Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om Social Service 96

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Administrationsgrundla

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Lov om social service 107

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale juni 2015

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Kvalitetsstandard Botilbud 110

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne

SU-møde. Tirsdag den 4. marts

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Informationsmøde Marts 2011

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

Den boligsociale venteliste

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Ophold på forsorgshjem mv.

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Serviceloven 85

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Tilbud om beskyttet beskæftigelse er subsidiær i forhold til anden beskæftigelseslovgivning.

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Lov om social service 103

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Principper for indsatsen

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ledsagelse Serviceloven 97

Midlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Formålet med indsatsen

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

KVALITETSSTANDARD Botilbud til midlertidigt ophold Serviceloven 107

Transkript:

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver Greve Kommunes politiske fastsatte serviceniveau, som udgør rammerne for tildeling af hjælp. Kvalitetsstandarden er opbygget i følgende afsnit: Formål, lovgrundlag, målgruppe, indhold/omfang, sagsbehandlingstid, information til borgeren, dokumentation til borgeren, godkendelse samt administration. Målgruppen for husly er personer, som ikke har, eller, som ikke kan opholde sig i egen bolig. Ydelsen er som udgangspunkt kun gældende, hvis boligbehovet er opstået akut og uforudset. Borgere, som ønsker at søge om husly, kan henvende sig til Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice i Greve Kommune. Når en boligløs borger søger om husly, påbegyndes sagsbehandlingen hurtigst muligt, og senest inden for to arbejdsdage. Der bliver senest 14 dage efter opholdsstart fulgt op på opholdet og foretaget en vurdering af den fremtidige indsats, herunder udarbejde journalnotat og handleplan. Hvis det vurderes at være relevant, vil der efterfølgende blive udarbejdet en faglig vurdering ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM), se bilag 1. 1

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Formål Lovgrundlag Målgruppe Formålet er at sikre husly til personer, som står uden bolig, med henblik på at forebygge sociale problemer. Lov om Social Service 80 (husly) Greve Kommune foretager altid en konkret, individuel målgruppevurdering. Den overordnede målgruppe er borgere, der akut har mistet deres bolig, og som en konsekvens heraf mangler husly. Mere specifikt kan det dreje sig om borgere, der er blevet sat ud af deres bolig på grund af manglende huslejebetaling, eller borgere, som har fået deres bolig ødelagt ved brand eller oversvømmelse. Derudover kan husly også bevilges til borgere, som har forladt deres bolig på grund af ulovlig beboelse. Målgruppen vurderes ud fra følgende kriterier: Det er altid en betingelse, at borgeren ikke selv har mulighed for at skaffe indkvartering. Borgere, der er tilmeldt en c/o adresse, er ikke berettiget til husly efter deres lejemål ophører. Det skyldes, at boligproblemet som udgangspunkt skal være opstået akut og uforudset. Målgruppen omfatter ikke borgere, som er selvforskyldt boligløse. Det er eksempelvis borgere, som har sagt nej til genhusning via enten boligselskabet eller forsikringsselskabet. Målgruppen kan omfatte borgere, hvis forsikringsselskab ikke dækker omkostninger til deres genhusning. Målgruppen omfatter ikke unge, der flytter hjemmefra første gang samt borgere, der ikke kan skaffe sig en bolig i nærheden af ny uddannelsesinstitution/arbejdsplads. Målgruppen omfatter som udgangspunkt ikke personer, der i kraft af samlivsophævelse er boligløse. Husly er subsidiært til andre opholdsmuligheder. Det betyder, at husly ikke bevilges til borgere, som er berettiget til andre former for ophold. Det kan eksempelvis være ophold på forsorgshjem eller herberg efter Lov om Social Service 110 eller midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Ved manglende huslejebetaling Hvis en borger er boligløs på grund af manglende huslejebetaling, vil sagsbehandleren skulle tage stilling til, om boligproblemet er opstået akut og uforudset. Det sker ved en konkret, individuel vurdering af borgerens livssituation, ressourcer og netværk. Derudover vil vurderingen også tage udgangspunkt i følgende retningslinjer: Hvis en borger gennem en længere periode har modtaget varsler om udsmidning uden at agere, vil vedkommende som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Hvis en borger uden varsel bliver smidt ud af sin bolig på grund af manglende huslejebetaling, vil borgeren som udgangspunkt være omfattet 2

