Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 10. november 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:50 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Sundhedsprofil for udskolingen skoleråret 2013-2014 - orientering...3 03. Placering af store skiftedag...6 04. Lukkeuger i dagtilbud og SFO 2015/2016...11 05. Skolernes ferieplan for 2016/17...13 06. Sammenhængende Børne- og Ungepolitik efter høring...15 07. Margueritten...17 08. Fremtidens Folkeskole og inklusion - orientering...19 09. Lukket - Afgørelse i Klagenævnet for Specialundervisning - orientering...23 10. Status for Klub+ - orientering...24 11. Det vedtagne budget 2015-2018 for Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering..26 12. Spørgsmål fra Dansk Folkeparti om Modtagecentret på det tidligere Helsingør Hospital - orientering...31 13. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering...33 14. Meddelelser...35 15. Eventuelt...36 Bilagsliste...37

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Punkt 3 Placering af store skiftedag udsat indtil videre. Dagsordenen godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 3 02. Sundhedsprofil for udskolingen skoleråret 2013-2014 - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23107 Børne- og Uddannelsesudvalget 2014 09 16 Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleåret 2013-2014 - red.docx Indledning/Baggrund Hvert år udarbejder Sundhedstjenesten en Sundhedsprofil på afgangsklasserne (9. klasse) i Helsingør kommune. Formålet med undersøgelsen er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne. Kommunen kan således målrette kommende sundhedsindsatser mod de eventuelle problemstillinger, som sundhedsprofilen viser. Jane Tanghøj, leder af Sundhedstjenesten, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionens mål om tidlig indsats og livslang læring. Sagsfremstilling Sundhedsprofilen udarbejdes ud fra de svar, som 9. klasse eleverne selv svarer på ved den lovpligtige udskolingsundersøgelse hos sundhedsplejersken. Derudover følges elevernes vægtprofil. I Sundhedsprofilen er der tal for både den samlede kommune og for de enkelte skoler. 1. Eleverne svarer på 5 spørgsmål 1. Hvad de synes om at gå i skole 2. Hvordan de vurderer eget helbred/sundhedstilstand 3. Hvor ofte de dyrker motion i fritiden 4. Om de nogensinde har været fulde, og 5. Om de ryger Ad 1 Rapporten viser, at eleverne generelt er glade for at gå i skole, 95,5 % synes det er nogenlunde eller ganske godt om at gå i skole, hvilket også har stor betydning for deres sundhed. Ad 2 Mange elever scorer højt, når de skal vurdere eget helbred/sundhedsstilstand, 99,3 % mener at de har et nogenlunde- eller godt helbred/sundhedstilstand. Ad 3 Ligeledes er der en høj score, når det drejer sig om motion. Her svarer 97,1 % af eleverne, at de dyrker regelmæssig motion i fritiden. Disse tal står lidt i kontrast til, at 23,6 % er overvægtige. Sidste år var tallet 20,2 %, så der er en stigning på 3,4 %. I mellemtiden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at vi i Danmark bruger de nye internationale, kønsspecifikke og aldersstandardiserede ISO-BMI/IOTF kurver til

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 4 vægtanalyse, da børns vækstmønstre har ændret sig igennem årene. Ud fra disse kurver er 16 % overvægtige, endvidere er der en større andel drenge end piger der er overvægtige, men her har vi ikke et sammenligningsgrundlag fra sidste skoleår. Dette tal er dog stadig for højt. Så der er fortsat en stor udfordring, i forhold til overvægtsproblematikker. I Helsingør Kommune, er der allerede flere forskellige tiltag, men der er også behov for at tænke nye veje i form af forebyggelse. Ad 4 Andelen af elever der har prøvet at drikke alkoholviser stadig en faldende tendens, og andelen af unge der aldrig har prøvet at drikke alkohol er steget med 0,3 %, svarende til at 40,2 % af 9. klasse eleverne. Det er stadig en stor andel set i et sundhedsmæssigt perspektiv. Det betyder, at der fortsat skal være tværfagligt og tværsektorielt fokus på dette område. SSPK tilbyder bl.a. undervisning om Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser på 6. klassetrin, der retter sig mod at mindske risikoadfærd. Ad 5 Med hensyn til rygning, så er tallene faldende. Andelen af rygere, både dagligt og ugentligt, er faldet med 2,9 % i forhold til sidste skoleår. 6,4 % ryger dagligt eller ugentligt. Til sammenligning er 16 %, af borgerne over 15 år i Helsingør Kommune daglige rygere. I Region Hovedstaden er det 15 % der er daglige rygere. Undersøgelser viser, at både de daglige rygere og dem som ryger lejlighedsvist, ofte bliver daglige rygere senere i livet. Så dette fortsatte fald i antallet af unge rygere, kunne tyde på et fald af rygere fremadrettet. 2. Anbefalinger ud fra sundhedsprofilens konklusioner Ud fra sundhedsprofilens konklusioner kan der peges på følgende 2 områder, hvor der med fordel kan sættes fokus på. At institutioner, skoler og andre der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune drøfter, hvordan unges alkoholdebut kan udskydes, sætter fokus på unges alkoholkultur og hvordan deres forbrug af alkohol kan nedbringes. At institutioner, skoler og andre der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune i fællesskab sætter fokus på, hvordan alle kan være med til at forebygge overvægt hos børn og unge. Her kunne den nye skolereform, hvor der jo også er fokus på bevægelse i løbet af skoledagen, komme i spil og den politiske bevilling til, at alle institutioner skal være DGI bevægelsesinstitutioner. Politisk kunne man også overveje, at indføre et livsstilsbesøg til alle 3-årige, i forhold til at forebygge begyndende overvægt og andre trivselsaspekter. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen konsekvenser for økonomien eller personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særlig kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn Unge og Familier indstiller, at orientering foretages.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 5 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 6 03. Placering af store skiftedag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20159 Børne- og Uddannelsesudvalget Sammenhæng i overgange for børn fra 0 år til fritidsklub Indledning/Baggrund Den 22. november 2001 besluttede Børne- og Ungeudvalget at rykke store skiftedag fra august til maj for at løse den daværende udfordring med ventelister til 0 5 års institutionspladser i Kommunen. Denne beslutning ligger til grund for den nuværende placering af store skiftedag, og dermed også for hvilken periode, der arbejdes med overgange mellem daginstitution og skole i dag. I forbindelse med Inklusion2016 er der blevet arbejdet med at løfte kvaliteten i samarbejdet omkring børns overgange i kommunen. Undervejs i arbejdet kom der opmærksom på, at der er nogle udfordringer i samspillet mellem implementeringen af Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, den viden der i dag eksisterer omkring overgange og de nuværende strukturer omkring overgange i kommunen. Placeringen af store skiftedag, som i dag er placeret i maj måned, kan blive en udfordring og en placering af store skiftedag i august kan eventuelt give bedre muligheder for at styrke samarbejdet omkring overgange i børns liv. Denne viden blev bragt til styregruppen for implementering af inklusion2016, som besluttede, at sagen skal bringes for Børne og Uddannelsesudvalget. Retsgrundlag Det er en kommunal beslutning, hvornår store skiftedag skal placeres. Relation til vision og tværgående politikker Center for Dagtilbud og Skoler har fokus på at styrke dialog og samarbejde på hele børneog ungeområdet herunder også arbejdet omkring overgange i børns liv, som er en del af arbejdet med Inklusion2016. Et tæt samarbejde mellem de professionelle omkring overgange i børns liv vil øge den oplevede kvalitet hos børn og forældre. Sagsfremstilling I den nuværende struktur omkring overgange i kommunen er der flere overgange i børns liv. Der er overgang fa hjem til daginstitution, interne overgange i integrerede institutioner, fra daginstitution til SFO, fra SFO til skole og fra SFO til fritidskub, når børnene kommer i tredje klasse. Desuden er der overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. 1. Teoretisk viden og praktiske erfaringer i arbejdet med overgange Undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at overgangen fra daginstitution til skole indebærer en betydningsfuld og kompleks udviklingsproces for barnet. Det viser desuden, at denne udviklingsproces kan have indflydelse på barnets fortsatte skole- og livsforløb. Det er altså vigtigt at arbejde kvalitativt med overgange i barnets liv for at sikre, at overgangen ikke får negativ indflydelse på barnets videre skole- og livsforløb. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at minimere antallet af overgange i børns liv samt at styrke samarbejdet om de overgange, der er. For at give barnet så optimale muligheder som muligt for at træde ind i det nye, kræver det et tæt og kvalitativt samarbejde mellem de professionelle og mellem de professionelle og

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 7 forældrene. Dette samarbejde skal foregå over tid og skal bruges til at skabe relationer på tværs af og mellem daginstitutioner og mellem daginstitution og SFO/skole. Der skal dannes relationer mellem de professionelle og mellem de professionelle og børnene. I det tætte samarbejde er det ligeledes de professionelles opgave at sikre, at barnet bliver bekendt med det nye, som venter i skole og SFO. Barnet skal introduceres for det, der venter, så det bliver så velforberedt som muligt. Det vil skabe mindre utryghed i overgangen. Når samarbejdet omkring barnets overgang lykkes, vil det have positiv effekt på barnets oplevelse i SFO og skole. Da skoleplaceringen falder på plads i marts måned, begrænser det muligheden for et professionelt samarbejde over en længere periode på tværs af institutioner, da der efter skoleplacering blot er 4-5 uger til børnene skal begynde i SFO i maj måned. Ved at rykke store skiftedag fra maj til skolestart i august vil perioden fra skoleplacering til sommerferie kunne bruges til et tæt samarbejde mellem daginstitution, SFO/skole og forældre for at skabe tryghed og sikkerhed for børnene i overgangen til en ny kontekst. Det vil svare til en periode på ca. 14 uger. Kommunen har udarbejdet en beskrivelse af retningslinjer og forventninger til de professionelles samarbejde - internt og med forældre som er blevet præsenteret for alle ledere på fællesledermøde i september måned. Center for Dagtilbud og Skoler vil fremadrettet følge dette arbejde tæt for at sikre det fortsatte fokus på dette samarbejde. Se bilag 1: Sammenhæng i overgange for børn fra 0 år til fritidsklub. Det vurderes ikke optimalt at rykke indskrivningen til folkeskolen til efteråret før skolestart i et forsøg på at skabe mere tid til samarbejdet omkring barnets overgang. På dette tidspunkt vil der være for lang tid til skolestart, og dermed vil det være sværere reelt at vurdere, om barnet skal begynde i skole til august. 2. Praktiske udfordringer med hensyn til nuværende placering af store skiftedag Ud over de psykologiske og pædagogiske overvejelser omkring overgange vil der fremadrettet, hvis den nuværende placering af store skiftedag fastholdes, være nogle praktiske udfordringer i arbejdet med kvalitative overgange fra daginstitution til skole. Med indførelsen af Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune er det besluttet, at der skal være et endnu tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen, som skal komme alle børn til gode i en mere varieret skoledag. De pædagoger, som nu arbejder i skolen, er blandt andet pædagoger fra SFO og klub og de har fået ansvaret for gennemførelse af dele af den understøttende undervisning. En forespørgsel i SFO erne viser, at: Størstedelen af pædagogerne er tilknyttet understøttende undervisning i skolen. (Der bliver brugt fra 60-100 % af SFO-pædagogerne i de respektive SFO er.) Undervisningen er placeret i tidsrummet kl. 10-14. SFO-pædagogerne har 4-15 timers understøttende undervisning pr. uge. I gennemsnit ca. 10 timer pr. uge. Pædagogerne er alene med klasserne i disse timer, og pædagogerne indgår i skolens planlægning hele skoleåret. Inklusiv maj og juni. Den nye arbejdsopgave med at varetage den understøttende undervisning i maj og juni måned vil udfordre SFO ernes mulighed for at arbejde kvalitativt med overgangen fra daginstitution til SFO/skole, da store dele af SFO ernes personaleressourcer vil være bundet til den understøttende undervisning i skolen. Der vil altså være færre personaleressourcer til rådighed til arbejde med modtagelse af nye børn i SFO en, og det vil ikke være muligt at sikre samme kontinuitet i arbejdet som tidligere, da personalet varetager opgaver både i

