutionerne sårbare over for staters vilkårlige beslutninger, og resultatet er, at mange af vore internationale institutioner er i grotesk pengemangel. Fattigdom,udvikling, indsatsen mod klimaforandring, mod malaria. Disse tiltag må afpolitiseres frem for at være en post på de internationale budgetter. Medlemskab har en pris. Birgit Arrenakke Hansen

12 Håb for alle gode kræfter Håb for alle gode kræfter. Håb for alle folk på jord. Fred og frihed følger efter. Håbet spirer frem og gror. Vi er stærke, vi er mange. Jordens folk forener sig. Fred på Jorden, magt til folket. Håb for alle folkeslag. Vi er stærke, vi er mange. Jordens folk forener sig. Fred på Jorden, magt til folket. Håb for alle folkeslag. Norden som atomfri zone er et håb, vi alle har. Enigt frem skal kravet tone: Freden er os dyrebar. Undertrykkerne må vige, diktatorerne bøje sig. Folket kræver alle lige. Folket det er dig og mig. Vi er stærke, vi er mange. Jordens folk forener sig. Fred på Jorden, magt til folket. Håb for alle folkeslag. Oprindelig dansk tekst: Bjarne Jes Hansen. Tredje vers er tilføjet af Kvinder for Fred. Friedrich von Schiller: Ode 'an die Freunde' fra 1785. Melodi: Korsats i Ludwig van Beethovens symfoni nr. 9 fra 1824. Den tyske præst, Martin Niemüller, der selv var aktiv i modstanden mod nazismen og sad i koncentrationslejr, skrev dette om nazisterne heksejagt: Først kom de og hentede kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist. Så kom de for at hente socialdemokraterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat, Så kom de for at hente fagforeningslederne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder. Så kom de for at hente jøderne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde. Da de kom for at hente mig, var der ingen tilbage til at protestere.

13 We shall overcome Grete Møller skrev dette i Køkkenrullen 1988, nr. 2. Ideen med Kvindernes Verdenskongres var at bygge videre på Nairobi-konferencen. Det er ambitiøst både at ville være officiel, som FN-konferencen, og at ville være alternativ, som Forum var det. Vi var 2500 kvinder fra 154 lande samlet i dagene 23.-27. juni i Moskva. Kongressen havde et dagligt program fra tidlig morgen til sen aften. Emnerne var mangfoldige, men med fælles elementer: Kvinder og..., fred og nedrustning, samfund, arbejde, familie, national befrielse, udvikling, massemedier osv. Dertil kom workshops arrangeret på stedet, solidaritetsaftener og forskellige emner. Den danske delegation til Kvindernes Verdenskongres i Moskva udgjorde 28 kvinder. Vi var en bredt sammensat gruppe fra diverse kvinde- og fredsorganisationer, politiske partier og fagforeninger. Forventningerne til turen var store - og jeg blev ikke skuffet! Det var på alle måder en dejlig og lærerig oplevelse at deltage i Kvindernes Verdenskongres. At den fandt sted i Moskva gjorde ikke oplevelsen mindre, idet jeg ikke tidligere har været i Sovjetunionen. Jeg har hele tiden haft i tankerne, at jeg ville skrive om kongressen, når jeg kom hjem. Men nu 4 måneder efter er det stadig svært at få fæstnet indtrykkene på papiret. Hvad var det væsentligste set fra Kvinder for Freds synspunkt? Den blå taske, vi fik ved ankomsten til hotellet, er helt fyldt med papirer, som indeholder oplysninger, jeg synes er vigtige at viderebringe. - Hvad skal jeg fremhæve? Åbnings- og afslutningsceremonierne i kongrespaladset i Kreml står sikkert stærkt i alle deltagernes tanker. Det var strålende, festligt og livsbekræftende at opleve. Men jeg vil prøve at være mere konkret og vælger derfor at beskrive et par workshops, hvis indhold kan bruges i fredsarbejdet fremover. Atomkraft er hverken sikker eller fredelig De norske kvinder havde lavet en meget veldokumenteret og gennemarbejdet workshop om atomkraft. De pegede på de økologiske og medicinske konsekvenser af at bruge atomkraft. Og de fastslog, at der ikke findes en hverken sikker eller fredelig atomenergi.

