VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE

Juli 2014 VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE

VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE Revision 07 Dato 07-07-2014 Udarbejdet af Jørgen Hvid/Klaus Fafner Note Denne vejledning er udarbejdet for Energistyrelsen Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com/energy

VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE INDHOLD 1. Hvorfor denne vejledning 1 2. Hvornår er fjernvarme at foretrække frem for individuel opvarmning? 2 2.1 Samfundsøkonomisk sammenligning 2 2.2 Selskabsøkonomisk sammenligning 4 2.3 Sammenligning af kollektiv lokalvarme og central fjernvarme 5 3. Analysemodellen 6 3.1 Anlægsår for bygninger 6 3.2 Forsyningsforhold 6 3.3 Energiklasse 8 3.4 Individuel varmeforsyning 8 3.5 Kollektiv varmeforsyning 8 3.5.1 Anlægsprisniveau for fjernvarme 8 3.5.2 Fjernvarmeprisniveau 8 3.5.3 Afstand til eksisterende fjernvarmenet 9 3.5.4 CO 2 emissionsfaktor (1-4) 9 3.5.5 Kollektiv lokalvarme 9 3.5.6 Bygningsejers byggemodnings- og stikledningsbidrag 9 3.6 Resultatarket 9 3.6.1 Samfundsøkonomisk resultat 10 3.6.2 Selskabsøkonomisk resultat 10 3.6.3 Brugerøkonomisk resultat 11 3.6.4 Korrektion for solcelle-el 11 3.7 Beregningsforudsætninger 11

1. HVORFOR DENNE VEJLEDNING Udviklingen af nye byområder foregår oftest i en dynamisk beslutningsproces, startende med skitsemæssige intentioner, som udvikles over tid i en dialog med mange forskellige parter, hvor de forskellige hensyn og interesser belyses og afvejes. I denne sammenhæng er specificering og afgrænsning af det nybyggeriområde, der analyseres nærmere, en ikke helt uvæsentlig faktor, idet den kan have indflydelse på f.eks. områdets CO 2 -belastning og på den fremtidige værdi af grunde og bygninger i området. Når plangrundlaget er fastlagt, træffer kommunen afgørelse om områdets varmeforsyning i h.t. varmeforsyningsloven. Spørgsmålet om valg af varmeforsyningsform kan have væsentlig betydning på en række måder: Kommunens klimapolitik: Valg af opvarmningsform kan have store konsekvenser for CO 2 - udledningen fra et nyt byområde. Konsekvenserne afhænger i vid udstrækning af lokale forhold. Samfundsøkonomien: I henhold til varmeforsyningsloven skal kommunen træffe beslutning om den opvarmningsstrategi, som giver det bedste samfundsøkonomiske resultat. Fjernvarmeselskabets økonomi: Tilslutning til fjernvarme kan påvirke økonomien hos det lokale fjernvarmeselskab både positivt og negativt afhængigt af omstændighederne. Varmeforbrugernes økonomi: Varmeforsyningsformen påvirker de samlede omkostninger til at etablere sig i et givet område. Hvordan bruges vejledningen Denne vejledning henvender sig primært til kommunale byplanlæggere og varmeplanlæggere. Byplanlæggere analyserer bl.a. arealudlæg, grundstørrelser og bygningstyper, og konkrete valg i forbindelse med disse forhold har stor indflydelse på den varmeforsyningsform, som viser sig at være den samfundsøkonomisk optimale løsning, når varmeplanlæggere evt. med assistance fra det lokal fjernvarmeselskab inddrages for at afklare dette spørgsmål. Målet med vejledningen er derfor at bidrage til at kvalificere planlægningen for nye byområder og, når plangrundlaget er fastlagt, at understøtte beslutningen om varmeforsyning, herunder evt. områdeafgrænsning for forskellige varmeforsyningsformer. Brug derfor gerne vejledningen som inspiration i forbindelse med: Skitseplanlægning af nyt byområde. Fastsættelse af miljømål, herunder CO 2 -mål for området. Programmering af området: fastlæggelse af byggetætheder og bygningstypologier. Planlægning af varmeforsyning af området på basis af en fastlagt strukturplan. Vejledningen følges af en enkel og brugervenlig regnearksmodel i Excel, som giver mulighed for en hurtig indledende vurdering af samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske samt miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyning af et område sammenlignet med individuel opvarmning. Modellen blev testet hos kommunale planlæggere i 3 kommuner (Herning, Høje Taastrup og Solrød). Det viste behov for at understrege, at Modellen ikke kan bruges direkte til myndighedsafgørelser i konkrete byudviklingsprojekter, f.eks. til godkendelse af et konkret projektforslag. Modellen kan således ikke inddrages i situationer, hvor kommunen skal tage stilling til konkrete planer for et nybyggeri. Her vil professionel vurdering og analyse fortsat være påkrævet. Modellen kan derimod benyttes til at give vejledende vurderinger af den mest økonomiske varmeforsyning i nybyggerier, hvor der er ligheder med konkrete planer, idet de konkrete planer normalt vil være langt mere komplekse end, hvad der umiddelbart kan beskrives med Modellen. Alligevel er det intentionen med Modellen at skabe bevidsthed om de parametre, der er væsentligt ved vurdering af den mest økonomiske varmeforsyning. Modellens beregningsgrundlag er baseret på Energistyrelsens seneste publikationer på området. Energistyrelsen foretager periodisk ændringer/opdateringer af beregningsgrundlaget, og det kan få indflydelse på Modellens resultater. Nederst på Modellens inddata-ark er vist de forudsætninger, der benyttes i den aktuelle version af Modellen.

