Vi ønsker her at benytte muligheden for at takke vores vejleder Hanne Jørndrup, lektor ved Roskilde Universitet, for kyndig vejledning.

Forord I dette projekt søger vi at give et billede af, hvilke fortællinger om den journalistiske rolle, der fremstilles i dagspressens dækning af revisionen af offentlighedsloven, og hvordan dækningen bliver præget af det. Projektet skrives som led i vores kandidatuddannelse på Roskilde Universitet i faget Journalistik. Vi ønsker her at benytte muligheden for at takke vores vejleder Hanne Jørndrup, lektor ved Roskilde Universitet, for kyndig vejledning. God læselyst! Mette S. Wallach, Camilla Høj Eggers, Lise Møller Schilder, Ida Winge, Aske M. F. Drost og Jakob Hansen. Antal tegn i opgaven: 88.715 2

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 4 1.1. Journalistikkens dilemma... 5 1.2 Problemformulering... 6 2. Projektdesign... 7 3. Introduktion til empiri og teori... 8 3.1. Fravalg af empiri... 9 3.2. Bearbejdning af empiri... 10 3.3. Framing... 10 3.4. Arbejdet med de tre frames... 12 3.5. Demokrati og journalistroller... 12 3.5.1. De fire demokratimodeller... 12 3.5.2. Aktionskompas... 14 4. Analyse... 15 4.1. Dagspressens dækning kvantitativt set... 15 4.2. Artikler uden frames... 17 4.3. Den lille forskel mellem de to perioder... 18 4.4. Forskel på news og views... 19 4.4.1. Forskel på frames i news og views... 19 4.5. Artiklernes vinkling... 20 4.6. Den dominerende fortælling... 21 4.6.1. Problem, årsag, bedømmelse og løsning... 21 4.7 Mindre dominerende frames... 26 4.7.1 Offentlighedsloven bliver mere åben... 26 4.7.2. Embedsmænd vil være kreative i fred... 28 4.7.3 Frame 2 punkteres og genoplives... 28 4.7.4 Den irrelevante del af sandheden... 29 4.8. Opsamling på analysen... 30 5. Diskussion... 33 5.1. Pressens kritiske dækning af loven... 33 5.2. Skal journalistikken være elitær?... 33 5.3. Cavling og elitejournalistik... 36 6. Konklusion... 39 7. Litteraturliste... 41 8. Bilag 1... 42 3

1. Problemfelt I september 2012 blev SRSF-regeringen med støtte fra Venstre og Konservative enige om en aftale for, hvordan den nye offentlighedslov skulle se ud. De fik skabt det brede flertal, som tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) sukkede efter i 2010, da den nye lov første gang kom i behandling. Det flertal fik han dog aldrig. Kritik fra både de danske medier og en samlet opposition gjorde det umuligt at forhandle loven på plads, mens han var justitsminister. Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, sagde dengang til Berlingske 1 : Den ene skandale efter den anden ruller hen over avisforsiderne, og man ved, at de kun kommer frem, fordi journalisterne har haft mulighed for aktindsigt. I den situation kan man godt blive meget betænkelig ved, hvad det er, regeringen har gang i. Selvom vi måske vinder næste valg, så er det ikke rimeligt, hvis man ikke i et demokrati kan se magthaverne over skuldrene (Berlingske, 10.12.2010, art. 8). Loven havde været under udarbejdelse siden 2002. Men i 2010, efter en kort og heftig debat i en stor del af landets største dagblade, blev den afvist af alle andre politiske partier i Folketinget end de to regeringspartier. Stridspunktet var især den kontroversielle paragraf 24, 2 der fastslog, at ministerbetjening kunne undsiges fra aktindsigt. Der herskede således tvivl om, hvad begrebet ministerbetjening dækkede over. Tog loven en vigtig del af aktindsigten fra journalisterne, så de ikke længere kunne få indblik i de papirer, der bliver sendt rundt i ministerierne og dermed afsløre potentielt magtmisbrug? Eller tildelte loven politikerne retten til at tænke frit, så de havde mulighed for at udvikle ny politik uden at blive udstillet i alle medier? Der kom som bekendt en ny regering efter valget i 2011. SRSF-regeringen omformulerede paragraf 24 om ministerbetjening, da de indgik aftalen med Venstre og Konservative. Men det syntes ikke at have ændret stemningen i medierne, der blandt andet bragte kritiske ledere som: Åbenhedslov eller lukkelov (Berlingske, 07.10.2012, art. 82) og Politisk dobbeltmoral (BT, 07.10.2012, art. 80), samt nyheder som: Ny offentlighedslov lukker borgerne ude af ministerierne (Kristeligt Dagblad, 1 Berlingske skiftede navn fra Berlingske Tidende til Berlingske den 26. januar 2011. I opgaven benytter vi Berlingske uanset, hvilke datoer artiklerne er fra. 2 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke: 1) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder i forbindelse med ministerbetjening. 2) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem ministerier i forbindelse med ministerbetjening. Stk. 2. Selv om en minister har eller må forventes at få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke 1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed, 2) i sager om indgåelse af kontraktsforhold og 3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver (Folketinget 2010-11, 1. samling, L 90). 4

04.10.2012, art. 71) og Eksperter raser over ny offentlighedslov: Sværere at kigge ministrene over skulderen (Arbejderen, 20.10.2012, art. 98). Dækningen af offentlighedsloven er interessant at undersøge, fordi pressen i dette tilfælde dækker et område, som de selv har en stor interesse i. Og da pressen er nødsaget til at dække denne sag, da det er en væsentlig del af deres erhverv at dække politiske tiltag, er det derfor relevant at undersøge, hvordan pressen løser denne opgave. Da offentlighedsloven ligger pressen meget på sinde, fordi den potentielt kan have konsekvenser for deres arbejde, har vi bemærket, at dagbladene dækker sagen ved blandt andet at kommentere på og hævde deres egen rolle i det demokratiske samfund. For at undersøge og diskutere, hvordan denne rolle kommer frem via dækningen af offentlighedsloven, og hermed hvordan pressen betragter sig selv, har vi valgt at inddrage medieteoretikerne Jesper Strömbäck (2004) og Peter Bro (2006). De to beskæftiger sig med journalistikken på to forskellige niveauer. Strömbäck beskæftiger sig med journalistikken på et principielt, ideologisk og samfundsmæssigt niveau og afdækker hermed nogle overordnede demokratiske rammer for den journalistiske praksis. Han beskæftiger sig med forskellige demokratimodeller og arbejder således på et samfundsmæssigt makroniveau. Bro tilbyder derimod en beskrivelse af fire konkrete journalistroller og arbejder derfor på mikroniveau. Bros teori er opsat i et aktionskompas, hvor de fire forskellige journalistroller placerer sig på to akser, der spænder henholdsvis fra deliberativ til repræsentativ og fra aktiv til passiv (Bro, 2006: 63). Vi anvender Strömbäck og Bros modeller og begreber i analysen til at undersøge, hvordan pressen opfatter sin rolle i samfundet, og hvorledes den opfattelse reflekteres i dækningen af loven. 1.1. Journalistikkens dilemma Vi har hermed en hypotese om, at journalisterne står overfor et dilemma, når de skal dække tilblivelsen af offentlighedsloven. For hvis journalistikken forsvarer sin ret til aktindsigt i højere grad end, hvad der må betegnes som relevant for debatten i det gældende demokrati, risikerer den samtidig at komme i karambolage med en anden central forståelse; rollen som saglig og nøgtern nyhedsformidler (Strömbäck, 2004: 81). Efter en umiddelbar gennemlæsning af 137 avisartikler fra dækningen af offentlighedsloven, er det vores opfattelse, at journaliststanden anser lovforslaget i dets nuværende form som en trussel mod muligheden for aktindsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter og dermed en trussel mod deres profession. De forsvarer derfor denne funktion i deres dækning både eksplicit i opinionsstoffet, men også implicit i nyhedsartiklerne ved at vinkle artiklerne på en måde, hvor én fortælling får 5