14 Sikkerhedssystemerne er ikke 100 procent sikre, affaldsproblemet er stadig ikke løst, og spredning af atomkraft betyder spredning af muligheden for at lave atomvåben. I en konfliktsituation vil ethvert atomkraftværk være et udsøgt bombemål, og selv en konventionel bombe, som rammer et atomkraftværk, vil virke som en atombombe. Kvinder - for Amerika, for Verden Filmen "Women - for America, for the World", som blev vist på kongressen, er produceret af Vivienne Verdon-Roe. Den er belønnet med en Oscar som den bedste korte dokumentarfilm i 1987. I filmen giver en række kvinder udtryk for deres harme over de stadigt voksende militærudgifter og den stigende angst og usikkerhed, de føler ved det enormt store antal atombomber, som er ophobet rundt om i verden. Kvinderne kræver, at våbenmilliarderne bruges til mad, medicin og uddannelse. Filmen inspirerer andre kvinder til at blive mere aktive. Den viser, at store forandringer er sket ved at almindelige mennesker tager et lille skridt ad gangen. Vivienne Verdon-Roe havde medbragt en hel del videokopier af filmen, og alle delegationer, som så filmen og deltog i diskussionen bagefter, fik en kopi med hjem på betingelse af, at vi ville vise den for kvinder i vore lande, så de kan få mod og selvtillid til at kæmpe mod oprustningen. Hvis er størst? Efter ovennævnte film talte Helen Caldicott. Det var en stor oplevelse at se og høre hende. Hun er børnelæge fra Australien. Har grundlagt "Womens Action for Nuclear Disarmament". Hun er forfatter og har bl.a. skrevet bogen "Hvis er størst?", der handler om farerne ved våbenkapløbet. Helen Caldicott har en meget utrolig viden om våbentyper, forsvarsstrategier og magtspil, og hun fortalte om disse emner med humor og udstråling og anskuede oprustningsvanviddet ud fra en sikker feministisk synsvinkel, som fik våbenkapløbet til at virke næsten tragikomisk. De mange kvinder, som var samlet for at se og høre hende, forlod salen med den sikre overbevisning, at det er alt for farligt at overlade verdens fremtid i generalernes og andre stærke mænds hænder. - Jordens fremtid er i vore hænder - i dine og mine!

15 Fredsdemonstration i Gorkiparken. Om formiddagen havde jeg været i Kunstgalleriet for nyere sovjetisk kunst og i Pusjkin Kunstmuseet. Jeg besluttede mig til at blive i Gorkijparken og vente på demonstrationen. Jeg gik alene rundt i parken et par timer. Jeg spiste is og saltkringler, kørte i "pariserhjul" og så på mennesker og tog en masse billeder. Vejret var skønt og jeg nød det. Tænk, at jeg gik her helt alene midt i Moskva - det var en dejlig befriende følelse! Og så kom alle de andre. Først en stor demonstration af sovjetiske mænd, kvinder og børn med flag og blomster - og så kom kvinderne fra alverdens lande med bannere, balloner, blomster og sang. - Det var et pragtfuldt syn. Jeg havde vovet mig helt op ad græsskråningen ved tribunen, hvor alle pressefotograferne stod, så jeg havde et herligt overblik over det brogede skue. Det var en af de helt store oplevelser, som jeg aldrig glemmer. En følelse af fællesskab, solidaritet, styrke og optimisme syntes at skylle ind over de mange tusinde kvinder, som med hinanden i hænderne vuggende i takt sang "We shall overcome".

16 Den jord du bor på Den jord du bor på er også andres Hvem skal bestemme, om den skal forandres? Den luft du bruger om den må man enes. Hvem skal bestemme, om den skal forurenes? Det vand du drikker er alt livets kilde. Hvem skal bestemme om det skal gå til spilde? Det land du bor i er et af de rige. Men andre er fattige hvem skal gøre dem lige? Den verden du lever i er også de andres. Det er dig der bestemmer hvordan den forandres. Knud Holst Fra Maggie Gee s roman Fredsduernes tegn over Europa.

