Evaluering af Erhvervskontorets arbejde januar til oktober 2009

Evaluering af Erhvervskontorets arbejde januar til oktober 2009 Kommunen har bedt os om en kort beskrivelse af, hvad der er sket. Et overslag over, hvor mange ressourcer der er brugt på indsatsen En vurdering af effekten En vurdering af, om de tre ting står i rimeligt forhold til hinanden En vurdering af, om indsatsen skal fortsætte uændret, skal ændres på visse punkter eller droppes helt og eventuelt afløses af noget andet. Evalueringen er bygget op af en kort skriftlig redegørelse i forhold til vores årlige aftale med kommunen samt en statusrapport der kortfattet redegør for aktiviteter i forhold til erhvervsrådets handlingsplan for 2009. Erhvervskontoret har en erhvervskonsulent (ansat 31 timer pr. uge), samt erhvervschefen og en sekretær. Desuden har vi haft en uddannet bogholder i 4 måneders jobprøvning, samt to studerende fra SDU. De studerende blev ansat i foråret og arbejder henholdsvis 4 og 8 timer pr. uge. Endelig kan vi jo trække på specialisterne fra Væksthus Syddanmark. Vi har ansat en LAG-koordinator, der varetager sekretariatsarbejdet for LAG Faaborg-Midtfyn samt Fiskeri LAG Fyn. Dette arbejde fylder ca. 30 timer om ugen, medens resten af tiden bruges på opgaver for erhvervskontoret.. Rent administrativt tager vi to store løft i år, idet vi hen over sommeren har fået time/sagssystemet koblet op på bogholderisystemet. Vi kan nu snart holde timeforbrug op mod timebudgettet i handlingsplanen. Desuden er vi ved at blive koblet op på Væksthusenes CRM-system (Customer Related Management = kunderelationsstyring). Dette system er fremover vores grænseflade til Væksthus Syddanmarks konsulenter. Det vil sige, at vi kan se hvor de har været og får automatisk rapporter fra deres besøg. Vi forventer at være fuldt oppe på systemet inden årets udgang. Det betyder også, at vi fremover har systematiske data og kan trække statistik på vores aktiviteter. Vi forbereder desuden indførelse af systematisk evaluering fra næste år bistået og gennemført af Dansk Erhvervsfremme (DEF). Fordelen er, at erhvervskontorerne i fællesskab har udviklet et prisbilligt og professionelt værktøj, som desuden kan bruges til benchmarking og udvikling af best future practice. Ud over de generelle opgaver beskrevet nedenfor, bidrager med sparring i forbindelse med erhvervsorienterede indsatser fra Faaborg-Midtfyn Kommunes side. Det gælder f.eks. i regi af SUS-samarbejdet og Partnerskab for Vækst eller på enkeltsager. 1

Læsevejledning I det følgende er der en kort gennemgang af hovedpunkter i s handlingsplan. Nummereringen følger denne. Af hensyn til helheden er alle punkter med også dem som ikke indgår direkte i aftalen med kommunen. Det skyldes også, at en del af aktiviteterne er en forudsætning for at kunne løse de primære opgaver ift. at vejlede virksomheder og iværksættere. Det er anført i overskrifterne, hvis de direkte er omtalt i hovedaftalen eller den årlige aftale med kommunen. 1. Indsatsområde: Erhvervsservice til virksomheder (Hovedaftale) Overordnet set er dette område en helt basal del af erhvervskontorets ydelser. Timemæssigt er der afsat hvad der svarer til en fuldtids medarbejder. Arbejdet varetages af erhvervschef, erhvervskonsulent og sekretær. 1.1 Virksomhedskontakter og -besøg Vi aflægger besøg på virksomhederne efter behov og arbejder opsøgende. I forhold til andre erhvervsråd gennemfører vi et meget stort antal virksomhedsbesøg 152 indtil oktober. Vi hjælper virksomheder, der kontakter os angående et problem med at løse det. Vi diskuterer desuden ofte virksomhedernes generelle situation for at afdække eventuelle indsatsområder. Vi fortæller, hvad vi kan tilbyde f.eks. via Væksthus Syddanmark og eventuelt private aktører. Vi kører også kampagner, hvor vi henvender os til en række virksomheder med bestemte produkter som f.eks. Væksthjulet. Besøgene er med til at skabe tillid og til at vi får den fornødne indsigt i vores