Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2010/11 Dagtilbud Fagligheden er blevet højnet, fedt at føle! Vi har fået sat ord på den tavse viden, vi har fået øje for, at vi er gode til noget, og vi har lært nyt og har fået fælles sprog i institutionen. Side 1 af 30 sider
Forord Fra 2011 blev det lovpligtigt for kommunerne at udarbejde faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet svarende til en kvalitetsrapport. Lemvig Kommune har udarbejdet kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet siden 2007 og denne kvalitetsrapport er den femte i rækken af kvalitetsrapporter. I kvalitetsrapporten fra 2009/10 lød en af anbefalingerne, at kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet, fra 2011 kun udarbejdes hvert andet år. Det betyder, at der næste år i stedet for en kvalitetsrapport udarbejdes en tilsynsrapport, der tager udgangspunkt i det enkelte dagtilbuds kvalitetsrapport fra i år. Lemvig Kommune deltog 2010 i et pilotprojekt der skulle udarbejde et redskab til at sikre en bedre overgang fra dagtilbud til skole. Redskabet hedder Farvel til dagtilbud og Goddag til skolen og er et af de syv redskaber til dokumentation af den faglige kvalitet i dagtilbud som bliver stillet til rådighed for kommunerne fra januar 2012. I Lemvig Kommune er der en høj grad af selvejende og private institutioner. Således er otte af kommunens i alt 16 institutioner enten private eller selvejende. Af samme årsag blev Lemvig udvalgt til at deltage i en undersøgelse bestilt af Socialministeriet, med henblik på at undersøge forholdene for de selvejende og private institutioner i Danmark. I sommeren 2011 har BDO Kommunernes Revision lavet en analyse af dagtilbudsområdet i Lemvig Kommune. Analysen af dagtilbudsområdet er et udtryk for et ønske om, at området bliver klar til de udfordringer fremtiden bringer. I mange dagtilbud er ressourcerne begrænsede, og medarbejdere og ledere gør alle en stor daglig indsats. Det handler om at bruge de ressourcer der er til rådighed bedst muligt og til gavn for så mange som muligt. Dokumentationen i kvalitetsrapporten er et udtryk for, hvad vi i Lemvig Kommune anser for tegn på kvalitet. Det betyder, at der i kvalitetsrapporten er en række indikatorer - eller tegn, der danner grundlag for en vurdering. Disse indikatorer er udarbejdet af en følgegruppe bestående af ledere af dagtilbud og fagsekretariatet. I forhold til nogle indikatorer, sker der en antalsmæssig opgørelse - for andre laver dagtilbuddene en selvevaluering i forhold til, hvor langt dagtilbuddet er med at implementere den pågældende indikator. I disse tilfælde anvendes en trappe med trin 0 til 5. Betydningen af trinnene kan variere lidt, men dækker som hovedregel over: Trin 5: Der evalueres, vurderes og følges op. Trin 4: Udviklingen på indikatoren dokumenteres. Trin 3: Der handles i forhold til indikatoren. Trin 2: Indikatoren er beskrevet, og relevante parter er involveret. Trin 1: Der er truffet overordnet beslutning om, at en indikator er et tegn på en ønsket udvikling. Trin 0: Der er ikke taget initiativer i forhold til den aktuelle indikator Side 2 af 30 sider
Kvalitetsrapporten er et nyttigt redskab, der kan skabe fælles fokus og dermed en målrettet dialog mellem interessenterne omkring dagtilbuddene. Desuden kan rapporten være med til at definere hvilke områder inden for dagtilbudsområdet, der bør kvalitetsudvikles i fællesskab. Den handleplan, der udarbejdes på baggrund af kvalitetsrapportens resultater, vurderinger og anbefalinger, skal indgå som en del af Dialog & Aftale. Både kvalitetsrapport og handleplan behandles i Kommunalbestyrelsen. Henrik Thygesen, fmd. for Familie- og Kulturudvalget, oktober 2011. Side 3 af 30 sider
Formål Kvalitetsrapportens formål er at skabe dialog om dagtilbuddene og tydeliggøre dagtilbuddenes arbejde med kvalitet i forhold til det overordnede mål inden for politikområdet: o o o o o i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud Kvalitetsrapporten for dagtilbud skal dels dokumentere en række kvantitative, direkte målbare indikatorer, dels give et billede af, hvordan kvaliteten er i det pædagogiske arbejde i Lemvig Kommunes dagtilbud og dels give et indtryk af, hvor langt det enkelte dagtilbud er i forhold til implementering af indsatsområder. Resultater og konklusioner er retningsanvisende for en handleplan, der skal udarbejdes efterfølgende. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har følgende delmål her hæftet op på forskellige målgrupper, nævnt i parentes: o o o o Kontrol og kvalitetssikring (tilsyn / fagsekretariatet, politikere og forældre) Kvalitetsudvikling (fagsekretariatet og dagtilbud) Overblik og indsigt (fagsekretariatet, politikere og dagtilbud) Information og åbenhed om kommunens tilbud ( fra kommunen til borgere ) Side 4 af 30 sider
Rapportens indhold Rapporten er udarbejdet efter samme disposition, som kvalitetsrapporterne for politikområderne Undervisning og Børn, sundhed og familie. Forord... 2 Formål... 4 Rapportens indhold... 5 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling... 7 1.0 Sammenfattende... 7 Vurdering... 7 Anbefalinger:... 7 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver... 8 2.0 Sammenfattende... 8 Vurdering... 9 Anbefaling... 10 3. Faglighed... 10 3.1 De pædagogiske læreplaner... 10 3.0 Sammenfattende vurdering... 10 3.2 Sproglig udvikling... 11 Vurdering... 12 Anbefalinger:... 13 4. Udviklings- og læremiljøer... 13 4.0 Sammenfattende... 13 Vurdering... 13 Anbefalinger:... 14 5. Overgange, herunder områdets aftaler... 14 5.0 Sammenfattende... 14 Vurdering... 15 Anbefalinger:... 15 6. Forældre... 15 6.0 Sammenfattende vurdering... 15 Vurdering... 16 Anbefalinger:... 16 7. Ledelse og organisation... 16 7.0 Sammenfattende... 16 7.1 Efter- og videreuddannelse... 16 Vurdering... 17 Anbefalinger:... 17 7.2. Efter- og videreuddannelse af lederne... 17 Anbefalinger:... 17 7.3 Arbejdspladsvurdering (APV)... 17 Anbefalinger:... 17 8. Ressourcer - herunder mål og rammer... 17 8.0 Sammenfattende... 19 Vurdering... 19 Bilag... 20 Bilag 1.1 og 1.2 Kvalitetssikring og udvikling... 20 Bilag 2.1 Fokusbørn... 21 Bilag 3.1 Faglighed... 22 Bilag 3.2 Sproglige kompetencer... 23 Bilag 4.1 Legepladssikkerhed... 24 Bilag 4.2 Frokostordning... 24 Bilag 5.1 Overgange... 25 Bilag 6.1 Forældresamarbejde... 26 Bilag 6. 2 BørneIntra... 27 Bilag 7.2 Ledelsens uddannelses- og erfaringsniveau... 29 Bilag 7.3 APV... 30 Side 5 af 30 sider