17 Upåagtet militarisering Vi lever i en underlig tid. Alle alarmklokker på de livsopholdende systemer på kloden bimler. Alligevel kan politikerne kun tage sig sammen til at ofre penge på det militær, der ikke løser ét eneste af de alarmerende problemer. Den offentlige mening i Danmark er bedøvende ligeglad ned den upåagtede militarisering, der er i færd med at omforme velfærdssamfundet. Og hvor er der så, man ser den stigende militarisering? Det er f.eks. i den aktivistiske udenrigspolitik, der nærmest er ensbetydende med militaristisk politik. Det er i Danmarks villighed til at følge NATO og evt. gå i krig uden FN-mandat. Det er i militærindsats mod pirater. I øgede forsvarsbevillinger, herunder kommende missilforsvar og overflødige flykøb, udbygning af dansk militærindustri med statsgaranti til våbentransport, uniformeret militærattaché ved vor ambassade i Washington, øget pres for sammenblanding af militær og civil nødhjælp. Vi har en voksende forsvarslobby med tilhørende udbygning af veteranpolitik, der fører sårede og traumatiserede soldater frem for sig (folk, der selvfølgelig skal hjælpes nøjagtig som andre borgere i nød) for at fremme en militaristisk dagsorden. Læg dertil vores del af krigen mod terror og skredet i vort retssamfund. Vi får sandelig meget for de omkring 20 milliarder kroner, militæret årligt koster os. Men sikkerhed? En del af drivkraften til alt dette kommer fra en opfattelse af, at militæret giver os sikkerhed. En anden del fra ønsket om at tjene penge. (Hvis vi ikke selv gør det, vil andre gøre det! Men samfundet får ikke meget gavn af den indtjening: skattefradrag, skattely og skattesnyd). En tredje part kommer fra ønsket om arbejdspladser. (De to sidste modsiges af de undersøgelser, der viser, at penge investeret i militærproduktion giver langt mindre udbytte i form af arbejdspladser og kapital, end penge investeret i civil produktion). En fjerde drivkraft kommer fra den misopfattelse, at militærforskning driver den teknologiske udvikling. Der kan sikkert opregnes endnu flere årsager til miseren. Hvis man så begynder at tale om økonomisk militærnægtelse (fredsskat), så går folk i koma. For de fleste er det vanvid at ville unddrage militæret bare et par procent af dets milliarder. Vi er nogle stykker, der mener, vanviddet er hos militaristerne. Den dag, der står 20.000 mennesker foran Christiansborg og ønsker en human sikkerhedspolitik (ikkemilitær), så sker der noget. Geo Horn Den folkelige modstand har altid knækket halsen på terrorens væsen Hans Jørgen Bonnichsen

18 Jeg drømte mig en drøm i nat Jeg drømte mig en drøm i nat, jeg drømte om en jord med statsmænd, som kun talte om at standse krig og mord. Og der blev lys i alle byer, og mennesker lo og sang, og våben spredtes, grænser faldt, som skilte os engang. Jeg drømte om alverdens mænd den sal de mødtes i, de underskrev, at kamp og vold for altid var forbi. Jeg drømte mig en drøm i nat, jeg drømte om en jord med statsmænd, som kun talte om at standse krig og mord. Den sidste mand gik frem og skrev, jeg så ham smile glad, jeg så det prentet sort på hvidt, at glemt var krigens had. Jeg drømte om alverdens mænd, den sal de mødtes i, de underskrev, at kamp og vold for altid var forbi. Tekst af den amerikanske folkesanger og skuespiller Ed McCurdy, baseret på visen Last Night I Had a Happy Dream, oversat af Thøger Olesen.

19 Kvinder for Fred er slut Efter 30 år er det en nødvendig beslutning. Og hvad har Kvinder for Fred betydet for mig? Årene, hvor jeg redigerede 2 numre af Køkkenrullen om året, førte til en meget stærk samfundsinteresse både for danske og udenlandske forhold. Enhver avis inden for rækkevidde blev læst med tanke for vores blad. Var den eller den nyhed noget, som andre ville have glæde af at læse. Vi udvekslede avisudklip. På biblioteket tog man kopier af særlig spændende avisartikler. Når tiden var inde, og man var redaktør, havde man mapper med måske 60-70 emner, som man kunne sortere mellem eller blive inspireret af. Og der skulle findes digte og billeder. Bedst var årene, hvor vi sendte vore klippe-klistre-sider til trykkeriet. De sidste år har teknikken gjort alt mere besværligt. Man kan kun være kreativ på helt bestemte måder. Men vi har haft vor gode Webmaster, Holger, der har været utrolig hjælpsom og interesseret i at lave Køkkenrullen på den bedste måde. Kammeratskabet har været givende. Vi kendte hinanden. Man kunne bare ringe til vennerne over hele landet og drøfte denne eller hin sag. Men vi er alle blevet ældre. Flere af vore bedste venner er døde. Der er kommet meget få nye venner i Kvinder for Fred. Så er der til gengæld dukket nye grupper op med unge energiske mennesker, der ser vores brogede verden på en ny måde. De bevæger sig over landegrænserne endda på cykel og har venner og netværk over hele verden godt hjulpet af internettet. I fremtiden vil man læse aviser med tanke for, om der skal skrives læserbrev om dette emne? I Køkkenrullen fik vi altid vore læserbreve bragt og vore budskaber ud. Det er straks sværere at få læserbrevene i aviserne. Var Kvinder for Fred farlige? Er vi blevet overvåget? Jeg husker en gang jeg stod i en demonstration på Israels Plads. Pludselig kom en meget stor midaldrende mand i cotton-coat hen og stak et kamera foran hovedet på mig og tog et billede. Han spurgte ikke om mit navn. Der har været mærkelige lyde i telefonen. Og computeren er nok også blevet undersøgt. Men vi bliver nok alle overvåget i disse tider. Tillid er blevet et fremmedord. Birgit Arrenakke Hansen Snefnug er et af naturens skrøbeligste påhit, men se, hvad de kan udrette, bare de holder sammen!

