Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR

Relaterede dokumenter
Introduktion til drejebogen

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Uddannelsesdag. for arbejdsmiljøorganisationen sikker adfærd i færdslen

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen

Kultur og adfærdsændringer - Projekt om intern færdsel

Case-virksomhedernes historier

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N

Styr på den interne færdsel. Erik Nichum og Hanne Lybech Jensen, Alectia People

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Psykisk arbejdsmiljø

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund

Fakta om intern færdsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Vold, mobning og chikane

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Samarbejdsprofilen. udslag på seks personfaktorer, der viser relevante sider af fokuspersonens samarbejdsadfærd.

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Trivselsundersøgelsen

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Planlægning er en god idé

Empowerment

Lær at lede og. motivere frivillige

ARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK

Grundlov FOR. Vanløse Skole

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Frivillighed og. motivation

Arbejdsmiljøkonsulent og faglig teamkoordinator HR og Arbejdsmiljø Mennesker og Organisation Region Nordjylland. Mail

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

Klatretræets værdier som SMTTE

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

AARHUS UNIVERSITET GUIDE TIL ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN RISIKOVURDERING. En guide til at forudse og forstå risici i arbejdsmiljøet på AU

Vold og trusler om vold

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

CSR Politik for Intervare A/S

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Ledelse af frivillige

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ.

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Høreklinikken

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Ledelse af frivillige

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Faktaark. Konflikthåndtering

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

FDF Handlingsplan

Vejledning til Arbejdsmiljø-databasen. Side 1 af 19

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Transkript:

Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange virksomheder, og oftest er årsagen uhensigtsmæssig adfærd. Fokus på bearbejdning af adfærden kan derfor være afgørende for det endelig mål om en fuldstændig sikker intern færdsel. Afsnittet indeholder: En generel introduktion til adfærd og intern færdsel Formålet med afsnittet er en generel introduktion til adfærd og intern færdsel, herunder bl.a. hvad der forstås ved adfærd samt forudsætningerne for at arbejde med adfærd. Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Holdning KULTUR Viden Afsnittet kan på den måde bruges som baggrund og introduktion til drejebogens konkrete faser i arbejdet mod en sikker adfærd, der gennemgås i de efterfølgende faneblade. Læs afsnittet og bliv klogere på adfærd! CD På den vedlagte CD i mappen og intern færdsel kan I finde afsnittet, hvis I f.eks. ønsker at kopiere det ind i en anden sammenhæng. } Side 1,

og intern færdsel For at forebygge ulykker og materielle skader i den interne færdsel er det vigtigt, at alle i virksomheden udviser en positiv og hensigtsmæssig adfærd. Drejebogens overordnede fokus er derfor de strategier, der kan benyttes for at styre adfærden i den retning. De fleste erfaringer peger på, at adfærden bedst påvirkes ved at benytte flere strategier på én gang, dvs. ved at kombinere de fysiske foranstaltninger (opmærkning, skilte, spejle, mv.) med andre tiltag som færdselsregler, færdselspolitik, information, holdningsbearbejdning, osv. Bestemte tiltag udelukker altså ikke andre samtidige tiltag - tværtimod! For at styre adfærden i positiv retning er det dog vigtigt, at tiltagene igangsættes i en bestemt og logisk rækkefølge. Det gør det også mere overskueligt for virksomhed, ledelse, arbejdsmiljøorganisation og styregruppe. I drejebogen fokuseres derfor på den overordnede sammenhæng og rækkefølge: Viden holdning adfærd. Men først en introduktion til begrebet adfærd. Hvad er adfærd? kan bedst defineres som menneskets opførsel og den måde, vi handler på i forskellige situationer. En bestemt adfærd kan opstå ubevidst og instinktivt, men også bevidst og overvejet. Der skelnes typiske mellem positiv og negativ adfærd. Positiv adfærd er ofte stimulerende og en vigtig drivkraft i arbejdsmiljøarbejdet. Modsat med den negative adfærd, der ofte undergraver arbejdsmiljøarbejdet, skaber konflikter og på den måde gør arbejdet problematisk og måske endda demotiverende. Med negativ adfærd kan det være svært at nå målene! Vi påvirker også hinanden adfærdsmæssigt. Udviser ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen negativ eller uhensigtsmæssig adfærd over for arbejdsmiljøarbejdet, så vil det oftest smitte af på medarbejderne i samme retning. Omvendt med den positive adfærd. Ved omtanke og ved at fremstå som det gode eksempel kan ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen således blive rollemodeller og på den måde påvirke den samlede adfærd i positiv retning. Forudsætninger for at arbejde med adfærd I drejebogen fokuseres på en række overordnede forudsætninger i arbejdet mod en sikker adfærd. Som allerede nævnt er det vigtigt, at forudsætningerne prioriteres og bearbejdes i en logisk og bestemt rækkefølge: Viden Holdning } Side 2, og intern færdsel