Bilag 8.1 Ressourcer (nøgletal)... 30 Side 6 af 30 sider
1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende I Lemvig Kommune besluttede fagrådet for dagtilbudsområdet i 2007, at anvende et fælles evalueringskoncept i dagtilbuddene. Evalueringskonceptet er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Konceptet hedder Tegn på læring. Indtil videre er konceptet blevet brugt centralt til at udarbejde de kommunale læreplaner for læreplansområdet krop og bevægelse og senest for læreplansområdet sociale kompetencer. I kvalitetsrapporten fra 2009/10 blev det anbefalet, at alle dagtilbud pr. 1. januar 2011 skulle have implementeret Tegn på læring. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere, hvor mange gange de har benyttet Tegn på læring. 3 af dagtilbuddene har benyttet Tegn på læring 5 gange, 3 af dagtilbuddene har benyttet Tegn på læring 2 gange og 6 af dagtilbuddene har brugt Tegn på læring 1 gang. De resterende 4 dagtilbud har ikke benyttet Tegn å læring i deres arbejde med læreplanerne. Der henvises til det enkelte dagtilbuds kvalitetsrapport med henblik på at finde konkrete eksempler på konceptets anvendelse. I kvalitetsrapporten fra 2007/08 vurderede følgegruppen, at det giver mening at vurdere kvalitet, hvis dagtilbuddet har formuleret et værdigrundlag, en vision og en mission. Der indgår i alt 16 dagtilbud i denne kvalitetsrapport. Af disse 16 har 2 institution skriftligt formuleret værdier. 5 dagtilbud har skriftligt formuleret vision og 6 dagtilbud har skriftligt formuleret mission for deres arbejde. Tallene fremgår af bilag 1.1 Vurdering Indholdet i dagtilbud og kvaliteten heraf er i stigende grad i fokus. Regeringen har haft et stort fokus på at understøtte kvalitetsudviklingen i dagtilbud og har bl.a. indført tre større kvalitetsunderstøttende tiltag. For det første de pædagogiske læreplaner, der bidrager til, at mål, metoder og aktiviteter i forhold til børns læring er i centrum i dagtilbuddet, for det andet børnemiljøvurderingen, der forpligter ledere og medarbejdere til at inddrage børnemiljøet i de pædagogiske overvejelser, og for det tredje sprogvurderinger der giver viden om børnenes sproglige udvikling. Med Lov nr. 630, Lov om dag- fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge(dagtilbudsloven) der trådte i kraft den 1. juli 2010, forenkles reglerne om pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. Sprogvurderingerne målrettes mod de børn, der formodes at have behov for hjælp i deres sproglige udvikling og der foreslås mere fleksible regler for gæstedagpleje. Det er fagsekretariatets vurdering, at dagtilbuddene arbejder bevidst med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Dette selvom der stadigvæk er institutioner, der ikke har formuleret værdigrundlag, vision og mission. Der er dog flere af institutionerne, der har brugt konceptet Tegn på læring mere en én gang og derigennem har haft mulighed for at skabe refleksion over de aktiviteter, der sættes i gang i dagtilbuddet, for at sikre den fortsatte kvalitet. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at Side 7 af 30 sider
o o kvalitetsrapportens indhold og opbygning revurderes og nytænkes så den lever op til kravene om afbureaukratisering, inden næste kvalitetsrapport. fagrådet for dagtilbud drøfter og beslutter om de syv redskaber til dokumentation af kvalitet i dagtilbud skal bringes i anvendelse i Lemvig Kommune. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver - 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børne- og ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende I foråret 2011 startede arbejdet i Rådet for inklusion. Rådet består af repræsentanter fra fagrådet for dagtilbud, fagrådet for skoler, fagrådet for BFC, klubber tillidsrepræsentanter og SFO er. Rådet har fået til opgave at stå for revideringen af Børnepolitikken og arbejdet forventes færdigt primo 2012. Indtil videre har Rådet formuleret formål, leverancer og succeskriterier for Rådets arbejde. Indtil den nye Børnepolitik foreligger arbejder dagtilbuddene fortsat ud fra Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i 2007. I Lemvig Kommune er der etableret en række tværteams, der har til formål at koordinere den forebyggende indsats i dagtilbud og skoler, at sikre kontinuitet i den forebyggende indsats i dagtilbud og skole, at sikre en decentral videndeling om en forebyggende indsats. Ligeledes er formålet med tværteam at sikre forskellige perspektiver og metoder i forhold til arbejdet med det enkelte barn. Institutionerne kan indbringe en sag for tværteamet. Sagen kan være anonym eller være en cpr. sag. Problemstillingerne vedrørende det pågældende barn drøftes med udgangspunkt i de af institutionen beskrevne problemstillinger. Pædagogen der er ejer af sagen får på tværteam-mødet rådgivning og vejledning i, hvordan man på institutionen kan håndtere en given problemstilling. I dagtilbudsanalysen ytrer, flere institutionsledere, at de ikke bruger tværteamene og det er BDO s opfattelse, at de i flere distrikter ikke er implementeret hensigtsmæssigt. Der er i