Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008



Relaterede dokumenter
Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

9. klasses-undersøgelse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Billund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Livsstilsundersøgelsen 2011

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland Varde Kommune

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole

1. SAMMENDRAG UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen

My Story. Undersøgelsen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Børne- og Ungetelefonen

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Rusmiddelundersøgelse

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Syd

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

Pige ,1% Dreng ,9% I alt ,0%

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Unges. livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark

Børn, unge og alkohol

Ungeprofilundersøgelsen

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 70% Antal besvarelser: Sydvest

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

Mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udgangsmåling

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Alle de andre gør det! -

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Transkript:

Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008

Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode ------------------------------------------------------- 4 Målgruppen ----------------------------------------------------------- 4 Aldersfordeling ------------------------------------- 5 Kønsfordeling -------------------------------------- 5 Nationalitet ---------------------------------------- 6 Boligforhold ----------------------------------------- 7 Skolen ------------------------------------------------------------ 8 Pjækker ---------------------------------------------- 8 Mobning --------------------------------------------- 8 Fritid ------------------------------------------------------------ 9 Foreninger ------------------------------------------- 9 Motion ----------------------------------------------- 9 Fester ------------------------------------------------- 10 Rusmidler ------------------------------------------------------------ 10 Rygning ---------------------------------------------- 10 Alkohol ----------------------------------------------- 11 Euforiserende stoffer ------------------------------ 15 Kriminalitet ------------------------------------------------------------ 19 Omfanget -------------------------------------------- 19 Aldersfordeling ------------------------------------- 20 Kriminalitetsformer ------------------------------ 20 Skema vedrørende alkohol og rygning --------------------------------------- 22 Spørgeskema Spørgsmål og svarmuligheder --------------------23 2

Livsstilsundersøgelse 2008 Forord Denne undersøgelse er udarbejdet af Frederikshavn Kommunes SSP Udvalg. Formålet med undersøgelsen har været at få et indblik i, hvor det forebyggende arbejde lykkes, samt et arbejdsredskab for, hvor arbejdskræfterne især skal ligge i det forebyggende arbejde en status på ungelivet i vores kommune. Målgruppen for undersøgelsen er unge i kommunens 7. 8. 9. og 10. klasser samt ungdomsuddannelserne. Denne undersøgelse er udarbejdet, som en opfølgning på tidligere undersøgelser foretaget i Frederikshavn Kommune henholdsvis i 2001 og 2004. Det er således muligt, at sammenligne tendenser i forhold til tidligere. Det er dog nødvendigt at påpege, at denne undersøgelse er foretaget efter kommunesammenlægningerne, hvilket de andre to ikke er. Til denne undersøgelse er der udarbejdet et elektronisk spørgeskema, hvilket blev tilgængeligt for målgruppen via et login. Der er modtaget 1261 brugbare spørgeskemaer fra målgruppen. Dataindsamlingen er foretaget fra ultimo april til primo juni 2008. I denne periode har specielt de unge på uddannelsesinstitutionerne haft travlt med års opgaver og projektarbejder og derfor er der færre besvarelser fra disse steder, men vi mener alligevel at de mange besvarelser vi har fået tegnet et retvisende billede af de unge i kommunen. For at imødegå en mulig sammenligning med undersøgelserne fra henholdsvis 2001 og 2004, er flere spørgsmål identiske med de forhenværende. Vi gør dog opmærksom på, at der i denne undersøgelse tillige er stillet nye spørgsmål, som vi selvsagt ikke kan sammenligne med tidligere data. Vi vil endvidere benytte denne lejlighed til, at rette en stor tak til skoler og uddannelsesinstitutioner, for at have været imødekommende og stillet tid til rådighed. Dertil vil vi også rette en tak til alle de unge, der har ofret tid på, at besvare spørgeskemaet. Tilblivelsen af denne undersøgelse er kun mulig på baggrund af et sådant samarbejde. SSP-Udvalget Frederikshavn Kommune 3