af målgruppen, hvis vedkommende opfylder de andre målgruppekriterier. Det vil primært være gældende for private lejere. Hvis en borger over en periode har været forhindret i at betale husleje på grund af en ændret økonomisk situation (fx ved ledighed), kan pågældende i helt særlige tilfælde være omfattet af personkredsen. Indhold og omfang Indhold og omfang Husly, som bevilges efter Lov om Social Service 80, er altid midlertidig indkvartering. Greve Kommune kan pege på indkvartering på vandrerhjem, hotel, pensionat eller lignende. Hvis årstiden tillader det, kan Greve Kommune også henvise til midlertidig indkvartering i campinghytter eller lignende. Som en nødløsning for en kortere periode kan enlige henvises til indkvartering på forsorgshjem eller herberg efter Lov om Social Service 110. Den midlertidige indkvartering kan geografisk være uden for Greve Kommune. Hvis det drejer sig om husly til en familie med børn, tilbyder Greve Kommune samlet indkvartering. Så vidt muligt tager Greve Kommune hensyn til børnenes adgang til skole og daginstitution. Som udgangspunkt skal borgere selv sørge for at finde pasning og husly til deres husdyr, hvis det bevilgede overnatningssted ikke tillader husdyr. Hvis borgeren ikke skal tilbage sin oprindelige bolig, er det en betingelse, at borgeren er aktiv omkring løsningen af boligproblemet. Det forventes ikke, at borgeren søger bolig i alle landsdele, da der tages hensyn til netværk etc. Derimod forventer Greve Kommune, at borgeren er aktiv boligsøgende i nærliggende kommuner. Betaling Greve Kommune fastsætter altid betaling for husly for borgeren. Med hensyn til betalingen gælder følgende: Betalingen må ikke overstige lejeværdien af det anviste husly. Betalingen må ikke overstige den sædvanlige boligudgift, som lokalt betales af enlige eller familier. Der skal tages hensyn til indkvarteringens kvalitet, familiens størrelse etc. I de tilfælde hvor en borger henvises til et forsorgshjem eller herberg efter Lov om Social Service 110, følger Greve Kommune gældende regler på området. Sagsbehandlings tid Opfølgning Information til borgeren Sagsbehandlingen påbegyndes samme dag, eller senest inden for to arbejdsdage. Der vil senest 14 dage efter indflytningen blive fulgt op på opholdet og foretaget en vurdering af den fremtidige indsats, herunder udarbejde journalnotat og handleplan. Hvis det vurderes at være relevant, vil der efterfølgende blive udarbejdet en udredning og faglig vurdering ved brug af voksenudredningsmetoden (VUM). Derefter vil der være løbende og tæt opfølgning. Ikke relevant 3

Dokumentation VUM udredningsskema eller journalnotat til borgeren Afgørelse inklusiv fastsættelse af egenbetaling og klagevejledning Godkendt af Byrådet den 30. maj 2016 Administreres af Center for Job & Socialservice 4

Bilag 1: Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden (VUM) Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Socialministeriet og KL har udviklet metoden til brug i sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. VUM anvendes under hele sagsbehandlingsprocessen: Fra ansøgningstidspunkt til eventuel bevilling og opfølgning. Metoden er bygget op omkring 11 temaer, som er illustreret i figuren på side 2. Temaerne skal danne grundlag for en helhedsorienteret individuel afdækning af borgerens behov. Med afsæt i borgerens ansøgning og situation vil der blive taget stilling til, hvilke temaer der er relevante at anvende. VUM indeholder to vurderinger: En Tema vurdering og en samlet vurdering. Tema vurderingen udreder borgerens funktionsniveau under det enkelte tema. Den samlede vurdering er derimod et generelt billede af borgerens funktionsniveau. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af funktionsniveauerne for de enkelte temaer. Den samlede vurdering er rådgiverens faglige vurdering af borgerens samlede ressourcer og begrænsninger. Tema vurdering er skaleret med tal: 5

0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Den samlede vurdering er skaleret med bogstaver: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) 6