mere plads end andre. Det er dog ikke et entydigt billede, og der er også andre fortællinger, der kommer frem via dækningen. Ved at undersøge hvilke fortællinger om den journalistiske rolle, der fremstilles i dagspressen, får vi derfor et indblik i, hvordan journalisterne betragter deres egen rolle i demokratiet. Herefter vil vi vurdere, hvad pressens selvopfattelse betyder for dækningen af offentlighedsloven. Det leder frem til denne problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilke fortællinger om den journalistiske rolle fremgår af dagspressens dækning af revisionen af offentlighedsloven, og hvilken betydning har de for den måde, hvorpå den danske dagspresse dækker den? Vi har valgt at undersøge perioderne 8. december 2010 til 8. februar 2011 og 3. oktober 2012 til 3. december 2012. Valget af disse perioder er forklaret i metodeafsnittet. 6

2. Projektdesign I det følgende afsnit skitseres opgavens logik. Afsnittet kan desuden ses som en læsevejledning til projektet. Introduktion til empiri og teori Dette introducerende afsnit til analysen gennemgår den metodiske baggrund for vores valg af artikler og teori. Her uddybes det, hvilke kvaliteter Strömbäck og Bros teorier om demokratimodeller og journalistroller kan tilføre analysen. Derudover forklares valget af Robert M. Entmans (1993) teori om framing, der er det metodiske grundlag for at lave en struktureret analyse af de fortællinger, som indgår i artiklerne. Analyse I analysen anvendes Entmans værktøjer til at lokalisere frames. De tekststykker, der trækkes ud som eksempler på frames i empirien, analyseres yderligere ved at diskutere dem i forhold til de begreber, som introduceres i teorierne af Strömbäck og Bro. Diskussion I diskussionen trækker vi på vores observationer fra analysen og diskuterer, om dækningen af offentligheden kunne have været anderledes ud fra Gaye Tuchman (1977) og Gitte Meyers (2005) perspektiver på journalistikken. Begge teoretikere bibringer diskussionen alternative perspektiver på den journalistiske praksis. Herudover inddrages Ida Willigs (2011) historiske gennemgang af uddelingen af Cavlingprisen til at diskutere de idealer, pressen opstiller for journalistikken i empirien. Alle tre diskuteres i forhold til Strömbäcks og Bros begreber, som anvendes i analysen. 7

3. Introduktion til empiri og teori I det følgende afsnit beskriver vi projektets empiriske materiale og de overvejelser, der ligger til grund for til- og fravalg. Desuden gennemgår vi metoden til bearbejdning af empirien. Efterfølgende præsenteres overvejelser vedrørende det teoretiske grundlag i analysen. Empiriens omfang er begrænset til én bestemt medietype, og her er valget faldet på den trykte dagspresse. Valget er foretaget ud fra to centrale overvejelser: For det første at vi ved udelukkende at forholde os til dagspressen har mulighed for at sammenligne på tværs, idet dagbladene (stort set) er underlagt de samme produktionsmæssige præmisser. Dermed får vi et relativt homogent analysemateriale. For det andet at der i dagspressen både er nyhedsstof og opinionsstof. 3 Det giver en interessant kombination i analysematerialet, da vi i forhold til nyhedsartiklerne har en forventning om, at begge sider af sagen kommer til udtryk med henblik på en tilstræbt objektivitet i dækningen (Strömbäck, 2004: 82), og i forhold til opinionsstoffet har vi en forventning om, at enkeltstående holdninger til loven bliver præsenteret mere eksplicit. Nærmere bestemt indgår de, ifølge søgemaskinen Infomedia, 16 landsdækkende dagblade. 4 Heraf havde Arbejderen, Berlingske, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen dækket emnet offentlighedslov*, 5 hvorfor artiklerne i disse dagblade udgør det empiriske grundlag. Projektets analyseområde afgrænser vi tidsmæssigt til to bestemte perioder, nemlig fra den 8. december 2010 til den 8. februar 2011 og fra den 3. oktober 2012 til den 3. december 2012. Den første periode vælger vi, da forslaget til den nye offentlighedslov blev fremsat i Folketinget den 8. december 2010 og var til førstebehandling den 13. januar 2011. Netop disse politiske begivenheder giver anledning til at tro, at dagbladene har dækket emnet i denne periode. Det bekræfter søgningen i Infomedia, hvor 81 artikler optræder. Lovforslaget kom dog aldrig videre til anden behandling i 3 Vi definerer nyhedsstoffet som nyhedsartikler og interviews, idet det i begge disse genrer er journalisten, der har redigeringsretten. Opinionsstoffet betegner vi som klummer, kronikker, nyhedsanalyser og ledere, hvor det ikke nødvendigvis er en journalist, der har haft sidste ord. 4 Aktuelt, Arbejderen, Berlingske, BT, Børsen, Børsen Lørdag/Søndag, Børsen Tillæg, Dato, Effektivt Landbrug, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Licitationen Byggeriets Dagblad, Politiken og Weekendavisen. 5 Der er søgt efter ordet offentlighedslov* (trunkering), således at alle tekststrenge, der starter med offentlighedslov, også indgår i søgeresultatet. 8