virksomheder, samt overblik over forholdene i brancherne. Vi bliver synlige for virksomhederne og viser, at vi er hvor de er vi sidder ikke bare på kontoret. Indsatsen kræver megen kørsel. Sekretariatet bruger også en meget stor del af tiden (ca. ¾ inkl. fakturering) på kontakt med virksomhederne via telefon og mail bl.a. med henblik på mødebooking. Vores indtil nu i år 12 borgmesterrunder med besøg på 23 virksomheder er en klar succes for alle parter. Vi får lejlighed til at drøfte, hvad der rør sig og diskutere eventuelle problemstillinger i forhold til kommunen. Vi kan tydeligt mærke, at man er blevet klar over vores eksistens og at vi har fået opbygget den nødvendige tillid, idet vi får flere og flere henvendelser og flere tunge sager. Sagerne er af meget forskellig karakter. At finde investorer eller partnere ligger i den vanskelige ende og tager mange timer. Andre eksempler er arbejde med: Eksportkredit og eksportstøtte Firma som overtrådte en avis IP-rettigheder (Intelectual Property = ophavsret, varemærker, patenter o.l.) Patentsag for privatperson Sag vedr. firma som er blevet snydt for et større beløb af et andet firma Henv. Vedr. strammede bygningskrav 2

Indsamling af oplysninger fra ambassaden i Cairo for en virksomhed Sag om uberretiget fremleje af butik Klage over kommunens fællesindkøb Sag vedr. royaltyaftale Vi har haft en hel del henvendelser angående grundkøb eller hjælp til fremtidig lokalisering af virksomheder. Desuden har vi jævnligt sager, hvor vi hjælper virksomheden med at få godkendelser ol. i den rigtige rækkefølge. Vi har også haft henvendelser fra virksomheder udefra, der ønsker at slå sig ned. Nogle af disse sager er meget langvarige og mange sat i bero pga. krisen; men her følger vi naturligvis løbende op. Sammen med Udviklingsforum Odense/Erhvervsservice Odense gennemfører vi også nogle netbutikcheck. I 2008 stod vi for 9 % af Væksthus Syddanmarks kontakter (Odense 14 %, Svendborg 5 %, Nyborg, Nordfyn og Middelfart hhv. 4, 4 og 6 %). I første halvår 2009 er der registreret godt 20 vejledninger. Hertil kommer Early Warning se senere. 1.2 Formidling, møder, kurser og arrangementer Vi udgiver nyhedsbreve (nu hver måned minus juli), afholder møder, afholder kurser og arrangementer om aktuelle emner. Vi får hver gang flere positive tilkendegivelser på vores nyhedsbreve og pressen benytter dem flittigt. Vi har fået meget stor mediedækning både omkring vores arbejde og god omtale af virksomheder på denne måde. Generelt kommer der 25-30 virksomheder til arrangementerne, som vi helst afholder på en virksomhed. Vi har dog været oppe på 65 deltagere. Det ser ud til, at vi for flere og flere til at komme og vi lever rigeligt op til vores eget mål om at lave 6 arrangementer. Vi får generelt positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Hver gang er der flere de skriver, at de desværre ikke kan komme, men at det er et godt initiativ. En bedre markedsføring vil give flere deltagere. Arrangement i Årslev Forsamlingshus om Stjernemedarbejdere Erhvervskaravanen i Ringe (26. februar) (medarrangør) Infoaften for iværksættere (2 pr. år) Kursus for iværksættere (2 pr. år) Arrangement på Hudevad Formfinér 13. maj (kulturanalyse) Arrangement for kloakmestre på New Line i Faaborg Arrangement om Early Warning hos Arne Brunholm A/S Arrangement om Nationalpark på Faaborg Gymnasium (2/6)(medarrangør) Arrangement om Early Warning i samarbejde med erhvervskontoret i Svendborg På vej: Arrangement med Fyns Optiske Net og Uddannelse Fyn (4/11) Arrangement om Kina (med henblik på EXPO 2010) Medvirkede desuden til forberede arrangementet Fra Mao til Money om Kina på Faaborg Gymnasium Vi afholder desuden to kurser om hhv. økonomisk forståelse og salgsteknik i samarbejde med erhvervskontoret i Svendborg og Svendborg Erhvervsskole. 3