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 8 skole og SFO. Hvis store skiftedag ikke rykkes til skolestart, kan det eventuelt medføre en stigning i udgifterne til vikarforbrug i enten skole eller SFO, da der vil være to måneder (maj og juni), hvor der skal løses flere opgaver end tidligere med det samme antal medarbejdere, på trods af den nuværende ekstra tildeling af budget til arbejdet med store skiftedag i maj og juni måned. Et forsigtigt skøn er, at det i gennemsnit vil koste ca. 25-30 vikartimer/uge pr. SFO i maj og juni måned for at få skemaerne til at hænge sammen. Det svarer til en vikarudgift på ca. 500.000-650.000 kr. samlet set på skole/sfo-området. Denne merudgift er dog ikke ensbetydende med, at der sikres et kvalitativt og kontinuerligt arbejde med modtagelsen af de nye børn. Det er et cirka bud på, hvad det vil koste at sikre, at der er personale hele dagen. Som beskrevet tidligere vil der være en stor udfordring i, at SFO-personalet skal løse to vigtige opgaver (understøtende undervisning og modtagelse af nye børn) på samme tid. Hvis store skiftedag rykkes til skolestart, vil der være forældre, der undgår lukkeugen i SFO i uge 29. 3. Forældresynspunkter Da store skiftedag blev rykket i 2002 var der fra begyndelsen en skepsis fra forældrenes side i forhold til om det ville være godt for børnene at rykke tidligere i SFO. Ret hurtigt skete der en holdningsændring og de fleste forældre oplever det i dag som positivt, at børnene rykker i SFO i maj måned. Desuden er der flere forældre der oplever det som trygt, at børnene er fuld tid i SFO en i maj og juni måned så de lærer SFO-personalet at kende inden skolestart. Erfaringerne med modtagelse af nye børn ved den nuværende placering og organisering af store skiftedag viser, at de fleste børn trives i SFO i maj og juni måned. Økonomi/Personaleforhold Med den nuværende placering af store skiftedag modtager SFO en i dag ekstra budget til 8 ugers udvidet åbningstid for de nye børn, som skal starte i skole efter sommerferien. Dette sker for at sikre pasningen af de nye SFO-børn i den periode, hvor børnene endnu ikke er startet i skolen. Budgettilførslen svarer til udgiften til at dække en ugentlig åbningstid på 52,5 timer med samme belastningsgrad som børnehavebørnene. SFO erne får derved tilført et budget svarende til 8 ugers børnehavebudget for det gældende antal børn. Ved store skiftedag i 2014 flyttede 607 børn. Tages der udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid for SFO på 16,5 time om ugen, svarer det til, at SFO erne har fået en samlet budgettilførsel på løn på 4,9 mio. kr., som er en del af det nuværende SFO budget. Ved en tilbageflytning af store skiftedag vil SFO ernes budget derfor skulle reduceres med 4,9 mio. kr. Herudover vil ændringen betyde budgetforskydninger på hele dagområdet, som følge af tildelingen i pengene følger barnet. For de integrerede institutioner og børnehaver vil der ske en tilførsel af budget svarende til børnene i de ekstra 8 uger, hvor de vil være indmeldt i institutionerne. Dette budget svarer som nævnt til det budget, som SFO en skal reduceres med. For SFO en betyder ændringen dog, at de store SFO-børn tilsvarende vil rykke 8 uger senere op i Klub, og SFO en derved vil få tilført budget svarende til de 8 ekstra uger, som børnene før var i klub. Dermed vil klubberne blive reduceret med et beløb svarende til 8 ugers budget for de pågældende børn. Med udgangspunkt i 607 børn og en antagelse om at det samme antal børn rykker mellem

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 9 de forskellige institutionstyper, vil ændringen af lønbudgetterne se ud på følgende måde. Tabel 1:Budgetændringer ved 607 børn. Kun løn Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH 4.900.000-900.000 4.000.000 SFO -4.900.000 1.500.000-3.400.000 SFO 1.300.000-400.000 900.000 Klub -1.300.000 200.000-1.100.000 i alt 400.000 Note: Der er taget udgangspunkt i den nuværende tildeling, 2014-niveau. Beregningen tager udgangspunkt i den gældende belastningsgrad og en ugentlig åbningstid for de integrerede institutioner på 52,5 timer, SFO på 16,5 timer og Klub 26,5 timer. Den faktiske budgettilførsel på institutionerne vil afhænge af den konkrete institutions åbningstid og den samlede ændring afhænge af, hvordan børnene fordeler sig. (Klubberne har i budgettildelingen en lavere belastningsgrad end SFO, dvs. der tildeles budget til færre medarbejdere pr. barn. Men her udlignes denne forskel på grund af klubbernes længere ugentlige åbningstid.) Som det fremgår af tabel 1 er der i forhold til løndelen tale om en budgetneutral omplacering mellem institutionstyperne, men tages der højde for den andel, som finansieres af forældrebetalingen vil en budgetændring ud fra disse forudsætninger betyde en samlet merudgift på 400.000 kr. Merudgiften skyldes, at forældre-betalingsandelen i SFO er højere end i de øvrige dagtilbud. ( I beregningen af den forventede forældrebetaling er der taget højde for kommunens forventede udgifter til udbetaling af søskende tilskud, samt økonomisk og pædagogisk friplads. Fordelingen er baseret på sidste års niveau for udbetaling af tilskud. På denne baggrund anslås forældrebetalingsandelen at være 18,1 % for de integrerede institutioner, 30,4 % for SFO og 16,2 % for klub.) En eventuel merudgift vil dog afhænge af, hvor mange børn der flytter mellem de forskelige institutionstyper. En ændring af store skiftedag vil ligeledes medføre en ændring i institutionernes budget til rådighed pr. barn. Nedenstående tabel viser, hvordan ændringen vil se ud, hvis der tages udgangspunkt i samme antagelse om, at 607 børn flytter mellem alle institutionstyper. Tabel 2:Budgetændringer ved 607 børn. 2 måneders rådighed Rådighed pr. barn Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH 197 240.000-40.000 200.000 SFO 179-220.000 70.000-150.000 SFO 179 220.000-70.000 150.000 Klub 93-110.000 20.000-90.000 i alt 110.000 Note: Der er taget udgangspunkt i den nuværende tildeling, 2014- niveau. Som det fremgår af tabellen, vil ændringen af store skiftedag med 607 børn betyde en yderligere merudgift på 110.000 kr. som følge af forskellen i tildelingen til rådighed. Dermed vil der ud fra ovenstående forudsætninger med 607 børn, der flytter mellem alle tre

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 10 typer dagtilbud, samlet set være tale om en årlig merudgift på 510.000 kr. ved at flytte store skiftedag. De samlede forventede budgetændringer på både løn og rådighed, såvel som den samlede forventede nettoudgift fremgår af tabel 3. Tabel 3:Budgetændringer ved 607 børn. Samlet løn og rådighed Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto Int/BH 5.140.000-940.000 4.200.000 SFO -5.120.000 1.570.000-3.550.000 SFO 1.520.000-470.000 1.050.000 Klub -1.410.000 220.000-1.190.000 i alt 510.000 Beregningen er baseret på den gældende normering, og alle tal er i 2014-niveau. Jo færre børn, der bliver rykket mellem institutionstyper, des mindre bliver udgiften for kommunen. Med faldende børnetal må det forventes, at den samlede udgift fremadrettet maximalt bliver som i dette eksempel. Til trods for, at der er tale om en budgetneutral omplacering af lønmidler fra SFO- og klubområdet til 0-5 årsområdet, er der behov for personaletilpasninger, og der kan forekomme afskedigelser af SFO og klubpersonale. Det forventes ikke, at der kan ske en 100 % omplacering af medarbejdere fra SFO og klub til 0-5 årsområdet. Omfanget kendes ikke på nuværende tidspunkt. Kommunikation/Høring Sagen har været til drøftelse i C-MED. C-MED havde ingen kommentarer til en eventuel rykning af store skiftedag. Det har ligeledes været drøftet i skolelederkredsen og i dagdialoggruppen på 0-5 års området. Her er der opbakning til en eventuel rykning af store skiftedag. Implementeringsstyregruppen for inklusion bakker op om en eventuel rykning af store skiftedag. Det anbefales, at rykningen af store skiftedag sendes i høring i skolebestyrelser og forældrebestyrelserne i dagtilbud og fritidsklubber for at få inddraget forældrenes synspunkter og at sagen kommer på Børne- og Uddannelsesmødet den 1. december 2014 til endelig beslutning. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at forslag til, at store skiftedag rykkes til skolestart i august måned, og at iværksættelse sker fra 2015, sendes i høring inden endelig behandling på decembermødet. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Punktet udsat indtil videre.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 11 04. Lukkeuger i dagtilbud og SFO 2015/2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21525 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011-2014 besluttede Byrådet den 11. oktober 2010, at dagtilbud fra 2011 skulle holde lukket yderligere én uge årligt og SFO/klubber 2 uger årligt. SFO og klubber holder lukket i uge 29 som den ene af lukkeugerne. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-2018 besluttede Byrådet, at Grundlovsdag ikke længere skal være lukkedag i dagtilbud, SFO og klubber. Retsgrundlag Kommunen skal på lukkedage stille en pasning til rådighed for de forældre, der har et dokumenteret behov for dagtilbud, bortset fra Grundlovsdag og juleaften. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politiker. Sagsfremstilling På Børne- og Uddannelsesmødet den 2. juni 2014 blev der forelagt høringssvar angående skolernes ferieplan for skoleåret 15/16. I den forbindelse var der følgende kommentarer i forhold til lukkedagene i SFO: Skolebestyrelserne tager ferieplanen for 2015/2016 til efterretning, gør dog opmærksom på, at det er vigtigt, at lukkedag i dagtilbud og SFO koordineres. A-MED tager ferieplanen 2015/2016 til efterretning med følgende bemærkninger: Espergærde Skole: Der bliver for mange lukkedage i SFO, hvis den følger undervisningsdelens ferie omkring jul. Anbefales derfor, at SFO holder åbent de første hverdage af skolens juleferie så antallet af lukkedage stemmer. Helsingør Skole: Foreslår at der i stedet for 5 lukkedage i juleferien for SFO, planlægges med 4 lukkedage i juleferien 2015 (følgende datoer: 23., 28., 29.- og 30. december 2015). Dette vil betyde, at det bliver muligt at planlægge lukkedag, fredag efter Kristi Himmelfarts ferien (dato: 15. maj 2016), som er en klemt dag. Udover de tre dage før påske, jule- og nytårsaftensdag og uge 29 for SFO/klubber vil der fortsat være lukket i én uge på småbørnsområdet og i SFO/klubber. For forældre, der både har barn/børn i en småbørnsinstitution og i skole/sfo, er det vigtigt, at lukkedagene falder ens, således at forældrene ikke skal bruge unødigt mange feriedage på lukkedage i institutionerne. Dette påpeges i høringssvarene. I forbindelse med lukkedagene i juleferien 2015/2016 vil der som de foregående år blive udpeget én småbørnsinstitution og én SFO, som skal holde åbent for dokumenteret behov for dagtilbud. Disse to institutioner dækker hele kommunen. Kommunen er ikke forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed den 24. december. Ordningen gælder ikke på klubområdet. For at mindske antallet af lukkedage op mod juleaften 2015 kan der (som i 2013) rykkes én

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 12 lukkedag fra juleferien frem til fredagen efter Kristi himmelfartsdag, hvor skolerne har lukket og der er et lavt fremmøde af børn både i småbørnsinstitutionerne og SFO erne. Dette vurderes at være mindre til gene for forældrene. Økonomi/Personaleforhold Sagen er afledt af beslutningen i forbindelse med vedtagelse af budget 2011-2014 samt beslutningen om vedtagelse af budget 2015-2018. Kommunikation/Høring Ferieplanen for skoleåret 2015/2016 har været sendt i høring. I den forbindelse er der indkommet kommentarer til placering af lukkedagene i SFO. Disse er indarbejdet i forslaget til placering af lukkedage. Skoler, SFO er, klubber og småbørnsinstitutioner skal orienteres om placering af lukkedage i 2015 og skal efterfølgende sørge for, at alle forældre bliver orienteret om dette. Der skal desuden orienteres om lukkedagenes placering på Helsingør Kommunes hjemmeside. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at den ekstra lukkeuge fastlægges i 2015 således, at småbørnsinstitutionerne, SFO er og klubber holder lukket fredag den 15. maj (efter Kristi Himmelfartsdag) onsdag den 23. december mandag den 28. december tirsdag den 29. december onsdag den 30. december Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Indstillingen godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 13 05. Skolernes ferieplan for 2016/17 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9017 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Forslag til placering af ferier og fridage for skoleåret 2016/2017. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 12. maj 2014 at udsætte behandlingen af forslaget for skoleåret 2016/2017, hvorfor ferieplanen nu behandles. Retsgrundlag Folkeskolelovens bestemmelser om sommerferiens starttidspunkt samt bestemmelsen om antallet af skoledage på et skoleår. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I skoleåret 2016/2017 skal der placeres forholdsvis mange feriedage på hverdage, da Grundlovsdag ligger i pinsen og helligdagene i julen falder i en weekend. Det betyder, at man enten skal have en forholdsvis lang juleferie eller en sommerferie, som er længere end normalt. Forslag til ferieplan for skoleåret 2016/17 (de nævnte datoer er inklusive bortset fra skoleårets første skoledag) Skoleåret begynder Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie Store Bededag Kristi Himmelfartsferie Pinseferien Sommerferien begynder mandag 8. august lørdag 15. oktober søndag 23. oktober lørdag 17. december søndag 1. januar lørdag 11. februar søndag 19. februar lørdag 8. april mandag 17. april fredag 12. maj torsdag 25. maj søndag 28. maj lørdag 3. juni mandag 5. juni lørdag 24. juni Sag om placering af lukkedagene omkring jul og nytår i 2015/2016 og 2016/2017 for dagtilbud, SFO og klubområdet forelægges under særskilt sag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Skolebestyrelser og A-MED Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at ferieplan for skoleåret 2016/2017 sendes i høring. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 14 Mette Lene Jensen (V) stillede følgende ændringsforslag til ferieplanen: at sommerferien rykkes, så første skoledag er den 15. august, og at juleferien starter den 23. december. For forslaget stemte Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A) og Christian Holm Donatzky (B). Lisbeth Læssøe (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) undlod at stemme. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget. ------ For indstillingen stemte et flertal Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O). Imod indstillingen stemte Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø). Venstre og Enhedslisten kan ikke støtte forslaget til ferieplan for 2016/2017. V og Ø mener, at skoleåret skal begynde den 15. august, og at juleferien skal begynde den 23. december.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 15 06. Sammenhængende Børne- og Ungepolitik efter høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10472 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1: Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Bilag 2: Deltagelse for alle. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2014-2018 (12.11.2014) Bilag 3: Forslag til kommunikation af Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på udvalgsmødet den 9. september 2014 at sende Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i høring i Handicaprådet, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget samt til orientering og drøftelse i A-MED og C- MED i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier med høringsfrist den 20. oktober 2014. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for Børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter Vision 2020, herunder overskrifterne Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling De indkomne høringssvar og kommentarer fremlægges i bilag 1: Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. På baggrund af høringssvar og kommentarer har projektgruppen udarbejdet en redigeret udgave af Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag 2), hvor det ændrede er markeret med rødt. Projektgruppen har endvidere udarbejdet et forslag til kommunikation af politikken (bilag 3). A-MED og C-MED i Helsingør Kommune er generelt meget positive i forhold til indholdet i Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og det politiske ambitionsniveau. Særligt er idéen med tekstunderstøttende citater og praksiseksempler blevet fremhævet. Det fremgår af flere kommentarer, at det kræver ressourcer og tid at skabe de rette sammenhænge for børn og unge, der har behov for en ekstra indsats i den henseende. Sundheds, Fritids- og Idrætsudvalget samt Kultur- og Turismeudvalget tilslutter sig politikken uden yderligere kommentarer. Handicaprådet bidrager med et høringssvar med et par mindre ændringer under afsnittet: Tværfaglige Fælleskaber. Økonomi/Personaleforhold