Folketinget, og dækningen faldt markant, 6 hvorfor vi afgrænser perioden til to måneder, da det var her, emnet blev dækket mest intensivt. Den anden periode vælger vi, idet emnet blussede op igen den 3. oktober 2012, da Justitsministeriet med Morten Bødskov (S) i spidsen udsendte en pressemeddelelse om, at regeringen, Venstre og Konservative havde indgået en politisk aftale om en ny offentlighedslov. Anden periode udgøres altså af to måneder fra den 3. oktober 2012. Søgningen gav i alt 56 artikler. I forhold til genrer frasorterer vi læserbreve (15 i alt), selvom de godt kunne have bidraget med et spændende perspektiv. Selvom læserbrevene har en styrke, idet de antyder, hvilken betydning lovforslaget har for offentligheden, 7 har vi alligevel fravalgt dem, da det er svært at vide, om det eksempelvis er en lokalpolitiker, der gemmer sig bag et navn, og derfor kan have et for os ukendt motiv for at skrive, hvad vedkommende skriver. Derudover har vi ikke adgang til alle de indsendte læserbreve, og derfor er det svært at sige, hvorvidt disse er et udtryk for en direkte vinklet journalistisk prioritering, eller om de blot afspejler den indsendte mængde læserbreve, der omhandler den nye offentlighedslov. Yderligere frasorterer vi forsidenoter, idet de blot henviser til artikler inde i dagbladet, samt eksempelvis kalendere, der henviser til, at loven skal i behandling. Efter denne frasortering ender vi med et materiale på i alt 113 artikler. 3.1. Fravalg af empiri Opgaven vil heller ikke berøre mediedækningen på web, i radio og på tv. Det skyldes, at mange af de web-artikler, der fremkommer i Infomedia-søgningen, er gengangere fra avisernes trykte udgave og telegrammer fra diverse nyhedsbureauer. Radio og tv er fravalgt, idet offentlige databaser for radio og tv ofte kun gemmer materialet i en måned. Materialet er dermed langt fra lige så tilgængeligt som skrevne artikler, der kan findes via Infomedia. Yderligere er formen på opinionsstoffet i radio og tv ofte formet som debatprogrammer, hvilket gør det vanskeligt at sammenholde analytisk med dagspressens klummer, kronikker og ledere. Vi fravælger fagblade, fordi journalister på fagblade for det første adresserer en anden og smallere målgruppe end dagbladene, og for det andet fordi skribenter på fagbladene muligvis dækker emnet med en specifik 6 Hvis man udvider søgningen med en måned mere, optræder 13 ekstra artikler, hvilket er relativ lavt i forhold til 81 artikler på to måneder. 7 Vi er opmærksomme på, at det er det enkelte medie, der har udvalgt læserbrevene, og de dermed ligesom resten af dagbladets indhold har været igennem en redaktionel proces. Det er derfor værd at notere sig, at der er en tendens blandt de indsendte læserbreve til at ytre sig kritisk imod offentlighedsloven. 9

interesse, da de netop skal varetage deres faggrupper som for eksempel journalister og DJØF ere. Desuden optræder personer fra involverede fagforeninger ofte i dagbladene i form af interviews, debatindlæg eller kronikker, og derfor rummer artiklerne i den trykte dagspresse alligevel deres perspektiver på sagen. 3.2. Bearbejdning af empiri For at skabe en forståelse af det mest centrale ved dagspressens dækning i perioderne har vi læst alle artiklerne med en række arbejdsspørgsmål for øje. Arbejdsspørgsmålene er blevet inddelt i henholdsvis deskriptive og fortolkende spørgsmål. De deskriptive har givet os en forståelse af helt overordnede karakteristika ved dækningen: dato, dagblad, genre, vinkel, skribent og kilder. Alle disse informationer er blevet skrevet ind i et dataark, og hermed er der blevet skabt et register over den udvalgte empiri. De fortolkende spørgsmål har givet os en umiddelbar forståelse af, hvorvidt rubrikken og den overordnede vinkel er positiv eller negativ over for lovforslaget. Derudover har de hjulpet os til at få en forståelse af, hvilke centrale argumenter og fortællinger, der går igen i materialet: Hvad bliver fortalt, og hvad bliver ikke fortalt. Efter denne første gennemlæsning af empirien bliver det klart, at 1) der er nogle bestemte fortællinger, der går igen i materialet, 2) der er en tendens til, at artiklerne er vinklet mod en negativ forståelse af offentlighedsloven, og 3) artiklerne har en fælles påstand om, at journalister udfylder en vigtig demokratisk rolle. 3.3. Framing Idet vi ønsker at indfange de fortællinger, der går igen i artikelmaterialet, finder vi Entmans forståelse af framing brugbar. Det er et analyseværktøj, som netop bruges til at undersøge, hvordan bestemte fortællinger (frames) kommer enten eksplicit eller implicit til udtryk og påvirker læseren. Framing-analysen er altså en mulighed for præcist at beskrive den kommunikative kraft i en tekst (Entman, 1993: 51). Framing er ifølge Entman ikke kun et analyseværktøj. Det er også et redskab, som afsenderen bevidst eller ubevidst gør brug af i sin tekst. Framing involverer både selection og salience. Afsenderen kan udvælge (selection) nogle aspekter af virkeligheden og gøre dem mere synlige (salience) end andre for på den måde at promovere det udvalgte aspekt. Sådan kan man præge læserens holdning til en given sag ved at fremstille sagen ud fra et bestemt perspektiv (Entman, 1993: 53f). Frames indeholder fire elementer: 1) problemet, 2) diagnosen af årsagen, 3) den 10

moralske bedømmelse og 4) løsningen (Entman, 1993: 52). Ifølge Entman kan alle fire elementer fremstå i én enkel sætning, men der kan ligeledes forekomme tekster, hvor kun nogle af de fire elementer er tydeliggjort (eller antydet) af afsenderen. Ud fra en grundig gennemlæsning af de 113 artikler, som udgør empirien, har vi identificeret tre dominerende fortællinger og hermed tre frames, som vi vil bruge i analysen. De præsenteres i det følgende: Frame 1: Demokratiet er truet som følge af offentlighedsloven Demokratiet er truet, da den afslørende journalistik mister muligheden for aktindsigt som et centralt arbejdsværktøj (problem). Det sker fordi, paragraf 24 8 indskrænker mængden af dokumenter, som journalister kan få aktindsigt i (diagnose af årsag). Det er problematisk, idet journalisterne bliver nødt til at se magthaverne over skuldrene, da magthaverne kan blive fristede til at misbruge magten (moralsk bedømmelse). Problemet kan løses ved, at paragraf 24 ikke indføres (løsning). Frame 2: Det politiske arbejde forstyrres af journalister Det politiske arbejde forstyrres, da politikerne og embedsmændene ikke har rum til at tænke kreativt (problem). Det sker, fordi journalister forstyrrer politikernes og embedsværkets arbejdsro (diagnose af årsag). Det er ikke fair, for journalister leder efter konflikter uafhængigt af virkeligheden og vil lave skandaler af det, der blot er strøtanker i et arbejdspapir (moralsk bedømmelse). Problemet kan løses ved at lave en offentlighedslov, der i passende grad undtager visse dokumenter fra aktindsigt, som det er hensigten med paragraf 24 (løsning). Frame 3: Den nye offentlighedslov skaber mere åbenhed Den gamle offentlighedslov er lukket på mange områder (problem). Det er fordi, loven er for utidssvarende (diagnose af årsag). Der er brug for åbenhed i et demokrati (moralsk bedømmelse). Løsningen er derfor at lave en offentlighedslov, der skaber mere åbenhed (løsning). 8 Vi har valgt at fokusere på paragraf 24, idet det er denne paragraf, som mest gennemgående bliver kritiseret i dækningen. Paragrafferne 27 og 29 bliver også primært i første periode debatteret. Disse er dog ikke hovedkritikpunktet, og når de indgår i artiklerne, nævnes de sammen med paragraf 24. 11