Rækkefølgen er ud fra den betragtning, at den viden vi har, er afgørende for vores holdninger, som igen er afgørende for vores adfærd. Viden Første forudsætning er at sikre viden, så holdninger dannes på det rigtige grundlag. Der skal være viden om lovgivningen, der skal være viden og overblik over færdslen, fx opnået ved en kortlægning. Herefter kan rammerne for den interne færdsel bestemmes ved at gennemføre de nødvendige fysiske tiltag i form af opstregning, skiltning, spejle, mv. Indeholdt er typisk også udarbejdelse af færdselspolitik, færdselsregler, og eventuelt rollemodelbeskrivelser for ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter. Viden om de fysiske tiltag, færdselspolitik, færdselsregler, mv. skal efterfølgende udbredes til alle på virksomheden. Det skal stå lysende klart for alle: hvorfor den interne færdsel er indrettet som den er hvorfor færdselspolitik og færdselsregler skal efterleves, og hvad konsekvenserne er ved overtrædelser Det er ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, der er drivkræfterne og rollemodellerne. Holdning Holdninger dannes på baggrund af viden. Holdning kan defineres, som den enkeltes opfattelse eller mening om den viden, vedkommende har om mennesker, krav, regler, ideer, værdier, osv. Holdninger påvirker og styrer os i positiv og negativ retning og er grundlaget for at forklare et menneskes adfærd. Dermed er det også forudsætningen for at ændre adfærden. Negative holdninger kan opstå som følge af manglende, utilstrækkelig eller måske forkert viden. Omvendt med de positive holdninger. Derfor er det vigtigt med effektiv information, så alle i virksomheden har den rigtige viden om betydningen af de fysiske foranstaltninger, færdselspolitikken, færdselsreglerne, osv. Alle skal forstå, at foranstaltningerne er tænkt for sikkerhedens skyld, for at undgå ulykker og derfor som en beskyttelse af virksomhedens medarbejdere. Herved kan grundlaget for de rigtige og positive holdninger komme på plads. Alle skal også være klar over ledelsen og arbejdsmiljøorganisationens holdninger, som netop tilkendegives i færdselspolitik, færdselsregler og rollemodelbeskrivelser. Udover den konkrete viden er der også to andre forhold, der er med til at forme vores holdninger: Motiverende forhold Følelsesmæssige forhold } Side 3, og intern færdsel