1.3 Mentorordning (årlig aftale) Vi har fået godt gang i arbejdet med at skaffe mentorer til en række virksomheder. I november forventer vi at afholde et møde for en række erhvervsfolk, der skal hjælpe med at lægge grunden til en mentorbank. Vi har ligeledes indgået en aftale om at kunne trække på Erhvervsservice Odense, der allerede har en mentorbank, men vi skal betale for ydelsen. Det er aftalt, at erhvervsrådet betaler 1500 kr. samt kørselsomkostninger for denne ydelse til virksomheden. Da Udviklingsforum Odense ikke har fået betaling fra andre kommuner vedr. udviklingen af mentorordningen, kan det ikke lade sig gøre at etablere en fynsdækkende mentorordning og advisory board (rådgivende gruppe) for smv er (små og mellemstore virksomheder op til 249 ansatte). Ideelt set er målet ikke opfyldt, men når vi har etableret en mere fast mentorbank i november anser vi målet opfyldt med lokale midler. For det meste kan vi finde lokale mentorer med de rette kompetencer. Vi arbejder desuden nu systematisk med at tilbyde flere nystartede virksomheder en mentor. Det er dog meget tidskrævende ca. 10 timer pr. sag. Vi har afsat 80 timer til indsatsen. Det er nok i år, men der skal afsættes langt mere tid næste år. 1.4 bestyrelsesbank og advisory boards (årlig aftale) Vi har indgået en aftale med Erhvervsservice Odense om søgning af kandidater til bestyrelser og advisory boards, De tilbyder at supplere med kandidater ved at sende forespørgslen til medlemmer af deres mentorkorps og øvrige relevante netværk efter aftale. Vi sender en beskrivelse af den ønskede kandidatprofil samt en kort beskrivelse af virksomheden. ESO formidler interesserede kandidater. Omkring professionalisering af bestyrelser trækker vi i øvrigt, ligesom Erhvervsservice Odense, på professionelle netværk som Asnet og Bestyrelsesposten eller vi finder dem gennem vores netværk med de andre erhvervskontorer efter samme procedure som aftalt med Odense. Vi vil desuden benytte os af de personer, der indgår i vores mentorbank. Vi gør en del ud af at snakke bestyrelser og generationsskifte med ejerne af de virksomheder, som vi besøger. Vi er inde i de indledende faser på et par generationsskifter, men de er pt. på vågeblus pga. krisen. Det er et følsomt område og det kræver en stor indsats at få snakket professionalisering af bestyrelsen. Vi arbejder på den lange bane og forventer, at flere virksomhedsejere vender tilbage senere. Vi vil inden årets udgang have brugt de afsatte 80 timer på arbejdet. Konkrete sager, hvor vi f.eks. inddrager Asnet kan tage op mod 20 timer. En bestyrelsesformand fra de professionelle netværk koster ca. 50.000 kr. om året alt afhængig af indsatsen, der aftales i en kontrakt. Vi betragter derfor det overordnede mål for opnået, idet den nuværende aftale og det uformelle netværk dækker behovet. Vi forventer, at emnet tages op i Partnerskab for vækst, hvis der er brug for en mere formaliseret fynsk ordning. Arbejdet med at professionalisere bestyrelser er meget følsomt og kræver en længere bearbejdning af virksomhederne, da det berører meget vitale sider af det at være ejerleder herunder angsten for at miste 4

magten eller blive stillet overfor krav. Vi betragter denne indsats for en af de væsentligste i forhold til at håndtere finansieringskrisen og skabe vækst i virksomhederne. 1.5 Idébørs (årlig aftale) Vi har etableret en idébørs, der i øjeblikket ikke er offentlig, da det ikke er helt nemt at finde formen til de meget forskelligartede skuffeprojekter og gode ideer. Der er bl.a. udfordringer i at fremlægge ideer der enten kan patenteres eller er under patentering. Vi forventer dog at præsentere dem på hjemmesiden og i nyhedsbrevene inde årets udgang. har etableret en idébørs, der dog endnu ikke er særligt synlig, fordi projekterne indtil nu er på bedding eller i en fase, hvor de ikke er klar til salg. Vi har gjort formålet lidt bredere end blot at formidle skuffeprojekter fra etablerede virksomheder, der ikke ønsker at benytte idéen, til iværksættere, der vil og kan. Vi har nemlig flere ideer fra folk, der ikke ønsker at etablere