alt 996 børn i alderen 0-6 år i de forskellige dagtilbud i Lemvig Kommune. Antallet af fokusbørn pr. 1. september 2011 udgør 128 børn. Det svarer til 12 % af børnene i dagtilbuddene i Lemvig Kommune I 2010 var det 11,4 % af børnene der var fokusbørn og i 2009 var det 10,6 % af børnene der var fokusbørn. Der er altså sket en stigning i antallet af fokusbørn. Fokusbørnene pr. 1. september 2011 har forskelligt dominerende fokus. Det dominerende fokus kan enten være er tudviklingsmæssigt fokus, et adfærdsmæssigt fokus eller et netværksmæssigt fokus. Når der spørges til, hvilket dominerende fokus, der er tale om hos det enkelte barn er svaret: For 61 børn er der tale om et udviklingsmæssigt fokus, for 23 børn er der tale om et adfærdsmæssigt fokus og for 44 børn er der tale om et netværksmæssigt fokus. Der er siden 2010 sket et fald i børn med udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt fokus. Til gengæld er der sket en kraftig stigning i antallet af børn med et netværksmæssigt fokus fra 27 børn i 2010 til 44 børn i 2011. Side 8 af 30 sider
Det er fagsekretariatets vurdering at en stigning i antallet af børn med et netværksmæssigt fokus på 63 % kalder på en særlig opmærksomhed i form af familiebehandling og evidensbaserede metoder. I forhold til om indsatsen er kortvarig 1 eller langvarig er der for 50 børn tale om et kortvarigt fokus og for 78 børn om et langvarigt fokus. Det bør bemærkes, at opgørelsen baserer sig på, at der vælges ét dominerende fokus også selv om der for nogle børn kan være to eller flere. Det er aftalt, at der til et fokusbarn er udarbejdet en handleplan i institutionen, indholdet af handleplanen fremgår af svarerne her: For 128 børn beskriver handleplanen, hvad institutionen gør. For 54 børn beskriver handleplanen, hvad det øvrige netværk gør. For 46 børn beskriver handleplanen, hvad det faglige netværk gør. For 78 børn beskriver handleplanen, hvordan forældrene inddrages. For 16 børn beskriver handleplanen, at der hentes faglig sparring fra Børneteam. Vurdering Det er fagsekretariatets vurdering, at dagtilbuddene i Lemvig Kommune er meget langt i processen i forhold til at inkluderer børn med særlige behov i de almindelige dagtilbud. Der er endnu en gang sket en stigning i antallet af fokusbørn selvom det samlede børnetal fortsat falder. PPR har i vid udstrækning tidligere haft en funktion, hvor man har udarbejdet Pædagogisk Psykologisk Vurdering(PPV) på forespørgsel fra institutionerne, mens man i mindre grad har haft fokus på en mere konsultativ rolle ude på institutionerne. Inden for det seneste år er der dog sket en fokusændring ved PPR, der i dag opleves væsentligt mere konsultativ end tidligere. Således har dagtilbuddene i dagtilbudsanalysen udtrykt, at PPR er relativt lette at få i tale og gerne deltager i observationer, og i konsultativ bistand om det enkelte barn på institutionen. Institutionerne finder denne udvikling meget positiv, da den konsultative bistand giver institutionerne mulighed for konkrete redskaber/metoder i forhold til arbejdet med det enkelte barn. Institutionerne oplever stadigvæk, at PPR s udredningsarbejde tager meget lang tid, og der er en oplevelse af at kommunikationen/tilbagemeldinger til institutionerne opleves som mangelfulde. Således oplever institutionerne en manglende tilbagemelding på sagens status. Institutionerne ønsker tilbagemelding i forhold til snakken med forældre til barnet, hvor institutioner oplever, at forældrene udspørger institutionen om status samt i forhold til personalet i institutionen der også efterspørger status. I forhold til forretningsgange for indstillingsarbejdet er der kommet nye arbejdsgange indenfor det seneste år. Et par institutioner oplever ikke disse forretningsgange som fuldt implementeret og der hersker i enkelte tilfælde forvirring om den faglige rækkefælge som indstillingsarbejdet skal foregå i. Institutioner har anført, at dette har betydet forlængelse af processen for barnet, hvilket ikke har været vurderet som hensigtsmæssigt. Systemet opleves i nogle tilfælde som rigidt, hvilket BDO i dagtilbudsanalysen vurderer i høj grad skyldes manglende klarhed over retningslinjerne for arbejdet med bekymringsbørn i den almene pædagogik og i forhold til specialpædagogikken. 1 Kortvarigt er, når indsatsen forventes at være afsluttet inden overgang til skole og fritid. Side 9 af 30 sider
I Dagtilbudsanalysen vurderer BDO Kommunernes Revision at årsagerne til manglende brug af tværteam, i vid udstrækning skyldes, at institutionerne oplever, at de selv har mange af de nødvendige kompetencer i forhold til specialpædagogikken, og derfor ikke har behov for tværteamet. Ligeledes er der en generel holdning blandt dagtilbuddene om, at de selv besidder kompetencer i forhold til fokusbørn. I flere af dagtilbuddene er der en opfattelse, af at institutionerne ikke må tage sager op, hvor der er sket en indstilling til PPR. Flere institutioner vurderer dette som værende utilfredsstillende, da det typisk er i disse sager, at institutionen har behov for andre perspektiver. Andre institutioner vælger at tage sager med på tværteam, også sager hvor der pågår et indstillingsarbejde, og har haft udbytte heraf. Familie- og Kulturudvalget har taget stilling til BDO s dagtilbudsanalyse i efteråret 2011 og har besluttet en tids- og handleplan for anbefalingerne i rapporten. Anbefaling Fagsekretariatet anbefaler, at o udviklingen i antallet af fokusbørn med et netværksmæssigt fokus følges i forhold til de oplysninger, der genreres i bilag 2.2. o tids- og handleplanen for anbefalingerne i BDO dagtilbudsanalysen følges. 