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 16 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, 1. at Sammenhængende Børne- og Ungepolitik med de foreslåede ændringer godkendes. 2. at forslag til kommunikation af Sammenhængende Børne- og Ungepolitik godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Indstillingerne godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 17 07. Margueritten Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22835 Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget den 6. oktober 2009. Margueritten Indledning/Baggrund Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 15. september 2014 Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning. I forbindelse med behandlingen af punktet er der fremsat ønske om at undersøge, om Helsingør Kommune med fordel kan overtage Margueritten, som er en regional døgninstitution til børn og unge i alderen 0-18 år med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Margueritten er beliggende på Smakkevej 1 i Snekkersten. En kommunalbestyrelse kan kun én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud beliggende i kommunen. Det betyder mere konkret, at et eventuelt ønske om at overtage Margueritten skal være fremsendt til Region Hovedstaden inden den 1. januar 2016, og institutionen skal være overtaget inden den 1. januar 2017. Retsgrundlag Serviceloven. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling I forbindelse med Kommunal- og Strukturreformen, overtog Helsingør Kommune pr. 1. januar 2007 en række amtslige institutioner. I den forbindelse blev det besluttet, ikke at overtage Margueritten. Den 6. oktober 2009 behandlede Socialudvalget et dagsordenspunkt om en eventuel overtagelse af Margueritten. Udvalget besluttede på mødet, at det ikke kunne anbefale indstillingen om at overtage Margueritten (se bilaget). På økonomiudvalgets møde den 15. september 2014, er der fremsat ønske om at undersøge, om Helsingør Kommune med fordel kan hjemtage Margueritten. Den regionale institution 3kløveren består af afdelingerne Margueritten og Åbjerggård. Afdeling Margueritten, som modtager børn og unge med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser er beliggende i Snekkersten på Smakkevej 1. Afdelingen har p.t. 17 døgnpladser. Helsingør Kommune benytter p.t. 1 døgnplads og 2 borgere benytter afdelingen til aflastning. Den anden afdeling Åbjerggård, er beliggende i Frederikssund Kommune og har p.t. 13 døgnpladser til samme målgruppe. Regionen tilstræber en fleksibilitet i forhold til behovet for pladser, hvorfor fordelingen af pladser mellem de 2 afdelinger kan variere og det er oplyst på Tilbudsportalen, at 2 pladser af det samlede antal døgnpladser er aflastningspladser. Da hovedinstitutionen ligger i Helsingør Kommune, er det et krav fra Regionen, at enten skal Helsingør Kommune overtage hele institutionen (Margueritten og Åbjerggård) - eller også skal Helsingør og Frederikssund samtidigt modtage hver sin afdeling. Alternativt skal institutionen forblive i regionalt regi. Det vil derfor være nødvendigt at indlede et samarbejde med Frederikssund kommune, om en eventuel samtidig overtagelse. Da sagen blev behandlet i oktober 2009, var det den daværende Social- og Sundhedsforvaltnings indstilling, at Helsingør Kommune samlet set ville have fordel af at overtage Margueritten. Det blev begrundet med, at Helsingør Kommune var kommet godt

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 18 igennem kommunalreformen, så der var overskud til at overtage endnu en institution. Endvidere blev det fremhævet, at det måtte være et mål for Helsingør Kommune, at have en specialiseret institution, som udbyder pladser til andre kommuner, ligesom Helsingør Kommune nyder godt af de specialiserede institutioner, som andre kommuner driver. Endvidere var det forvaltningens indstilling, at Helsingør Kommune skulle frafalde sit ønske, hvis Frederikssund Kommune ikke ønskede at overtage Åbjerggård. Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler, at centret skal gå videre med at undersøge om Helsingør Kommune med fordel kan overtage Margueritten, skal der i lighed med tidligere, undersøges de økonomiske og personalemæssige forhold i Margueritten. Endvidere anbefales det at få Region Hovedstadens vurdering af fremtidigt behov for pladser, herunder om 3kløveren/Margueritten lever op til disse behov. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Handicaprådet orienteres om Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til, om centret skal undersøge hvorvidt Helsingør Kommune med fordel kan overtage Margueritten. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Godkendt med den bemærkning, at det først undersøges, om Frederikssund Kommune ønsker at overtage afdelingen Åbjerggård, hvorefter sagen genfremsættes.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 19 08. Fremtidens Folkeskole og inklusion - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23128 Børne- og Uddannelsesudvalget Forældrebrev-efterår 2014.pdf Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune og plan for Inklusion2016. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole og inklusion i Helsingør Kommune fra 1. august 2014. Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december 2013. Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni 2013. Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen m.v. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt de særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling Som følge af Byrådets beslutning om, at sager som hovedregel orienteres skriftligt, kan Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier give følgende status til udvalgets orientering: 1. Fremtidens Folkeskole 1.1. Målstyring Folkeskolereformen er en læringsreform, som medfører, at skolen bliver en målstyret organisation med omdrejningspunkt i elevernes læringsprogression. Det udløser en kædereaktion op i organisationen: 1. Eleverne skal arbejde og forstå deres individuelle læringsmål. 2. Lærerne skal fast sætte læringsmål for eleverne og arbejde differentieret med eleverne. Planlægning af læringsforløb tager udgangspunkt i læringsmålene, og der arbejdes ud fra et progressionsfokus. 3. Det har betydning for skoleledernes ledelsesopgaver, som forandrer sig, og deres interaktion med medarbejderne. Skolelederne skal tættere på elevernes læring. Skolelederne skal drøfte, sætte retning og intervenere i forhold til arbejdet med elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data, god praksis og viden fra forskning. 4. Arbejdet med målstyring på skolelederniveau er i den indledende fase:

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 20 Helsingør Kommune deltager i to kommunale samarbejder i KL-regi om henholdsvis målstyring og dokumentation og om faglig ledelse. Næste møde i samarbejderne er i november. Der planlægges et arbejdsseminar for skoleledelserne om målstyring i november. Her skal fundamentet for arbejdet med den faglige ledelse på skolerne lægges. 1.2. Den åbne skole Den åbne skole er et samarbejde mellem folkeskolen og lokalsamfundets mange interessenter. Folkeskolen er gensidigt forpligtet til at samarbejde med ungdomsskolen og musikskolen. Der arbejdes i øjeblikket på at opbygge en hjemmeside, som handler om den åbne skole i Helsingør Kommune. Tanken er, at hjemmesiden skal fungere som en dør ind til at etablere samarbejder mellem skolerne og interessenter. Musikskolen Center for Dagtilbud og Skoler har afholdt møde med musikskolen om mulige samarbejder, og der er p.t. blandt andet aftalt et samarbejde omkring børnehaveklasserne. Forsyning Helsingør Kommune Skolerne har et ønske om at udfolde undervisningen i autentiske lærermiljøer yderligere, og særligt indenfor science natur og teknologi mv. Samarbejdet mellem skolerne og Forsyning Helsingør kaldes for programmet om den 3. dimension og går ud på, at der i samarbejde med driftspersonale og kommunens folkeskoler udvikles ideer og gennemføres test og forsøg med konkrete læringsforløb på forsyningens anlæg med det formål at etablere nye inddragende læringsmiljøer for kommunens børn. Der er bred deltagelse fra kommunens skoler, og samarbejdet er forankret i Uddannelseshuset. Idrætsforeninger Flere skoler har indgået aftaler med idrætsforeninger om forskellige læringsforløb i dette skoleår. 1.3 Lektiecafé og faglig fordybelse Organiseringen af lektiecaféerne varierer fra skole til skole, og der iværksættes fra DS en erfaringsopsamling og videndeling. 1.4 Den nye skoledag og personalet Der er et billede af, at arbejdsdagen med en ændret tilstedeværelsespligt og en anden opgavesammensætning giver udfordringer på skolerne. Det handler om forventningsafstemning i den nye skole, om nye arbejdsgange og om mulighederne for lærere og pædagoger at kunne mødes og planlægge læringsforløbene for eleverne. Der er fuld opmærksomhed på disse udfordringer fra skoleledelsernes side, ligesom fællestillidsrepræsentanter og de lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter støtter op. Der er en løbende og tæt dialog mellem centeret og de faglige organisationer. Der vil uden tvivl være brug for løbende justeringer her i skolereformens første leveår. Der er samtidig også mange positive meldinger om de mange gode muligheder, som reformen indeholder. I august og september 2014 er sygefraværet blandt lærere højere end i 2013. I august måned er tale om en stigning fra 1,8 % til 4,0 % og i september er der tale om en stigning fra 4,4 % til 7,9 %. Tallene dækker over egen sygdom, delvis syg og arbejdsskade. Skolelederne er opmærksomme på stigningen og er i dialog med medarbejderne.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 21 1.5 Trivselsundersøgelse Elevernes trivsel skal nu måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges. Allerede i indeværende skoleår fra januar til marts 2015 bliver der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på alle skoler, som kommer til at udgøre baseline for de kommende trivselsmålinger fra skoleåret 2015/16, og som indeholder de samme spørgsmål som for de kommende målinger. Målingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Elever i indskolingen besvarer en kortere version af spørgeskemaet med 20 spørgsmål, der er mere enkle i deres form. 2. Inklusion Vores inklusionsproces er godt i gang, og vi arbejder løbende med at udvikle den måde vi tænker inklusion på, og det tætte samarbejde om alle børn og unge. Birgitte Wittendorff og Rikke Reiter udsendte lige efter efterårsferien en forældrebrev med en status på inklusion til alle forældre på Børne- og Ungeområdet. 2.1. Forældresamarbejde Udkastet til det nye forpligtende samarbejde mellem forældre og de professionelle er i høring, og planen er at sagen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalgets på mødet i november. 2.2. Overgange I september blev der holdt temadag for ledere i centrene Dagtilbud og Skoler samt Børn, Unge og Familier. Det var en arbejdsdag med fokus på hvordan der skal arbejdes i de enkelte distrikter og hvordan der lokalt samarbejdes om en løbende forbedring af overgangene. Der er tale om overgange fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole, fra skole til klub, men også fra et dagtilbud til et andet, eller en skole til en anden. 2.3 Kompetencecentre Kompetencecentrene er ved at komme godt i gang, og styregruppen for inklusion har modtaget flere tilkendegivelser på at der er etableret samarbejde mellem kompetencecentre og skoler. Uddannelseshuset har udviklet et kompetenceudviklingsforløb for ledere og ressourcepersoner fra kompetencecentrene, som bl.a. skal være med til at udvikle måden der samarbejdes på. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelser/forældre, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Direktøren indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 22

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 23 09. Lukket - Afgørelse i Klagenævnet for Specialundervisning - orientering Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23023 Børne- og Uddannelsesudvalget