en virksomhed, men blot ønsker at sælge eller overdrage ideen. Det er dog ofte ikke nogen let opgave, da der ofte følger en række juridiske problemstillinger, krav om hemmeligholdelsesaftaler o.l. med. En idé under patentering må f.eks. ikke offentliggøres, da den så ikke kan patenteres. Vi forventer inden årets udgang, som det er målet, at vi har en portal for gode ideer og at vi har afklaret de generelle juridiske problemstillinger vedrørende rettighedsoverdragelse af idéer og koncepter. En eventuel patentsag kan tage meget lang tid. Vi har således pt. en igangværende sag som ligger hos patentbureauet Patrade. Vi har en med et softwarepatent, hvor ejeren søger større investorer som f.eks. Syddansk Innovation. Vi har ideen om Genbrugshotellet, hvor vi har fået kommunen ind over i forhold til at sponsere SDUs Innovationsdøgn og hvor vi søger at igangsætte et udviklingsprojekt med støtte fra Vækstforum. Ophavskvinden til dette projekt har endnu en god idé, som vi har hjulpet med tidligere og hvor vi er behjælpelige, når hun ønsker det. Vi har desuden et strandet skuffeprojekt, som kræver en udviklingsindsats, inden den kan sælges. Desuden har vi en henvendelse om at finde en mindre virksomhed, som vil stå for at producere en ny patenteret opfindelse. Vi har derfor ved at have nået det aftalte mål om at have formidlet mindst 5 forløb med idéoverdragelse. Vi forventer løbende at få ny projekter ind og at der kommer flere frem af skufferne, når vi inden jul introducerer idébørsen i nyhedsbreve og på hjemmesiden. Vi håber, at have en konkret sag, som vi kan få medieomtale lige i starten af det nye år. Igen er der som sagt et meget langt tidsperspektiv i flere af sagerne. Alt i alt har vi brugt mere end de afsatte 70 timer på forløbene og der ligger en del arbejde med at søsætte børsen. Endelig henviser vi også til muligheden af at sælge ideer gennem Patent- og Varemærkestyrelsens IP- Marketplace. 5

1.6 Udvikling af ledelse Udvikling af ledelse sker pt. primært via vores kursus i HR (se under projekter). Deltagerne får helt konkrete værktøjer med hjem, de får udvekslet erfaringer og de gennemfører et udviklingsprojekt i egen virksomhed med sparring. Vi forventer at fortsætte denne linje med et tilbud om at komme med i et projekt om forandringsledelse (via SUS - ansøgning behandles inden nytår). I samarbejde med Væksthus Syddanmark gennemfører vi Væktshjul en 360 grader gennemgang af virksomheder med vækstpotentiale. Her gennemgår vi også ledelse systematisk. Vi bruger meget tid på dette indsatsområde, da det er omdrejningspunktet for en fornuftig drift og et godt arbejdsmiljø. Effekten af vores indsats er her meget konkret og kan have en gennemgribende virkning i virksomheden. 1.7 Virksomhedsoverdragelse Vi diskuterer løbende generationsskifte og forsøger at få det tænkt ind i rigtig god tid. Vi har aftaler om at vende tilbage i et par virksomheder og har været inde i en sag, som i øjeblikket, som mange andre, er stillet i bero på grund af krisen. Vi tilbyder bl.a. en uvildig vurdering af prisen gennem mægler. Vi trækker desuden på Væksthus Syddanmarks konsulent. 1.8 Early Warning Finanskrisen kan tydeligt mærkes og det medvirker også til de tungere sager. Vi har således haft 15 sager med Early Warning-konsulenten (sidste år 5). Vi har haft to små virksomheder, medens resten var større med op til 26 ansatte. Desværre kommer vi ofte så sent ind, at vi ikke kan forhindre konkurs. Her består arbejdet ofte i at bistå ejerne med at skaffe sig overblik over situationen og tale med dem om den krise de står i personligt o.l. Vi har flere gange trukket på konsulenten i weekender. Vi har i disse sager også været kontakt til revisor, advokat og bank, ligesom vi har været med i banken. Men vi har gjort meget for at gøre Early Warning kendt, så derfor forventer vi også, at vi kommer ind i flere sager, hvor der stadig er udviklingsmuligheder. Vi forventer flere sager i løbet af efteråret og vinteren. Ordningen har en gunstig effekt på virksomheden, hvis vi kommer ind i tide. Når vi kommer ind ved en konkurs under opsejling drejer det sig om at få ejeren til at se realiteterne i øjnene, at få lavet en handlingsplan, at tage hånd om de praktiske ting, der skal gøres og at tage samtaler omkring den personlige situation og at være der når situationen bliver for broget. 