Motiverende forhold Der vil ofte opstå dilemmaer omkring sikkerhed og sundhed, som sættes i forhold til virksomhedens øvrige driftsparametre, og det kan have betydning for motivationen blandt de ansatte. Dilemmaerne kan f.eks. være: Hvordan prioriteres sikkerhed i forhold til produktion? Anerkendes og roses de sikre holdninger, også selvom det kan betyde nedsat effektivitet? Måles der på antallet af ulykker eller den daglige sikkerhed? Hvordan sikres sikkerheden, hvis der aflønnes efter akkord? Dilemmaerne kan have stor betydning for de ansattes holdninger. Derfor er det vigtigt, at ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen klart og utvetydigt tilkendegiver, hvordan sikkerheden for den interne færdsel prioriteres i forhold til virksomhedens øvrige driftsparametre! Følelsesmæssige forhold En række følelsesmæssige forhold har også betydning for de ansattes holdninger. Det drejer sig især om bevidstheden og erkendelsen af risikoen for ulykker og deres betydning for den enkelte, familien, kollegerne og virksomheden. Med andre ord kan belysning af en ulykkes konsekvenser have stor betydning for de ansattes holdning til, hvordan arbejdet skal udføres, herunder vigtigheden i, at færdselspolitik og færdselsregler efterleves. Ledelsens og arbejdsmiljøorganisationen bør derfor som en del af holdningsbearbejdningen oplyse om konsekvenserne ved ulykker. Når alle har forstået den fysiske regulering, færdselspolitikken, færdselsreglerne, ledelsens og arbejdsmiljøorganisations holdninger kan arbejdet med at ændre adfærden begynde, men det sker jo ikke med et snuptag! Der er tale om en proces, hvor det er vigtigt at holde fokus. Fokus gælder særligt for ledelsen, der skal gå forrest, være engagerede og synlige i arbejdet - de skal være rollemodeller! En enig ledelse er afgørende for ensartet påvirkning og håndtering af adfærden. Ledelsen skal derfor til enhver tid selv overholde reglerne og udvise fælles fodslag, når medarbejderne rises og roses for deres adfærd i færdslen. Medarbejderne må ikke få oplevelsen af, at ledelsen vurderer og prioriterer forskelligt det kan forplumre holdningerne og dermed adfærden. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer, herunder arbejdsmiljøgrupperne (arbejdsmiljørepræsentanterne og afdelingsledere) er også rollemodeller og ofte tættest på medarbejderne i dagligdagen. De har ansvaret for færdslen og påvirkning af adfærden i deres område, men } Side 4, og intern færdsel

det forudsætter, at de er klædt på til opgaven. Der kan nemt opstå konflikter, hvis uhensigtsmæssig adfærd påtales i en travl hverdag. Eventuelle behov for uddannelse i den anerkendende og konstruktive kommunikation samt konflikthåndtering kan derfor være afgørende for succesen. Det er altid en god ide at starte arbejdet mod adfærdsregulering med en kampagne eller indsatsperiode, så alle ved, at fokus er 100 procent. Det øger medarbejdernes interesse og motivation, og kan gøre ledelsens og arbejdsmiljøorganisations arbejde som rollemodeller mere tilgængelig og acceptabel. Indsatsperioden er derfor et omdrejningspunkt i denne drejebog. Under en kampagne bør der foretages måling på udvalgte områder, f.eks. ulykker og materielle skader, så det kan opgøres, om adfærdspåvirkningen betaler sig. Under indsatsperioden skal medarbejderne løbende anerkendes for god adfærd. Udvises der adfærd, der går mod aftalerne, skal det påtales og ved gentagelser eventuelt have konsekvens. Konsekvens kan f.eks. være mundtlige og skriftlige advarsler og i sidste ende afskedigelse. Niveauerne for konsekvens er helt op til virksomheden. Det vigtige er, at det passer til virksomhedskulturen og fremmer den gode adfærd. Efter afslutning af en kampagne skal der evalueres. Erfaringer og resultater skal formidles til de ansatte. Positive resultater, f.eks. reduktion af ulykker og materielle skader, vil kunne fremme motivationen til at gøre det endnu bedre og dermed være med til at forankre den sikre adfærd fremover! Konstateres senere en ændring mod en mindre sikker adfærd kan det være nødvendigt at etablere det rette fokus igen. Det kan gøres ved hjælp af mindre indsatser, konkurrencer, events, mv., og det giver drejebogen også nogle bud på under fanebladet mikrobølger. Ved at gennemgå drejebogens faser mod en sikker adfærd vil I blive guidet gennem et forløb indeholdende de beskrevne elementer. } Side 5, og intern færdsel