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 24 10. Status for Klub+ - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22778 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1: Status vedrørende Klub+. Oktober 2014 Bilag 2: Gode historier fra Klub+. Oktober 2014 Indledning/Baggrund Direktør Marianne Hoff Andersen orienterede den 27. september 2014 Byrådet om, at det i forbindelse med uro omkring Klub+ var besluttet, at SSPK og politiet i fællesskab ville intensivere indsatsen for at holde ro på området. Katrine Vendelbo Dencker (O) bad i den forbindelse om en politisk drøftelse af situationen i Børne- og Uddannelsesudvalget. På seneste møde i Børne-og Uddannelsesudvalget blev udvalget kort orienteret mundtligt. Retsgrundlag Pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Vision 2020 om trygge nærmiljøer og tidlig indsats med fokus på bl.a. forebyggelse og aktivt medborgerskab. Sagsfremstilling I forbindelse med uro omkring Klub+, orienterede direktør Marianne Hoff Andersen Byrådet den 27. september 2014 om, at det i den fælles Taskforce med politiet var besluttet, at SSPK og politiet i fællesskab ville intensivere indsatsen for at holde ro på området, og at politiet i de kommende 14 dage ville være i forhøjet beredskab. Indsatsen er efterfølgende intensiveret ved i en periode at have 2 af Klub+ aktivitetsmedarbejderne (bilag 1) til hver onsdag (lukkedag i Klub+) mellem kl. 16 og 18 gående rundt i området herunder besøger biblioteket på Vapnagård. Medarbejderne opsøger de eventuelle unge i området fra Klub+ med henblik på at sætte sunde aktiviteter i gang. Initiativet er positivt modtaget på Vapnagård Bibliotek, hvor det opleves, at der er mere ro nu. Sideløbende er der gennemført individuelle samtaler og gruppesamtaler omkring opførsel og det at værne om et aktivt og positivt medborgerskab. Der er endvidere oprettet lektiehjælp i Klub+, som fortrinsvis retter sig mod de unge, som går på gymnasiale uddannelser, herunder HHX, HTX og lignende. Der er prioriteret flere ressourcer i klubbens åbningstid, for at sikre en konstant dialog med brugerne og for at kunne holde gang i aktiviteter. Der arbejdes endvidere på at lave aftaler med politiet om et tættere samarbejde om de unge, som tidligere er blevet sigtet i forbindelse med lovovertrædelser. Politiet har sideløbende med den øgede aktivitet i og omkring Klub+ talt med de unge, som har givet anledning til ovennævnte uro. Politiet har i deres ugebrev til Marianne Hoff Andersen og Richo Jensen den 16. oktober 2014 skrevet: Det går godt i Klub+ - faktisk bedre end nogensinde. Der er ikke besøg af LTF-relaterede personer på p-pladsen foran klubben mere. Der er p.t. 33 brugere, som kommer i Klub+ i åbningstiden (tirsdag, torsdag, fredag og lørdag) fra kl. 17.00-23.00. Der er udarbejdet 27 handleplaner, og der arbejdes p.t. på at få udarbejdet handleplaner for de sidste 6 brugere. 21 af de unge, som har en handleplan, er i uddannelse, og der arbejdes dagligt på, at de 6 andre med en handleplan skal komme i arbejde.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 25 Med henblik på at vi kan få en større indsigt i det arbejde, der foregår i Klub+, har personalet her udarbejdet et notat med De gode historier fra Klub+ (bilag 2). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 26 11. Det vedtagne budget 2015-2018 for Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22900 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I budgetprocessen for budget 2015-2018 er det besluttet, at udvalgene skal forelægges en sag, der beskriver de væsentligste elementer i budgettet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I nedenstående tabeller er vist ændringerne i budgettet på de enkelte budgetområder siden sidste forelæggelse i fagudvalget. Der er udarbejdet en tabel per budgetområde på drift. Tabel 1. Drift på budgetområde 512 Forebyggelse I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 35.026 33.732 32.743 32.201 Lov- og Cirkulæreprogram 0 0 0 0 Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen -1.145-125 -125-125 Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2-15 -13-12 -11 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 9.235 8.292 8.158 8.158 Budgetaftale - øvrige. 283-1.432-1.372-1.372 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: SSPK -500-1.000-1.000-1.000 Tandklinikker indkaldelse forlænges -200-200 -140-140 Besparelse vedr. senioruge og handleplaner -32-61 -61-61 Yderligere forslag drift: Forebygge kriminalitet og utryghed 500 Effektiviseringsforslag: Sammenlægning tandklinik MØ og TB -85-53 -53-53 Investering tandklinik MØ og TB 535 Sammenlægning tandklinik HO og HE -100-58 -58-58 Investering tandklinik HO og HE 225 Motion i arbejdstiden ophører -60-60 -60-60 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 512 43.384 40.454 39.392 38.851

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 27 Den samlede ændring til budgetområde 512 som følge af budgetforliget udgør i alt 283.000 kr. i 2015 og en reduktion på 1.432.000 kr. i 2016 og 1.372.000 kr. i 2017-2018. Tabel 2. Drift på budgetområde 513 Skoler I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 572.759 561.512 548.606 541.939 Lov- og Cirkulæreprogram -26-26 151 151 Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen -3.806-3.806-3.806-5.102 Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2-369 -342-313 -303 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 51.235 48.965 49.081 49.251 Budgetaftale - øvrige. -2.477-1.037-1.037-1.787 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: Udvidet morgentilbud ophører -2.044 Besparelse vedr. senioruge og handleplan -368-732 -732-732 Ring 2 nye opgaver: HH-samarbejdet 100 100 100 100 Udvidelse Hipp Hopp 104 104 104 104 Yderligere forslag drift: SFO-rationalisering -500-500 -500-500 Sommercamp 140 140 140 140 International Ungdomsklasse 775 775 775 775 Værested i Tk ophører -510 Effektiviseringsforslag: Praksisnær aktionslæring -113-113 -113-113 Møder planlægges vikar undgås -61-61 -61-61 Afledt drift skolen i Bymidten -750-750 -1.500 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 513 617.316 605.266 592.682 584.149 Den samlede ændring til budgetområde 513 som følge af budgetforliget udgør i alt en reduktion på 2.477.000 kr. i 2015, 1.037.000 kr. i 2016 og 2017 og 1.787.000 kr. i 2018. Tabel 3. Drift på budgetområde 514 UU-Øresund I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 9.613 9.680 9.678 9.678 Lov- og Cirkulæreprogram -392-563 -1.013-1.013 Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen -64-64 -64-64 Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2 0 0 0 0 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 2.818 2.818 2.818 2.818 Budgetaftale - øvrige. 436 422 422 422 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: Besparelse vedr. senioruge og handleplaner -14-28 -28-28

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 28 Ring 2 nye opgaver: 0 0 0 0 Yderligere forslag drift: Indsats over frafald ungdomsuddannelser 450 450 450 450 Effektiviseringsforslag: 0 0 0 0 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 514 12.411 12.293 11.841 11.841 Den samlede ændring til budgetområde 514 som følge af budgetforliget udgør i alt 436.000 kr. i 2015 og 422.000 kr. i 2016-2018. Tabel 4. Drift på budgetområde 515 Daginstitutioner I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 215.668 204.599 198.497 196.883 Lov- og Cirkulæreprogram 596 593 591 591 Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen 749-271 -271-271 Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2-212 -170-149 -142 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 36.024 35.621 35.782 35.855 Budgetaftale - øvrige. 3.121 13-849 -784 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: Drift af alle typer dagtilbud -1.000-2.000-2.000-2.000 Besparelse vedr. senioruge og handleplan -225-449 -449-449 Ring 2 nye opgaver: 0 0 0 0 Yderligere forslag drift: Grundlovsdag fjernes 250 250 250 250 Flere pædagoger i daginstitutionerne 3.300 3.300 3.300 3.300 Flere pædagoger i udsatte boliger 1.600 1.600 1.600 1.600 Finansiering af kapacitetstilpasning -823-1.484-1.590-1.590 Vuggestuer i Tikøb afledt drift 220 330 330 330 Klubber besparelse ledelse -792-1.900-1.900-1.900 Bevægelsesinstitutioner 816 816 60 125 Effektiviseringsforslag: Sammenlægning af klubber i Helsingør -225-450 -450-450 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 515 255.946 240.385 233.601 232.132 Den samlede ændring til budgetområde 515 som følge af budgetforliget udgør i alt 3.121.000 kr. i 2015, 13.000 kr. i 2017, en reduktion på 849.000 i 2017 og 784.000 kr. i 2018. Tabel 5. Drift på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 30.648 30.310 29.970 29.970 Lov- og Cirkulæreprogram 0 0 0 0 Tekniske ændringer efter -149-149 -149-149

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 29 fagudvalgsbehandlingen Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2-1 0 1 1 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 5.585 5.523 5.461 5.461 Budgetaftale - øvrige. -21-42 -42-42 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: Besparelse vedr. senioruge og handleplaner -21-42 -42-42 Ring 2 nye opgaver: 0 0 0 0 Yderligere forslag drift: 0 0 0 0 Effektiviseringsforslag: 0 0 0 0 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 516 36.062 35.642 35.241 35.241 Den samlede ændring til budgetområde 516 som følge af budgetforliget udgør i alt en reduktion på 21.000 kr. i 2015 og 42.000 kr. i 2016-2018. Tabel 6. Drift på budgetområde 517 Udsatte børn I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetforslag 2015 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 118.098 116.326 114.514 114.514 Lov- og Cirkulæreprogram 81 81 165 165 Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen -1.503-1.503-1.503-1.503 Pris og Lønregulering (juni) ring 1 og 2-324 -319-314 -314 Budgetaftale - Ring 2 eksisterende opgaver 63.000 63.000 63.000 63.000 Budgetaftale - øvrige. -679-708 -708-708 Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver: TUBA 200 200 200 200 Besparelse vedr. senioruge og handleplaner -29-58 -58-58 Ring 2 nye opgaver: 0 0 0 0 Yderligere forslag drift: Forebygge sociale problemer i skilsmissesager 200 200 200 200 Effektiviseringsforslag: Omstilling af interne foranstaltninger -1.050-1.050-1.050-1.050 Vedtaget budget 2015 på budgetområde 517 178.673 176.877 175.154 175.154 Den samlede ændring til budgetområde 517 som følge af budgetforliget udgør i alt en reduktion på 679.000 kr. i 2015 og 708.000 kr. i 2016-2018. Børne- og Uddannelsesudvalgets samlede budget på udvalgets 5 budgetområder er for 2015 på i alt 1.143.792 kr., jf. tabel 7. Tabel 7. Børne- og Uddannelsesudvalgets samlede budget. I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Budgetområde 512 43.384 40.454 39.392 38.851 Budgetområde 513 617.316 605.266 592.682 584.149 Budgetområde 514 12.411 12.293 11.841 11.841

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 30 Budgetområde 515 255.946 240.385 233.601 232.132 Budgetområde 516 36.062 35.642 35.241 35.241 Budgetområde 517 178.673 176.877 175.154 175.154 Børne- og Uddannelsesudvalget i alt 1.143.792 1.110.917 1.087.911 1.077.368 Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Styring indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 31 12. Spørgsmål fra Dansk Folkeparti om Modtagecentret på det tidligere Helsingør Hospital - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23230 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Katrine Vendelbo Dencker (O) har bedt om svar på spørgsmål om udgifter på Børne- og Uddannelsesudvalgets område vedrørende flygtninge på Modtagecentret i det tidligere Helsingør Hospital. Retsgrundlag Serviceloven Barnets Reform Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Katrine Vendelbo Dencker har på vegne af Dansk Folkeparti stillet følgende spørgsmål, og ønsker svar på størrelsen af: De indtil nu afholdte udgifter, og de påregnede udgifter, resten af året, samt i 2015 på BU" området til håndtering af sociale problemer og andre forhold, grundet Modtagecenteret på det gamle hospital, samt konsekvenserne af disse udgifter. Derudover bør udvalget drøfte, om konsekvenserne er acceptable, ift. udgifterne kun afholdes på BU s område. Center for Børn, Unge og Familier har siden Modtagecentrets oprettelse modtaget en henvendelse fra Modtagecentrets medarbejdere ca. en gang ugentligt. Flygtninge på Modtagecentret har kun kortere ophold af ca. 1-3 ugers varighed, inden de rejser til den kommune, hvor de skal gennemgå asylprogrammet. Evt. sociale problemer og andet skal derfor varetages af modtagekommunen, og ikke af Helsingør Kommune. I tilfælde med henvendelser/underretninger, der falder indenfor 24 timers reglen for handling, starter Center For Børn, Unge og Familier sagen, og vurderer om der skal ske en akut handling (tvangsfjernelse eller andet) samt påbegyndes udarbejdelse af en såkaldt paragraf 50 undersøgelse, der danner grundlag for det videre forløb. Siden Modtagecentrets oprettelse har Center for Børn, Unge og Familier brugt ca. 148 arbejdstimer på henvendelser fra centret. I alt forventes der brugt ca. 300 timer (løn for 60.000-70.000 kr.) i forbindelse med sagsbehandling af henvendelser/anmeldelser fra Modtagecentret i 2014. Beslutningen om indretning af Modtagecenter i det tidligere Helsingør Hospital er gældende frem til 31. december 2014, hvorfor der ikke forventes arbejde derefter. Der har været tilfælde af tvangsfjernelse. Ophold i denne forbindelse betales ikke af Helsingør Kommune. Økonomi/Personaleforhold Fremgår af sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 32 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 33 13. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato 4-2014 Tosprogede elevers udbytte af undervisning i 4 skoleår - orientering Madordning til de 3-5 årige børn i daginstitution - genoptagelse af sag 14/19164 Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og skoler 1. december 1. december Flytning af Legeteket - genoptagelse af sag 14/18644 (fra 9.9.14) Fremtidens folkeskole - mål for trivsel - genoptagelse af sag 14/6280 (fra 7.4.14) Placering af store skiftedag - genoptagelse efter høring Ny styrelsesvedtægt for folkeskolerne Dagtilbud og Skoler 1. december Dagtilbud og Skoler 1. december Dagtilbud og Skoler 1. december Dagtilbud og Skoler 1. december Årsrapport UU-Øresund Job og Uddannelse 1. december 17, stk. 4-udvalget - ansættelse af UU-vejleder Job og Uddannelse 1. december Folkeskolereformen, løbende orientering og status på: Fremtidens Folkeskole Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen 1-2015 KL Børn & Unge Topmøde 2015 29.-30. januar Årlig indberetning af magtanvendelse på skoler - orientering (lukket sag) Dagtilbud og Skoler 12. januar