2. Iværksætteri (Overordnet aftale) 2.1 Iværksætterhuse (årlig aftale) Vi har i år undersøgt muligheden for og relevansen af at etablere yderligere iværksætterhuse i Faaborg- Midtfyn Kommune. Iværksætterhuset i Kværndrup har seks lejemål og selv om det ligger centralt og tæt på motorvejen har der ikke været overvældende søgning, selv om flere har henvendt med henblik på at overtage hele huset. Lige nu er der kun to virksomheder i huset, men et mere er på vej med leje af to lokaler. Huset er bundet til formålet ind i 2011. 6

Vores indstilling er, at hvis et iværksætterhus skal kære i Faaborg-Midtfyn kommune, så skal det ligge enten i Ringe eller i Faaborg. Det skal have flere lejemål fro at skabe det nødvendige levende miljø. Det er nødvendigt at kunne tilbyde moderne kontorfaciliteter og adgang til at leje sekretærhjælp, så de nystartede virksomheder kan holde åbent også når ejeren sidder i møde. Erhvervsparken i Nyborg får pt. et meget stort tilskud for at sikre driften. I Odense har Stjerneskibet haft et stort underskud. I Søndersø, Hadsten og Hinnerup går det bedre, men her ligger husene i privat eller fondsregi. For nuværende er vores anbefaling at køre huset i Kværndrup tiden ud. Lige for tiden er der et større antal ledige kvadratmetre hos flere af vores medlemmer og generelt er prisen faldet drastisk på de eksisterende lokaler. Erhvervsrådet kan derfor lige for øjeblikket nemt finde lokaler (også til produktion) til de, som ønsker det. De kan så få fællesskab med et eksisterende firma, hvilket kan være til meget stor gavn for den nye virksomhed. Vi har derfor tid til at få afdækket det reelle behov for et iværksætterhus. Vi mener, at den bedste løsning vil være en udviklingspark, hvor der også er etablerede virksomheder. Det bedste forbillede er erhvervsparken i Hinnerup. Desuden er det en stor fordel, hvis det ligger sammen med erhvervskontoret, idet netop den lette adgang til rådgivere giver nystartede bedre odds for at overleve. En sådan løsning kan etableres med private investorer og tænkes ind i udviklingsplanerne for Faaborg. Det optimale tidspunkt for etablering vil ligge et stykke ind i en opgangsperiode. Der er dog også mulighed for at etablere sig i eksisterende bygninger som frigives fra deres nuværende formål f.eks. Fiona eller Sygehuset i Faaborg. I Ringe kunne Lampas gamle lokaler være finde, men det kræver en investor som er interesseret i dette. Omkring halvdelen af de over 800 nystartede virksomheder i kommunen lå i 2008 i postdistrikt 5600. 2.2 Etableringsvejledning Vi gennemfører en lang række etableringsvejledninger, hvor vi blandt andet hjælper med at udvikle forretningsplan, afklare kompetencer og kompetencegab, samt vejleder omkring praktiske forhold og udfordringer. Vi spørger ind til opbakningen på hjemmebanen, hjælper partnere med at afklare det fælles arbejdsgrundlag, indgå anpartsaftaler, finde lokaler o.l. Mange virksomheder kræver desuden at man undersøger lokalplaner, samt at en lang række forhold og tilladelser er i orden inden man kan starte f.eks. hvis man vil starte et ishus eller en frisørsalon i privaten. Vi hjælper desuden med kontakten til kommunen og forklarer dem om procedurer og tidshorisonter. Vi hjælper altså kort sagt iværksættere med at klæde dem på til at møde de mange udfordringer som følger med livet som iværksætter. 2.3 Iværksætterkurser Iværksætterkurset i foråret var ikke så velbesøgt og vi har kunnet mærke en afmatning på området, men det ser ud til at der er flere iværksættere igen. Vi kører traditionelle kurser, der skal klæde kursisterne på til at undgå iværksætterens værste faldgruber. De ved desuden bagefter, hvor de kan opsøge den nødvendige ekspertise. Vi har valgt at bruge undervisere fra lokale firmaer og at kurset skal foregå i kommunen. Desværre har vi for få midler til markedsføring. Vores annoncer skal både i Midtfyns Posten og Ugeavisen 7