2. HVORNÅR ER FJERNVARME AT FORETRÆKKE FREM FOR INDIVIDUEL OPVARMNING? Det spørgsmål kan der ikke gives noget kort svar på. En længere række lokale faktorer har betydning for hvilken løsning, der er optimal. Der kan nævnes: Bydelens placering og udformning, herunder områdets størrelse, tæthed, tæthedskoncentration, bygningstypologier, afstand til eksisterende fjernvarmenet. Prisen på fjernvarme i området. Prisniveauet for anlægsinvesteringer i den pågældende region. Forventet tilslutningsprocent til fjernvarme. 2.1 Samfundsøkonomisk sammenligning I henhold til varmeforsyningsloven skal kommunen planlægge for den opvarmningsform, der giver det samfundsøkonomisk bedste resultat. Derfor har den samfundsøkonomiske sammenligning særlig betydning. Effekterne af udvalgte væsentlige parametre er illustreret i figurerne nedenfor. Som modelby er anvendt en tænkt modelby Nykøbing med 50 parcelhuse, 100 rækkehuse, 80 etageboliger og 5.000 m 2. Som indikator på det samfundsøkonomiske konkurrenceforhold mellem fjernvarme og individuel opvarmning er anvendt den såkaldte samfundsøkonomiske indikator (SFI): SFI NV NV ind koll NV ind udtrykker den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til individuel opvarmning NV koll udtrykker den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til kollektiv opvarmning. Den samfundsøkonomiske indikator er større end 1, når fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Etagebyggeri er generelt mest fjernvarmeegnet. Rækkehusbyggeri kan alt efter aktuelle forhold (inputvalg) variere mellem at være markant fjernvarmeegnet til det modsatte. (På figuren angiver1:1, at hver boligenhed i et rækkehus har eget varmeanlæg, mens 1:5 angiver et blokanlæg for hver 5 boligenheder. Forsyning 1:1 til hvert rækkehus vil være det mest normale) Antallet af enheder har en stor betydning for, hvorvidt fjernvarme er samfundsøkonomisk konkurrencedygtig.