Undersøgelsens metode Vi har anvendt et elektronisk spørgeskema til, at indsamle den empiri, der danner baggrund for nærværende rapport. Spørgeskemaer tilhører den kvantitative metode, hvilket karakteriseres ved, at der med udgangspunkt i empirien, kan udledes noget generelt omkring en målgruppe. Denne metode er dermed yderst velvagt, da målet med denne undersøgelse er, at give et samlet billede af de unge i Frederikshavn kommune. Det elektroniske spørgeskema er udformet som et almindeligt afkrydsningsskema. Der er tale om almindelige ja/nej spørgsmål samt spørgsmål med flere valgmuligheder og der bliver hele tiden gjort opmærksom på at der kun må sættes et kryds. Nogle spørgsmål er dog udformet som multivalgsspørgsmål hvor der er mulighed for at angive flere svarmuligheder. Ved disse spørgsmål bliver der gjort opmærksom på at der må sættes flere krydser. Ved et enkelt spørgsmål er der mulighed for at tilføje en tekst til afkrydsningen. Spørgeskemaet er bygget op med filtre så svarpersonerne automatisk springer videre til næste relevante spørgsmål, og dermed kommer til at besvare så få spørgsmål som muligt. Ex.: Hvis svarpersonen sætter kryds ved Aldrig på spørgsmålet: Drikker du alkohol så springer svarpersonen de næste fem spørgsmål over, da disse handler om hvor meget man drikker og hvornår man drikker. På denne måde vil alle spørgsmål være relevante i forhold til den enkelte svarperson. Selve bearbejdningen af alle dataerne er foretaget via enten krydstabulering eller filtrering. Krydstabuleringen viser fordelingen af svar mellem hovedspørgsmål og et fordelingsspørgsmål. Filtrering giver mulighed for at få en sammentælling af alle spørgsmål, men filtreret efter et bestemt svar i et givent spørgsmål. Undersøgelsen gennemføres så den enkelte svarperson er anonym. 1. Målgruppen I nærværende undersøgelse, er målgruppen defineret som følger: alle unge fra 7. 10. klasse samt unge fra uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn Kommune. Vi har modtaget svar fra i alt 1261 unge, og disse er aldersmæssigt fordelt, som vist i Tabel: 1.1 4

Tabel: 1.1 Aldersfordeling af målgruppen: Total Hvor gammel er du? Procent Antal 13 år 15% 186 14 år 29% 371 15 år 27% 335 16 år 14% 180 17 år 7% 90 Ældre 8% 99 Total 100% 1261 Kilde: Spørgsmål 3 Tabel: 1.2 Kønsfordeling i forhold til målgruppen: Total Er du pige eller dreng? Procent Antal Dreng 50% 634 Pige 50% 627 Total 100% 1261 Kilde: Spørgsmål 2 Figur: 1.3 Antal adspurgte fordelt på alder og køn: Kilde: Spørgsmål 2 og 3 5

Diagram: 1.4 Målgruppens nationalitet. Kilde: Spørgsmål 4 Figur: 1.5 Nationalitet i forhold til alder: Kilde: Spørgsmål 3 og 4 6

2. Boligforhold Figur: 2.1 Hvem bor de unge hos i henholdsvis 2001, 2004 og 2008? Kilde: Spørgsmål 5 samt undersøgelsen fra 2004 side 17 Det er kun i 2008, at der ses nogle, der kun bor hos deres FAR, hvilket skyldes, at denne svarmulighed ikke forelå i de to foregående undersøgelser. Faldet i unge som bor sammen med begge forældre er fortsat faldende, proportionelt hermed er andelen af unge der bor skiftevis hos mor og far stigende hvilket viser en uændret andel af unge med kontakt til begge forældre. Økonomi/Fritidsjob Figur: 2.2 Aldersfordeling i forhold til de unges regelmæssige fritidsarbejde i 2008: Kilde: Spørgsmål 3 og 7 samt undersøgelsen fra 2004 side 18 7