3.4. Arbejdet med de tre frames Vi har identificeret frame 1 som den fortælling, pressen forsøger at fremme, mens frame 3 er den, politikerne som udgangspunkt ønsker at fremhæve. Men fordi dagbladene i høj grad fremhæver frame 1, bliver frame 2 et modargument til denne. De tre frames er i bearbejdningsprocessen af empirien blevet tildelt en farve hver, og de dele af empirien, der går ind under en bestemt frame, blev markeret med den relevante farve ved gennemlæsningen. Derefter har vi opdelt artiklerne i news og views for derefter at adskille hver frame i de fire elementer: problem, diagnose, moralsk bedømmelse og løsning. På den måde har vi fået et klart indblik i, hvordan de tre frames helt konkret kommer til udtryk i henholdsvis nyhedsartikler og holdningsartikler. Farvesystemet fungerer som et værktøj til at strukturere analysen og til at hive eksempler ud. Fordelingen af frames på de forskellige artikler kan ses i bilag 1. 3.5. Demokrati og journalistroller Foruden at benytte Entmans framing-begreb til systematisk at lokalisere de dominerende fortællinger om den journalistiske rolle, har vi fundet det relevant at inddrage begreber fra Strömbäck og Bro til at diskutere de journalistroller, der fremgår af empirien. 3.5.1. De fire demokratimodeller Strömbäck arbejder med journalistikken på et ideologisk og strukturelt niveau. Ifølge Strömbäck er journalistikken og demokratiet gensidigt afhængige, idet de har indgået en såkaldt social kontrakt. I den forbindelse får journalistikken tildelt ytringsfrihed uden censur, mens demokratiet får både muligheden for at formidle information til folket og for at modtage information om folket. Det medfører, at journalistikken kan betragtes som en demokratisk praksis (Strömbäck, 2004: 72ff). Strömbäck beskriver, hvordan forskellige modeller for demokrati medfører forskellige krav til journalistikken. Han gør opmærksom på, at hvis journalistikken kritiseres, skal det tydeliggøres, hvilken form for demokrati, der er baggrund for kritikken. Han beskriver fire forskellige demokratiformer, der kan være til stede i større eller mindre grad i et samfund. Når vi sammenholder demokratiformernes krav til journalistikken med de tre frames, der optræder i empirien, er der en kobling til de to modeller proceduredemokrati og konkurrencedemokrati, hvilket vil blive uddybet i analysen. Her vil vi først kort skitsere modellerne: 12

Proceduredemokrati I denne model har medierne en vigtig rolle som en, der kan slå alarm, hvis politikere eller andre instanser misbruger magten, manipulerer eller på anden måde bryder spillereglerne. Kravet til journalistikken er kun, at denne rolle bliver udfyldt, når der rent faktisk sker noget, som nødvendiggør, at medierne slår alarm. Derudover skal de blot fungere som alle andre virksomheder og levere det, som forbrugerne efterspørger. Der er ingen krav til journalistikkens form eller indhold om det eksempelvis er politisk neutralt eller agiterende er underordnet. Befolkningen viser deres behov via forbruget (Strömbäck, 2004: 88). Konkurrencedemokrati I denne demokratiform er kravet til journalistikken, at den skal formidle sand og relevant information, som borgerne kan foretage deres valg på baggrund af. Den sandfærdige og relevante information dækker også over, at de skal formidle, hvor magten i samfundet reelt udøves. Medierne skal altså ikke kun følge borgernes interesser, men har også et ansvar for, at borgerne får den viden, de behøver. Ligeledes må medierne ikke lade politikerne sætte dagsordenen, da de ofte vil bortlede opmærksomheden fra deres fejltrin og fremhæve emner, der er fordelagtige for dem selv. I et tilbageskuende perspektiv (sanktionsmodellen) skal journalistikken præsentere saglig information om, hvordan de politiske magthavere har forvaltet magten. I et fremadskuende perspektiv (mandatmodellen) handler det om indholdet af de forskellige politiske programmer og konsekvenserne af disse (Strömbäck, 2004: 90). Deltager- og samtaledemokrati Udover disse to demokratimodeller beskriver Strömbäck deltagerdemokratiet og samtaledemokratiet samt de krav, der i disse demokratimodeller stilles til journalisten. I deltagerdemokratiet er det vigtigt, at journalisterne inddrager borgerne for at skabe et levende demokrati. Journalistikken skal være løsningsorienteret og anti-elitær (Strömbäck, 2004: 92). I et samtaledemokrati skal der være en politisk offentlighed, som deltager i en offentlig politisk samtale altså en bred og åben diskussion uden magt og dominans. Medierne skal bidrage med et forum for denne diskussion, og journalistikken skal sørge for at fremskaffe sandfærdig information og bidrage til, at alle bliver hørt i den deliberative debat. Journalistikken skal i den forbindelse blot være mediator for de samtalende parter (Strömbäck, 2004: 95). 13

3.5.2. Aktionskompas Hvor Strömbäck har opstillet en teori om samfundsstrukturer, arbejder Bro med et mere praktisk niveau. Han opstiller blandt andet et aktionskompas, hvor fire forskellige journalistroller er placeret i et koordinatsystem. Den ene akse går fra passiv til aktiv i forhold til, hvor meget journalistikken beskæftiger sig med selv at finde løsninger. Den anden akse viser forholdet til borgerne og går fra repræsentativ til deliberativ. De fire forskellige positioner beskriver Bro som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund. Alle hundetyper fungerer i det samfund, vi har i dag, men med forskellig kraft (Bro, 2006: 67ff). Da Strömbäck opstiller nogle bestemte krav til journalistikken i forskellige demokratiformer, arbejder han dermed på et mere ideologisk niveau end Bro, der ikke arbejder med samfundsstrukturer. Han beskriver derimod de enkelte journalistroller, der kan forekomme i ethvert samfund. Bro er hermed deskriptiv og opstiller ikke krav til journalistikken. Vi er, som tidligere beskrevet, interesserede i at identificere de forskellige journalistroller, vi kan læse ud af dækningen af offentlighedsloven. Derfor mener vi, at begge teoretikere kan anvendes i vores analyse, da de netop begge opstiller nogle arketyper for journalister, på makro- såvel som mikroniveau. 14