Prisniveauet for omkostninger til etablering af fjernvarmeledninger varierer betydeligt mellem de forskellige egne af Danmark. Typisk er prisniveauet væsentligt højere i Østdanmark end i Vestdanmark og i storbyområder i forhold til mindre byer. Tilslutningsprocenten til fjernvarme har en vis betydning. Denne faktor er særligt risikabel, hvis fjernvarmen er dyrere end individuel opvarmning. Hvis fjernvarme skal realiseres, er det derfor vigtigt at sikre en højt tilslutningsniveau gennem aftaler og styring. Byggeriet tæthed har en betydning for, hvor mange tilslutninger, der opnås pr. 100 m gadeledning. Det kan beskrives med en tæthedsfaktor. (Tæthedsfaktor 2 svarer til kvadratiske grunde og udnyttelse af bygningsreglementets bestemmelser om max. bebyggelsesprocent.) Ved tilslutning til eksisterende fjernvarmesystem kan fjernvarmens prisniveau have en stor betydning for resultatet. De 4 prisniveauer vist i figuren svarer til: 1: Billigste fjernvarmesystemer 2: Typisk niveau for store systemer 3: Moderat dyre fjernvarmesystemer 4: Markant dyre fjernvarmesystemer Ved tilslutning til eksisterende fjervarmesystem kan afstanden til fjernvarmenettet (dvs. længden af en transmissionsledning) have stor betydning for omkostningerne, især for mindre byudviklingsområder, hvor nettilslutningsomkostningerne spiller en relativt stor rolle.

Den kombinerede effekt af disse forskellige parametre er illustreret i nedenstående tabel over fem forskellige scenarier for den ovennævnte modelby Nykøbing. Det fremgår, at der stort set er balance mellem individuel og kollektiv opvarmning i scenarie 3, mens scenarie 1 klart falder ud til fordel for individuel opvarmning, mens scenarie 5 klart falder ud til fordel for fjernvarme. Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Sc5 Anlægspris høj middel middel lav lav Tilslutningsniveau 60% 80% 80% 90% 100% Tæthedsfaktor 1 2 2 2 4 Fjernvarmeprisniveau 4 3 2 2 1 Længde trans.net 2.000 1.000 1.000 1.000 250 Samfundsøkonomisk indikator 0,48 0,80 0,92 1,07 1,60 2.2 Selskabsøkonomisk sammenligning Etablering af fjernvarme forudsætter ikke alene en samfundsøkonomisk fordel. Det skal også hænge økonomisk sammen for fjernvarmeselskabet, for at selskabet vil risikere at investere i fjernvarmeprojektet. Hvis ikke, vil det nye byområdes indflyttere blive pålagt højere omkostninger til varmeforsyning, og det vil i sig selv øge risikoen for en lav tilslutning til fjernvarme, hvilket yderligere reducerer den selskabsøkonomiske rentabilitet. Eksisterende fjernvarmekunder forudsættes ikke at blive økonomisk belastet som følge af fjernvarmeleverance til det nye byområde. Selskabsøkonomien i fjernvarme følger ikke nødvendigvis samfundsøkonomien, men viser normalt samme tendens. Til vurdering af selskabsøkonomien er der valgt en selskabsøkonomisk indikator (SSI): Varmepris SSI Varmepris ind selsk Varmepris ind er produktionsprisen for individuel opvarmning, Varmepris selsk er den selskabsøkonomiske produktionspris for kollektiv forsyning Den selskabsøkonomiske varmepris er baseret på, at alle faste omkostninger er allokeret til 100 % varmebetaling. Endvidere indgår drift og vedligeholdelse af brugeranlæg og målerleje i varmeprisen. Indikatoren er analog til den samfundsøkonomiske indikator defineret ovenfor og er større end 1, når de selskabsøkonomiske omkostninger til fjernvarme er lavere end prisen for individuel forsyning. Sammenlignes f.eks. samfundsøkonomi og selskabsøkonomi for den ovennævnte modelby Nykøbing med varierende afstand til et eksisterende fjernvarmenet, hvor fjernvarmen leveres fra, fås følgende figur:

