Bilag 3: Transskription af interview med Marva

Relaterede dokumenter
Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Interview med drengene

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med pigerne

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Transskription af interview Jette

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Bilag nr. 5: Interview med Adin

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Livet er for kort til at kede sig

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

10 spørgsmål til pædagogen

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Flaskehalsen peger på? manus 6. By Klostermarksskolen. Clara og Julie

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Selvevaluering

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

UMV Sjørringvold Efterskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Bilag 1: Hvad tænker du?

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Manus Mere end venner? version Ida Emilie Quistgaard, Anna Iachina og Josefine Marie Junker

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Bilag 7 - Transskription af interview med Anja

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Sociologiske aspekter

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Samlet bilag. Logbog observationer. Matematik v/britt. Matematik v/britt. Idræt v/henrik. Observationer af Mathias. Observationer af Aisha

Fagligt har jeg rykket mig rigtig meget, især inden for samfundsfag, som jeg altid har haft svært ved at forstå.

Bilag 1: Interview med Søren

Hvad gør mig glad i skolen?

Din tilfredshed med institutionen

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Evaluering af børnesamtalen

LEARNMARK HORSENS ETU 2018

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

GYMNASIET HHX RINGKØBING

GYMNASIET HHX SKJERN. ETU GYM ElevTrivselsUndersøgelse UCRS Elevtrivselsundersøgelse

Transkript:

Bilag 3: Transskription af interview med Marva Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, at Marva til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun ikke vil svare på samt muligheden for at afbryde interviewet. Hun informeres endvidere om, hvem der får adgang til interviewet, og at hun har mulighed for at få tilsendt rapporten når den er færdig. Til at starte med kan du så lige fortælle lidt om dig selv? Jeg hedder Marva. Jeg er 15 år jeg går i 9.A på Digets skole. Og til daglig går jeg til fodbold sammen med mange andre piger her fra årgangen. Hvis du ikke spiller fodbold efter skole, hvad laver du så? Så er jeg egentlig bare sammen med mine venner så hænger vi ud i klubben eller tager hjem til en af de andre og så videre. Det lyder dejligt. Kan du prøve at fortælle lidt, om den klasse du går i? Jeg går i 9.A. Og det har været sådan, hvor der har været mange fra klassen der er flyttet ud af klassen, så vi er endt med at være omkring de der 16-17 i klassen. Og det er sådan gået ned fra 24 fordi at i 7. klasse, der blev alle klasserne slået sammen. Alle fem klasser blev blandet rundt og så lavet om til fire klasser. Fordi at der var nogle af klasserne, der var mindre og større. Så altså nu tror jeg faktisk, at vi er den mindste klasse på årgangen. Fordi at vi er 16 modsat de andre der er 23 og 24. Hvad kan du godt lide ved din klasse, og hvad kan du ikke så godt lide ved din klasse? Altså jeg kan godt lide, at det er sådan en sjov klasse, hvor at vi har det sådan hyggeligt sammen. Og vi kan godt snakke og så videre. Og der er også plads til at hygge sig lidt midt i timen. Det synes jeg er dejligt. Og så har vi også meget sådan selvstændigt arbejde, hvor vi så får tildelt nogle opgaver og så arbejder vi bare videre på dem. Og der er ikke så mange problemer ved det. Er der noget du så ikke så godt kan lide ved at gå i klassen? Der kan godt være ret meget uro nogle gange. Fordi der er nogen der godt kan lide at fyre jokes af en gang i mellem. Så det kan være lidt forstyrrende en gang i mellem midt i undervisningen. Hvordan synes du det er, når de forstyrrer? Altså læreren bliver lidt sur, og så tror jeg også, hun bliver sådan lidt frustreret. Eller han/hun. Så tror jeg også det ødelægger lidt koncentrationen og fokusset for de andre elever. Men jeg synes også altså det er jo meget normalt i klasser. At der sådan er grupperinger. Det er der for eksempel også i vores klasse. Side 1 af 13