4. Analyse I det følgende afsnit analyserer vi empirien med udgangspunkt i de tre frames, vi beskrev i forrige afsnit. Det gør vi for at pege på overordnede tendenser i dækningen for derefter at stille det i forhold til teorierne af henholdsvis Entman, Strömbäck og Bro. Indledningsvis gives et overblik over artiklerne, hvordan vi har opdelt dem, og hvilke forskelle og ligheder, der er mellem de to perioder, vi beskæftiger os med. 4.1. Dagspressens dækning kvantitativt set Overordnet set er der ingen af de analyserede dagblade, der skiller sig ud i dækningen af offentlighedsloven i forhold til framing eller vinkling. I næsten alle artiklerne, både opinion og nyheder, er vinklingen af artiklerne kritisk over for loven. Der er dog enkelte forskelle. Kvantitativt set har især ét af de store dagblade dækket sagen om offentlighedsloven nidkært. Information skrev i første periode over en tredjedel af artiklerne (24 ud af 63), hvor minimum en af de tre frames er synlige. Det er dog ikke lige så tydeligt i anden periode, hvor Information skrev en fjerdedel (13 af de 50). Særligt har Informations journalist Ulrik Dahlin været aktiv i artikelskrivningen både i produktionen af nyheder og opinionsstof. Han har i begge perioder forholdt sig særdeles kritisk til loven. Derudover har Politiken, selvom de i alle andre artikler har et kritisk fokus, en leder af chefredaktør Bo Lidegaard, hvor han både vejer for og imod offentlighedsloven (Politiken, 07.10.2012, art. 81). Alle andre medier er i deres ledere overvejende kritiske over for lovforslaget. Både i 2010-2011 og i 2012 skrives langt de fleste artikler i begyndelsen af perioden. Det er her antallet af artikler omkring offentlighedsloven topper. For eksempel er der i første periode 21 artikler i den første uge, hvor der i anden uge er 11 artikler. Herefter skrives der i gennemsnit cirka tre artikler per uge. Samme billede ser vi i 2012, hvor der er 24 artikler i første uge, hvorefter antallet af artikler er stærkt nedadgående. Opinionsartikler og nyhedsartikler er spredt ud over hele den analyserede periode, men i begge perioder er der en svag tendens til, at der er flest nyhedsartikler i begyndelsen og flest opinionsartikler i slutningen. Artiklerne befinder sig primært inde i avisen og bliver ikke henvist til på forsiderne. I 2010 er der dog tre forsidehenvisninger, og i 2012 er der to forsidehenvisninger og to hele artikler er på 15

forsiden. Alle forsiderne og forsidehenvisningerne er kritisk vinklede over for en revision af offentlighedsloven. I den første periode starter artikelstrømmen med, at forslaget om en ændring af offentlighedsloven beskrives i en nyhedsartikel i Politiken, samme dag som en kronik af Lars Barfoed præsenteres i Jyllands-Posten (Politiken, 08.12.2010, art. 2; Jyllands-Posten, 08.12.2010, art. 1). I den efterfølgende uge skriver Information, Arbejderen, Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet om offentlighedsloven, og ligesom Politiken er deres vinkel kritisk. For eksempel skriver Arbejderen rubrikken: Ny offentlighedslov mørklægger (Arbejderen, 10.12.2010, art. 9). Allerede to dage efter at lovforslaget er blevet præsenteret, skriver en del af dagbladene, at flertallet bag loven vakler; journalisterne har talt med en række politikere, som er skeptiske over for lovforslaget (se bilag 1). Kristeligt Dagblad bringer slet ingen nyheder om revisionen, men en uge efter forslaget bringer de to opinionsartikler, der begge ligeledes er kritiske over for loven. BT, Weekendavisen og Børsen kommer først på banen et par uger inde i dækningen med en enkelt artikel hver. De første to bringer en enkelt opinionsartikel hver om emnet, og Børsen bringer en notits (se bilag 1). I slutningen af anden uge kommer der et nyt fokus i nyhederne, idet Barfoed åbner for forhandlinger om paragraf 24 og begrebet ministerbetjening, og i sjette uge kommer det frem, at der skal være en høring om lovforslaget (Information 21.12.2010, art. 37; Information, 14.01.2011, art. 51). Disse begivenheder kommer dog langt fra til at få en så stor nyhedsmæssig gennemslagskraft, som selve lovforslaget fik, da det første gang blev bragt. I anden periode er det en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, der starter nyhedsstrømmen. Af pressemeddelelsen fremgår det, at regeringen har indgået en aftale med Konservative og Venstre om en ny offentlighedslov (Justitsministeriet, 2012). Både Information, Arbejderen, Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Børsen og Kristeligt Dagblad tager dele fra pressemeddelelsen og vinkler det kritisk over for loven. Særligt går kritikken på, at den nye offentlighedslov er blevet sneget ind af bagdøren, at den fremlagte offentlighedslov nærmest er identisk med Barfoeds forslag fra 2010, og at Bødskov derfor er en vendekåbe, da han var modstander af forslaget i 2010 (Information, 04.10.2012, art. 66; Berlingske, 04.10.2012, art. 68). Kritikken bliver blandt andet præsenteret via en række fagfolk og derudover af politikere som Pernille Skipper (Ø) og Pia Adelsteen (DF) (Politiken, 04.10.2012, art. 69). En måned og fem dage efter, at pressemeddelelsen er kommet ud, besvarer Bødskov kritikken. Han mener, at revisionen af loven vil skabe mere 16