Det markante fald i antallet af unge på 16 og 17 år der har fritidsjob, kan skyldes øget fokus på skolegang og kompetence udvikling i forhold til arbejdsmarkeds krav, og ikke at unge er dovne, eller at de ikke har brug for ekstra lommepenge. Skolen Figur: 2.3 Hvilket forhold har eleverne til lærerne i forhold til, hvor ofte eleverne pjækker. Kilde: Spørgsmål 9 og 10 Af denne graf fremgår det, at elever der har et meget dårligt forhold til deres lærere også har tendens til, at pjække oftere. Tillige ses den omvendte effekt, at har eleverne en god relation til læreren, så pjækker eleven næsten aldrig. Mobning Figur: 2.4 Hvor ofte føler den enkelte sig mobbet i henholdsvis 2001, 2004 samt 2008? Kilde: Spørgsmål 11 samt oplysninger fra undersøgelsen fra 2004 side 23 8

Fritid Tabel: 2.5 Er du medlem af en junior/ungdomsklub År 2008 2004 2001 Medlem 23% 18% 25% Kilde: spørgsmål 15 Tabel: 2.6 Er du tilmeldt Frh. Kommunale ungdomsskole År 2008 2004 2001 Medlem 21% 30% 25% Kilde: spørgsmål 16 Tabel: 2.7 Er du tilmeldt en idrætsforening År 2008 2004 2001 Medlem 53% 64% 52% Kilde: spørgsmål 17 Tabel: 2.8 Er du tilmeldt en anden forening År 2008 2004 2001 Medlem 33% 33% 26% Kilde: spørgsmål 18 9

Figur: 2.9 Hvor meget motion dyrker de unge i deres fritid? (om ugen) Kilde: Spørgsmål 19 Figur: 2.10 Går du til privatfest fordelt ud fra alder: Kilde: Spørgsmål 30 og 3 10

3. Rusmidler Rygning Figur: 3.1 Hvor ofte ryger målgruppen i henholdsvis 2001, 2004 og 2008? Kilde: Spørgsmål 31 samt undersøgelsen fra 2004 side 26. Alkohol Figur: 3.2 Hvornår drikker målgruppen alkohol i henholdsvis 2001, 2004 og 2008? Kilde: Spørgsmål 22 samt side 26 i undersøgelsen fra 2004 11

Umiddelbart ser det ud som om andelen af unge der aldrig drikker i 2008 er faldende i forhold til undersøgelsen i 2004, men hvis der korigeres i forhold til at der % vis var flere 13 årige og færre 17 årige samt ældre med i 2004 undersøgelse, så er der en stigning på 0,2% af unge der aldrig drikker. Tabel: 3.3 Denne figur viser, hvor mange procent der aldrig har drukket alkohol fra de forskellige årgange: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 Denne figur illustrerer klart, at der i 2008 er flere end hidtil, der aldrig drikker alkohol i aldersgrupperne 14 15 16. årige. Det ser samtidig ud til at der er sket et fald i aldersgruppen af 13. årige der aldrig drikker. Det kan muligvis tilskrivet en lav besvarelses procent af de 13. årige. Sundhedsstyrelsens tal for 2006 viser at 54% af de 13 årige 29% af de 14 årige og 15% af de 15 årige aldrig har drukket alkohol. Tabel: 3.4 Hvor mange genstande pr. uge drikker de som har svaret, at de drikker alkohol opdelt efter alder: 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Ældre 0-2 genstande 3-5 genstande 79% 77% 53% 37% 33% 39% 8% 11% 18% 19% 20% 17% 12

6-8 genstande 9-12 genstande 13-20 genstande 3% 6% 14% 21% 9% 16% 0% 4% 7% 10% 18% 10% 3% 1% 5% 8% 9% 10% Mere end 20 9% 1% 3% 6% 11% 9% genstande Kilde: Spørgsmål 24 og 3 Figur: 3.5 a. Denne figur illustrerer alle de 13 årige, der har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de 13 årige, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 13