I figuren er der forudsat 20 års tilbagebetalingstid for fjernvarmeprojektets selskabsøkonomi, hvilket normalt er det maksimale, et fjernvarmeselskab kan acceptere. Desuden er der vist en graf for 0 % hhv. 100 % dækning af det nye lokale fjernvarmenets omkostninger gennem nybyggeriets byggemodningsomkostninger. Kan ledningsomkostninger således lægges ind under byggemodningsomkostninger suppleret med stikledningsbidrag, vil det være en stor selskabsøkonomisk fordel, og den selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske indikator vil være på det samme niveau. Ejendomsejeren kommer dog til at betale byggemodningsomkostninger og stikledningsbidrag ikke som en del af fjernvarmetariferingen, men som en del af ejendommens samlede omkostninger. 2.3 Sammenligning af kollektiv lokalvarme og central fjernvarme Under visse forhold kan det være relevant at overveje at etablere et lokalt kollektivt forsyningssystem til at forsyne byudviklingsområdet. Det kan især være relevant, hvis der er stor afstand til et eksisterende fjernvarmenet, eller hvis den eksisterende fjernvarme er dyr eller evt. har en særligt stor CO 2 -belastning. Et lokalt kollektivt forsyningsanlæg kan f.eks. forsynes med en fælles varmepumpe, en fælles fliskedel, eller de kan kombineres med et kollektivt solvarmeanlæg. Nedenstående figur viser samfunds- og selskabsøkonomi for hhv. central fjernvarme og lokal fjernvarme af de tre ovennævnte forsyningsformer for Nykøbing. Afstanden til fjernvarmenettet er 250 m. Figuren illustrerer, at kollektiv lokalvarme kan være et selskabsøkonomisk alternativ til central fjernvarme under visse forhold, men i det aktuelle tilfælde er bebyggelsen ikke stor nok, og den centrale fjernvarme er for billig til, at der vises en markant forskel. Der er i selskabsøkonomien forudsat 100 % dækning af det nye lokale fjernvarmenets omkostninger gennem nybyggeriets byggemodningsomkostninger og 20 års tilbagebetalingstid.

3. ANALYSEMODELLEN Nedenfor gennemgås kort, hvordan analysemodellen anvendes, og resultaterne kan tolkes. Det bemærkes, at modellen kun er vejledende og kan ikke bruges direkte til myndighedsafgørelser i konkrete byudviklingsprojekter, f.eks. i forbindelse med godkendelse af et konkret projektforslag. På næste side ses et billede af input-ark til modellen. I det følgende gennemgås de enkelte felter og deres anvendelse. Brugeren indtaster i de hvide felter, og indtastede værdier kommer til at stå med blå tekst. For at kunne foretage de rette inputvalg kan det være nødvendigt at kontakte f.eks. det lokale fjernvarmeselskab, som kunne være relevant som varmeleverandør. Det gælder f.eks. valgt af varmeprisniveau og CO 2 -emissionsniveau for eksisterende fjernvarme. 3.1 Anlægsår for bygninger I dette felt angives, hvor mange enheder af bygninger inden for de enkelte typologier, som opføres. Desuden fordeles byggeriet på en tidsakse. Herved reflekteres det forhold, at en længere byggeperiode medfører højere omkostninger for fjernvarmesystemer, idet kapacitetsudnyttelsen vil være begrænset i udbygningsperioden. Følgende bygningstypologier indgår i modellen: Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Handel og kontor Industri (dog indgår ikke varme til proces) 3.2 Forsyningsforhold Her angives: Antal enheder for bygningstypologi i byudviklingsområdet. Det gennemsnitlige etageareal for hver enhed inden for hver bygningstypologi. Forventet tilslutningsniveau for fjernvarme. Tæthedsfaktor. Denne faktor er en formfaktor, som angiver om grundene er kvadratiske, smalle og dybe eller brede. Denne formfaktor har betydning for afstanden mellem hver grund og dermed længden af gadeledningerne. En smal grund har kortere sidelængde mod gaden,