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 34 Halvårlig status på medarbejderes sygefravær i dagtilbud - orientering (sag 14/10622 på BU 11.8.14) Dagtilbud og Skoler februar/marts Landsdækkende trivselsundersøgelse i skolerne Dagtilbud og Skoler foråret 2015 Folkeskolereformen, løbende orientering og status på: Fremtidens Folkeskole Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 35 14. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Oprettelse af gruppetilbud for særligt sårbare børn - status 2. Styrket kvalitet og organisering på daginstitutionsområdet - status Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Ad 1 og 2: Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 36 15. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-11-2014 Ingen bemærkninger.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-11-2014 Side 37 Bilagsliste 2. Sundhedsprofil for udskolingen skoleråret 2013-2014 - orientering 1. 2014 09 16 Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleåret 2013-2014 - red.docx (117221/14) 3. Placering af store skiftedag 1. Sammenhæng i overgange for børn fra 0 år til fritidsklub (116748/14) 6. Sammenhængende Børne- og Ungepolitik efter høring 1. Bilag 1: Høringssvar og kommentarer til Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (117203/14) 2. Bilag 2: Deltagelse for alle. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2014-2018 (12.11.2014) (149332/14) 3. Bilag 3: Forslag til kommunikation af Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (117211/14) 7. Margueritten 1. Socialudvalget den 6. oktober 2009. Margueritten (117306/14) 8. Fremtidens Folkeskole og inklusion - orientering 1. Forældrebrev-efterår 2014.pdf (117783/14) 10. Status for Klub+ - orientering 1. Bilag 1: Status vedrørende Klub+. Oktober 2014 (117923/14) 2. Bilag 2: Gode historier fra Klub+. Oktober 2014 (117927/14)

Bilag: 2.1. 2014 09 16 Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleã ret 2013-2014 - red.docx Udvalg: BÃ rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. november 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 117221/14

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Oktober 2014 1

Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleåret 2013-2014 Sundhedstjenesten udarbejder ved udskolingsundersøgelsen i 9. kl. en mindre sundhedsprofil, hvor der spørges ind til: elevernes vurdering af eget helbred/sundhedstilstand, hvad de synes om at gå i skole, hvor ofte de dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige og forpustede, hvor ofte de har drukket alkohol og om de ryger. Det er elevernes egne udsagn der danner grundlag for tallene. Derudover måles og vejes alle elever. I denne rapport fremlægges både tal fra sidste skoleår og dette skoleår, så der er et sammenligningsgrundlag. Rapporten kan bruges til at blive opmærksom på, om der er nogle områder der kræver en særlig opmærksomhed, men uddyber ikke i detaljer hvad der ligger bag tallene. Sundhedsprofilen indeholder først tallene for hele kommunen og derefter fordelt på de enkelte skoler. Tallene på skolerne kan variere, så det vil være forskelligt hvilke temaer der vil være mest relevante på de enkelte skoler. Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 70,5 Synes ganske godt om det 70 Synes det er nogenlunde 26,2 Synes det er nogenlunde 25,5 Synes ikke særlig godt om det 3,3 Synes ikke særlig godt om det 4,8 Eleverne har det godt og trives i deres skole, set ud fra hvad de svarer på spørgsmålet, om de kan lide at gå i skole. 96,7 % synes ganske godt om eller synes nogenlunde om at gå i skole sidste år og 95,5 % i år. Et lille fald, men stadig en meget høj score. Hvordan vurderer eleverne eget helbred/sundhedstilstand: Godt 78,7 Godt 84,9 Nogenlunde 19,9 Nogenlunde 14,4 Dårligt 1,4 Dårligt 0,8 Når eleverne vurderer deres eget helbred/sundhedstilstand, scorer de højt. I dette skoleår mener 99,3 %, at de har et godt eller nogenlunde helbred/sundhedstilstand og i sidste skoleår svarede 98,6 % at de har et godt eller nogenlunde helbred/sundhedstilstand, en lille stigning på 0,7 %. Det står lidt i kontrast til den høje procent for antal overvægtige elever på samme årgang. 2

Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 26,7 Dagligt/næsten dagligt 31,0 2-4 gange om ugentligt 46,2 2-4 gange om ugentligt 45,4 1 gang om ugen 19,0 1 gang om ugen 16,2 Ca. 1 gang om måneden 4,0 Ca. 1 gang om måneden 4,5 Aldrig 4,1 Aldrig 3,1 Rigtig mange elever dyrker regelmæssig motion uden for skoletiden 91,9 % sidste skoleår og 97,1 % i dette skoleår, en stigning på 5,2 %. Men det står ligeledes lidt i kontrast til den høje procent for overvægtige elever på samme årgang. Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 4,1 Hver uge 3,7 Mindst hver måned 12,2 Mindst hver måned 15,4 4-10 gange 16,3 4-10 gange 15,7 2-3 gange 18,5 2-3 gange 15,6 1 gang 9,1 1 gang 9,3 Aldrig 39,9 Aldrig 40,2 Sidste år steg antallet af unge der aldrig havde prøvet at drikke alkohol med 5 % i forhold til året før. I år er dette tal steget yderligere med 0,3 %. Ligeledes er andelen af eleverne der har prøvet at drikke alkohol faldet fra 60,2 % til 59,7 % i år, det vil sige et fald på 0,5 %, sidste år var dette fald på 4,9 %. Ryger du? Nej, har aldrig røget 75,5 Nej, har aldrig røget 81,5 Nej, jeg er holdt op 7,9 Nej, jeg er holdt op 6,2 Sjældnere end hver uge 6,7 Sjældnere end hver uge 6,2 Ikke dagligt - ugentligt 3,0 Ikke dagligt - ugentligt 2,5 Ja, dagligt 6,9 Ja, dagligt 3,9 Antallet af ikke rygere er steget med 4,3 % fra sidste skoleår til dette skoleår fra 83,4 % til 87,7 %.. Antallet af rygere, både dagligt og ugentligt, er faldet med 4 % fra 16,6 % til 12,6 % i dette skoleår. Antallet af daglige rygere er faldet med 3 % fra 6,9 % til 3,9 %. Til sammenligning er 16 %, af borgerne over 15 år i Helsingør Kommune, daglige rygere et fald på 6 % fra 2010. I Region Hovedstaden er det 15 % der er daglige rygere. 3

Vægtanalyse beregnet på BMI-kurver fra Dansk Pædiatrisk Selskab Ekstrem overvægtig 5,2 Ekstrem overvægtig 4,8 Svær overvægtig 4,5 Svær overvægtig 4,5 Overvægtig 10,5 Overvægtig 14,3 Normal 74,6 Normal 70,6 Undervægtig 6,3 Undervægtig 6,1 Elevernes vægtprofil viser, at 20,2 % var overvægtige i sidste skoleår og 23,6 % i dette skoleår. Det viser en stigning 3,4 % målt ud fra de gamle kurver. Men siden sidste års målinger, anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at vi i Danmark bruger de nye internationale, kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver baseret på danske data med internationale grænseværdier (ISO-BMI/IOTF) til definition af overvægt og svær overvægt hos børn og unge i skolealderen. Begrundelsen er, at børns vækstmønstre i en befolkning ændrer sig over tid. I Danmark er højden steget samt forekomsten af overvægt er steget. Hvilket betyder at de nuværende kurver, der er udarbejdet på data fra 70'erne, kan være misvisende. Endvidere varierer børns BMI med alder, køn og pubertetens indtræden. En fordel ved at bruge disse kurver er også, at det muliggør internationale sammenligninger. Ved brug af de nye kurver, vil man finde lidt færre børn der defineres som overvægtige med risiko for at sløre det faktum, at der er kommet flere børn med overvægt. Men BMI målingen kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med det kliniske skøn. Vægtanalyse beregnet på de nye ISO-BMI/IOTF kurver Skoleår 2013-2014 Alle børn i procent Drenge i procent Piger i procent Svært overvægtig 2 2,5 1,5 Overvægtig 14 15,6 12,3 Normalvægtig 82,6 81,6 83,7 Undervægtig 1,8 1,1 2,5 Ud fra denne vægtanalyse, er antallet af overvægtige eller svært overvægtige 16 %. Endvidere er der en større andel af drenge, der er overvægtige eller svært overvægtige, end piger. Men her har vi ikke noget sammenligningsgrundlag fra sidste skoleår, så det er svært at afgøre om det er et fald eller en stigning, det kan vi først se til næste skoleår. Men 16 % overvægtige er stadig for højt et tal. 4

Konklusion: Samlet set trives eleverne i 9. kl. igen i år rigtig godt og de er glade for deres skole, hvilket også har stor betydning for deres sundhed og indlæring i skolen. Der er et lille fald i forhold til sidste år på 1,2 %, her kan der være lidt variation på de enkelte skoler, men det er stadig en meget flot score. Andelen af elever, der aldrig har prøvet at drikke alkohol, er steget yderligere med 0,3 %, hvor det sidste år steg med 5 %. Ligeledes er andelen af eleverne, der har prøvet at drikke alkohol faldet fra 60,2 % til 59,7 % i år, det vil sige et fald på 0,5 %, sidste år var dette fald på 4,9 %. Så i dette skoleår ses ikke den store udvikling inden for dette område og der er stadig en stor andel af eleverne nemlig 40,3 %, der har drukket alkohol. Andelen skal længere ned, så der skal fortsat være et tværfagligt og tværsektorielt fokus på dette område. Med hensyn til rygning så er tallene faldende. Andelen af rygere, både dagligt og ugentligt, er faldet med 2,9 % i forhold til sidste skoleår. 6,4 % ryger dagligt eller ugentligt. Til sammenligning er 16 %, af borgerne over 15 år i Helsingør Kommune daglige rygere. I Region Hovedstaden er det 15 % der er daglige rygere. Undersøgelser viser, at både de daglige rygere og dem som ryger lejlighedsvist, ofte bliver daglige rygere senere i livet. Så dette fortsatte fald i antallet af unge rygere, kunne tyde på et fald af rygere fremadrettet. Denne udvikling skyldes formentlig de samfundsmæssige reguleringer i forhold til rygning, som fx rygeforbud på mange offentlige steder og at unge under 18 år ikke selv kan købe cigaretter. Langt størstedelen af 9. klasserne dyrker motion efter skoletid og oplever selv, at de har et godt helbred. Det står som sagt lidt i kontrast til den store andel af overvægtige elever, der er steget fra 20,2 % til 23, 6 % i dette skoleår ud fra de gamle kurver. Ser vi på de nye ISO-BMI/IOTF kurver er overvægtsprocenten 16 %, men her har vi ikke et sammenligningsgrundlag fra sidste år og det er fortsat for høj en procent af overvigtige unge. Så der er fortsat en stor udfordring i forhold til overvægtsproblematikken. Helsingør kommune er med i et overvægtsprojekt med Hillerød Sygehus og 7 andre kommuner som retter sig mod de mest overvægtige børn i skolealderen. Projektet forløber frem til 31.12.2017. I samarbejde med Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune startede Sundhedstjenesten projektet Livsstil for familier op i august 2013. Et tilbud til familier med børn i alderen 3-9 år, hvor én i familien skal have en overvægtsproblematik. Livsstil for familier handler om konkrete ideer til livsstilsforandringer til hele familien. Vores erfaringer indtil videre er, at det er svært at rekruttere eller fastholde familier til projektet, trods stor indsats. De foreløbige erfaringer viser, at de som gennemfører projektet, oplever at have tilegnet sig nye og sundere livsvaner. Deltagerne oplever også, at de får stabiliseret deres vægt, så 5

de ikke tager yderligere på. Første hold i projektet afsluttes i februar 2015, hvor det evalueres. 3. hold i projektet startes op i november 2014. Endvidere tilbyder sundhedsplejerskerne individuelle forløb til de børn og familier som de møder skolen. Sundhedsplejerskerne henviser også til kommunens Fritidspas ordning i SSPK, der kan støtte op om børnenes motionsvaner. Sundhedsplejerskerne vil gerne i fremtiden, kunne være med til at forebygge overvægt i større grad, da det er meget vanskeligt, at hjælpe når børnene først er blevet overvægtige. Anbefalinger ud fra sundhedsprofilens konklusioner: At institutioner, skoler og andre der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, drøfter hvordan unges forbrug af alkohol kan bringes længere ned og sætter fokus på unges alkoholkultur. At institutioner, skoler og andre der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune i fællesskab sætter fokus på, hvordan kan alle være med til at forebygge overvægt hos børn og unge. Her kunne den nye skolereform, hvor der jo også er fokus på bevægelse i løbet af skoledagen, komme i spil og den politiske bevilling til, at alle institutioner skal være DGI bevægelsesinstitutioner. Politisk kunne man overveje, at indføre et livsstilsbesøg til alle 3 årige, i forhold til at forebygge begyndende overvægt og andre trivselsaspekter. Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleåret 2013-2014 Sundhedsprofilen fordelt på de enkelte skoler i Helsingør. Skal læses i sammenhæng med den øvrige del af sundhedsprofilen. Tallene for skoleåret 2013-2014 kan sammenlignes med tallene fra skoleåret 2012-2013. Nygård skole og Ungdomsskolen er blevet lagt særskilt ind i statistikken fra skoleåret 2013-2014. 6