Figur: 3.6 a. Denne figur illustrerer alle de 14 årige, der har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de 14 årige, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 14

Figur: 3.7 a. Denne figur illustrerer alle de 15 årige, der har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de 15 årige, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 15

Figur: 3.8 a. Denne figur illustrerer alle de 16 årige, der har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de 16 årige, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 16

Figur: 3.9 a. Denne figur illustrerer alle de 17 årige, der har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de 17 årige, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 17

Figur: 3.10 a. Denne figur illustrerer alle de, der er ældre end 17, som har deltaget i undersøgelsen: Kilde: Spørgsmål 22 og 3 b. Denne figur illustrerer ligeledes de, der er ældre end 17, men fokuserer på, hvor meget de, der benytter sig af alkohol - egentlig drikker om ugen: Kilde: Spørgsmål 24 og 3 18

Figur: 3.11 Kønsfordeling, fordelt efter antal genstande pr. uge. Kilde: Spørgsmål 2 og 24 Euforiserende stoffer Figur: 3.12 Dem der er blevet tilbudt stoffer indenfor det sidste år. Kilde: Spørgsmål 44 (undersøgelsen fra 2004 side 29) Her ses en kraftigt faldende tendens på bare 4 år, hvilket i den grad må siges at være positivt. Det kan eventuelt skyldes natteravnenes synlighed i nattebilledet samt politiets ekstra indsats. 19

Figur: 3.13 Har taget/røget stoffer i 2001, 2004 og 2008. Kilde: Spørgsmål 39 samt undersøgelsen 2004 side 28. Grunden til, at der mangler nogle procent i 2001 og 2004 er, at nogle ikke besvarede dette spørgsmål. Figur: 3.14 Dem af målgruppen, der har prøvet at tage stoffer: Kilde: Spørgsmål 39 Det fremgår af diagrammet, at 10 % af målgruppen har prøvet at tage stoffer. Denne tendens er den samme som i 2001, hvor 10 % havde prøvet at tage stoffer og 2004, hvor 9% havde. 20

Figur: 3.15 Hvor mange gange har du taget stoffer inden for den sidste måned? (af dem der har svaret, at de har taget stoffer) Kilde: Spørgsmål 41 Diagrammet viser, at ud af de 126 unge, der har prøvet at tage stoffer, er det kun 45% af disse, der har gjort det indenfor den sidste måned, altså 57 unge har taget stoffer indenfor den sidste måned. Det vil sige, at 55 % af de unge, der har prøvet at tage stoffer, ikke har gjort det indenfor den sidste måned, hvilket vidner om, at disse kun har prøvet, at indtage stoffer og ikke forbliver i et forbrug. Tillige er det værd at understrege, at 18 ud af de unge, der har anvendt stoffer, har gjort det mere end 8 gange indenfor den sidste måned dette ligner mere et misbrug. Det skal dog pointeres, at tager vi udgangspunkt i hele målgruppen, udgør de, der indenfor den sidste måned har taget stoffer mere end 8 gange kun1,5 %, hvilket vi herunder illustrerer: Figur: 3.16 21

Figur: 3.17 De, der har taget stoffer, har anvendt nedenstående indenfor den sidste måned paranteserne angiver i faktiske tal: Kilde: Spørgsmål 42 Det er stadig hash, der er det mest anvendte stof, hvilket også ses i undersøgelserne fra 2001 og 2004, hvor tendensen var den samme. Grunden til, at tallene ikke til sammen giver 100% er, at de der har taget stofferne, har prøvet flere forskellige slags indenfor den sidste måned. Tabel: 3.18 Hvor ofte inden for den seneste måned, har de 10 %, der har svaret, at de har taget stoffer, så taget disse fordelt på stofkategori. Hash Rygeheroin Speed Ecstasy Kokain Andet 1-2 gange 26 4 9 6 7 7 3-5 gange 6 0 3 2 2 4 6-8 gange 1 0 1 0 0 1 > 8 17 11 16 13 14 11 Antal 50 15 29 21 23 23 Kilde: Spørgsmål 42 og 41 Grunden til at ovenstående giver mere end de 126, er ikke, at der er flere der har taget stoffer, det betyder dog, at de af målgruppen, der har taget stoffer indenfor den seneste måned, har prøvet forskellige stoffer. 22