20 Kan Kvinder for Fred undværes? Ja selvfølgelig kan vi det! Ingen er uundværlig! Et andet spørgsmål er, om kvinder for fred kan undværes? Det spørgsmål kan kun besvares med et stort NEJ! Man behøver blot at se på avisernes overskrifter, så bliver man overbevist om, at verden har brug for kvinder - som arbejder som demonstrerer som skriver som synger som spiller - som danser - for fred! Jeg sidder her for at skrive en lille hilsen til alle Køkkenrullens trofaste læsere og til de kvinder, som på den ene eller anden måde har deltaget i og ydet et bidrag til bevægelsen Kvinder for Fred. Jeg kan mærke, at jeg har meget svært ved at slippe Kvinder for Fred. Det er næsten blevet en del af min identitet. I alle fredssammenhænge møder, konferencer, marcher, demonstrationer og festivaller, - i Danmark og uden for landets grænser - har jeg præsenteret mig som: Grete Møller, Kvinder for Fred. Jeg har været stolt af at være med. Og det har været morsomt, festligt, værdifuldt, givende og overvældende jeg ville gerne leve det hele om igen! Men det har også været krævende, anstrengende, skuffende, frustrerende og deprimerende. Jeg har mødt så mange dejlige, dygtige, engagerede, energiske, varme, positive og optimistiske mennesker i mit arbejde for freden. Når jeg nu sidder og tænker tilbage på de 30 år, der er gået, dukker den ene fantastiske begivenhed efter den anden op for mit indre blik, og mange af de mennesker, jeg har været sammen med, defilerer forbi. Jeg ville gerne takke dem alle sammen for deres indsats! Så spørgsmålet skulle måske være: Kan jeg undvære Kvinder for Fred? Grete Møller Kære Kvinder for Fred, kære Køkkenrulle Jeg nåede lige de sidste fem år at lære jer at kende, og jeg vil gemme og bruge de Køkkenruller, jeg har nået at få, inden I går på pension. Jeg vil bruge alle de kloge ord om krig og fred, I har i dem - den skatkiste af fredsviden de er. Tillykke med at have holdt ud for freden i alle de år! Jeg ved, I har sået en fredsspore i mange, og mange fredstræer vil gro og vokse ud fra dem. Fredshilsen og Farvel til jer for nu. Christina Bech, Fredsvagt ved Christiansborg i otte år.