Hvad er det for nogle grupperinger der er? Altså der er for eksempel dem der altid går til de der fester. Og så er der dem der godt kan lide at shoppe. Og så er der dem, der ikke er så meget i skolen. Altså det er sådan. Men jeg synes det er rart fordi vi kan sagtens sidde og snakke sammen med hinanden, fordi vi netop har gået i klasse med hinanden. Hvilken gruppe er du så i? Øh. Lidt over det hele. Hvordan over det hele? Altså mine gamle klassekammerater de er i den der sådan festgruppe, og dem snakker jeg meget godt med. Og men ellers er jeg bare sådan sammen med mine bedste veninder, som er sådan lidt. Men det er blevet lidt sådan en festklasse fordi de fleste i klassen drikker. Hvad gør det i forhold til skolearbejdet, at I går til fester? Jeg tror ikke, at det spiller en så stor rolle. Der er nogle af dem der for eksempel godt kan blive stang stive og så komme i skole og er helt [synker sammen i stolen og udånder tungt]. Men der skader ikke så meget overhovedet. Hvad fylder mest for dig ved at gå i skole? Altså hvad bruger du mest tid på? Lektier. Her du mange lektier for? Ja. Specielt fordi de siger, vi har denne her lektiecaféer, men lærerne bruger den nogle gange til at skulle have eller det hedder faglig fordybelse, men læreren bruger den nogle gange til at skulle få nogle af hendes timer indhentet eller snakke lidt om nogle emner vi har, og så når man ikke rigtig at lave de lektier man har for i matematik eller fysik og så videre. Så det kan blive meget frustrerende, hvis man har mange lektier for på en gang. Ja. Hvorfor synes du det er frustrerende med de mange lektier? Fordi man skal jo nå og lave dem, og så skal man også have gode karakterer og så videre. Og så er der hele tiden prøver som man skal indhente rigtig mange ting. Og det kan blive sådan meget svært, fordi man får lektier for. For eksempel på den samme uge der fik vi to noveller for, en novelle analyse, og så havde vi et matematik problemregning. Og så kan det blive helt så får man ikke så meget fritid ud over skolen. Nu sagde du det der med karakterer. Hvad betyder karakterer for dig? Side 2 af 13

Jeg synes det spiller sådan en meget stor rolle, fordi at det kommer også til at spille en rolle i forhold hvilket gymnasie, du så kommer til. Og så vil jeg da gerne gå ud af 9. med et godt snit. Det tror jeg, de fleste godt vil. Er det sådan i din klasse, at de fleste godt vil have et godt gennemsnit, eller er det lidt forskelligt fra person til person? Det er meget, meget forskelligt. Der er nogen, der sådan tænker fuck skolen -agtigt. Men så er der nogen, der tager sig meget, meget sammen. Men så er det jo så, det er lidt forvirrende i klassen, fordi så dem der tænker fuck skolen, ødelægger det for de andre. Men så er der så også nogle, der synes at matematikfagene gode og så er de virkelig fokuserede, men så ødelægger de det, for de andre i andre fag. Hvordan er du i forhold til det der? Altså jeg vil gerne have gode karakterer i det hele. Men jeg tror godt, at jeg nogle gange kan komme til at snakke for højt, så jeg også kan finde på at ødelægge det for de andre. Ja. Men bliver du så frustreret, hvis der er nogen der forstyrrer i klassen eller der ikke tager sig sammen, hvis du gerne vil lave noget? Altså vi har det sådan meget med at sige til hinanden Vil du ikke lige være sød at tie stille? Vi skal lige fokusere og så plejer de godt, at kunne lykkes ellers skal man hive fat i en lærer. Kan du prøve at uddybe lidt om hvordan du har det i klassen både socialt og fagligt? fagligt tror jeg, jeg ligger sådan okay godt. Eller der er sådan meget stille i timen så vi er sådan tre der deltager meget, meget aktivt. Så det er sådan rart så er der mere plads til en. Socialt der er jeg sådan, man har jo sine venner og så er der nogen i klassen man ikke snakker så godt med. Men det er ikke fordi vi overhovedet ikke kan trives. Gruppeopgaver så må man bare have den der måske på hvor man bare ja tager imod. Hvordan synes du, det er at lave gruppeopgaver? Jeg synes, det er fint men nogen gange kan man godt havne i nogen lidt uheldige grupper. Hvad er en uheldig gruppe? Med nogen man ikke snakker så godt med. Nogen der ikke tager det seriøst, nogen der ikke fokuserer og nogen der ikke laver sine lektier, når man beder dem om det. Og så kan det være sådan meget forvirrende. I projektopgaven der var det sådan, hvor vi havde en gruppe på fire. To af dem kom for sent en time hver dag og skulle smutte en time tidligere hver dag, og så lavede de ikke deres lektier. Så det endte med, at vi faktisk skulle skrive det hele for dem. Og synopsen skulle jeg sidde og skrive alene. Og det er meget frustrerende og så fik jeg virkelig meget stress på. Side 3 af 13