Diagram: 3.19 Hvem har prøvet at tage stoffer, fordelt på køn: Kilde: Spørgsmål 2 og 39 4. Kriminalitet Figur: 4.1 Har du begået kriminalitet? Kilde: Spørgsmål 31 Ovenstående diagram illustrerer, hvem der af målgruppen har svaret, at de ikke/har begået kriminalitet. Umiddelbart virker procentdelen der har begået kriminalitet stor, i forhold til 2001, hvor den lå på 25% og 2004, hvor den var helt nede på 18%. Svaret hertil finder vi i diagrammet herunder, dersom vi senere har ladet os fortælle, at de unge i ovenstående har svaret JA, hvis de har 23

downloaded musik og film. Dette skinner igennem i Figur: 4.3 under Andet, hvilket udgør over halvdelen af dem, der har svaret, at de har begået kriminalitet. Figur: 4.2 Har du nogensinde begået kriminalitet, fordelt på alder: Kilde: Spørgsmål 31 og 3 Figur: 4.3 De der har svaret ja til, at de har begået kriminalitet fordelt på, hvilken kriminalitet disse har begået. Kilde: spørgsmål 31 (samt undersøgelsen fra 2004 side 39) Det er vigtigt at påpege, at diagrammet har til hensigt, at illustrere, hvilke former for kriminalitet de unge har begået. Grunden til, at procenttallene tilsammen ikke giver 100% er, at flere af de unge har begået flere af de forskellige kriminaliteter. 24

Figur: 4.4 Antal gange de unge, der har begået kriminalitet indenfor det sidste år, fordelt efter kriminalitetstype. Tallene herunder er de absolutte tal: Kilde: Spørgsmål 35 og 33 Figur: 4.5 I hvilken tilstand var de, der indenfor det sidste år begik kriminalitet, fordelt efter kriminalitetsformerne i 2008. Kilde: Spørgsmål 36 og 35 25

Da enkelte unge har begået samme type kriminalitet flere gange kan ex. besvarelsen indbrud basvares både som ædru og fuld. Alkohol: - de tal der fremgår er ud af den samlede målgruppe 2001 2004 2008 Gennemsnitsforbruget af alkohol er 9 genstande pr. uge 19% har aldrig prøvet at drikke alkohol 74% drikker kun til fester o. lign. 28% af de unge går aldrig til privatfester m.fl. 26% går til privatfester 3-4 gange om måneden 53% af de, der drikker alkohol er drenge 47% af de, der drikker alkohol er piger Gennemsnitsforbruget af alkohol er 6 genstande pr. uge 34% har aldrig prøvet at drikke alkohol 63% drikker kun til fester o. lign. 31% af de unge går aldrig til privatfester m.fl. 15% går til privatfester 3-4 gange om måneden 48% af de, der drikker alkohol er drenge 52% af de, der drikker alkohol er piger Gennemsnitsforbruget af alkohol er 2 genstande pr. uge 31% har aldrig prøvet at drikke alkohol 58% drikker kun til fester o. lign. 34% af de unge går aldrig til privatfester m.fl. 13% går til privatfester 3-4 gange om måneden 50% af de, der drikker alkohol er drenge 50% af de, der drikker alkohol er piger Rygning: - de tal der fremgår er ud af den samlede målgruppe 2001 2004 2008 12% af de unge ryger hver dag 8% af de unge ryger hver dag 8% af de unge ryger hver dag 15% ryger kun til fester o. lign. 12% ryger kun til fester o. lign. 13% ryger kun til fester o. lign. 26