3. Faglighed - 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning. - 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.1 De pædagogiske læreplaner I 2004 blev det vedtaget ved lov, at der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan i det enkelte dagtilbud. I 2010 blev lovgivningen ændret med henblik på en forenkling af reglerne om de pædagogiske læreplaner. I Lemvig Kommune anvendes programteorien Tegn på læring som fælles model til udarbejdelse af læreplanerne i dagtilbuddene. Tegn på læring anvendes også til at udarbejde de fælles læreplaner for de kommunale indsatsområder. 3.0 Sammenfattende vurdering Dagtilbuddene har arbejdet med de forskellige læreplansområder som kommunale indsatsområder siden 2005 ud fra følgende tidsplan: År Læreplansområde 2005-2007 Natur og naturfænomener 2008-2009 Sproglig udvikling 2010-2011 Krop og bevægelse 2011-2012 Sociale Kompetencer 2012-2013 Alsidig personlig udvikling 2013-2014 Kulturelle udtryksformer Læreplansområdet Krop og bevægelse blev afsluttet i august 2011. I foråret 2011 var alle ansatte i Lemvig Kommunes dagtilbud inviteret til en fælles pædagogisk dag med oplæg af Lene Frigast fra Syns- og motorikklinikken i Holstebro. Efter frokost stod instruktører fra DGI Vestjylland for den praktiske del. Læreplansområdet i 2011-2012 er Sociale Kompetencer. Side 10 af 30 sider
Dagtilbuddene har vurderet implementeringen på en skala fra 1 til 5, skalaen er beskrevet i forordet. 1. Alsidig personlig udvikling 5 15 2 5 MÅL 7 4 0 3 1 2 Trin 1 3. Sproglig udvikling 12 15 0 5 MÅL 2 4 1 3 0 2 Trin 1 5. Naturen og naturfænomener 10 15 2 5 MÅL 3 4 0 3 0 2 Trin 1 2. Sociale kompetencer 7 15 3 5 MÅL 4 4 1 3 0 2 Trin 1 4. Krop og bevægelse 13 15 1 5 MÅL 0 4 1 3 0 2 Trin 1 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 4 15 4 5 MÅL 5 4 1 3 1 2 Trin 1 Tallet over MÅL er et udtryk for, hvor mange dagtilbud, der i alt er i gang med læreplansområdet på ét af de 5 trin. Indenfor alle læreplansområderne er der sket en stigning i antallet af dagtilbud, der har fuldt implementeret det enkelte læreplansområde. Således har størstedelen af dagtilbuddene implementeret områderne Sproglig udvikling, naturen og naturfænomener og krop og bevægelse. I forbindelse med læreplansområdet Sociale Kompetencer er det blevet besluttet er der denne gang ikke afholdes et fælles pædagogisk arrangement. I stedet er der planlagt en kampagne lavet af børnene for børnene, med fokus på en En god dag. 3.2 Sproglig udvikling Det blev besluttet i kvalitetsrapporten fra 2007/2008, at opgørelsen over den procentvise andel af forældre der dels modtager tilbud om sprogvurdering og dels andelen af tosprogede, der bliver sprogscreenede, med tages i kvalitetsrapporten fremover. I forbindelse med afbureaukratiseringsprogrammet blev dagtilbudsloven ændret fra den 1. juli 2010 således at lovgivningen vedrørende sprogvurderinger og sprogscreeninger, der førhen delt op i henholdsvis Folkeskolelovens 4a og Dagtilbudslovens 11, er blevet samlet i Dagtilbudslovens 11. Dagtilbudslovens 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Side 11 af 30 sider
Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældrene i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 4. Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 samt sprogstimulering efter stk. 3. Stk. 5. Sprogvurdering efter stik. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 6. kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. Med lovændringen har Kommunalbestyrelsen således alene pligt til at gennemføre en sprogvurdering af børn omkring 3 år, der går i dagtilbud, hvis der på baggrund af sproglige adfærdsmæssige eller andre forhold hos børnene, er en formodning om, at børnene kan have behov for støtte i deres sproglige udvikling. Området omfatter i Lemvig Kommune en sprogvurdering af alle treårige. Dette tilbud gives i de enkelte dagtilbud. Dagplejebørn og vuggestuebørn sprogvurderes i det dagtilbud, de starter i som ca. treårige. Desuden omfatter området en sprogscreening af treårige børn med en tosproget baggrund. Denne screening foretages af specialuddannet fagpersoner fra den Internationale Førskole på Christinelystskolen og i henhold til dagtilbudslovens 11. Af bilag 3.2 fremgår, at 84% af alle forældre til treårige børn i dagtilbud har taget imod tilbuddet om en sprogvurdering i deres dagtilbud. I alt 149 84%børn er blevet sprogvurderet og 119 børn har ikke behov for opfølgning. 11 børn har brug for en intern opfølgning i eget dagtilbud og 10 børn har brug for særlig specialpædagogisk indsats fra PPR. Tallene i parentes herunder, er fra 2010 Antallet af to-sprogede, der er blevet sprogscreenet er på 25 (2). Der er i alt 34(27) børn med et andet statsborgerskab end dansk eller oprindelsesland end Danmark i alderen 3-5 år i Lemvig Kommune pr. 5. september 2011. Antallet af 0-2 årige to-sprogede børn er på 36(38). Vurdering De læreplansområder der har været kommunale indsatsområder er fuldt implementeret i næsten alle dagtilbud, således er det de færreste af dagtilbuddene, der ikke er nået op på femte trin på trappen indenfor læreplansområderne Naturen og naturfænomener, Sproglig udvikling og Krop og bevægelse. Der er sket et fald i antallet af forældre, der har takket ja til tilbuddet om en sprogvurdering. Side 12 af 30 sider