Faaborg, men de er meget små ift. de reklamer, som de tilstødende erhvervskontorer indrykker. Selv om annoncer ikke er alt burde de også indrykkes i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Vi i9ndrykker også annoncer på kommunens og Væksthuset Syddanmarks hjemmeside. Vi vil undersøge nærmere, hvordan folk hører om kurset. 2.4 Netværk for iværksættere Vores månedlige netværksmøder har været sat på stand by et stykke tid. Vi har kørt med en relativt fast kerne af iværksættere, men vi vil gerne trække flere nye ind og det kræver nytænkning af konceptet. Vi forventer at køre seks netværksmøder i det nye år. 2.5 Vækstiværksættere Vi arbejder som regel sammen med konsulenterne fra Væksthus Syddanmark omkring vækstiværksættere, der er deres primære arbejdsopgave. Vi gør virksomhederne opmærksom på de mange tilbud til netop denne gruppe. Vi forsøger at følge deres udviklingsfaser, fordi den slags virksomheder relativt hurtigt gennemløber en række faser med karakteristiske udfordringer. Vi har dog meget få virksomheder i kommunen, der lever op til definitionen. Vi har blandt andet arbejdet med professionalisering af bestyrelse, tiltrækning af investorer, samtaler om arbejde og familieliv o.l. Desuden har vi brugt Early Warning konsulenten i flere af disse virksomheder, fordi der opstår likviditetskriser. 2.6 Fremskaffelse af kapital og investorer At fremskaffe kapital og investorer er et tidskrævende arbejde. Vi får i reglen hjælp fra Væksthus Syddanmarks konsulent på området. På nuværende tidspunkt er det meget svært at skaffe den nødvendige kapital selv til fornuftige og meget gennemarbejdede projekter. En del af vores arbejde går ud på at sparre ejerlederen, der ofte har svært ved at afgive magten over virksomheden og skabe en win-win situation. 3. Netværk og klynger 3.1 Innovationsfabrikken Syddanmark Faaborg Midtfyn Erhvervsråd har afklaret, hvorvidt det er relevant at indgå i et samarbejde med Innovationsfabrikken Syddanmark. Foreningen Innovationsfabrikken Syddanmark ophører nemlig ved udgangen af 2009. De otte sønderjyske kommuner, der i en årrække har stået bag foreningen Innovationsfabrikken Syddanmark, har besluttet at afvikle foreningen, fordi kommunalreformen har givet nye samarbejdsmuligheder for regionens erhvervsfremmeaktører, bl.a. via projekter og gennem foreningen Dansk ErhvervsFremme (DEF), som alle erhvervskontorer i regionen samt Væksthus Syddanmark er medlemmer af. I henhold til målet, har vi derfor nemt ved at lægge denne aktivitet i graven. Inden aktiviteten blev nedlagt har vi dog nået at få en god kontakt med Erhvervenes Hus i Åbenrå, hvor Innovationsfabrikken hørte til. Denne kontakt drejer sig bl.a. om et projekt omkring fødevareinnovation. 3.2 180 0 academy Faaborg Midtfyn Erhvervsråd har afklaret, hvorvidt det er relevant at indgå i et samarbejde med 180 0 academy og i givet fald medvirke til at udbrede 180 0 academys tilbud til smv er i Faaborg-Midtfyn 8

Kommune. Vi har afholdt et møde i Kolding, hvor de udtrykte interesse for at afprøve deres koncepter på mindre virksomheder. De har bl.a. medarbejdere fra Rynkeby, Tulip/Danish Crown og Kompan på kursus, men vi har planlagt, at vi vil prøve at bygge workshops om innovation ind i relevante projekter. Deres normale undervisningsforløb i Concept Maker og Food Architect vil ikke være interessante for vores smv, da de er meget omfattende og dyre. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at etablere 5 forløb, men vi vil naturligvis promovere det i større virksomheder, hvor det er relevant. 