åbenhed (Politiken, 08.11.2012, art. 105). Dette får dog ikke dagspressen til at glemme kritikken, og i dagene efter kommer der en kritisk opinionsartikel fra Information samt en kritisk nyhed i Ekstra Bladet, der begge to handler om, at Bødskov har ændret holdning og dermed er en vendekåbe (Information, 09.11.2012, art. 106; Ekstra Bladet, 10.11.2012, art. 107). Generelt set med få undtagelser er opinionsartiklerne gennem begge perioder vinklet kritisk og peger på, at der kommer mindre åbenhed, hvis der sker en revision af loven. Idet der ikke er artikler i alle aviser hver dag i en lang periode, vurderer vi, at sagen ikke ligefrem er nogen mediestorm. Men vi kan alligevel konstatere, at det er en vigtig sag for pressen, der specielt i begyndelsen af begge perioder har dækket sagen med nyhedsartikler, skrevet ledere om den og ligeledes har gjort plads til kronikker om loven. 4.2. Artikler uden frames Af de 113 artikler, vi undersøger, indeholder 79 af dem en af vores tre valgte frames. 34 af de 113 indeholder således ingen af de valgte frames. I den ene halvdel af de ikke-framede artikler beskrives vores fokus, revisionen af offentlighedsloven, slet ikke. I nogle af artiklerne skyldes dette, at ordet offentlighedslov henviser til en anden artikel, hvor ordet indgår (Jyllands-Posten, 30.11.2012, art. 112), men i størstedelen af artiklerne refereres der til den konkrete brug af den eksisterende offentlighedslov, for eksempel ved at det beskrives, hvordan nogle dokumenter er blevet tilbageholdt i forhold til Bo Lidegaards rolle i Muhammedsagen (Berlingske, 12.12.2010, art. 20). I den anden halvdel af de ikke-framede artikler er der fokus på revisionen af offentlighedsloven. Ud af disse handler den ene halvdel af artiklerne meget om revisionen, og i den anden halvdel nævnes revisionen som en kort bibemærkning. En af de artikler, hvor revisionen af loven er meget tydelig, er en nyhedsartikel skrevet af Information, som handler om, hvordan eksperter til en offentlig høring om loven siger, at de har vanskeligt ved at omformulere paragraf 24 (Information, 27.01.2011, art. 59). En anden artikel er en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor professor i statskundskab Tim Knudsen beskriver, hvordan det er vigtigt at tænke på økonomien, når der revideres lov, og han argumenterer for, at det vil blive dyrere forvaltningsmæssigt at indføre en ny offentlighedslov (Kristeligt Dagblad, 18.01.2011. art. 54). Når lovrevisionen nævnes som en kort bibemærkning ses det for eksempel i en nyhedsartikel i Politiken om Helle Thornings åbningstale i Folketinget, hvor offentlighedsloven nævnes som ét ud af mange forslag (Politiken, 03.10.2012, art. 65). I en lille del af de artikler, hvor revisionen af loven er i fokus, er artiklerne også vinklet på borgerne. Det er eksempelvis i en artikel fra Politiken, som handler om den 25-timers regel, som 17

den nye offentlighedslov medfører. Artiklen henvender sig direkte til borgerne i du-form og diskuterer, hvorvidt loven forskelsbehandler borgere og journalister (Politiken, 05.10.2012, art. 72). Der er dog intet mønster i, hvilke emner, som bringes op i de ikke-framede artikler. I de kommende afsnit vil det kun være de 79 artikler, hvor vi via analysen kan spore mindst en af de tre frames, der vil være genstand for den videre analyse. 4.3. Den lille forskel mellem de to perioder Vi skelner overordnet set ikke mellem den første og den anden periode, da dækningen generelt er meget ens; i både opinionsstoffet og nyhedsstoffet er den dominerende frame, at demokratiet er truet (frame 1). Der er dog nogle små variationer mellem perioderne, som er vigtige at få frem for at skabe en mere nuanceret forståelse af dækningen. I den første periode er alle tre frames tydelige i både opinionsstoffet og nyhedsstoffet. Det er de ikke i anden periode, hvor fortællingen, at det politiske arbejde forstyrres (frame 2), stort set ikke eksisterer i nyhedsstoffet. Der findes ingen nyhedsartikler i 2012, hvor frame 2 er dominerende, og når den indgår i artiklerne, er det som en kort modkommentar. I opinionsstoffet findes den dog stadig som dominerende i enkelte artikler, som eksempelvis Morten Bødskovs debatindlæg Offentlighedslov: Ny lov er ikke et nederlag for demokratiet (Politiken, 08.11.2012, art. 105). Som nævnt i det tidligere afsnit, er der i dækningen stort set ligevægt i forholdet mellem opinion og nyheder både i første og anden periode. I første periode hælder vægtskålen dog lidt til nyhedssiden, hvor den i anden periode hælder til meningssiden. Dette kan skyldes, at nyhedsværdien er størst i første periode, idet det er her, at det samlede lovforslag præsenteres. Lovforslaget har som en nyhed større sensationsværdi, samtidig med at konfliktkriteriet er størst, idet lovforslaget ikke har politisk flertal. I anden periode er baggrunden anderledes, da der på forhånd er indgået en aftale mellem SRSF-regeringen og Venstre og Konservative. Der er hermed politisk flertal og ikke umiddelbart en politisk konflikt at skrive om. Herudover er det ikke et helt nyt lovforslag, der præsenteres, som i første periode, men blot en lille ændring (i paragraf 24) af et tidligere beskrevet lovforslag. I valget af kilder er der i nyhedsartiklerne i begge perioder en klar overvægt af kritiske røster. I anden periode er der dog givet plads til flere udtalelser, der støtter en revision af offentlighedsloven 18

i forhold til første periode. I første periode er det kun en meget lille del af citaterne, der er for loven (8 ud af 61), hvor langt de fleste er udtalt af Barfoed. Kun ét af citaterne stammer fra en anden politiker, nemlig Kim Andersen (V). I anden periode er tendensen en anden. Her er en tredjedel af citaterne for loven (13 ud af 45), og citaterne er fordelt på flere forskellige kilder, da både Morten Bødskov (S), Jan E. Jørgensen (V), Tom Behnke (K), Karina Lorentzen (SF) og Julie Skovsby (S) udtaler sig. I alt er der stort set lige mange politikere, der udtaler sig i de to perioder. Det er dog ikke de samme politikere, og der er som nævnt flere kritiske udtalelser fra politikere i første periode end i anden. 4.4. Forskel på news og views I det følgende afsnit har vi valgt at adskille nyheder fra opinionsartikler. Det har vi gjort for at undersøge, om der er forskel på vinklingen i de to typer artikler og forskel på, hvor ofte de udvalgte frames fremgår. Det er ikke blot et spørgsmål om at finde ud af, om artiklerne er positivt eller negativt indstillede over for offentlighedsloven. Framing-metoden kan netop anvendes som værktøj til at analysere, hvor nuancerede artiklerne er (Entman, 1993: 57). Det er vores hypotese, at alle implicerede parter høres i nyhedsartiklerne, da den normale opfattelse af en nyhed er, at begge sider af sagen høres (Strömbäck, 2004: 82). Det kan således medføre flere frames i hver enkelt nyhedsartikel. Omvendt antager vi, at der vil være færre frames muligvis kun én frame i hver enkelt opinionsartikel, da opinionsartikler oftest er udtryk for én enkel holdning, det vil sige én side af sagen. Der er næsten lige mange opinions- og nyhedsartikler (henholdsvis 42 og 37). Under kategorien opinionsartikler hører i vores tilfælde ledere, analyser, klummer, debatindlæg og kronikker. Over halvdelen af opinionsartiklerne er skrevet som ledere og analyser af journalisterne og redaktørerne selv. Det kan tyde på, at dagbladene gerne vil belyse dette område, udover hvad nyhedsstoffet rækker til. 4.4.1. Forskel på frames i news og views Modsat vores forventning viser det sig, at opinionsartiklerne rummer flere forskellige frames end nyhederne, da en tredjedel af opinionsartiklerne har mere end én fremtrædende frame ud over frame 1 (14 ud af 42). Opinionsartiklerne er hermed mere nuancerede end nyhederne. Det er kun knap en fjerdedel af nyhedsartiklerne (otte ud af 37), der indeholder andre stærkt fremtrædende frames ud 19