I den klasse du går i er der så nogen, der er populære og nogen der ikke er? Nej ikke som sådan. Jeg synes der er sådan lidt. Der er ikke sådan nogen... Men der er nogle, der er lidt mere stille end andre. Jeg synes da stadig, at det er sådan lidt, at vi alle sammen godt kan snakke med hinanden. Der ikke sådan noget der med: hende her hun er populær, vi følger efter hende. Det har der været for eksempel i de små klasser. Men det synes jeg overhovedet ikke, der er mere. Hvad med dem der så er mere stille, er de på en bestemt måde? Er der noget fælles, man kan sige om dem, udover at de er stille? Altså de er meget sådan sjove, fordi de ikke siger så meget, så når de siger noget, der er sådan ret sjovt. Det er ikke sådan som sådan, hvor de bare overhovedet ikke siger noget, det er mere fordi de er lidt usynlige i klassen, fordi de har ikke så mange venner inde i klassen, men flere uden for klassen, fordi de har nogle fra de gamle klasser. Hvordan tror du det kan være, at de ikke snakker så meget med dem fra den klasse I går i nu? Nok fordi de havde et vist bånd, fordi man har sådan gået i klasse i syv år ik. Og så lige pludselig får man af vide, at klasserne skal splittes. Det tror jeg, de fleste tog meget hårdt. Jeg kan selv huske at i 7. klasse da vi fik det af vide. Hele klassen begyndte at græde. Det gjorde de andre klasser også. Fordi man havde kendt hinanden så længe, og så skulle splittes igen. Det tror jeg heller ikke, var den bedste løsning. Synes du der er forskel på dem i din klasse, som er gode til det faglige, og dem der ikke er så gode til det faglige. Ja, fordi at altså. Jeg tror også det er sådan attitude osv. Der er nogen i klassen der er sådan lidt mere arrogant og så er der nogen der er mere chill, nede på jorden. Lige som alle andre. Så er der nogen der tror de er bedre end andre. Men det tror jeg sådan er meget normalt. Hvordan er det? Er det fint nok? Ja det er fint nok. Man har sådan vænnet sig til det. Man ved for eksempel, at hvis personen siger lidt for meget osv. Så er der ikke noget glat med at sige nu stopper du altså, så støtter hele klassen op om det. Så I kan godt snakke sammen på kryds og tværs selvom I er forskellige steder? Ja sagtens. Ellers beder man bare en af vennerne, og så hjælpes man ad til at læse det. Hvis ikke man hiver fat i en lærer. Så springer vi lige lidt videre til at se skolen på lidt mere overordnet plan. Hvorfor tror du, man skal gå i folkeskole? Side 4 af 13

Jeg tror det er for at få sådan lidt en kickstart. Jeg tror også sådan noget med socialarv og sådan noget at gøre. Sådan noget med mønsterbrydere. Og så for eksempel at der er nogen, der måske ikke har en så høj økonomi eller forældrene ikke har en så god uddannelse, så har man brug for sådan en kickstart til at få en bedre fremtid. Fordi at man så skal løsrive sig af det sted. Og hvis man så starter direkte ude på arbejdspladsen, og ikke ved hvad der foregår. Fordi det er meget vigtigt, at kunne de basale ting. Men der er altså også nogle ting, jeg synes er lidt unødvendige i folkeskolen. Hvad er det for nogle basale ting man lærer? Matematik for eksempel. Samfundsfag. Det er meget vigtigt at vide hvordan samfundet fungerer, hvordan det foregår. Sådan der med SKAT lærer vi også meget om. Eller sådan noget med økonomi osv. Det tror jeg er meget vigtigt at vide. Og hvad synes du så, der er det vigtigste ved at gå i folkeskolen, er det er faglige eller det sociale? Jeg tror de begge spiller en meget stor rolle, men jeg tror det ville være meget svært at klare sig fagligt, hvis man ikke har det sociale med og så omvendt, fordi man vil være lidt i bundet, hvis det er. Hvis man så overhovedet ikke klarer sig godt fagligt. Men så kan man så hænge ud sammen med dem, der heller ikke klarer sig godt fagligt. [Griner]. Men er det sådan, at dem som ikke klarer sig så godt fagligt hænger sammen? Ikke som sådan. Jeg tror det hænger meget på kryds og tværs. Men de fleste sådan i vores klasse de er sådan flyttet ud til EUD, hvor det er, at du starter direkte på en erhvervsuddannelse. Det er der sådan mange. Eller der er sådan to der lige er flyttet der ud. Men det er så også dem, man sådan godt havde regnet med. Hvad er det så for nogle typer, der flytter der ud? Det er sådan nogle håndværkertyper, der sådan tænker fuck skolen. Så I har ligesom fået flyttet dem, som ikke var så engagerede i skolen ud til det som er mere erhvervsrelateret? Mm, men mange i klassen er også meget sure over det, fordi vi holdt jo meget af personerne. Vi var meget gode venner i klassen osv. Ik. Han var også den eneste der turde disse lærerne så... Hvad synes du, at du lærer ved at gå i skole? Jeg tror, jeg lærer sådan lidt om livet, der sådan kommer agtig. Man lærer jo for eksempel for det sociale, hvem man sådan kan stole på og hvad man ikke, og hvordan det så kommer til at foregå i fremtiden og sådan. Man lærer sådan lidt af sine fejl, man så lavede de forrige år og sådan fagligt tror jeg, man jo har brug for det der kickstart til at skulle fortsætte i resten af skoleåret. Fordi at man har brug for den viden for eksempel. Specielt i samfundsfag. Fordi at man har jo brug for at vide, hvad der foregår. For Side 5 af 13