Nordvestskolen Antal elever der har svaret: 52 Antal elever der har svaret: 46 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 42,3 Synes ganske godt om det 37 Synes det er nogenlunde 36,5 Synes det er nogenlunde 30,4 Synes ikke særlig godt om det 5,7 Synes ikke særlig godt om det 8,7 Synes vældigt godt om det 15,4 Synes vældigt godt om det 23,9 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 75,0 Godt 54,3 Nogenlunde 17,3 Nogenlunde 32,6 Dårligt 7,7 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 13,0 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 21,2 Dagligt/næsten dagligt 21,7 2-4 gange om ugentligt 46,2 2-4 gange om ugentligt 56,5 1 gang om ugen 17,3 1 gang om ugen 15,2 Ca. 1 gang om måneden 3,8 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 11,5 Aldrig 6,5 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 17,3 Hver uge 10,9 Mindst hver måned 5,8 Mindst hver måned 19,6 4-10 gange 9,6 4-10 gange 13,0 2-3 gange 13,5 2-3 gange 10,9 1 gang 7,7 1 gang 2,2 Aldrig 46,2 Aldrig 43,5 Ryger du? Nej, har aldrig røget 63,5 Nej, har aldrig røget 65,2 Nej, jeg er holdt op 15,4 Nej, jeg er holdt op 8,7 Sjældnere end hver uge 1,9 Sjældnere end hver uge 6,5 Ikke dagligt - ugentligt 5,8 Ikke dagligt - ugentligt 6,5 Ja, dagligt 13,5 Ja, dagligt 13,0 7

Nygård skole Antal elever der har svaret: 9 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Skoleår 2013-2014 Procent Synes ganske godt om det 44,4 Synes det er nogenlunde 33,3 Synes ikke særlig godt om det 11,1 Synes vældigt godt om det 11,1 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Skoleår 2013-2014 Procent Godt 11,1 Nogenlunde 33,3 Dårligt 0,0 Virkelig godt 55,6 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Skoleår 2013-2014 Procent Dagligt/næsten dagligt 22,2 2-4 gange om ugentligt 55,6 1 gang om ugen 22,2 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 0,0 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Skoleår 2013-2014 Procent Hver uge 0,0 Mindst hver måned 0,0 4-10 gange 0,0 2-3 gange 0,0 1 gang 33,3 Aldrig 66,7 Ryger du? Skoleår 2013-2014 Procent Nej, har aldrig røget 100,0 Nej, jeg er holdt op 0,0 Sjældnere end hver uge 0,0 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 0,0 8

Byskolen Antal elever der har svaret: 60 Antal elever der har svaret: 66 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 58,3 Synes ganske godt om det 50,0 Synes det er nogenlunde 18,3 Synes det er nogenlunde 19,7 Synes ikke særlig godt om det 5,0 Synes ikke særlig godt om det 4,5 Synes vældigt godt om det 20,0 Synes vældigt godt om det 25,8 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 60,0 Godt 57,6 Nogenlunde 10,0 Nogenlunde 16,7 Dårligt 0,0 Meget dårligt 1,5 Virkelig godt 31,7 Virkelig godt 24,2 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 31,7 Dagligt/næsten dagligt 24,2 2-4 gange om ugentligt 56,7 2-4 gange om ugentligt 51,5 1 gang om ugen 6,7 1 gang om ugen 12,1 Ca. 1 gang om måneden 5,0 Ca. 1 gang om måneden 10,6 Aldrig 0 Aldrig 1,5 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 5,0 Hver uge 4,5 Mindst hver måned 15,0 Mindst hver måned 13,6 4-10 gange 13,3 4-10 gange 13,6 2-3 gange 33,3 2-3 gange 15,2 1 gang 10,0 1 gang 9,1 Aldrig 25 Aldrig 43,9 Ryger du? Nej, har aldrig røget 75,0 Nej, har aldrig røget 78,8 Nej, jeg er holdt op 1,7 Nej, jeg er holdt op 9,1 Sjældnere end hver uge 10,0 Sjældnere end hver uge 9,1 Ikke dagligt - ugentligt 1,7 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 11,7 Ja, dagligt 3,0 9

Skolen ved Kongevej Antal elever der har svaret: 12 Antal elever der har svaret: 17 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 41,7 Synes ganske godt om det 52,9 Synes det er nogenlunde 50,0 Synes det er nogenlunde 41,2 Synes ikke særlig godt om det 8,3 Synes ikke særlig godt om det 5,9 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 5,9 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 83,3 Godt 35,3 Nogenlunde 16,7 Nogenlunde 35,3 Dårligt 0,0 Dårligt 5,9 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 5,9 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 17,6 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 8,3 Dagligt/næsten dagligt 23,5 2-4 gange om ugentligt 50,0 2-4 gange om ugentligt 35,3 1 gang om ugen 16,7 1 gang om ugen 11,8 Ca. 1 gang om måneden 0 Ca. 1 gang om måneden 23,5 Aldrig 25,0 Aldrig 11,8 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 16,7 Mindst hver måned 17,6 4-10 gange 33,3 4-10 gange 17,6 2-3 gange 33,3 2-3 gange 0,0 1 gang 8,3 1 gang 0,0 Aldrig 8,3 Aldrig 64,7 Ryger du? Nej, har aldrig røget 58,3 Nej, har aldrig røget 94,1 Nej, jeg er holdt op 16,7 Nej, jeg er holdt op 0,0 Sjældnere end hver uge 0 Sjældnere end hver uge 17,6 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 25 Ja, dagligt 0,0 10

Skolen ved Gurrevej Antal elever der har svaret: 48 Antal elever der har svaret: 43 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 60,4 Synes ganske godt om det 51,2 Synes det er nogenlunde 37,5 Synes det er nogenlunde 23,3 Synes ikke særlig godt om det 2,1 Synes ikke særlig godt om det 4,7 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 2,3 Synes vældig godt om det 0,0 Synes vældig godt om det 18,6 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 85,4 Godt 55,8 Nogenlunde 14,6 Nogenlunde 11,6 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 32,6 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 20,8 Dagligt/næsten dagligt 48,8 2-4 gange om ugentligt 45,8 2-4 gange om ugentligt 44,2 1 gang om ugen 16,7 1 gang om ugen 4,7 Ca. 1 gang om måneden 12,5 Ca. 1 gang om måneden 2,3 Aldrig 4,2 Aldrig 0,0 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 6,3 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 10,4 Mindst hver måned 9,3 4-10 gange 20,8 4-10 gange 16,3 2-3 gange 10,4 2-3 gange 11,6 1 gang 8,3 1 gang 11,6 Aldrig 43,8 Aldrig 51,2 Ryger du? Nej, har aldrig røget 75,0 Nej, har aldrig røget 83,7 Nej, jeg er holdt op 6,3 Nej, jeg er holdt op 11,6 Sjældnere end hver uge 2,1 Sjældnere end hver uge 2,3 Ikke dagligt - ugentligt 8,3 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 8,3 Ja, dagligt 2,3 11

Borupgårdskolen Antal elever der har svaret: 92 Antal elever der har svaret: 92 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 72,9 Synes ganske godt om det 42,4 Synes det er nogenlunde 25,0 Synes det er nogenlunde 37,0 Synes ikke særlig godt om det 2,2 Synes ikke særlig godt om det 4,3 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 3,3 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 13,0 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 71,7 Godt 62,0 Nogenlunde 28,3 Nogenlunde 12,0 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 26,1 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 38 Dagligt/næsten dagligt 50,0 2-4 gange om ugentligt 34,8 2-4 gange om ugentligt 32,6 1 gang om ugen 20,7 1 gang om ugen 10,9 Ca. 1 gang om måneden 5,4 Ca. 1 gang om måneden 4,3 Aldrig 1,1 Aldrig 2,2 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 1,1 Hver uge 7,6 Mindst hver måned 15,2 Mindst hver måned 26,1 4-10 gange 17,4 4-10 gange 12,0 2-3 gange 26,1 2-3 gange 14,1 1 gang 9,8 1 gang 10,9 Aldrig 30,4 Aldrig 29,3 Ryger du? Nej, har aldrig røget 77,2 Nej, har aldrig røget 84,8 Nej, jeg er holdt op 2,2 Nej, jeg er holdt op 4,3 Sjældnere end hver uge 14,1 Sjældnere end hver uge 8,7 Ikke dagligt - ugentligt 3,3 Ikke dagligt - ugentligt 2,2 Ja, dagligt 3,3 Ja, dagligt 0,0 12

Skolen ved Rønnebær allé Antal elever der har svaret: 29 Antal elever der har svaret: 26 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 69,0 Synes ganske godt om det 50,0 Synes det er nogenlunde 31,0 Synes det er nogenlunde 26,9 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes ikke særlig godt om det 3,8 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 19,2 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 82,7 Godt 57,7 Nogenlunde 13,8 Nogenlunde 15,4 Dårligt 3,4 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 3,8 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 23,1 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 17,2 Dagligt/næsten dagligt 19,2 2-4 gange om ugentligt 51,7 2-4 gange om ugentligt 50,0 1 gang om ugen 27,6 1 gang om ugen 26,9 Ca. 1 gang om måneden 0 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 3,4 Aldrig 3,8 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0 Hver uge 7,7 Mindst hver måned 0 Mindst hver måned 0,0 4-10 gange 10,3 4-10 gange 23,1 2-3 gange 0 2-3 gange 3,8 1 gang 3,4 1 gang 11,5 Aldrig 86,2 Aldrig 53,8 Ryger du? Nej, har aldrig røget 93,1 Nej, har aldrig røget 76,9 Nej, jeg er holdt op 6,9 Nej, jeg er holdt op 3,8 Sjældnere end hver uge 0 Sjældnere end hver uge 3,8 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 3,8 Ja, dagligt 0 Ja, dagligt 11,5 13

Hornbæk skole: Antal elever der har svaret: 54 Antal elever der har svaret: 67 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 61,1 Synes ganske godt om det 52,2 Synes det er nogenlunde 35,2 Synes det er nogenlunde 22,4 Synes ikke særlig godt om det 3,8 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 1,5 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 23,9 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 68,5 Godt 64,2 Nogenlunde 29,6 Nogenlunde 7,5 Dårligt 1,9 Dårligt 1,5 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 26,9 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 29,6 Dagligt/næsten dagligt 28,4 2-4 gange om ugentligt 48,1 2-4 gange om ugentligt 46,3 1 gang om ugen 20,4 1 gang om ugen 17,9 Ca. 1 gang om måneden 0 Ca. 1 gang om måneden 3,0 Aldrig 1,9 Aldrig 4,5 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 3,7 Hver uge 1,5 Mindst hver måned 11,1 Mindst hver måned 16,4 4-10 gange 25,9 4-10 gange 19,4 2-3 gange 20,4 2-3 gange 31,3 1 gang 9,3 1 gang 7,5 Aldrig 31,5 Aldrig 23,9 Ryger du? Nej, har aldrig røget 79,6 Nej, har aldrig røget 82,1 Nej, jeg er holdt op 5,6 Nej, jeg er holdt op 1,5 Sjældnere end hver uge 11,1 Sjældnere end hver uge 11,9 Ikke dagligt - ugentligt 1,9 Ikke dagligt - ugentligt 1,5 Ja, dagligt 3,7 Ja, dagligt 3,0 14