hvilket medfører kortere afstande mellem tilslutningspunkter. I modellen kan vælges mellem de 4 tæthedsfaktorer 1-4. Afstandsfaktorerne i tabellen angiver den relative afvigelse i sidelængden mod gaden i forhold til sidelængden på en kvadratisk grund. Nedenfor angives hvordan faktoren fortolkes. Afstandsfaktor mellem enheder Tæthedsfaktor 1 2 3 4 Parcelhuse 1,4 1,3 1,1 1,0 Rækkehuse o.l. 1,3 1,1 1,0 0,8 Etageboliger 1,2 1,0 0,8 0,7 Kontor, handel, off mv. 1,2 1,0 0,8 0,7 Fabrik, værksted mv. 1,2 1,0 0,8 0,7 Input-ark til analysemodellen under fanen Input :

3.3 Energiklasse Der kan vælges mellem tre energiklasser: BR10 og lavenergiklasserne LEK15 og LEK20. Der er tilføjet en variant med 0-energi, der opnås ved tilføjelse af supplerende solceller. Det er muligt at specificere én energiklasse for 2014, en anden for 2015-2019 samt en for 2020 og frem. 3.4 Individuel varmeforsyning Følgende opvarmningsformer er medtaget som individuel opvarmning: Jordvarme Luft/væske varmepumper Pillefyr Ventilationsvarmepumpe Supplerende solvarme til varmt brugsvand Supplerende solvarme til både varmt brugsvand og rumvarme I de fleste sammenhænge kan parcelhuse anvende alle forsyningsformer, mens de øvrige typologier kan have vanskeligheder med at realisere jordvarme pga. arealbegrænsninger. Ventilationsvarmepumpe adskiller sig fra de øvrige forsyningsformer på en række punkter. De øvrige forsyningsanlæg benytter vandbårent centralvarmeanlæg (radiatorer eller gulvvarme), mens ventilationsvarmepumpen har el-paneler til individuel rumvarmeregulering. Det kan betragtes en forskel i komfort, der giver sig udtryk i forskellig anlægsøkonomi. Desuden antages ventilationsvarmepumpen kun benyttet i den enkelte boligenhed, dvs. et anlæg pr. parcelhus eller pr. lejlighed, mens de andre forsyningsanlæg kan skaleres i størrelse til at dække flere boligenheder, f.eks. et anlæg pr. rækkehusblok eller pr. etageboligblok. 3.5 Kollektiv varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning kan specificeres som central fjernvarme hhv. kollektiv lokalvarme. Det er muligt at kombinere disse to løsninger, selvom det nok sjældent vil være relevant. Der er ikke noget skarpt skel mellem kollektiv lokalvarme og fjernvarme, men fjernvarme dækker her, at nybyggeriet kobles til et eksisterende fjernvarmesystem med et transmissionsledning. Bemærk at man under alle omstændigheder skal være varsom med at kombinere lokal kollektiv varmeproduktion med en transmissionsledning til et eksisterende fjernvarmenet. Når et lokalt anlæg skal dimensioneres, kan det nemlig anbefales at dimensionere dem efter hele fjernvarmesystemet og ikke bare for nybyggeriet, sådan som Modellen gør. En fælles anlægsoptimering med det øvrige fjernvarmesystem kan ikke foretages i Modellen, fordi varmebehov og produktionsforhold i det øvrige fjernvarmesystem ikke kendes. 3.5.1 Anlægsprisniveau for fjernvarme Der er betydelig forskel på prisen på lægning af fjernvarmeledninger for forskellige egne af landet. Som hovedregel falder prisen, jo længere man kommer vest på i Danmark og fra storbyområde til mindre byer. Desuden kan lokale forhold som terræn- og jordbundsforhold spille ind. Det lokale anlægsprisniveau angives af brugeren som høj, middel eller lav. 3.5.2 Fjernvarmeprisniveau Fjernvarmeprisen fra et eksisterende fjernvarmesystem kan være meget forskellig og kan derfor spille en væsentlig rolle. Nniveau 2 svarer til et typisk middel prisniveau for store kollektive anlæg. Ved valg af et andet niveau end 2 skaleres prisen op eller ned med 1 som billigst og 4 som dyrest: Følgende prisniveauer er anvendt: 1 Billigste fjernvarmesystemer. 2 Typisk niveau for store kollektive systemer. 3 Moderat dyre fjernvarmesystemer. 4 Markant dyre fjernvarmesystemer.