Fagsekretariatet vurderer, at sprogvurderingen er en vigtig del af en tidlig opsporing og indsats og ordningen bør derfor fortsætte som et tilbud til alle forældre uanset ændringen i Dagtilbudsloven. I sidste års kvalitetsrapport var der flere af dagtilbuddene, der meldte om flere tosprogede børn med behov for sprogstimulering. Det sammenholdt med den nye strukturering af indsatsen, hvor opgaven med sprogscreening er flyttet fra Lilleskolen i Ramme til Den Internationale Førskole på Christinelystskolen, kan forklare den kraftige stigning i antallet af to-sprogede børn der er blevet sprogscreenet. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o der i henhold til Dagtilbudslovens 11 stk. 7, udarbejdes en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. o de pædagoger i Lemvig kommunes dagtilbud, der arbejder med sprogvurdering og sprogstimulering deltager i Servicestyrelsens Sprogpakke. o udviklingen i antallet af to-sprogede børn med behov for sprogstimulering fortsat følges i forhold til de oplysninger der genereres i bilag 3.2. 4. Udviklings- og læremiljøer -Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen(bmv en) ud fra følgende elementer: se http://www.dcum.dk -Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? 4.0 Sammenfattende Fra den 1. juli 2010 bortfaldt kravet om en selvstændig skriftlig børnemiljøvurdering. I stedet skal børnemiljøet aktivt integreres i de pædagogiske læreplaner. Børnemiljøet skal omfatte fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der skal vurderes i et børneperspektiv. Derfor handler dette afsnit ikke som i foregående år om Børnemiljøvurderingen, men tager udgangspunkt i dagtilbuddenes legepladsvurdering og den kommunale frokostordning. Vurdering Lemvig Kommune har siden 1. januar 2010 tilbudt alle børn i dagtilbud i Lemvig Kommune et kommunalt frokostmåltid. I november 2010 besluttede forældrebestyrelserne i samtlige kommunale og selvejende dagtilbud og forældrene i to af de tre private institutioner at fortsætte med den kommunale frokostordning. Forældrene skal tage stilling til frokostordningen igen i efteråret 2012. Ved en undersøgelse blandt forældrene foretaget i marts 2010, svarer 91% af forældrene at madordningen er en god idé, og det generelle billede gennem hele undersøgelsen er at forældrene er tilfredse med madordningen og indholdet af den. 2 Dagtilbuddene har forskellige frokostordninger vekslende fra fuld produktion i eget køkken til ekstern Leverandør. Således har 9 dagtilbud fuld produktion i eget køkken og 5 dagtilbud får leveret maden fra en ekstern leverandør. 2 Undersøgelsen er foretaget af Familie- og Kultursekretariatets elev Nelly Arnbak. Side 13 af 30 sider
I institutionernes egen kvalitetsrapporter beskrives hvordan der arbejdes med frokostordningen som en pædagogisk aktivitet i det enkelte dagtilbud. Legepladserne i dagtilbuddene skal kontrolleres med jævne mellemrum for at sikre at de lever op til bestemmelserne om sikkerhed på legepladser. For 8 af dagtilbuddene gælder det, at det er mere end tre år siden, at legepladsen sidst har gennemgået en legepladsvurdering. Fem af dagtilbuddene har fået foretaget en legepladsvurdering i 2011. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o alle dagtilbud får gennemført en legepladsvurdering inden næste kvalitetsrapport i 2012. o der gennemføres en forældreundersøgelse af frokostordningen i marts 2012. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen / vuggestuen og børnehaven / usfo, mellem børnehaven / usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende Lemvig Kommune arbejder med at sikre, at alle børn og forældre oplever en tryg overgang fra hjemmet til Sundhedsplejen, videre til dagplejen eller vuggestuen, over børnehaven til skole, SFO og klub. Børn fødes med et væld af ressourcer og med en medfødt nysgerrighed og lyst til at møde nye udfordringer. Udfordringerne begynder fra første dag og er overalt i børnenes miljø i familien, blandt venner og sammen med voksne og børn i dagtilbud og skole. Hver eneste overgang er symbolet på et nyt kapital i barnets liv, fordi barnet indtræder i et nyt miljø og et nyt fællesskab med andre krav og forventninger. Overgangen fra en institution til en anden har stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig. En god start i en institution eller skole sammen med en tryg og udbytterig hverdag, er med til at give børnene de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Det pædagogiske personale i dagtilbud og skole spiller en vigtig rolle i at skabe en tryg atmosfære for både børn og forældre i overgangene. Det er derfor vigtigt, at der eksisterer en rød tråd i kommunikationen om barnets overgange fra én institution til en anden. Lemvig Kommune har som en del af økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen, deltaget i projekt faglige kvalitetsoplysninger i 2010. Projektet var et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt kan anvende til at måle og dokumentere den faglige kvalitet. Lemvig Kommune deltog i udarbejdelsen af redskabet Farvel til dagtilbud og goddag til skolen som belyser børns robusthed og forandringsparathed i forhold til overgangen fra dagtilbud til folkeskole. Robusthed handler om barnets selvværd, om dets energi og lyst til at deltage, og om de sociale og kognitive kompetencer. Forandringsparatheden handler om barnets nysgerrighed, dets kommunikative, forhandlingsmæssige og følelsesmæssige kompetencer. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5, hvor de er i implementeringsprocessen. Side 14 af 30 sider