Hellebækskolen: Antal elever der har svaret: 66 Antal elever der har svaret: 71 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 84,4 Synes ganske godt om det 46,5 Synes det er nogenlunde 14,1 Synes det er nogenlunde 25,4 Synes ikke særlig godt om det 1,6 Synes ikke særlig godt om det 2,8 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 1,4 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 23,9 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 89,2 Godt 67,6 Nogenlunde 10,8 Nogenlunde 9,9 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 22,5 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 23,1 Dagligt/næsten dagligt 26,8 2-4 gange om ugentligt 53,8 2-4 gange om ugentligt 59,2 1 gang om ugen 15,4 1 gang om ugen 9,9 Ca. 1 gang om måneden 3,1 Ca. 1 gang om måneden 2,8 Aldrig 4,6 Aldrig 1,4 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 3,1 Hver uge 1,4 Mindst hver måned 12,3 Mindst hver måned 12,7 4-10 gange 13,8 4-10 gange 19,7 2-3 gange 9,2 2-3 gange 25,4 1 gang 12,3 1 gang 9,9 Aldrig 49,2 Aldrig 31 Ryger du? Nej, har aldrig røget 84,6 Nej, har aldrig røget 90,1 Nej, jeg er holdt op 9,2 Nej, jeg er holdt op 4,2 Sjældnere end hver uge 3,1 Sjældnere end hver uge 2,8 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 2,8 Ja, dagligt 3,1 Ja, dagligt 0,0 15

Mørdrupskolen Antal elever der har svaret: 52 Antal elever der har svaret: 80 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 75,0 Synes ganske godt om det 61,3 Synes det er nogenlunde 21,2 Synes det er nogenlunde 20,0 Synes ikke særlig godt om det 3,8 Synes ikke særlig godt om det 2,5 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 16,3 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 76,9 Godt 63,8 Nogenlunde 23,1 Nogenlunde 13,8 Dårligt 0,0 Dårligt 1,3 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 21,3 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 25 Dagligt/næsten dagligt 35,0 2-4 gange om ugentligt 48,1 2-4 gange om ugentligt 35,0 1 gang om ugen 15,4 1 gang om ugen 17,5 Ca. 1 gang om måneden 3,8 Ca. 1 gang om måneden 3,8 Aldrig 7,7 Aldrig 8,8 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 7,7 Hver uge 5,0 Mindst hver måned 28,8 Mindst hver måned 13,8 4-10 gange 23,1 4-10 gange 15,0 2-3 gange 5,8 2-3 gange 12,5 1 gang 3,8 1 gang 8,8 Aldrig 30,8 Aldrig 45,0 Ryger du? Nej, har aldrig røget 57,7 Nej, har aldrig røget 68,8 Nej, jeg er holdt op 15,4 Nej, jeg er holdt op 10,0 Sjældnere end hver uge 7,7 Sjældnere end hver uge 6,3 Ikke dagligt - ugentligt 1,9 Ikke dagligt - ugentligt 8,8 Ja, dagligt 17,3 Ja, dagligt 6,3 16

Tipperupskolen Antal elever der har svaret: 62 Antal elever der har svaret: 71 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 71,0 Synes ganske godt om det 56,3 Synes det er nogenlunde 21,0 Synes det er nogenlunde 25,4 Synes ikke særlig godt om det 8,0 Synes ikke særlig godt om det 15,5 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 2,8 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 82,3 Godt 69,0 Nogenlunde 17,7 Nogenlunde 11,3 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 19,7 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 32,3 Dagligt/næsten dagligt 21,1 2-4 gange om ugentligt 45,2 2-4 gange om ugentligt 49,3 1 gang om ugen 21,0 1 gang om ugen 19,7 Ca. 1 gang om måneden 1,6 Ca. 1 gang om måneden 7,0 Aldrig 0 Aldrig 2,8 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 1,6 Hver uge 2,8 Mindst hver måned 8,1 Mindst hver måned 14,1 4-10 gange 11,3 4-10 gange 25,4 2-3 gange 21,0 2-3 gange 12,7 1 gang 14,5 1 gang 7,0 Aldrig 43,5 Aldrig 38,0 Ryger du? Nej, har aldrig røget 83,9 Nej, har aldrig røget 94,4 Nej, jeg er holdt op 4,8 Nej, jeg er holdt op 2,8 Sjældnere end hver uge 4,8 Sjældnere end hver uge 2,8 Ikke dagligt - ugentligt 4,8 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 1,6 Ja, dagligt 0,0 17

Grydemoseskolen Antal elever der har svaret: 28 Antal elever der har svaret: 27 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 75,9 Synes ganske godt om det 59,3 Synes det er nogenlunde 24,1 Synes det er nogenlunde 33,3 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes ikke særlig godt om det 3,7 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 3,7 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 75,8 Godt 77,8 Nogenlunde 24,1 Nogenlunde 14,8 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 7,4 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 28,6 Dagligt/næsten dagligt 37,0 2-4 gange om ugentligt 50,0 2-4 gange om ugentligt 48,1 1 gang om ugen 17,9 1 gang om ugen 14,8 Ca. 1 gang om måneden 3,6 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 0,0 Aldrig 3,7 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0,0 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 10,7 Mindst hver måned 29,6 4-10 gange 17,9 4-10 gange 11,1 2-3 gange 25,0 2-3 gange 7,4 1 gang 10,7 1 gang 3,7 Aldrig 35,7 Aldrig 48,1 Ryger du? Nej, har aldrig røget 75,9 Nej, har aldrig røget 74,1 Nej, jeg er holdt op 3,4 Nej, jeg er holdt op 14,8 Sjældnere end hver uge 6,9 Sjældnere end hver uge 0,0 Ikke dagligt - ugentligt 6,9 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 6,9 Ja, dagligt 14,8 18

Ungdomsskolen Antal elever der har svaret: 18 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Skoleår 2013-2014 Procent Synes ganske godt om det 57,9 Synes det er nogenlunde 26,3 Synes ikke særlig godt om det 10,5 Synes vældigt godt om det 5,3 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Skoleår 2013-2014 Procent Godt 57,9 Nogenlunde 36,8 Dårligt 0,0 Virkelig godt 5,3 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Skoleår 2013-2014 Procent Dagligt/næsten dagligt 27,8 2-4 gange om ugentligt 55,6 1 gang om ugen 11,1 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 5,6 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Skoleår 2013-2014 Procent Hver uge 5,6 Mindst hver måned 38,9 4-10 gange 11,1 2-3 gange 22,2 1 gang 0,0 Aldrig 22,2 Ryger du? Skoleår 2013-2014 Procent Nej, har aldrig røget 31,6 Nej, jeg er holdt op 5,3 Sjældnere end hver uge 0,0 Ikke dagligt - ugentligt 5,3 Ja, dagligt 57,9 19

Al-Irchad skolen: Antal elever der har svaret: 14 Antal elever der har svaret: 18 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 78,5 Synes ganske godt om det 61,1 Synes det er nogenlunde 21,4 Synes det er nogenlunde 22,2 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 16,7 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 71,4 Godt 72,2 Nogenlunde 21,4 Nogenlunde 11,1 Dårligt 7,1 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 16,7 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 7,1 Dagligt/næsten dagligt 22,2 2-4 gange om ugentligt 28,6 2-4 gange om ugentligt 44,4 1 gang om ugen 42,9 1 gang om ugen 27,8 Ca. 1 gang om måneden 14,3 Ca. 1 gang om måneden 5,6 Aldrig 7,1 Aldrig 0,0 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0,0 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 0,0 Mindst hver måned 0,0 4-10 gange 0,0 4-10 gange 0,0 2-3 gange 0,0 2-3 gange 0,0 1 gang 0,0 1 gang 11,1 Aldrig 100,0 Aldrig 88,9 Ryger du? Nej, har aldrig røget 85,7 Nej, har aldrig røget 88,9 Nej, jeg er holdt op 7,1 Nej, jeg er holdt op 11,1 Sjældnere end hver uge 0 Sjældnere end hver uge 0,0 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 7,1 Ja, dagligt 0,0 20

Helsingør Lille skole: Antal elever der har svaret: 13 Antal elever der har svaret: 20 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 69,2 Synes ganske godt om det 55,0 Synes det er nogenlunde 30,8 Synes det er nogenlunde 5,0 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 40,0 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 61,5 Godt 65,0 Nogenlunde 38,2 Nogenlunde 0,0 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 35,0 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 23,1 Dagligt/næsten dagligt 25,0 2-4 gange om ugentligt 30,8 2-4 gange om ugentligt 40,0 1 gang om ugen 30,8 1 gang om ugen 30,0 Ca. 1 gang om måneden 0 Ca. 1 gang om måneden 5,0 Aldrig 15,4 Aldrig 0,0 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 23,1 Mindst hver måned 20,0 4-10 gange 23,1 4-10 gange 10,0 2-3 gange 30,8 2-3 gange 15,0 1 gang 15,4 1 gang 15,0 Aldrig 7,7 Aldrig 40,0 Ryger du? Nej, har aldrig røget 53,8 Nej, har aldrig røget 95,0 Nej, jeg er holdt op 23,1 Nej, jeg er holdt op 5,0 Sjældnere end hver uge 23,1 Sjældnere end hver uge 0,0 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 0 Ja, dagligt 0,0 21

Rudolf Steiner skolen: Antal elever der har svaret: 21 Antal elever der har svaret: 19 Hvad eleverne synes om at gå i skole: Synes ganske godt om det 76,2 Synes ganske godt om det 47,4 Synes det er nogenlunde 23,8 Synes det er nogenlunde 15,8 Synes ikke særlig godt om det 0,0 Synes ikke særlig godt om det 5,3 Synes slet ikke om det 0,0 Synes slet ikke om det 0,0 Synes vældigt godt om det 0,0 Synes vældigt godt om det 31,6 Hvordan eleverne vurderer af eget helbred/sundhedstilstand: Godt 76,2 Godt 73,7 Nogenlunde 23,8 Nogenlunde 15,8 Dårligt 0,0 Dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Meget dårligt 0,0 Virkelig godt 0,0 Virkelig godt 10,5 Hvor ofte dyrker du motion i fritiden så du bliver svedig eller forpustet?: Dagligt/næsten dagligt 23,8 Dagligt/næsten dagligt 21,1 2-4 gange om ugentligt 47,6 2-4 gange om ugentligt 36,8 1 gang om ugen 28,6 1 gang om ugen 42,1 Ca. 1 gang om måneden 0 Ca. 1 gang om måneden 0,0 Aldrig 0 Aldrig 0,0 Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Hver uge 0,0 Hver uge 0,0 Mindst hver måned 4,8 Mindst hver måned 5,3 4-10 gange 14,3 4-10 gange 10,5 2-3 gange 33,3 2-3 gange 21,1 1 gang 4,8 1 gang 26,3 Aldrig 42,9 Aldrig 36,8 Ryger du? Nej, har aldrig røget 81,0 Nej, har aldrig røget 73,7 Nej, jeg er holdt op 19,0 Nej, jeg er holdt op 10,5 Sjældnere end hver uge 0 Sjældnere end hver uge 15,8 Ikke dagligt - ugentligt 0 Ikke dagligt - ugentligt 0,0 Ja, dagligt 0 Ja, dagligt 0,0 22

Vægtprofil for udskolingen skoleåret 2012-2013 fordelt på skolerne Beregnet på de gamle BMI-kurver fra Dansk Pædiatrisk Selskab Skolens navn Procent normale Procent overvægtige Procent undervægtige Total 74,9 19,3 4,5 Nordvestskolen 68,0 26,0 4,0 (herunder Nygårdskolen) Byskolen 68,4 24,6 7,7 Skolen ved Gurrevej 69,6 21,7 2,2 Skolen ved Kongevej 63,6 27,3 0,0 Borupgårdskolen 83,3 12,2 4,4 Skolen ved Rønnebær 59,3 29,6 3,7 Allé Grydemoseskolen 81,8 18,2 0,0 Mørdrupskolen 77,8 17,5 4,8 Tibberupskolen 82,0 13,1 4,9 Hellebækskolen 79,0 19,4 1,6 Hornbæk Skole 71,7 15,1 11,3 Al-Irchad Skolen 69,2 30,8 0,0 Helsingør Lille Skole 58,3 41,7 0,0 Rudolf Steiner Skolen Kvistgård 77,3 13,6 9,1 Vægtprofil for udskolingen skoleåret 2013-2014 fordelt på skolerne Beregnet på de nye ISO-BMI/IOTF kurver Skolens navn Procent Procent overvægtige Procent undervægtige normalvægtige Total 82,8 15,5 1,7 Nordvestskolen 73,8 23,8 2,4 Nygårdskolen 66,7 22,2 11,1 Byskolen 79,3 20,7 0 Skolen ved Gurrevej 81,6 15,8 2,6 Skolen ved Kongevej 82,4 11,8 5,9 Borupgårdskolen 82,6 17,4 0 Skolen ved Rønnebær 94,7 5,3 0 Allé Grydemoseskolen 87,5 8,3 4,2 Mørdrupskolen 83,1 16,9 0 Tibberupskolen 87,9 9,1 3 Hellebækskolen 92,5 3 4,5 Hornbæk Skole 74,2 24,2 1,5 Al-Irchad Skolen 57,1 42,9 0 Helsingør Lille Skole 85 15 0 Rudolf Steiner Skolen 100 0 0 Kvistgård Ungdomsskolen 82,4 17,6 0 23