eksempel også kristendom. Man har jo også brug for at, vide hvilket land man er i eller til de andre kulturer osv. Det tror jeg spiller en meget stor rolle, for sådan at have en forståelse for, hvad der sådan foregår. Inna: Du sagde, at det sociale det lærer man også, så man kan forstå andre. Er det noget som I lærer af jer selv eller er det noget som lærerne også er en del af i forhold til jeres undervisning? I de små klasser lærte vi meget om det. Sådan noget med empati. Og sætte sig i andres sko. Og sådan kunne følge op på, hvad der foregår og så være ærlig og tillid osv. Det lærte man meget om i de små klasser, men det tror jeg bare man har taget med sig. Så er det bare blevet en af normerne og så bare sådan kunne det. Du siger, at når der går noget galt, så hiver I fat i en lærer. Er det, når der går noget galt socialt eller? Jamen det kan være begge dele, altså når der en nogen der larmer for meget, og man har bedt dem om det flere gange. Så kalder man lige på læreren vil du ikke være sød at bede dem om det, for vi har sagt det mange gange. Men det er også sådan, når man bliver sådan lidt sure på hinanden, at man så kalder på læreren. Og så hjælper de? Ja men det er også socialt, hvis der sker en meget stor fight, hvis man kan sig det på den måde ik. Så kan man godt kalde på en lærer. Det er der flere, der har været ude for. Okay. Hvad synes du, der er vigtigt for at kunne kalde sig en god elev? Jeg tror, det er sådan trivsel med alle og så kunne fokusere i klassen og så være med over det hele. Altså sådan lidt, ikke være sådan en der er total negativ hele tiden. Eller peger på andre osv. At man sådan lettere kan se ud over sin egen næse, hvis man kan sige det på den måde. Tror jeg er meget vigtigt. Så hvad med det faglige? Spiller det ind i forhold til at være en god elev, eller handler det kun om ens sociale evner? Jeg tror også, at det faglige spiller en meget stor rolle. Fordi hvis for eksempel du er sådan en, der tænker fuck skolen, så får du heller ikke det bedste forhold til læreren. Så kan læreren jo heller ikke, så godt lide dig. Det er jo sådan lidt. Det er jo også selvfølgelig normalt agtigt. Altså det er jo fair nok, at hvis for eksempel man ødelægger undervisningen for de andre, så bliver man jo heller ikke populær på den måde. Så jeg tror også det spiller ind. Jeg tror begge dele spiller en rolle. Men det er sådan lidt. Det ligger lidt ind over hinanden. Hvad tror du så, at lærerne vil definere som en god elev? Jeg tror lærerne vil fokusere meget mere på det faglige, men jeg tror også, de vil fokusere på dem, der sådan hele tiden er med på det. Fordi hvis der er nogen, der for Side 6 af 13