3 af vores virksomheder deltager allerede. I stedet vil vi 3.3 IDEA har undersøgt relevansen af et nærmere samarbejde med IDEA. Vi har taget kontakt til IDEA, men pt. ligger arbejdet her i regionen næsten dødt. Vi har for tiden gode kontakter og kan nemt sætte noget i gang, hvis de får kapacitet til det. IDEA arbejder på at skabe flere iværksættere med akademisk baggrund med særligt fokus på uddannelse, træning og vækstfremme. Her i regionen foregår det primært på IDEA-House i Kolding. Vi har aftalt et møde for at høre nærmere om deres fremgangsmåde bl.a. for at se om der er værktøjer, som vi kan have glæde af. Ellers er vi naturligvis interesseret i at huse virksomheder startet af akademiske iværksættere. Desuden er vi interesseret i, hvis der dannes et Center for Entrepreneurship på SDU. IDEA-House deltog i Innovation Day, hvor Faaborg-Midtfyn kommune havde Genbrugshotellet som case. 3.4 Netværk for virksomheder Vi planlægger i øjeblikket en netværksmesse i foråret for kommunens virksomheder. Desuden har erhvervschefen taget en uddannelse som klyngekonsulent med henblik på at kunne arbejde med at opbygge netværk i forbindelse med Mekatronikprojektet. 4. Trækker nye virksomheder til 4.1 Hjemmeside Vi arbejder på at give hvert medlem et elektronisk visitkort på vores hjemmeside og på en intranetløsning, der gør det attraktivt at være medlem. Vi har ansat en studerende til at hjælpe med denne store opgave. 4.2 Virksomheder uden for kommunen Vi følger op på henvendelser omkring bl.a. erhvervsjord, lokaler, mulig lokalisering af nye butikker o.l. Der har været en del henvendelser på butikker, kroer og produktionslokaler i Faaborgområdet. Desuden ringer investorer for at få uafhængige vurderinger inden de eventuelt indgår en større handel. 9

5. Uddannelsesløft 5.1 Ingeniørprojekt med Mads Clausen Instituttet (MCI)(årlig aftale) fungerer som bindeled mellem Ingeniørerne på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg og vores virksomheder. Vi er i øjeblikket i gang med en stor indsats som går ud på at få relevante virksomheder til at opstille spændende udviklingsopgaver, som kan tiltrække ingeniørstuderende i praktik og siden fastholde dem i deres specialeforløb. Vi har indtil nu givet informationer til et stort antal virksomheder og vi følger nu op med et mere intenst forløb. Vi når dog slet ikke målet med 8-10 samarbejder mellem virksomheder og studerende på semesteropgaveniveau. Vi har haft et par virksomheder, der ikke fik bid. Ingen af de tre andre deltagende kommuner har endnu fået bid. Vi har derfor i øjeblikket en medarbejder, der arbejder 2½ dag om ugen med projektet. I lyset af den nuværende krise, er der større chance for, at de studerende ikke finder praktikplads i Sønderborgområdet. Det opsatte mål er større en hele projektets samlede mål i de fire kommuner og større end det samlede udbud af studernde uden praktikplads på de to foregående hold, men vi vil satse på at nå målet næste år. 5.2 Viden til Vækst(årlig aftale) fungerer som bindeled mellem Viden til Vækst på Syddansk Universitet og virksomheder i kommunen. Vi samarbejder med Karrierecentret om at få studerende ud i virksomhederne og har netop aftalt et stort arrangement i april næste år. Vi udbreder kendskabet bl.a. Karrierecentrets portal sammen med vores kampagne på Ingeniørprojektet. Vi har desuden brugt Innovationsdøgnet som en mulighed for at komme i kontakt med nye grupper af studerende. Vi har ikke fået mere end fire aftaler i stand bl.a. fordi der ikke har været studerende der bød ind og fordi en del ikke vil køre så langt. En del virksomheder tager siden kontakt uden om os. Vi regner det for realistisk og vigtigt, at have samme mål næste år. 5.3 Simac (årlig aftale) udbreder kendskabet til maskinmesteruddannelsen i Svendborg (Simac) samt muligheden for at efteruddanne sig sammesteds til relevante virksomheder. Vi har haft et møde med ledelsen på Simac og vi tager derfor Simacs tilbud med ud i de virksomheder, som vi også snakker ingeniørstuderende, akademikere o.l. med. Det er dog pt. et meget lille antal studerende, der tager praktik uden for Svendborg kommune. 