3.5.3 Afstand til eksisterende fjernvarmenet Ved kobling til eksisterende fjernvarmesystem skal der etableres en transmissionsledning. Afstanden angives i meter. 3.5.4 CO 2 emissionsfaktor (1-4) Ved CO2 menes her CO2-ækvivalenter, dvs. CO2 med vægtet drivhusgasbidrag fra CH4 og N2O. I Modellen er valgt at se bort fra CO2-kvotesystemet. Som grundlag benyttes Energistyrelsens vejledning, hvor bl.a. emissionerne knyttet til el er baseret på den forventede gennemsnitlige danske elproduktion. Følgende valgmuligheder er anvendt: CO2-emissioner fra fjernvarme Systemtype Niveau CO2ækv. kg/mwh Note 2013 2020 Gas KV/kedel 1 250 150 Omstilling til mere sol og biomasse Store systemer 2 100 40 Omstilling til mere sol og biomasse Bio varme 3 25 5 Mindre optimeringer Bio KV 4-50 -50 Uændret Det bemærkes, at der med den valgte beregningsmetode for CO 2 er betydelig variation i CO2- udledningerne i afhængighed af opvarmningsform. Specielt CO2-udledningerne fra kraftvarme varierer stærkt afhængigt af brændsler og teknologi. De største emissioner fås fra mindre naturgaskraftvarmeanlæg, mens de laveste emissioner opnås ved modtrykskraftvarme baseret på biomasse. Ved biomassekraftvarme i modtryksdrift erstattes el produceret ved fossile brændsler med biomassebaseret el, hvilket ved Modellens metode netto resulterer i negative CO2- udledninger. 3.5.5 Kollektiv lokalvarme Som et alternativ til central fjernvarme giver modellen mulighed for at regne på tre forskellige former for kollektiv lokal varmeproduktion: Fælles varmepumpe Fælles træpillefyr Fælles solvarmeanlæg som supplement Det er muligt at kombinere de tre muligheder frit. I praksis vil det dog være vanskeligt at opnå 100 % forsyning baseret på solvarme alene. Et fælles solvarmeanlæg med et relativt lille varmelager, som er forudsat i modellen, kan i bedst fald dække op til 40-50 % af varmeforbruget. Distributionsnettet til kollektiv lokalvarme benævnes et fjernvarmenet. 3.5.6 Bygningsejers byggemodnings- og stikledningsbidrag Til selskabs- og brugerøkonomien er det muligt at vælge, om anlægsomkostninger skal: lægges ind under de almene udgifter for at anskaffe den nye bygning gennem byggemodnings- og stikledningsbidrag, eller indgå som en del fjernvarmeudgifterne, der betales gennem over den valgte tilbagebetalingstid for projektet. Denne mulighed er valgt for at give brugeren indblik i, hvordan anlægsomkostninger kan blive dækket af bygherre/ejendomsejer i forbindelse med anlæg af ejendom eller via fjernvarmeselskabet ved betaling gennem fjernvarmetariffen. Der indtastes en andel i intervallet 0-100 %. 100 % betyder, at 100 % af omkostninger til stik- og gadeledninger lægges ind under byggemodnings- og stikbidrag, og 0 % betyder, at alle fjernvarmenettets omkostninger indregnes i fjernvarmeprisen. 3.6 Resultatarket På næste side ses et billede af resultatarket.