eksempel, hvis læreren så siger vi skal ud og gå en tur og så står alle eeej det gider vi ikke, så får man jo også lidt dårligt indblik. Så det tror jeg også spiller lidt rolle der. Hvad for en holdning man har til tingen. Ja. Hvad mener dine forældre? Ja jeg tror det er mere fagligt at man klare de der gode høje karakterer. Stiller dine forældre krav til dig om at du skal gøre det godt i skolen? Altså jeg snakkede med dem om at sådan, at man skal have en uddannelse. De var sådan lidt: at selvfølgelig Du bestemmer selvfølgelig selv. Interview bliver afbrudt fordi lokalet skal benyttes af andre. Det rykkes til et andet lokale Jeg må lige have en genopfriskning på, hvad det var dine forældre har sagt. Altså vi har snakket så meget om hvad en god uddannelse er osv. Men jeg har snakket med min mor, og hun sagde at du jo sådan lidt selv skulle bestemme hvilken uddannelse, du vil have og at hun ikke vil lægge sådan pres på overhovedet ikke. Men altså at man sådan lidt stadig skulle gøre det godt i skolen, fordi det er jo også vigtigt så man ikke fordi at ja. Hvorfor er det vigtigt? Jeg tror det er sådan for at man sådan lidt. Jeg tror også, at dine karakterer giver lidt indflydelse på, hvor godt du kommer ind i gymnasiet. Hvis du godt vil have sådan et meget højt gymnasium for eksempel, så kigger de jo meget på karaktererne, du har fået i snit osv. Så det tror jeg så vel også spiller en stor rolle. Og afgangsbeviset der vil man godt sådan lidt lige kunne hovere lidt med det. Hvad tror du, at dine klassekammerater synes er en god elev? Altså jeg tror der er sådan lidt. Altså der er nogen for eksempel, men jeg tror det er sådan lidt for sjov, der er sådan en i klassen, vi så har, der sætter sig hver time før matematik Jens, Jens se jeg er her, får jeg 12 nu? Og hvor hun så sidder klarer det ik. Men jeg tror det spiller sådan. Jeg tror for nogen, der spiller det sådan en meget stor rolle med karaktererne. Og så er der nogen, der fokuserer på det sociale. Det er sådan meget forskelligt. Hvem er det så der fokuserer på det ene og hvem fokuserer på det andet? Vi har nogle der sådan lidt der er meget kloge i det. Som så fokuserer meget på karaktererne osv. Hvor det sådan er meget. For eksempel skriver noter hele timen osv. Og så er der så andre, der mere fokuserer på det sociale sådan lidt mere trives med de andre osv. for at få det godt i klassen. Hvor synes du, at du er i forhold til de to grupperinger? Side 7 af 13

Inna: Jeg tror jeg sådan ligger lidt midt i mellem. For jeg tror, det ville blive meget hårdt at klare det faglige, hvis man ikke trives godt i klassen sammen med de andre. Og personligt for mig var det sådan meget svært at komme ind i klassen i starten. Fordi man havde været vant til den klasse. Nu skal du gå i en helt ny klasse hvor der kun gik seks af sine gamle elever i klassen ik. Det var sådan lidt sjov start, at starte på ik. Men stille og roligt fik man så de nye venner. Så fungerer det hele meget fint. Hvad synes du om sådan noget med PISA tests og læringsmål og I har det her faglig fordybelse? PISA test? Det er de årlige test i får lavet hvor de for eksempel tests hvor gode i er til at læse. Nårh. De der læseprøver og FCA? Ja nationale test og de der. Ja okay. Altså jeg tror sådan lidt at jeg synes vi har mange af dem. På en eller anden måde. Altså vi sådan lidt. I syvende klasse der havde vi overhovedet ikke nogen. Og jeg tror at syvende nu har mange flere end vi havde. I ottende klasse der fik vi også hele tiden at vide at vi skulle have rigtig mange af de der niende klasses afgangsprøver, for at gøre os klar til niende. Og det bare ville blive repetition i niende. Men jeg synes overhovedet ikke, det har været repetition. Jeg synes, vi har fået helt vildt mange nye emner, vi så har haft fokus på. Sådan noget med analyse; det har vi overhovedet ikke haft før så jeg tror vi havde sådan lidt andre forventninger til niende. Og så tror jeg også, at prøverne gør en lidt mere nervøs. Også fordi de er blevet digitale nu. Og så synes jeg også, det er meget sværere, når det foregår på en skærm end når det er papir. Fordi det var man sådan blevet vant til og så fik man sådan 10-taller og så rykker man ned til syv og fire. Og så går man lidt i panik. Kan man se det løbende, når man rykker ned i karakter på computeren? Altså nej men på papiret så plejede vi at aflevere det til læreren, og så skulle de jo så sidde og rette dem. Og der fik jeg sådan typisk 7-10-12 ik. Og så efter det så skulle vi prøve at gøre det digitalt. Fordi det er sådan, niende skulle være. Eller afgangsprøven. Da vi så gik ind på dem, der var det sådan noget med, hvor den så var. Hvor man så fik 4 og 7 fordi man overhovedet ikke kunne kende det og så glemmer man og lave et af de der felter fordi de var helt væk og... men det var meget svært at finde rundt i. Hvordan synes du det er, at skulle gå til de her forskellige test? Jeg tror det skaber sådan lidt nervøsitet på en eller anden måde. Altså sådan; klarer man det ikke godt, fordi det er altså testene spiller jo også en rolle inden for, for eksempel karaktererene, fordi man så har den der læsning og retskrivning og så får man de karakterer, man så har klaret sig i de opgaver. Fordi jeg tror der er mange der klarer sådan bedre fagligt end man så gør i testene fordi at det ikke nødvendigvis vurdere hvor god man er. Side 8 af 13