Bilag: 3.1. Sammenhà ng i overgange for bã rn fra 0 à r til fritidsklub Udvalg: Bà rne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. november 2014 - Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 116748/14

1

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3 Viden om overgange. 4 Fælles sprog. 7 Forældresamarbejde. 8 Overgangsobjekter. 9 Overleveringssamtale og samtalepapir..9 Årshjul og evaluering 10 Organisering.10 Bilag 1: Den gode overgang fra hjem til institution 12 Bilag 2: Den gode overgang mellem institutioner/skoler 14 Bilag 3: Årshjul for overgange og sammenhænge i distriktet 16 2

Forord Arbejdet med at gøre Helsingør Kommune klar til at inkludere flere børn og unge i betydningsfulde fælleskaber har været en proces, der har inddraget alle interessenter, som skal være med til at løfte den fælles opgave, vi står overfor. Det drejer sig om forældre, medarbejdere, ledere og politikkere. Arbejdet med overgange i børns liv har taget sit udgangspunkt i det værdisæt der er blevet udarbejdet for inklusion i Helsingør Kommune. 1 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende. Vi tager udgangspunkt i de kompetencer, det enkelte barn og den unge har. 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges øveplads for deres videre liv i det inkluderende samfund. De første erfaringer børn og forældre gør sig med overgange kan have betydning for, hvordan kommende overgange mødes og håndteres og evidens viser, at kvaliteten i de professionelles samarbejde omkring overgangene har indflydelse på børnenes videre forløb i skole og voksenliv. Desuden er samarbejdet mellem professionelle og forældre ligeledes vigtigt for at sikre gode overgange. Derfor er der i Helsingør kommune, som en del af den samlede inklusionsindsats, sat fokus på arbejdet med overgange i børns liv. Der er udarbejdet en overgangspædagogik som understøtter værdierne i Inklusion 2016 og som alle medarbejdere og ledere i institutioner og skoler er forpligtet på at indarbejde i deres praksis. Ved at sætte fokus på dette område kan medarbejderne være medvirkende til at opfylde Helsingør Kommunes vision 2020 om at sikre institutioner og skoler af høj kvalitet samt at gøre Helsingør Kommune til den mest attraktive bosætningskommune for familier. I denne skrivelse tilføres indblik og viden omkring arbejdet med overgange i børns liv i Helsingør Kommune fra 0 år til fritidsklub. 1 Læs mere i Helsingør Kommunes strategi Inklusion 2016 på www.helsingor.dk 3

Viden om overgange En overgang eller et skift fra en kontekst til en anden, kan være en presset situation i et barns liv og kan få en negativ virkning på barnets udvikling, hvis ikke den håndteres succesfuldt. Undersøgelser peger på, at den måde den første institutionsovergang forløber på, danner en slags psykologisk arbejdsmodel for senere arbejdsgange. Forløber den første institutionelle overgang roligt og trygt, vil det give barnet og forældrene gode forudsætninger for også den næste overgang vil forløbe positivt. 2 Opmærksomhed på tryghedsskabende faktorer fra de fagprofessionelle og forældre kan lette overgangen og kan være medvirkende til at den forløber succesfuldt for barnet. 3 Transkontekstuelle relationer 4 styrker forbindelsen mellem to eller flere udviklingskontekster (hjem, sundhedsplejen, daginstitution, SFO, skole og fritidsklub) og øger barnets mulighed for at overføre viden og erfaringer mellem kontekster og kan have en afgørende betydning for oplevelsen af succes. Desuden kan det, at barnet modtager hjælp i svære situationer, deltager i positive børnefællesskaber, oplever nær tilknytning til trygge voksne i svære situationer og oplever nære venskabsrelationer være medvirkende til, at barnet oplever succes i overgangen fra en kontekst til en ny. Relationer på tværs af udviklingskonteksterne skal ligeledes dannes blandt de professionelle. Det er af stor betydning for kvaliteten af overgangen, at de professionelle får indblik og kendskab til hinandens praksis. Kun på den måde kan der opstå et samarbejde der har den fornødne værdi for barnet i overgangen. Og personalet vil have mulighed for at skabe kvalitet i såvel det forberedende arbejde som i det arbejde der er med til at integrere barnet i den nye kontekst. De involverede professioner skal spejle hinandens praksis. Ikke som identiske, men som kvalitativt forskellige praksisser, der på hver sin side inddrager og bygger på læringsbærende elementer fra hinanden. På den måde tilgodeses barnets behov for at koble sig på noget kendt og barnets bevægelse imellem forskellige udviklingsmuligheder bliver mere sikkert og trygt 5. I overgange er det betydningsfuldt at have fokus på barnets udvikling og særligt på zone for nærmeste udvikling 6. Derved kan de voksne, der omgiver barnet sikre, at 2 Kienig, Anna (2002): The importance of social adjustment for future success. 3 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s. 68. 4 Dvs. relationer der går på tværs af udviklingskontekster og muligheder for at dele oplevelser med en betydningsfuld anden. 5 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s. 51. 6 Vygotskys teori: Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved egen hånd, er barnets nærmeste udvikling. 4

læringen tager udgangspunkt i det barnet i forvejen mestrer og er på vej til at mestre. Derved vil barnet opleve succes og ikke, såfremt der stilles for høje krav, opleve nederlag. I forhold til børn i vanskeligheder vil det være af særlig stor betydning, at der, netop i forbindelse med læring, tages udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling. Særligt for børns opstart i institution: For at hjælpe det lille barn til en god og tryg overgang fra hjemmet til daginstitution, er det vigtigt at være opmærksom på barnets behov for samhørighed og tilknytning til sine forældre eller andre omsorgsgivere og hvad der sker når barnet adskilles fra disse. Tilknytning i hverdagssprog betyder, at barnet og forældrene fra fødslen (graviditeten) udvikler en kærlig samhørighed, som er basis for følelsen af samhørighed gennem hele livet. I forskningssammenhænge defineres begrebet også som: barnets tendens til at søge tryghed, omsorg og beskyttelse hos voksne omsorgsgivere. Når det ikke lykkes, af flere forskellige årsager, at skabe denne nærhed, reagerer barnet ved at: søge efter sin mor, få sorgreaktioner, eller blive passivt og indadvendt etc. Hvis barnet adskilles fysisk fra sin omsorgsgiver eller der er trussel herom, aktiveres tilknytningssystemet. Det er meget energikrævende og kan tage alle barnets ressourcer. I dag passes de fleste børn uden for hjemmet fra de er ca. 1 år gamle, hvilket stiller krav til at barnet på dette tidspunkt, skal lære den første adskillelse. Det stiller krav til forældre og personale om at hjælpe og lære barnet, at kunne håndtere denne adskillelse uden at tilknytningssystemet aktiveres for meget, så barnet bliver alt for angst og chokeret. Dette arbejde skal foregå i et tæt samarbejde mellem professionelle og forældre. Som nævnt tidligere kan de første erfaringer med overgange skabe et mønster, der reaktiveres ved efterfølgende overgange. Derfor er der en særlig vigtig opgave for de professionelle, der modtager børn fra hjemmet, i forhold til at sikre, at den første overgang i et barns liv skaber positive erfaringer for barn og forældre. Sundhedsplejen skal være en naturlig samarbejdspartner for daginstitution og forældre i overgangene fra hjem til daginstitution i de tilfælde hvor sundhedsplejerske og familie sammen vurderer det for nødvendigt. Særligt for overgang fra daginstitution til SFO/skole: Overgangen fra daginstitution til skole er en overgang som medfører en væsentlig ændring for barnet. Der sker en ændring i tilgangen til barnet hos de professionelle som bevæger sig fra leg til læring. Legen er barnets dominerende virksomhed i 5

daginstitutionen, hvor aktiviteterne ofte er ustrukturerede og tager udgangspunkt i barnets initiativ, lyst og behov. Og dialogen imellem de professionelle og barnet er meget central. I skolen bliver barnet mødt med en anden pædagogisk kultur, hvor aktiviteterne i høj grad er voksenstyrede, med faste rammer og forventninger til barnet. I overgangen fra daginstitution til skole/sfo er det afgørende for et godt samarbejde, at daginstitution og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. Ellers er der risiko for, at daginstitutionerne forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer ting af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og daginstitution. Fakta om overgange og tryghedsskabende faktorer For at kunne skabe tryghed for barnet i overgangene er der faktorer som særligt påvirker børns oplevelse af overgangen positivt. Nært og positivt samarbejde mellem forældre og professionelle. At barnet lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø at kende. At barnet har en storeven. Et ældre barn der kan hjælpe i det første stykke tid. At der skabes indholdsmæssige koblingspunkter mellem ny og tidligere udviklingskontekst der bygger bro mellem gammelt og nyt og får barnet til at føle sig kompetent. At der skabes tryghed der hvor der ikke er voksenopsyn (legeplads, frikvarter). Træning i at begå sig i det voksenfri rum. Sociale faktorer har afgørende betydning for barnets oplevelse af at være kompetent i den ny kontekst. Altså er pædagogiske aktiviteter i det sociale fællesskab med det formål at hjælpe barnet til at begå sig i det nye, afgørende vigtigt. Samarbejdet omkring overgange kan ikke isoleres til et par måneder omkring selve overgangen. Det er en proces, der varer fra forberedende aktiviteter i én kontekst (og hjemmet) til barnet bliver fuldt integreret i den nye kontekst. Især i overgang fra børnehave til skole, har de forberedende aktiviteter og de erfaringer barnet tilegner sig uden for skolen, afgørende betydning for barnet i skolen. 6

Fælles sprog Helsingør Kommune har valgt LØFT, som en fælles metode for de professionelle på hele børne- og ungeområdet 7. LØFT den løsningsfokuserede tilgang - er et systemisk tankesæt, en måde at tænke og arbejde med forandringer og problemløsninger på. LØFT skal være med til at sikre, at der ikke opstår misforståelser blandt de professionelle omkring overgangen i barnets liv og skal ligge som fundament for det Transkontekstuelle samarbejde. De professionelle skal skabe et fælles billede af barnets zone for nærmeste udvikling. Hvad barnet kan (barnets ståsted og selvbillede); det barnet vil og er på vej til at kunne (barnets mål, motivation, ideal). Vi skal finde frem til de handlinger, der fungerer for barnet, fremhæve barnets styrker og kvaliteter, og vi skal finde frem til, hvordan vi understøtter disse handlinger ved at sætte vores ønskemål og ønskelige fremtid for barnet. Vi skal skabe positive fortællinger om de handlinger der understøtter barnets udvikling, så barnet får positive erfaringer og oplever små sikre sejre. Der skal skabes fortællinger om de handlinger, der er med til at flytte barnets ståsted (det jeg er og kan) mod barnets mål (det jeg vil). Handlinger, som er med til at styrke barnets selvværd. Der skal være opmærksomhed på de hindringer, barnet vil komme til at møde og dermed de problemer, der kan opstår, men det er ikke dem vi skal fokusere på. En overgang kan være en hindring i et barns liv. Ved at fokusere på samarbejdet omkring overgangene kan professionelle og forældre være med til at hjælpe barnet til at håndtere hindringen på en succesfuld måde. Se figur 1: Illustration af en overgang. Der skal være bevidsthed om, at barnets zone for nærmeste udvikling rækker ind i begge systemer (det system barnet kommer fra og det nye system barnet skal være en del af) og derfor er det vigtigt, at både professionelle og forældre knytter barnets nye praksis til den praksis barnet kender i forvejen. 7 Læs mere om på LØFT på Kilden. 7

Figur 1. Illustration af en overgang. Forældresamarbejde LØFT har i høj grad fokus på forældreinddragelse. Forældrene er en vigtig samarbejdspartner og skal være en aktiv medspiller i at danne et fælles billede af barnets zone for nærmeste udvikling. Forældrenes erfaringer med eventuelle tidligere overgange skal bringes i spil. Ifølge Bronfenbrenner 8 er det vigtigt at skabe en vi -følelse om den fælles opgave, som barnets overgang er, og den kan kun skabes gennem kontakt og ikke gennem overgangsskemaer. Forældrene og de professionelle omkring barnet i overgangen skal være ligeværdige partnere, der har lige vigtige roller i skabelsen af barnets historie i overgangen. LØFT kan være med til at strukturere indholdet af dialogen med forældrene (både overgangs- og bekymringssamtaler), samt tydeliggøre hvilken fortælling barnet skal bære videre i det nye. Den afgivende institution er forpligtet til at afholde et møde med forældrene før barnets overgang, hvor forældrene får mulighed for at bidrage til den fortælling som skal bæres videre i barnets overgang. Herunder mulighed for input omkring zone for nærmeste udvikling. Den modtagende institution er forpligtet til at gøre brug af den viden som den afgivende institution og forældre i samarbejde har beskrevet og i det omfang det er påkrævet skal forældrene involveres for at sikre gode overgange for det enkelte barn. 8 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s. 92 8