Overgange - Hjem - Dagtilbud Overgange - Dagtilbud - Skole Trin 0 10 15 1 5 MÅL 1 4 0 3 2 2 1 1 Overgange - Evt. overgange internt i institutionen Trin 0 7 14 0 5 MÅL 0 4 1 3 1 2 5 1 Trin 0 10 14 1 5 MÅL 0 4 1 3 1 2 1 1 Overgange - Vi anvender "Barnets Bog" - eller en lignende portfoliomodel 6 15 0 5 MÅL 4 4 0 3 1 2 4 1 Trin 0 Dagtilbuddene er nået langt i arbejdet med at sikre trygge overgange for både børn og forældre. Det er som i de foregående år stadigvæk overgangen fra dagtilbud til skole der er bedst implementeret. Det er kun godt en tredjedel af dagtilbuddene, der anvender barnets bog eller en lignende portfoliomodel. Vurdering Siden sidste kvalitetsrapport er der blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sundhedsplejen, dagplejen, pædagoger i både dagtilbud, SFO og klubtilbud, børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen. Arbejdsgruppen er gået i gang med at udarbejde et fælles kommunalt dokument så alle forældre og børn i Lemvig Kommune som minimum kan forvente den samme tryghed i overgangen, uanset hvilket dagtilbud eller skole de går i. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o overgangsprojektet færdiggøres og implementeres i løbet af 2012. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering Forældresamarbejdet i dagtilbuddene i Lemvig Kommune har i vid udstrækning fortsat samme omfang. Alle dagtilbuddene tilbyder 3-måneders samtaler og herefter samtaler efter behov. Stort set alle dagtilbuddene har to eller flere årlige forældrearrangementer. I hverdagen benytter alle dagtilbuddene sig af nyhedsbreve, infoskærme og opslagstavler til at formidle hverdagen i ord og billeder. Forældreinddragelse i f.eks. evalueringer, sker via bestyrelsen, breve og på dialogmøder i samtlige dagtilbud. Side 15 af 30 sider
Vurdering Forældresamarbejdet har gennem de seneste år fundet et leje som dagtilbuddene og forældrene er tilfredse med i en kombination af både forældremøder, forældresamtaler, sociale og kulturelle arrangementer. I 2009 fik alle dagtilbuddene etableret hjemmesider i forbindelse med implementeringen af BørneIntra. De private institutioner benytter deres egen hjemmeside, og det samme gør Børnegården Lemtorp, som er en selvejende institution. 14 dagtilbud har en hjemmeside og bruger den aktivt. Kun 8 dagtilbud er begyndt at benytte ForældreIntra til at kommunikere med forældrene. 4 dagtilbud har implementeret PersonaleIntra. I kvalitetsrapporten fra 2009/10, lød anbefalingen, at forældredelen i BørneIntra skal være implementeret inden udgangen af 2011. Det betyder, at dagtilbuddene ikke nødvendigvis skal benytte den lukkede del, ForældreIntra, men at de skal begynde at dele information med forældre via BørneIntra. Det er fagsekretariatets vurdering at flere og flere institutioner og forældre bruger BørneIntra aktivt i den daglige kommunikation og videndeling. Dagtilbuddene giver udtryk for at de ønsker klarhed om, hvilken del af kommunikationen med forældrene der bør foregå via ForældreIntra og hvilken del, der kan foregå som en del af den øvrige kommunikation med offentligheden. Forældretilfredshedsundersøgelser er yderligere et element i et velfunderet forældresamarbejde. Ingen af dagtilbuddene har gennemført forældretilfredshedsundersøgelser det seneste år, hvorfor fagsekretariatet vurderer, at der i 2012 bør undersøges, hvilke muligheder der er for gennemførelsen af en fælles undersøgelse af blandt andet forældrenes tilfredshed. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o der udarbejdes kommunikationsstrategier for de forskellige dele af BørneIntra; Hjemmeside, PersonaleIntra og ForældreIntra. o der udarbejdes et internt kursuskatalog med kurser i de forskellige elementer i BørneIntra. o der fortsat fokuseres på involvering af forældregrupper i evalueringer af det pædagogiske tilbud i dagtilbuddene. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV) 7.0 Sammenfattende Ledelsens organisering fremgår af det enkelte dagtilbuds kvalitetsrapport. 7.1 Efter- og videreuddannelse Dagtilbuddene i Lemvig Kommune har de seneste år gennemgået en massiv efter- og videreuddannelse. Det er sket dels gennem såkaldte rotationsprojekter, hvor ledige pædagoger har været vikarer, medens det faste personale har været på uddannelse, og dels gennem projektet Helt ude i Skoven. Side 16 af 30 sider
Vurdering Lemvig Kommune prioriterer uddannelse højt og tanken i både projektet Helt ude i skoven og de rotationsforløb pædagogerne har haft mulighed for at deltage i, er at der i alle dagtilbud er pædagoger, der har en almindelig pædagoguddannelse suppleret med en diplomuddannelse eller et ugekursus. Den massive efter- og videreuddannelsesindsats har givet og giver fortsat dagtilbuddene i Lemvig Kommune et meget stort løft. Med det høje efter- og videreuddannelsesniveaufølger et mere kvalificeret pædagogisk arbejde i dagtilbuddene. Udfordringerne fremover bliver at sikre, at der trods udskiftninger i personalet, fortsat er en viden indenfor alle relevante områder i dagtilbuddene. Antallet af pædagoger med diplomkurser og ugekurser kan ses i bilag 7.1. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o efter- og videreuddannelse af pædagoger fortsat prioriteres højt o der sættes øget fokus på behovet for efter- og videreuddannelse af pædagogmedhjælpere 7.2. Efter- og videreuddannelse af lederne Direktionen i Lemvig Kommune har besluttet, at alle ledere i kommunen efter 2015 skal have en diplom i ledelse. I Løbet af 2010/2011 har fagrådet hørt oplæg fra kollegaer i kommunen der er begyndt på eller har færdiggjort diplomuddannelsen i offentlig ledelse. I dagtilbuddene i Lemvig Kommune er der en leder, der er gået i gang med en diplomuddannelse. Derudover er der 2 ledere, der er startet på diplomuddannelsen i september 2011. 11 af dagtilbudslederne i Lemvig Kommune har mere end 10 års ledelseserfaring og 1 leder har mellem 5-10 års ledelseserfaring og 4 ledere har 0-5 års ledelseserfaring. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o flere dagtilbudsledere påbegynder diplomuddannelsen i offentlig ledelse i 2012. 7.3 Arbejdspladsvurdering (APV) Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 15 fastslår, at alle dagtilbud skal udarbejde en arbejdspladsvurdering - senest hvert tredje år. Datoerne for den senest udarbejdede APV fremgår af bilag 7.2. Anbefalinger: Fagsekretariatet anbefaler, at o datoerne for seneste APV tages til efterretning. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? Side 17 af 30 sider