Hvordan kan det være, at du tror, at testen ikke kan vurdere, hvor gode I er? Fordi den ikke er sådan et overlagt emne, om alt hvad man ved. Det er sådan et lille område, hvor man så skal sidde og læse en tekst og så følge med. Det kommer bare an på hvor meget man husker. Jeg synes ikke det har så meget med læsningen at gøre. Jo det spiller selvfølgelig en rolle, hvis man læser hurtigt. Men hvis man ikke huskede specielt godt. Så skal man hele tiden op igen og læse og så går tiden. Skal man udfylde ved at skrive eller krydse af? Ved at krydse af for det meste. Men retskrivning der starter man med at skrive. Så starter man med en diktat og så skal man så sidde og skrive hele sætninger ind og så skal man så finde fejl i en tekst. Og altså personligt så er jeg meget dårlig til at finde fejl og se sådan forskellen osv. Det skal man være meget god til i hvert fald. Og så sådan noget med ordklasser hvilket jo så hører til. Ja det tror jeg sådan var det. Kan du så bedst lidt at blive vurderet, på det du kan fagligt i timerne eller bedst lide tests? Helt klart det jeg gør fagligt, fordi at jeg tror det tager meget mere fagligt i timerne. Så du mener lidt, at det ikke er altid, man kan se fagligheden i testen? Nej og det tror jeg så også at læreren også sådan ved. Fordi det snakker vi sådan også tit om. For eksempel er der nogen der sådan lidt de plejer normalt at få de der 10-12- taller og så får de der 4-taller fordi at de så går galt og man bliver for nervøs og ikke kan finde rundt i papirerne eller ikke kan finde rundt i det, fordi man sidder på en ipad skærm og sidder og skal finde rundt i det hele og det kan være meget svært. Hvordan reagerer du, hvis du har været til en test, hvor du så har fået en dårligere karakter, end du plejer? Jeg tror det ødelægger lidt ens dag. Det har det i hvert fald gjort når man har fået 02 eller 00, fordi det er bare gået helt galt. Hvordan kan det være at din dag bliver ødelagt af det? Hvorfor betyder det så meget? Fordi læreren kan se det. Og så spiller det også lidt en rolle for hvad hun giver i karakter. Men i forhold til den måde som læreren giver karakter på, tror du så ikke, at det har en betydning hvordan du er i selve timen også, eller er det kun testen, der er afgørende? Jamen der er fire felter. Der er læsning. Retskrivning og fagligforståelse og øh... og så er der en sådan overordnet. Fordi i de sidste to år plejer jeg at få gode karakterer, men de andre kan jeg sådan lidt mærke, at de vurderer lidt på de tests man har lavet. Fordi det tager man så ud fra det. Regner med tror jeg. Side 9 af 13

De præstationer du så kommer med, hvordan reagerer dine omgivelser så på det? Dine forældre? Til skolehjemsamtaler og karakterer siger de, at jeg plejer at deltage meget aktivt i timerne, og det tror jeg mine forældre bliver meget glade for. Har det også en betydning for dine årskarakterer? Det tror jeg helt klart spiller en rolle. Fordi hvis man ikke laver noget. Ikke laver de opgaver man modtager, så tror jeg ikke helt at man får de. Altså man skal jo også kunne det. Altså hvis man nu snakker om trigonometri, så skal man vel også kunne det. Det tror jeg at matematiklæreren lægger mærke til. Hvad hvis man er deltagende, men at man ikke altid siger noget rigtigt. Hvordan tror du så, lærerne tager det? Jeg tror de bliver glade, for at man deltager, men de fleste plejer, hvis de ikke helt sikre, så holder man bare hånden nede. Hvad med i klassen i forhold til de forskellige præstationer i kan komme med har i sådan konkurrence, eller blander man sig lidt uden om de andres ting? I de fleste fag er vi sådan to der deltager, og der har vi sådan noget med at hold nu kæft det skulle jeg sige, men der er ikke sådan noget der. Eller jeg hører i hvert fald tit at der i vores parallelklasse der er de meget sådan med, at man bliver holdt lidt ude hvis man får en dårlig karakter osv. Men det foregår ikke så meget i vores klasse, fordi vi ligger sådan lidt ens. Kan du fortælle mere om den anden klasse? Jeg hørte, at det også er blevet sagt til deres forældre, at de skal passe på sådan noget der med konkurrence. Fordi de plejer alle sammen at få 10 eller 12 og hvis man får 7 så er man sådan der lidt nede og så ja. Hvad er det for en konkurrence? Ved du det? Det er sådan med karaktererne og hvem der klarer sig bedst fagligt osv. Det er for eksempel i B-klassen før. Men nu går jeg i A, og der snakker jeg så med en af mine ret gode veninder, og der sagde hun også, at hun så skulle læse nogle antal sider og der konkurrerede hun med en anden, og så læste hun jo også meget mere. Men nu er der så ikke så mange at konkurrere mere, fordi det er ikke sådan det samme. De læste hele Harry Potter serien på en uge eller sådan. Det er ikke lige noget, jeg kunne finde på. Så det er lidt forskelligt fra klasse til klasse, hvor meget konkurrence der er? Ja helt klart. Side 10 af 13