21 Tilbageblik Sidder i sensommersolen og ribber hyldebær (skulle et ungt menneske have sneget sig ind og gerne vil have en forklaring på fænomenet, må det vente). En så eksotisk beskæftigelse giver tid og ro til overvejelse. Skovduens kurren og enkelte vemodige fuglepip høres, når roen ikke lige forstyrres af landbrugsmaskinens durren fra en fjern kartoffelmark, som får et sidste skvæt gift - undskyld planteværn - før optagningen. Et af gigantmonstrene drønede forbi og tvang bilen ud i rabatten på vores vej efter bærrene. Efterårets gyllelugt er indtrådt efter en pause fra forårets. Septembers blåblå himmel gennemkrydses af hvide flyspor. Der er skam dejligt herude på landet. Tilbageblikket på Kvinder for Freds start varmer dejligt. En begejstring fyldte tilværelsen. Bodil Graae talte for 70 optimistiske kvinder på ét af de første møder i Aalborg. De næste 10 år var der et engagement om demonstrationer og arrangementer i samarbejde med andre af de forskellige fredsgrupper, som dukkede op. Det var dejligt at opleve og være med til. Siden 80 erne dalede begejstringen støt, selv om landsmøder og fredslejre stadig fyldte meget. Nu går der næppe én dag, hvor mismodet og afmagten over militariseringen af samfundet og Danmarks deltagelse i ulovlige krige, som ikke kan vindes, vrider den sidste modstand ud af enhver, som læser og hører nyheder. Det er pinefuldt og svært at acceptere at måtte sige: Hvad sagde vi! Fordi livet for mange af os, som har fremtiden bag os, finder livet er for kort til blogger, facebook, twitter, you name it, er mismodet forhåbentlig overdrevet. For der foregår en masse på de steder, men det er som om al den viden og engagement atomiseres, så det er svært at få øje på, hvor modstanden befinder sig. Nu hvor gravøllet holdes over Kvinder for Fred, er det en trøst at klynge sig til at kunne sige: Vi gjorde, hvad vi kunne! Hvis vi i begyndelsen havde tænkt på den voldsomme modstand, som fandt sted før 1. og 2. verdenskrig, og i den kolde krig fra 50 erne og frem, ville vi på forhånd have tabt alt mod. Heldigvis er det svært at kue menneskelighed og vilje til at modvirke de stærke kræfter, som fascisme og militarisme repræsenterer. Så skal vi ikke midt i sørgmodigheden glæde os over verden, som trods alt er skøn og dejlig med sol og hyldebær? Birgit Horn Ja så sidder man så her som 82årig og tænker tilbage på alle de begivenheder, vi som Kvinder for Fred, har deltaget i. Nogen mer end andre - men vi har været med. Så håber vi på, at yngre kræfter ta r fredssagen op, går videre med at løse konflikter uden krig og gi r våbenmilliarderne til mad. Der er nok at tage fat på. Kærlige hilsner og tak til jer alle, Ingrid Nielsen

22 "pro-peace": positive tænkning og konstruktive forslag Jan Øberg skriver: Den 1. januar 2011 fylder TFF, Transnationella Stiftelsen för Freds- och Framtidsforskning, 25 år. Vi - dvs vort netværk af 70 fremtrædende eksperter og aktivister rundt om i verden - synes selv det er ganske godt gået. Det er ikke mange, der overlever så længe uden hverken stats- eller erhverslivsstøtte. Eller på udelukkende ubetalt arbejdskraft. På fredens område er finansieringsmulighederne udover donationer blevet uendeligt meget ringere i Norden end de var da vi startede. Vi har været tro mod Gandhis og FN-erklæringens idé om "fred med fredelige midler". Vi har ry for at sige tingene lige ud, for at rapportere fra konfliktområder, som andre eksperter helst bare læser om, og for at være en kilde til folkeoplysning. Den største brugergruppe er studerende og folkelige bevægelser. På vores hjemmeside, på Facebook, Twitter og YouTube blir vi brugt på forskellig måde af mellem 3000 og 4000 per dag. Dét synes vi - helt ubeskedent - er værd at fejre! Men vi har hverken penge eller tid til festligheder. Og mennesker, der støtter os, gør det ikke for at vi skal holde receptioner og skåle for os selv i champagne. Men hvis du ser pointen, så er vi uendeligt taknemmelige for en hårdt tiltrængt påskønnelse enten online eller på den gammeldags facon hèr: http://www.transnational.org/support.htm Vores bestyrelse har alvorligt overvejet at afvikle hele virksomheden. 25 år er et langt slid. Vi har for så vidt gjort vort til, at verden skal blive bedre. Og den er da blevet bedre på visse punkter. Men slet ikke nok. Men vi mener, at vi endnu har noget at give. For selv at holde energien oppe må der dog noget nyt til. Vi vil gøre op med hele negativitetens idé om "ned med", "ud af", "ikke-" og "stop" og koncentrere os om positive tænkning og konstruktive forslag. Enhver véd jo, at en patient ikke får det bedre af, at vi diagnosticerer sygdommen og kritiserer den adfærd, der har forårsaget den. Der skal også findes behandlingsforslag. Vi kalder dét "pro-peace". På et eller andet tidspunkt i 2011 vil vi lancere en helt ny Internet platform "Imagine A Better World". Den vil være udelukkende konstruktiv, pro-fred og ikke anti-vold. Den skal pege på freden, når den blir skjult af medier og andre, der lever af dårlige nyheder. Den skal være interaktiv, multi-media, den skal være lidt som en avis, have analyser og mennesker skal kunne gå ind og poste egne artikler, digte, anmeldelser, diskutere og finde mennesker med samme interesse. Den skal bygge broer mellem videnskabelighed og kultur - og den skal give dig håb og lyst til at gøre noget konstruktivt for og ikke bare imod noget. Altså en slags blog, wiki og freds-facebook i ét. Der er mere om denne superspændende idé her http://www.transnational.org/resources_treasures/2010/ppp_pressrelease.html