over frame 1. Fokus i nyhedsartiklerne har således hovedsageligt været en kritik af loven. Det ser derfor ud til, at der ikke er flere forskellige frames i nyhedsartiklerne sammenlignet med opinionsartiklerne. At nyhedsartiklerne hovedsageligt kun indeholder frame 1, og derfor kan siges at være mere entydige end opinionsartiklerne, strider, ifølge Strömbäck, ikke nødvendigvis imod objektivitetsidealet. Det kan i stedet skyldes, at det ikke var muligt at finde kilder, som ønskede at forsvare loven. Hvis ni ud af ti kilder i en given sag har den samme holdning, skal begge sider ikke have lige meget spalteplads (Strömbäck, 2004: 80f). I den forbindelse er det dog bemærkelsesværdigt, at der er så få politikere, der forsvarer loven, når et bredt flertal har forhandlet den på plads i 2012. Det strider imod den førnævnte mulige forklaring på den entydige vinkling. Herudover kan det undre, at der kun er inddraget kommentarer fra tre medlemmer 9 af den offentlighedskommission på i alt 21 medlemmer, som siden 2002 har arbejdet på en betænkning til en revision af offentlighedsloven. Ingen af de tre adspurgte medlemmer repræsenterer embedsværket eller organisationerne Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Ud fra materialet er det ikke til at se, om det skyldes, at kilderne selv har afvist at medvirke, eller om de ikke er blevet kontaktet af journalisterne. Det kan dog konstateres, at kilder, som muligvis kunne bidrage til andre vinkler, er fraværende. I de følgende afsnit er news og views ikke adskilt. Det vil dog blive noteret, hvis vi observerer en markant forskel mellem de to typer af artikler. 4.5. Artiklernes vinkling Artiklernes vinkling er ikke nødvendigvis givet ud fra framing-analysen. Vi kan derfor ikke blot ud fra en optælling af frames bestemme artiklens vinkling for eller imod loven. En optælling viser faktisk, at over en tredjedel (ni ud af 22) af de artikler, som indeholder andre frames ud over frame 1, stadig er vinklet imod loven. Det er for eksempel: Pressen utilfreds med ny lov (Jyllands- Posten, 11.12.2010, art.10). Yderligere otte artikler er vinklet uden at tage stilling til, om loven er god eller dårlig. Det er for eksempel: Åbenhed og lukkethed (Kristeligt Dagblad, 17.12.2010, art. 31). Det vil sige, at der kun er fem af artiklerne, som forholder sig positivt over for loven. To af dem er skrevet af Barfoed, en tredje er skrevet af Bødskov, mens den fjerde er et interview med Barfoed i Politiken, hvor rubrikken er et citat: Der skal være plads til kreativitet, Lars Barfoed (K), 9 Eva Ersbøll, Oluf Jørgensen og Mikkel Hertz 20

justitsminister (Politiken, 08.10.2012, art. 3). Den femte er et Ritzau-telegram i Jyllands-Posten: Større åbenhed i bankskraldespand (Jyllands-Posten, 06.10.2012, art. 79). Det kan derfor konstateres, at artiklerne har en entydig vinkling imod loven. Det bekræfter en kvalitativ gennemgang af artiklerne ligeledes. Selvom framingen i en artikel ikke nødvendigvis er det samme som vinklen, er der dog stadig en sammenhæng mellem antal frames inddraget og artiklernes vinkler. Jo flere frames, der bliver inddraget i artiklerne, jo større sandsynlighed er der for, at vinklen ikke er entydigt for eller imod loven. Det mindretal af artikler, som tenderer mod en neutral og dermed mere refererende dækning, kan dog ikke tillægges den rolle, der i Bros aktionskompas kaldes hyrdehunden. Hyrdehunden placerer sig i den del af aktionskompasset, som er passiv og deliberativ, og den beskriver en journalist, hvis mål er at give plads til samtalen i samfundet. Derimod kan artiklerne nærmere betragtes som eksempler på vagthundens funktion (ligesom vi senere vil se, at flertallet af artiklerne kan). Vagthunden placerer sig i den passive-repræsentative del af aktionskompasset og afdækker mere eller mindre vigtige samfundsmæssige problemer, som det bliver overladt til borgerne og beslutningstagere at gøre noget ved (Bro, 2006: 69). 4.6. Den dominerende fortælling Gennem analysen af artiklerne er det blevet klart, hvilken frame der er den mest dominerende i artiklerne. Det drejer sig om frame 1, som er fortællingen om, at demokratiet er truet, hvis den nye lov bliver indført, fordi journalisternes mulighed for at granske magthaverne bliver mindre. Fortællingen går igen i næsten alle artiklerne, da der kun er fem artikler (ud af 79), hvor frame 1 ikke er til stede. Alle dele af framen, det vil sige problemet, diagnosen, bedømmelsen og løsningen, indgår dog ikke nødvendigvis eksplicit i alle artiklerne. I nogle artikler ses for eksempel kun, hvad Entman kalder for problemet og diagnosen og i andre for eksempel kun diagnosen og den moralske bedømmelse. Der tegner sig dog i artiklerne en tydelig tendens, der peger mod den samlede frame. 4.6.1. Problem, årsag, bedømmelse og løsning Problemet Problemet i frame 1, at demokratiet er truet, er gennemgående eksplicit udtrykt i dagbladenes dækning af offentlighedsloven. Truslen mod demokratiet bliver dermed synliggjort, hvilket Entman beskriver som salience (Entman, 1993: 53). Salience er det meningsbærende og det, der konstruerer 21