5.4 Udvikling og finansiering af projekter Vi har efterhånden fået gang i en lang række projekter. Udvikling foregår bla. I samarbejde med Kaos Piloterne, JobInvest, AAK samt som regel enten SUS eller Partnerskab for Vækst. Vores deltagelse sker som regel efter aftale med kommunen. Det gode ved projekterne er, at vi får tid og midler til at arbejde mere koncentreret med et tema til gavn for virksomhederne. Som udkantkommune har vi gode chancer for at få midler til udvikling af virksomhederne og vi er en attraktiv partner. Ulempen ved projekterne er, at de på nær et kun er 50% finansierede, hvorved vi selv skal betale halvdelen af timerne. Desuden er der flere af projekterne, hvor vi bruger mange timer på møder, interviews, søgning af virksomheder o.l. Det kan være svært at få tid til set i lyset af vores lille bemanding. Set i lyset af den pulje som politisk er afsat til projekter i udkantsområderne, kan vi endda forudse mange flere projekter fremover. 10

5.5 Orienteringsmøder se tidligere vi afholder flere møder, arrangementer og kurser, hvis formål er at give virksomhederne ny viden og indsigt. For tiden kører vi et HR-kursus for ca. 30 virksomheder, hvoraf to er fra Ærø. Kurset er en del af vores HRprojekt, som kører i samarbejde med JobInvest, samt erhvervskontorerne i Esbjerg, Haderslev, Vejen og Middelfart. 5.6 Samarbejde med gymnasier i Faaborg-Midtfyn Kommune har fokus på at samarbejde med gymnasierne i kommunen med henblik på at bedre det gensidige kendskab og samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. Vi underviser bl.a. studerende i iværksætteri og har bl.a. deltaget i Forskningens Døgn med henblik på at skabe kontakt mellem studerende og erhvervsliv. Her afhænger virksomhedernes deltagelse dog meget af emnet. Til næste år vil vi være endnu mere opsøgende og komme med et tilbud omkring eksisterende virksomheder. Indirekte har vi arbejdet med de virksomheder, der har opsat et udendørs fitness-anlæg og som har givet mountainbikes til Faaborg Gymnasium. 6. På forkant og med ved bordet 6.1 erhvervskontorets netværk og samarbejdspartnere Vi trækker på en nærmest endeløs række af eksperter og institutioner, fordi vores fornemmeste opgave er at hægte den rigtige viden eller ressource sammen med de virksomheder, der mangler lige netop det for at komme videre. Vi er specialister i at skaffe denne viden. Vi deltager desuden i en lang række møder af meget forskellig karakter. Formålet er altid, at det vi foretager os, på et eller andet tidspunkt kommer virksomhederne til gavn. 7. Erhvervskontoret trækker kapital til Vi har kontakt til fonde, banker og investorer med henblik på at skaffe kapital til virksomhederne. Vi har været med i forarbejdet til en fond for velfærdsteknologi. 8. Medlemmer 8.1 Hvervning Vi vil gerne hverve nye medlemmer, fordi jo større opbakning, der er, desto større indflydelse kan vi få på udviklingen og på at skabe gode rammer for erhvervslivet. Desuden ser vi erhvervsrådet som et naturligt samlingspunkt og knudepunkt for virksomhedernes netværk. 8.2 Medlemstal Vi har pt. omkring 525 medlemmer, men forventer at komme op på mellem 550 og 600 i det nye år. Vi har pt. ikke ret mange prøvemedlemmer, dvs. nystartede virksomheder, der er med gratis indtil næste kontingentopkrævning. 11

9. Erhvervsudvikling 9.1 Survey og markedsundersøgelser Vi vil gennem DEF få foretaget evalueringer og analyser. Vi kan desuden trække på Vækstforum, der kan lave surveys o.l. gennem Danmarks Statistik. 9.2 LAG-sekretariatet Vi varetager sekretariatsfunktioner for både LAG Faaborg-Midtfyn og Fiskeri LAG Fyn. Koordinatoren bruger 32 timer pr. uge på denne opgave. Resten bruges om muligt på opgaver for Erhvervsrådet opgaverne er mange og meget ujævnt fordelt, så overskydende timer bliver ofte til slacktid (tid fra en proces slutter og en ny starter), hvis vi ikke styrer hårdt. 12