De overordnede principper for normering er vedtaget (besluttet) 1. august 2008: Bruttonormering Børnegruppe Timer per barn Børnehavebørn 5,40 Vuggestuebørn (dobbelte af børnehavebørn) 10,80 Skolebørn (halvdelen af børnehavebørn) 2,70 Seniorpladser (halvdelen af skolebørn) 1,35 Morgenplads i sfo (20% af 0,54 Forlænget skoledag til kl. 14.00 2,01 Personalenormering 60% pædagoger og 40% medhjælpere inkl. lederen. Åbningstid Almindelig åbningstid er 52,5 timer pr. uge. Ved udvidet åbningstid tildeles 1 time for hver åbningstid udover 52,5 time pr. uge Modulordning for vuggestuebørn og børnehavebørn 25 timers modul - 60% af fuldtidsplads 35 timers modul - 80% af fuldtidsplads Der tildeles institutionen 5 timer om ugen til administration. Særlige ordninger Institution 9 handicappladser i Lærkereden Ændret til 8 pladser fra 1/8 2009 Ændret til 4 pladser fra 1/8 2010 Timer om ugen 18,5 timer pr. barn Minimumsnormering Minimumsnormeringen tager afsæt i et antal personaletimer på 166,50 om ugen svarende til 4½ fuldtidsstilling dækkende indtil 31 børn. Herefter forhøjes normeringen med 5,37 timer pr. barn op til 40 børn, uanset hvorledes forældrene har valgt modul. Hvis der er indskrevet færre end 31 børn i institutionen er den altid sikret en normering på 4½ fuldtidsstilling. Vuggestuebørn vil ved beregning af minimumsnormering tælle for 2 børn. I usfo anvendes minimumsnormeringen ligeledes, men ved opgørelsen af antallet af børn tæller skolebørn 50%, børn på seniorplads 25% og morgenbørn 10%. I september måned 2011 blev anvendt 2,68 stilling svarende til 99 ugentlige timer til opfyldelse af minimumsnormeringen, fordelt med 59 timer i Nørlem Børnehave, 21 timer i Fristedet i Møborg, 15 timer i Tangsø Børnehus og 4 timer i Lomborg Børnehave. Budget 2010 Nøgletal Uddannelse Dagplejen Daginstitutioner 2.065 kr. pr. stilling 2.550 kr. pr. stilling Side 18 af 30 sider
Budget 2010 Nøgletal Materialer og aktivitetsudgifter Dagplejen Vuggestuen Børnehaver Lærkereden 8 specialpladser 1.000 kr. pr. barn 2.900 kr. pr. barn 2.400 kr. pr. barn 3.500 kr. pr. barn 8.0 Sammenfattende Antal indskrevne børn pr. 1. september 2011. Der er indskrevet i alt 996 børn, fordelt med 237 børn i dagplejen, 121 børn i private institutioner og 638 børn i daginstitutioner. Den 1. september 2010 var der indskrevet i alt 1018 børn, fordelt med 249 børn i dagplejen, 104 børn i private institutioner, 665 børn i daginstitutioner. Der har således igen været et fald i antallet af børn der bliver passet i Lemvig Kommune. Faldet har denne gang været på 22 børn. I dagplejen er der sket et fald på 12 børn, imens de private institutioner som de eneste har oplevet en stigning på 17 børn. I de kommunale dagtilbud har der været et fald på 27 børn. Vurdering Udviklingen i børnetallet er nøje beskrevet i rapporten om bæredygtige institutioner, dateret august 2008. Derudover har BDO i dagtilbudsanalysen analyseret udviklingen i børnetallet. På baggrund af anbefalingerne i dagtilbudsanalysen vil der i 4. kvartal 2011 blive set nærmere på strukturen på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af fagsekretariatet og behandlet af fagrådet for dagtilbud den 11. oktober 2011. Side 19 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag Bilag 1.1 og 1.2 Kvalitetssikring og udvikling Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Bilag 1.1: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Institutionen har skr. formulerede værdier (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har en skr. formuleret en vision (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har en skr. formuleret en mission (1= Ja og 0 = Nej) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 1 0 1 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 0 1 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 Bilag 1.2: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Angiv hvor mange gange Programteorien / Tegn på læring er anvendt 2 1 1 5 0 0 1 1 2 0 0 5 2 1 5 1 Side 20 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Sammentælling Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 2.1 Fokusbørn Fokusbørn Fokusbørn Brug tal 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Antallet af fokusbørn 12 måneder tilbage fra den 1.9. 43 5 7 1 0 8 17 15 11 3 0 3 1 12 8 29 163 Antal børn, der kan beskrives som fokusbørn mellem den 1/9 2010 og den 1/9 2011(RESTEN herunder 28 5 3 2 11 12 12 9 4 3 1 6 10 22 128 udfyldes på baggrund af oplysninger her!) Hvilket dominerende fokus? - Udviklingsmæssigt fokus 16 3 2 1 2 7 3 5 4 1 3 8 6 61 Adfærdsmæssigt fokus 4 2 1 1 2 3 0 2 2 1 0 2 3 23 Netværksmæssigt fokus 8 7 2 9 2 3 0 13 44 128 Tidsperspektiv: (Kortvarigt er når indsatsen forventes at være afsluttet inden næste - overgang) Kortvarigt fokus 8 2 3 1 2 5 1 3 3 2 1 5 14 50 Langvarigt fokus 20 3 1 9 7 11 6 1 1 6 5 8 78 Handleplanen, udarbejdet i institutionen, indeholder: - Beskriver, hvad institutionen gør 28 5 7 2 11 12 12 9 4 1 6 9 22 128 Beskriver, hvad det øvrige netværk gør(børne- og 5 1 1 12 7 2 1 3 0 22 54 Familiecentret) Beskriver, hvad det faglige netværk gør (Helt ude i 3 2 0 0 9 4 6 0 22 46 skoven) Beskriver, hvordan forældrene inddrages 5 7 2 11 12 12 9 4 3 1 6 6 78 Faglig sparring fra TværTeamet 2 0 5 1 0 0 1 3 4 16 Side 21 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 3.1 Faglighed Læreplaner LoD 8-10 Pædagogiske læreplaner Brug skalaen 1-5 1. Alsidig personlig udvikling 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 3 3 5 3 3 5 3 4 5 5 0 5 4 1 3 3 2. Sociale kompetencer 3 3 5 5 3 5 5 4 5 5 0 5 4 2 4 3 3. Sproglig udvikling 5 5 5 5 3 5 3 5 5 5 0 5 5 2 5 5 4. Krop og bevægelse 5 5 5 5 4 5 5 5 5 5 0 5 5 2 5 5 5. Naturen og naturfænomener 5 5 5 5 4 5 4 3 5 5 0 5 5 5 3 3 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 3 3 4 4 2 5 3 4 5 5 0 5 4 1 3 3 4. Krop og bevægelse: Særlige