23 og på en lidt anden måde hér: http://www.transnational.org/resources_treasures/2010/appeal2011.html Som du vil se så begynder det inter-aktive, samarbejdende allerede nu. Det er nok TFF's initiativ, men projektet kan kun - kun - gennemføres hvis mange deltager. Hen ad vejen har vi tænkt, at den skal udvikles af tusindvis af mennesker, sammen, verden over. Og så trækker vi os tilbage og overlader den til hvad vi håber skal blive verdens største, mest kreative og dynamiske pro-peace community! Vi behøver desperat penge til denne idé - men vi behøver også dine ideer, synspunkter, kritik, teknisk assistance, artikler, bidrag og debat. Du kan skrive til os i dag på nedenstående adresse. Vi regner med dig på én eller anden måde i årene, der kommer - indtil den dér fred er inden for rækkevidde. Tusind tak for de først 25 år. De venligste hilsener og godt nyt 2011 - for freden og fantasien: Imagine... Jan Øberg TFF direktør og medstifter Stiftelsen för Freds- och Framtidsforskning Public not-for-profit charity http://www.transnational.org Vegagatan 25 S - 224 57 Lund, Sverige Email TFF@transnational.org Støttebeløb via Danske Bank reg.nr 9570 kontonr. 0872393 Lettest af alt er dette bare at sige sig fri altid undgå at vælge og aldrig tage parti. Sværest af alt er dette sprede et håb der kan gro modstå angst når tvivlen aldrig vil falde til ro. Lettest af alt er dette bare at krybe i hi altid kun vaske hænder når skæbner flyver forbi. Sværest af alt er dette tale om det der kan ske håbe når det man aner blænder så ingen kan se. Carl Scharnberg

24 Velkommen til Hjemmeside for Flygtninge og Positiv Fred Denne hjemmeside er lavet for at udnytte internettets mulighed for nem og hurtig information og kommunikation om to væsentlige og indbyrdes forbundne emner - flygtninge og fred. Det er fravær af en positiv fred (dvs. en situation med direkte personlig vold eller indirekte strukturel vold med et voldsomt ulighedsskabende og undertrykkende samfundssystem) som kan tvinge folk til at flygte. På kort sigt må vi ud fra vores humane værdier selvfølgelig hjælpe flygtningene, som er ofre for vold og krig. Men samtidigt skal vi arbejde på længere sigt med at skabe en bæredygtig global fred uden personlig og strukturel vold. For det er den grundlæggende betingelse for at ingen længere behøver at gribe til den sidste nødudgang: at flygte. En sådan positiv fred betyder så nok, at mennesker nu frivilligt vil bevæge sig over åbne grænser. Det kan fastholde freden gennem skabelse af flerkulturelle tankegange med etnisk ligestilling og flerkulturel integration til følge. I den nuværende globale krigs- og voldstilstand har flygtningene imidlertid denne væsentlige fredsskabende funktion/opgave, hvis værtsbefolkningen er frisindet nok til at kunne tage udfordringen op. Og for et så ensartet folk som det danske er denne udfordring åbenbart stor. Men så desto mere kærkommen for nogen, fordi vi danskere så har meget at lære for at fungere i det multikulturelle verdenssamfund, som nu påtvinges os af de kapitalistiske markedskræfters dominans bl.a. over den teknologiske udvikling - enten vi kan lide det eller ej Det er mit håb at hjemmesiden for flygtninge og positiv fred gennem information om facts og holdninger og udveksling af politisk argumentation kan bruges til at tage disse udfordringer op. Kommentarer til hjemmesiden modtages gerne pr. e-mail eller evt. pr. tlf. 98425542, mobil 30420818, eller på postadressen Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn. Hvis I vil følge med i, hvad der sker m.h.t. fredsarbejde her i landet og derudover, så skriv til Arne post@arnehansen.net - og bed om at komme på hans postliste. MODER JORD Gavlmaleri, Sankelmarksgade, Aalborg. Malet i 1987 af Kim Hedemann Jensen. Desværre er det for nylig blevet dækket over af et stort billboard, men det bliver forhåbentligt fjernet igen.