argumentet. Det ses for eksempel i en nyhedsartikel fra Berlingske, hvor Tim Knudsen citeres for at sige, at lovforslaget kan skade demokratiet (Berlingske, 11.12.2010 art. 12). Samme eksplicitte tendens ses også i en leder i Jyllands-Posten, hvor der står, at det er alt sammen til skade for det åbne og demokratiske samfund, som i sin natur baserer sig på tillid og gennemskuelighed (Jyllands-Posten, 11.12.2010, art. 13). Idet journalister og debattører i kritikken af lovændringen henter hjemmel i demokratiet, abonnerer de på en forståelse af, at journalister spiller en særlig rolle, og hvis de begrænses i deres arbejde, så vil det skade demokratiet. Dermed trækkes der en lige linje fra journalistens rolle til demokratiets helbredstilstand. Denne fortælling kan i Strömbäcks optik ses som, at den såkaldte kontrakt mellem pressen og demokratiet er på spil. Da journalistik og demokrati i Strömbäcks optik er gensidigt afhængige og dermed tæt sammenkoblede, vil det være et nederlag for begge, hvis journalisterne ikke har adgang til vigtige dokumenter (Strömbäck, 2004: 72ff). Journalisterne skal formidle information fra de demokratisk valgte politikere til borgerne og fra borgerne til politikerne modsat skal demokratiet, forstået som det demokratiske system, give journalisterne nogle friheder, således at de har mulighed for at formidle informationer. Når demokratiet er truet på grund af lovændringen, henvises der til, at det politiske system søger at indskrænke journalisternes frihed til at få adgang til den information, som de skal formidle videre. I dækningen af loven bliver det ikke uddybet, hvad man forstår ved demokratiet, hvad det skal opnå og hvordan det bedst opnås. Demokratiet er et ideal, men samtidig et uklart begreb. Det ses eksempelvis her: Hvis demokratiet skal have reel betydning, er det ikke ligegyldigt, hvilke informationer vi som borgere og som presse har adgang til (Arbejderen, 14.12.2010 art. 23). Årsagen Årsagen, til at demokratiet er truet, er, at journalisterne mister et vigtigt værktøj, hvis paragraf 24 indføres og dermed indskrænker mængden af dokumenter, der kan søges aktindsigt i. Det kommer blandt andet til udtryk hos Kristeligt Dagblad, som i en leder skriver: I praksis vil det fremover være muligt at tilbageholde dokumenter, der ellers kunne føre til medieafsløringer som afsløringen fra 2009 om, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som sundhedsminister bevidst havde overbetalt privathospitaler (Kristeligt Dagblad, 04.10.2012, art. 70). 22

I Information får årsagen en plads på forsiden, der henviser til en artikel inde i avisen med rubrikken Ny offentlighedslov kunne have forhindret afdækning af skattesagen (Information, 06.10.2012, art. 78). I en del af artiklerne (16 ud af 79) bliver aktindsigtens vigtige funktion som arbejdsværktøj understreget ved, at dagbladene inddrager vindere af Cavlingprisen som eksempler på god journalistik, der vil blive umuliggjort ved paragraf 24. I Information henvises der eksempelvis til, at Cavling-modtagerne Jesper Tynell og Lars Rugaard ikke kunne have lavet deres prisvindende historier, hvis paragraf 24 var indført (Information, 06.01.2011, art. 45). Journalisterne fremhæver i artiklerne, at samfundsrelevant journalistik kræver indsigt i ministerielle papirer via aktindsigt. Derfor etableres der, som nævnt hos Strömbäck, en forståelse af, at hvis journalisterne skal have mulighed for at udfylde deres del af den demokratiske samfundskontrakt, er indsigt og åbenhed vigtige midler til at få indblik i det magtapparat, som bør kontrolleres (Strömbäck, 2004: 73). Den moralske bedømmelse Den moralske bedømmelse er den frygt, der udtrykkes i artiklerne, for at magthaverne vil misbruge magten eller dække over fejltrin, hvis ikke journalisterne har adgang til de dokumenter, der deles mellem minister og embedsværk. Den kommer eksempelvis til udtryk, når Berlingske i en nyhedsartikel citerer Karen Hækkerup (S) for at sige: Vi kan ikke leve med, at der er formuleringer, som betyder, at man dokumenterbart lukker ned for pressens muligheder for at afsløre skandaler (Berlingske, 15.12.2010, art. 25). Det samme er tilfældet i Bent Falberts bagsideartikel i Ekstra Bladet, hvor han peger på de konsekvenser, offentlighedsloven vil have: Den samlede virkning af den kommende offentlighedslov bliver, at ministre, borgmestre, regionsformænd og deres forvaltninger får lettere ved at skjule fusk, dovenskab, fejl og ulovlige aftaler. Han fortsætter med at skrive Vedtages loven, er det en demokratisk skandale og Det vil være uanstændigt totalitært at afskære borgerne fra at vide besked om, hvordan landet styres (Ekstra Bladet, 12.12.2010, art. 19). Argumentet afsløring af magtmisbrug anvendes i mange af artiklerne som en forklaring på, hvorfor aktindsigten ikke må indskrænkes. I Strömbäcks optik knytter begrebet afsløring sig til en elitær og 23

populistisk opfattelse af demokratiet, hvor journalisterne er nødt til at afsløre begivenheder, der er utilgængelige for borgerne (Strömbäck, 2004: 84). At politikere og embedsmænd gerne vil skjule deres skandaler, og derfor skal kontrolleres af pressen, er hos Strömbäck tæt knyttet sammen med to idealtypiske demokratimodeller, nemlig proceduredemokratiet og konkurrencedemokratiet. I begge demokratimodeller er demokratiet ligeledes opfattet som mere elitært og populistisk end i Strömbäcks andre to demokratimodeller, deltager- og samtaledemokrati. I proceduredemokratiet er det pressens altoverskyggende rolle at overvåge magten. Pressen er alarmen, der skal skabe opmærksomhed, når demokratiets spilleregler brydes (Strömbäck, 2004: 88). Denne funktion sættes der med den nye lov hindringer for: Hvis journalisterne ikke kan få indblik i de politiske processer, kan de ikke kontrollere magthaverne og råbe vagt i gevær, når reglerne brydes. Idet alarmfunktionen er journalistikkens alfa og omega, er det hele journalistikkens grundvold, der rystes, hvis lovændringen forhindrer journalisterne i at granske magthaverne. Konkurrencedemokratiets tilbageskuende model minder om proceduredemokratiet, men her skal medierne både kigge politikerne over skuldrene, men også tydeliggøre, hvem der har haft ansvar for hvad, og hvordan partiernes ideologier spiller sammen med deres praktiske politik. I denne forståelse er muligheden for at kigge politikere og embedsmænd i kortene ligeledes vigtig (Strömbäck, 2004: 90). At magthaverne bør overvåges knytter sig i Bros aktionskompas til både vagthunde- og jagthunderollen, som placerer sig henholdsvis i den passive-repræsentative og den aktive-repræsentative del af kompasset. Journalisten har i begge idealtyper fokus på samfundsproblemer, som udgår fra det demokratiske system. Forskellen imellem de to er, at vagthunden ikke er opsøgende modsat jagthunden, som aktivt søger løsninger ved eksempelvis at spørge, hvad den ansvarlige vil gøre ved problemet. Analysens fokus på de tre frames i dette projekt tilbyder ikke en vurdering af, hvornår det er enten jagthunden eller vagthunden, der repræsenteres i den dominerende fortælling (frame 1) men ved en nærlæsning af artiklerne, bliver det dog tydeligt, at der er tale om elementer fra både vagt- og jagthunden. Vagthunden, fordi journalisterne skaber opmærksomhed omkring, at loven er et problem for demokratiet, og jagthunden, fordi journalister i denne sag viser en interesse i aktivt at sørge for, at der bliver gjort noget ved problemet. Ligeledes står det efter analysen af empirien klart, at de deliberative idealtyper hyrdeog redningshunden ikke fremgår som en del af fortællingen i frame 1. 24