Men hvis I nu her været til en test, snakker I så om, Hvilken karakter har du fået og hvad for en karakter har jeg fået? Sammenligner man på den måde? Altså lige nu. Fordi før da vi havde de der skriftlige nogle, der var vi meget sådan der årh jeg fik ti og det gjorde jeg også. Men nu er det sådan jeg fik fire og det gjorde jeg også. High five. Fordi man sådan er klar over, at det går meget dårligere. Men jeg kan huske i 8. klasse, der den første test vi tog, der fik alle sådan 7 og 4 og så var der én der fik 12 og så var det bare sådan lidt årh hvor er du god agtig. Men det er ikke sådan noget der, hvor man så bliver en nedstirret eller sådan, man griner bare sammen med hinanden af det. Fordi der var en der fik 00 og så sad vi bare og flækkede af grin, over hvor dårlig stil det var og sådan noget. Så det er ikke sådan hvor man nedgør hinanden osv. men jeg tror der er nogen der har pres på hjemme fra. Hvordan tror du det er? Sådan lidt at de har hjemmeundervisning, fordi at en forælder eller ens forældre ikke mener, at man klaret det så godt. Altså jeg har en klassekammerat og hendes søster hun havde det bedste snit i tre år eller sådan noget, og så havde man så høje forventninger så hun havde også sådan hjemmeundervisning. Hver fredag efter skole skulle hun lave matematik osv. Og det tror jeg også, lægger meget pres på hende. Hvordan opfatter du dig selv? Og hvordan tror du andre opfatter dig? Jeg tror jeg snakker ret meget[griner]. Plejer jeg at snakke sådan eller ja. Nogen gang kan jeg godt være sådan lidt. Jeg tror, jeg irriterer de andre, fordi at jeg sådan er meget højlydt og så kommer man til at snakke for meget. Eller hvis man nu, har sådan en engelsktime, hvor vi starter med at synge sådan en sang på engelsk. Og så hvis man så ikke lige er opmærksom på at sangen ikke er startet endnu, så sidder man bare og læser foran hele klassen. Men jeg tror, at det er sådan fint nok [griner]. Jeg er ikke helt sådan opmærksom på, hvordan de andre opfatter mig osv. Men jeg tror i hvert fald også, at jeg er meget udadvendt og meget snakkende. [Griner] Hvad skal der til for at du er tilfreds med dit liv? For at du er glad og lykkelig? Jeg tror sådan lidt være sammen med de mennesker man holder af og så få en god fremtid. Altså sådan være sammen med eller kunne fungere sammen med sine venner. Altså sådan lidt have det der nære selskab. Og så også sådan at alt bare er som det skal være. At man har et sundt og godt liv. Hvordan får man en god fremtid? Jeg tror en god fremtid indebærer, at man er i stand til at kunne betale for de basale ting, som for eksempel at økonomien er på plads osv. og at man ikke er sådan lidt årh fuck jeg skal på arbejde i dag. At man sådan er lidt optur for det. Så man har et arbejde man godt vil have. Fordi at jeg tror ikke det vil være så rart at skulle sidde hjemme og være kontanthjælp. Fordi der ligger man så også i bunden, af de der fem klasser man så er i socialt. Side 11 af 13