26 Lad ikke fredssamtalen gå i stå Vi møder tit nogen, der siger, at krig har der altid været, og det kommer vi aldrig uden om. Her er en liste over nogle bøger, som giver stof til modsvar i en samtale: Eva Norland og Tulle Elster: En håndbog i fredsarbejde. Hans Reizel, 1983. Thyge Christensen: Den spændende fred. Fra boplads til bofællesskab. Hjulet, 1985. Jesper Klein: Om fred. Lindhardt og Ringhof, 2003. Resolution SCR 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Vedtaget af FN s Sikkerhedsråd 2000. Udgivet på dansk af Kvinderådet. Fredrik Heffermehl : Hvem siger at fred er umuligt. En lang række udsagn fra overraskende internationale personer, inkl. millitærfolk. Omtalt i køkkenrullen tidligere. Hague appeal for peace: Building a women`s peace agenda. Noter fra konferencen maj 1999. Koordinator Pan Ran Women`s Environment. Douglas P. Sry Beyond War. The human potential for Peace. Oxford University Press, 2009. Med tak til jer alle, Helga Berg og Ingrid Nielsen. Hører du nogen kalde Hører du nogen kalde på store og stærke mænd da er det tiden at samle alle de svage igen Den, der vælge at kæmpe trods vished om nederlag ved, at andre vil følge så svage bli r stærke en dag Den, der ikke tør vælge ad hvilken vej han vil gå ender som sten i den trappe de stærke vil træde på Hører du nogen kalde på store og stærke mænd da er det tiden at samle de svages styrke igen Carl Scharnberg

27 Aktive fredsbevægelser Aldrig Mere Krig - www.aldrigmerekrig.dk Amnesty International - www.amnesty.dk Et anstændigt Danmark - www.anstaendigt.dk Asylret - www.asylret.dk Bedsteforældre for Asyl - www.bedsteforaeldreforasyl.dk Center for Konfliktløsning - www.konfliktloesning.dk Det danske Fredsakademi www.fredsakademiet.dk Flygtninge under jorden - www.flygtningeunderjorden.dk Follow the Women - www.followthewomen.dk Fred - www.fred.dk Fredsskattefonden - www.fredsskattefonden.dk Fredsvagten ved Christiansborg - www.fredsvagt.dk Hjemmeside for flygtninge og positiv fred - www.arnehansen.net/ Human Rights March - www.humanrightsmarch.dk Human Rights Watch - www.humanrightswatch.net Kvinder i Sort - www.kvinderisort.dk Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed Militærnægterkontoret - Fredsbutikken Mejlgade 107, kld., 8000 Aarhus C 86 19 54 23 Nej til Krig - www.nejtilkrig.dk Palæstinainitiativet - www.palaestina-initiativet.dk Rådet for international Konfliktløsning - www.riko.nu SOS mod Racisme - www.sosmodracisme.dk Støttekredsen for flygtninge i fare - www.stoettekredsen.dk TFF - www.transnational.org/

28 Fredsfestival 2011 Lørdag den 10. september 2011 på Karens Minde FRED UDEN NATO: NEDRUSTNING OG UDVIKLING 1. 2. 3. 4. 5. Natos rolle i globaliseringen, de økonomiske og politiske interesser Militariseringens betydning for klima og miljø 11. september og krigen mod terror; betydningen for retssikkerheden Dødens købmænd, våbenindustrien, de gigantiske udgifter Natos nye sikkerhedskoncept, cyberkrig o.l. Invitationen kan videresendes. For Valby og Sydvest mod krig Gerd Berlev, formand Kvinder for Fred har tidligere år med glæde deltaget i denne alsidige og gode festival, som holdes på Karens Minde med deltagelse af mange forskellige græsrødder.

29 Kvinder for Fred på Kvindehistorisk Samling Fra Kvindehistorisk Samling i Århus har vi fået en henvendelse i anledning af, at det er slut med Køkkenrullen. På samlingen har de alle nr. af Køkkenrullen. Kvindehistorisk Samling meget gerne modtager arkivalier fra foreningen. Vi har allerede modtaget en del materiale fra Kvinder for Fred, og det er vi glade for. Vi vil naturligvis gerne have et arkiv over foreningen der er så komplet som muligt, så derfor denne mail. I er meget velkommen til at maile eller ringe til mig hvis I har spørgsmål. Venlig hilsen Eva Lous, Seniorrådgiver Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, 8000 Århus C Direkte tlf.: 8946 2300 www.statsbiblioteket.dk Kvinder i Sort demonstrerer den første fredag i måneden klokken 16:30 17 i København. Se nærmere om tema og sted på www.kvinderisort.dk Bedsteforældre for Asyl demonstrerer hver søndag klokken 14 15 ved Center Avnstrup, Center Kongelunden og Center Sandholm. Se mere på www.bedsteforaeldreforasyl.dk