projekter i 2010/11 5 5 5 5 3 5 5 5 5 5 0 5 5 3 5 5 Side 22 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren I alt Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 3.2 Sproglige kompetencer Sprogvurdering i henhold til LoD 4,2 Sprogvurdering af 3-årige i perioden 1. september 2010 til 1. september 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Antal børn, der har fået tilbud om sprogvurdering 4 20 13 30 8 20 9 12 0 11 22 15 13 8 177 Antal børn, der har taget imod tilbud om 4 20 9 21 8 20 8 12 0 8 12 14 13 8 149 sprogvurdering Antal børn, der har afslået 0 0 4 9 0 0 1 0 0 3 10 1 0 0 28 Antal børn, der er sprogvurderet 4 20 9 21 8 20 8 12 0 8 12 14 13 8 149 Heraf, antal børn, der ikke har behov for opfølgning 4 16 8 20 0 18 6 10 0 8 8 11 10 6 119 Heraf, antal børn, der har behov for opfølgning (interne sprogunderstøttende aktiviteter) 0 4 0 1 0 0 2 1 0 0 2 0 1 2 11 Antal børn, der har behov for særlig talepædagogisk bistand (PPR) Antal børn, der er sprogscrenede (To-Sprogede) Dagtilbudslovens 11 0 0 1 0 0 2 1 1 0 0 0 3 2 0 10 0 12 0 2 4 1 0 0 0 1 0 3 2 4 25 Side 23 af 30 sider
Daplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren 28.06.2011 01.06.06 03 - opfølging 05 01-09-11 Ny legeplads 2008 1.8.11 30.08.11 fire år siden 01-08-07 31.08.2011 29-09-03 11-02-03 00-01-00 17-08-11 Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 4.1 Legepladssikkerhed Legepladsvurdering Skriv dato for seneste legepladsvurdering: f.eks. 09/01/2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Dato for seneste legepladsvurdering Bilag 4.2 Frokostordning Frokostordning Valg af frokostordning Sæt 1-taller Fuld produktion i eget køkken Ekstern leverandør "Smør selv" i eget køkken 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 1 1 1 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 Betaling for mad udover frokostordning kr. pr. barn 0 0 0 110 0 0 50 0 0 0 60 0 Side 24 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 5.1 Overgange Overgange Skriftlige aftaler om ovegange. Brug tallene på en skala fra 0-5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Hjem - Dagtilbud 5 5 5 5 1 5 5 5 5 5 5 0 3 1 4 2 Dagtilbud - Dagtilbud 0 0 5 3 1 0 5 5 0 0 5 0 0 0 0 1 Dagtilbud - Skole 0 5 5 5 5 5 5 5 5 5 2 5 1 4 2 Evt. overgange internt i institutionen 0 0 0 0 0 5 5 5 5 5 2 5 1 5 5 Vi anvender "Barnets Bog" - eller en lignende portfoliomodel 3 5 3 5 1 0 5 5 5 5 0 0 3 3 0 0 Side 25 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 6.1 Forældresamarbejde Forældresamarbejde Forældresamarbejde Sæt 1-taller 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 3-mdrs-samtaler 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Derefter samtaler efter behov 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Årlig forældresamtale 0 0 1 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 0 1 1 To eller flere årlige forældresamtaler 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Daglig information via opslagstavle 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Skriftlige forældrebreve / institutionsblad 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Årligt forældrearrangement 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 To eller flere årlige forældrearrangementer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Forældrene involveres i evalueringer gennem.. Information via bestyrelsesmøder 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Information via breve, mail el. lign. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Dialoger på forældremøder 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Tilfredshedundersøgelse (r ) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Side 26 af 30 sider
Daplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 6. 2 BørneIntra BørneIntra BørneIntra Institutionen bruger hjemmesiden (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har implementeret ForældreIntra (1= Ja og 0 = Nej) Institutionen har implementeret PersonaleIntra (1= Ja og 0 = Nej) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 1 1 1 0 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 0 1 0 1 0 0 0 0 1 0 0 1 0 1 0 0 0 0 0 Side 27 af 30 sider
Dagplejen Lemvig Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børencenter Fristedet Tangsø Børnehus Udebørnehaven, Fabjerg Bøvling Børnehus Degneparken Troldehøj Klinkby Lomborg Børnehave Bøgespiren Kvalitetsrapport Dagtilbud Bilag 7.1 Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse Skriv antal personer Én person må gerne stå flere steder! 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Læreplanmodul Dannelse, etik og læring 1 3 1 1 0 1 0 4 0 1 Pædagogiske begreber og teorier 1 3 1 1 2 0 1 0 4 0 1 Pædagogisk Udviklingsarbejde 1 1 0 4 1 1 1 0 1 Videnskabsteori og pædagogik 1 2 1 0 4 1 1 1 1 1 HuS Natur diplom 1 0 1 1 0 1 0 HuS Natur ugekursus 4 2 3 1 5 2 2 2 3 1 2 HuS Marte Meo Terapeut 1 0 0 1 0 0 HuS Marte Meo Grunduddannelse 2 1 3 1 3 1 2 1 1 1 2 1 0 3 HuS Forældresamarbejde diplom 1 0 1 0 0 0 HuS Forældresamarbejde 1 1 2 1 2 2 2 1 2 0 2 2 ugekursus HuS AKT diplom 1 0 1 1 0 0 HuS AKT ugekursus 2 1 1 2 2 2 1 1 2 2 1 1 HuS Overgange 2 1 2 2 2 1 2 2 3 1 2 2 2 Sprogvejleder 1 2 0 0 1 Praktikvejleder 1 3 0 1 0 0 1 Ledelse i offentlige organisationer (Ledelsesmodul - DL) 1 1 0 0 I alt uddannelser 10 11 16 11 15 13 17 17 10 5 2 0 24 10 11 9 Diplomuddannelse afsluttet 1 1 I alt antal personer, som har deltaget i uddannelse 3 6 10 3 10 4 13 18 7 1 8 7 4 8 Medie og mediekultur 0 0 1 Faglige netværk HuS Natur 1 2 2 3 1 2 1 1 1 1 1 1 2 HuS Marte Meo 1 3 1 3 1 2 1 1 1 2 1 1 2 HuS Forældresamarbejde 0 2 1 2 3 2 2 0 1 2 0 1 2 HuS AKT 1 2 1 1 2 3 2 1 1 3 2 1 2 HuS Overgange 1 2 2 2 1 2 2 3 1 1 2 2 1 Sprog 1 1 1 1 2 1 1 1 1 0 1 1 Side 28 af 30 sider