3.6.1 Samfundsøkonomisk resultat Her vises den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til hhv. individuel forsyning og kollektiv varmeforsyning samt forskellen mellem de to. Værdierne angives i total såvel som for anlægsinvesteringer, drifts- og vedligehold og produktions- og miljøomkostninger. Desuden angives gennemsnitlige årlige emissioner for en 20-års periode. Emissionerne relateret til elektricitet følger Energistyrelsens beregningsforudsætninger. For fjernvarme anvendes faktorerne angivet ovenfor i afsnit 3.5.4. 3.6.2 Selskabsøkonomisk resultat Bemærk: Før aflæsning af det selskabsøkonomiske resultat skal knappen Opdater aktiveres! Det er muligt at vælge hvilken tilbagebetalingstid, der skal lægges til grund for den selskabsøkonomiske værdi. Den ønskede værdi indlæses i det hvide felt til venstre for opdater knappen.

Ved et klik på knappen gennemfører modellen en iteration, som resulterer i at den beregnede tilbagebetalingstid er lig den valgte. Hvis iterationen mod forventning ikke skulle ske i første forsøg klikkes igen, indtil de to værdier er ens. Det er desuden muligt at indtaste værdier for abonnement og arealafgift. Modellen beregner herefter den forbrugsafgift, der er nødvendig for at kunne opnå en tilbagebetaling af investeringen inden for den valgte tidshorisont (maks. 20 år). Modellen beregner desuden som standard den selskabsøkonomiske balancevarmepris over 20 år, svarende til en konstant forbrugsafgift i faste priser, der resulterer i en tilbagebetalingstid på 20 år, idet de andre tarifelementer (abonnement samt arealafgift) er sat til 0. Det er desuden muligt at se effekten af, at en del af anlægsomkostningerne evt. dækkes af bygherre eller ejendomsejer ved etablering og derfor ikke belaster fjernvarmeprojektets økonomi. Den samlede dækning af stikledninger og til byggemodning af gadenet er beregnet for at vise hvilke meromkostninger for byggeriet som helhed, det drejer sig om. 3.6.3 Brugerøkonomisk resultat Her vises de brugerøkonomiske resultater for 1. års varmepris og varmeudgift inkl. moms for en bygningsenhed (f.eks. lejlighed) opdelt efter bygningstopologi. Alle omkostninger er inkluderer, herunder 1. års kapitaludgifter til lån til at dække byggemodningsbidrag, stikledningsbidrag og anlæg af varmeanlæg i bygning. 3.6.4 Korrektion for solcelle-el Energirammen for LEK20 og 0-energi antages i Modellen sikret ved at installere lokale solceller, hvorved det samlede energibehov i energirammen kan reduceres af lokal el-produktion fra solcellerne. Idet klimaskærmen er forudsat ens for fjernvarme og individuelle løsninger, er omkostninger/gevinst ved solcelle-el som udgangspunkt neutral i forhold til valg af varmeforsyningsform. Men hvis brugeren vælger solvarme enten individuel eller lokal solvarme, er det dog i Modellen valgt at reducere behovet for solcelle-el ud fra omfanget af supplerende solvarme. De samfundsøkonomiske konsekvenser heraf er vist i en separat tabel med overskriften: Korrektion hvis solcelle-el benyttes til at overholde energirammen. Korrektionen er placeret i en selvstændig tabel nederest på resultatarket, da solcelle-el normalt ikke indgår i beregning af varmeforsyningens samfundsøkonomi. Men vurderes det for relevant, kan de viste omkostninger indregnes i den samlede samfundsøkonomiske vurdering af kollektiv varmeforsyning i forhold til individuel varmeforsyning. Det bemærkes, at hvis lokal solvarme benyttes sammen med fjernvarme fra en transmissionsledning, så gælder der ifølge Bygningsreglementet den særlige regel for fælles VE såsom solvarme, at det ikke kan medregnes i energirammen, da den nye bebyggelse anses for at ligge i et fjernvarmeområde. I det tilfælde reducerer Modellen derfor ikke behovet for solcelle-el. 3.7 Beregningsforudsætninger Beregningsforudsætningerne er dokumenteret i rapporten: Varmeforsyning af nye byområder i henhold til varmeforsyningsloven, Energistyrelsen 2014.