30 Vibeke (her lidt ved siden af ), Aase, Birgit, Anita og Grete. Køkkenrullens gamle redaktricer takker af! Det har været et berigende samarbejde gennem årene, hvor en lang række af Kvinder for Fred har taget slæbet gennem 30 år med at få bladet ud med stort og småt fra hele landet. Tak til alle jer, der har deltaget - både som bidragydere og som læsere! En speciel og stor tak til vor utrættelige fredsfusker, Holger Terp, der gennem de seneste år har tilbudt at være vores webredaktør, og det betød ikke alene, at samtlige numre af Køkkenrullen fra nr. 1 i 1981 til dette nr. kan læses på hjemmesiden, men desforuden et utal andre sager: vores historie, artikler om Kvinder for Fred, plakater, postkort, beretninger fra en række kvinder om deres oplevelser i Kvinder for Fred, avisartikler, bogfortegnelse m.m.

31 Goliat mod David Holger Terps seneste udgivelse er Goliat mod David om kampen mod den organiserede fredsbevægelse som tidsmæssigt spænder fra den amerikanske borgerkrig til nutiden. Fredsbevægelsernes historie og politik er hverken i Danmark eller i udlandet emner der har den store mediebevågenhed, og der er meget få aktuelle publikationer som beskriver fredssagen ud fra myndighedernes reaktioner mod fredsbevægelsernes medlemmer. Bogens mange historiske eksempler på den systematiske undertrykkelse af fredsbevægelserne tager for alvor fart i USA og Storbritannien i tiden omkring første verdenskrig. Krigsmodstandere og militærnægtere anses for at være undergravende af rigets sikkerhed, de er landsforrædere og enkelte af militærnægterne bliver dræbt som en følge af den mishandling de udsættes for. Bogens største styrke er dens omfattende dokumentation af lettilgængelige kilder som dokumenterer de forgæves forsøg på at sammenkoble fredsbevægelserne og kommunismen. Denne del af bogen giver specielt meget stof til eftertanke om myndighedernes og massemediernes troværdighed under og efter den kolde krig. Goliat mod David afsluttes med en række aktuelle amerikanske eksempler på, hvordan krigen mod terror har skabt politistatslignende forhold i USA, hvor selv kendte pacifister bliver overvåget og retsforfulgt udelukkende på grund af deres politiske og religiøse overbevisning. Selv om bogen, der kan hentes gratis på Fredsakademiets hjemmeside, er på engelsk, er den forholdsvis let tilgængelig og pligtlæsning for alle som har interesse for fredsbevægelserne og deres historie. Holger bestyrer også hjemmesiden Det danske Fredsakademi som er en guldgrube for dem, der er interesseret i fredsarbejde både i nutid og fortid. Der er historisk materiale af enhver slags. Der er f.eks. en stor sangbog med alle tænkelige fredssange, fra viser til salmer. Her er den største liste over fredslitteratur i Danmark, og Holger har selv bidraget. Dette, det sidste nummer er redigeret af Roskilde, Valby og Vesterbro. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos Anita Petersen, så længe oplag haves.

afs. Anita Petersen Svend Trøstsvej5,1. 1912 Frederiksberg Kvinder for Freds materialer kan stadig købes - hos Vibeke Aagaard Slippen 3, st., 2791 Dragør vibeke@slippen3.dk Tlf. 32 53 40 02 Stor plakat 10,00 kr. Lille plakat 10,00 Sølvnål, due 20,00 Mærkater, pr. ark 5,00 Nyt postkort, kvinde med klode: 1 stk. 5,00, 3 stk. 10,00, -hos Birgit Arrenakke, tlf. 36 46 53 99 nak@city.dk Videofilm Keep Space for Peace med Bruce Gagnon. 58 min. Dansk tekst på papir. Kan lånes for portopris + kopipris af tekst på ca. 10 sider. Kopi af TV-udsendelsen med Ulla Røder i Magtens billeder. DVD og bånd. - hos Grete Møller, tlf 43 73 00 63 gretemoller@yahoo.dk DVD 11. september. Under overfladen Vol. 1-2, kan lånes eller købes for porto + kopipris. Ny DVD A Space for Peace kan lånes eller købes for porto + kopipris. www.kvinderforfred.dk Hjemmesiden fortsætter indtil videre. Man kan få artikler optaget på hjemmesiden ved at sende dem til Grete Møller gretemoller@yahoo.dk