Inna: Hierarki? Sociale klasser? Ja. Men jeg tror i hvert fald, at det vil være meget nemmere, hvis man for eksempel havde en høj løn osv. fordi det vil også give flere muligheder for ens børn osv. så kunne de komme på for eksempel flere rejser og så ville de have sådan lidt mere eventyrligt liv. Hvordan tror du, man kan sørge for at få en god økonomi? Det er nok vel ved at terpe sig frem til en sådan lidt høj... Hvad mener du med terpe? Bare altså gøre sit bedste og blive ved med at sådan. Altså hvis man starter på et nyt job, så kan man jo arbejde sig frem til at blive i et højere stadie eller noget i den stil. Eller for eksempel vælge et job der er gode penge i. Det er der i hvert fald noget, nogen tænker på i hvert fald i vores klasse. Og så ja. Jeg tror for andre betyder det mere, at man har et godt job, end det gør med lønnen. Men det er så modsætninger. Så det er sådan lidt meget forskellige. Du nævnte kontanthjælpe og forskellige sociale lag. Hvad tænker du, om folk der er på kontanthjælp? Altså jeg tror helt klart at de fleste af dem gerne vil have et job, men så er det meget svært, fordi der er for eksempel er flere jobstillinger som for eksempel ingeniører, men der er ikke så mange, der har taget uddannelse inden for og som heller ikke interesserer sig for det. Og så er der for eksempel mange der søger inden for pædagogik og lærere og pædagoger. Og det er sådan lidt, at der er mange ansøgere Og så bliver man afvist, og så mister man sådan lide den der entusiasme til at søge ind igen, og så bliver man så bare hjemmeboende og sidder bare alene. Altså sådan at, hvor man ikke rigtig får den der styrke til at fortsætte i livet tror jeg. Jeg tror det vil være ret nederen at bo på kontanthjælp. Tror du det er et dårligt liv man har, når man er på kontanthjælp? Ikke nødvendigvis. Det kommer jo an på, hvis man for eksempel har fire børn og det kun er moren der får kontanthjælp, så tror jeg det bliver meget sådan svært. Fordi at så ville man have lige nok til at skulle klare året, men man ville for eksempel ikke have penge til for eksempel at skulle ud og rejse. Og det tror jeg ville være meget rart for børnene. Når I nu får undervisning af læreren, synes du så, de fokuserer på de tests i ligesom skal til? Altså ja jeg synes i hvert fald, vi har hørt meget mere om det i det her år. For eksempel altså vi har meget sådan noveller i hvert fald her i øjeblikket. Fordybelsesområder har vi. Vi var meget bagud sidste år, fordi vi fik en ny lærer, og så skabte det sådan lidt forvirring, så vi har mange hovedemner at skulle indhente det her år. Så der er ret meget Side 12 af 13

pres på og ret meget: Det her vil lige kommer op på niende klasseseksamen. Og så vil det foregå sådan, at I har en censor. Og så vil det foregå sådan, at I skal sidde i en halv time. Vi får meget, meget at vide om det, synes jeg. Så det er meget målrette hvilke prøver i skal til i slutningen af året? Ja altså fordybelsesområder. Så vil vi skulle gøre det her, og så skulle vi skrive en synopsis og så får meget indblik på det. Men det tror jeg er ret rart. Fordi det er jo derfor, at vi sådan lidt gør det her op til 9. klasses sidste skoledag. Ja eksamen. Er det kun i dansk, at I er målrettet mod de eksamener, I skal til? Jeg synes, ikke vi hørte så meget om det. Men vi har jo hørt et par gange. Fordi undervisningsmetoderne har ændret sige. Fordi fra prøveform a til prøveform b, hvor man bare har sådan nogle uger til det, hvor man så skal op og fremlægge en synopsis. Men jeg synes det har ændret sig meget i løbet af året. Fordi det er sådan lidt, det er prøveform a man sidder og så har man 45 min. Til at læse og det havde man sådan på en eller anden måde gjort sig forberedt på. Men så har det så ændret sig. Og så at vi så også skal have kristendom igen i år. Fordi det havde vi ikke sidste år. Der er mange sådan nye ting, som man kommer til og man så skal vænne sig til osv. forholde sig til, og det tror jeg sådan er meget svært. Fordi det har bare sådan været kastet sådan på en. Fordi at sidste år der havde de overhovedet ikke, det samme som os. De havde heller ikke de samme fag og skulle heller ikke op i det samme. Interviewet afsluttes med, at vi takker for svarene, at måtte have taget noget af Marvas tid og hjælpen. Marva blev tilbudt at få det færdige projekt tilsendt, men det ønskede hun ikke. Side 13 af 13