Er det nu ikke nok bare at



Relaterede dokumenter
Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Transskription af interview Jette

recepten på motivation

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 10. Side 1 af 8

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Sandheden om stress. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Thomas Ernst - Skuespiller

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

En lille familiesolstrålehistorie

Syv veje til kærligheden

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Den store tyv og nogle andre

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Livet er for kort til at kede sig

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Selvevaluering

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Dukketeater til juleprogram.

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Citater fra borgere:

Når uenighed gør stærk

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Tilbagevenden fra barsel. Sammenfatningsrapport

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Kapitel 5. Noget om arbejde

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

Gør jeg det godt nok?

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

LIVTAG # Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Coach dig selv til topresultater

Om eleverne på Læringslokomotivet

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Refleksionsark til personer med overvægt

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Projekt: Mænd med ADHD

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk :00:46

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Transkript:

Barselsnetværk Er det nu ikke nok bare at være MOR? A-kasser er begyndt at arrangere karriererelaterede barselsnetværk. Kvinderne vil også under barslen blive ved med at have fokus på deres arbejdsliv. Men må nybagte mødre nu ikke nyde tiden med deres baby længere? Eller ligger det simpelthen i tiden, at man er nødt til at holde kontakten med arbejdsmarkedet? Af Marie-Louise Truelsen. Foto: Peter Nørby og privat. Puslespil, rangler, en lille træbog og en bidering ligger spredt ud over gulvet. Der er friskbagt morgenbrød på tallerkenerne og dampende kaffe i glassene. Ved bordene sidder en gruppe yngre kvinder, og flere af dem har en aktiv baby på skødet. Andre sidder med en tændt babyalarm foran sig. Klar til udrykning. Umiddelbart ligner det et formiddagsmøde i en helt almindelig mødregruppe. Det er det ikke. Kvinderne er til barselsnetværksmøde i deres a-kasse, og her er dagsorden, struktur og masser af input til, hvordan de kan få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed. Lad os tage en siden-sidst-runde, siger Jeanette Sand Stibius. Hun er karriererådgiver i CA a-kasse, som er a- kassen for højtuddannede i erhvervslivet, og har stået for de seks møder, barselsnetværket har haft. En af kvinderne har fået snakket med sin chef siden sidst og er glad for det. En anden er så småt begyndt at arbejde derhjemme, fordi hun snart skal tilbage på arbejdet, og en tredje er netop startet på arbejdet igen og nyder, at hun kan sidde i fred med sin kaffe på kontoret, og at der ikke er nogen, der piller ved alting. Hun er dog nervøs for, om de opgaver, hun har fået, efter hun er kommet tilbage, er sjove nok, for tingene har ændret sig, mens hun har været væk. Åbenheden i netværket er stor. Kvinderne deler helt tydeligt deres inderste tanker omkring moderskab, karriere og selvudvikling med hinanden. Det har de gjort igennem et halvt års tid til deres faste månedlige møder. Barselsnetværket blev til på initiativ fra en af deltagerne. A-kassen har stillet lokaler, forplejning og mødeleder til rådighed ganske gratis. Fra begyndelsen har vi været meget tydelige omkring, at der ikke er tale om en mødregruppe, siger Jeanette Sand Stibius. Fællesnævneren er, at der er tale om kvinder, som er interesserede i deres karriere, og som samtidig er blevet mødre. Kvinderne står med mange af de samme problemstillinger: Jeg har fået ny chef og hvad så? Hvilket job kommer jeg tilbage til? Har jeg fået nye kollegaer? Alle de ting har kvinderne i netværket kunnet sparre med hinanden omkring. Vi fandt hurtigt ud af, at det er vigtigt, at et sådant netværk ikke bliver for stort, og at det ikke står åbent for nye deltagere undervejs, for gruppen fik meget hurtigt en stor fortrolighed, og det ville gå fløjten, hvis der hele tiden kommer nye ind.» 22 ALT FOR DAMERNE 50/2013

indblik I barselsnetværket i a-kassen CA mødes kvinderne for at tale om fremtiden med både børn og karriere. 50/2013 ALT FOR DAMERNE 23

Kvinderne er kommet til et nyt sted i deres liv. Deres arbejde kan ikke stimulere dem under barslen, og barnet kan ikke stimulere dem hele tiden. Netværket er en måde at få nogle vitaminer til hjernen på Vitaminer til hjernen Barselsnetværk er noget relativt nyt, som er ved at dukke op i enkelte fagforeninger og a-kasser og på nogle få store arbejdspladser. Spørgsmålet er, om det ligger i tiden, at man ikke længere bare kan hellige sig sin baby, mens man er på barselsorlov, men er nødt til at holde sig i kontakt med arbejdsmarkedet. Jeg synes, at kvinderne i dette netværk har været gode til at sige til og fra. Jeg oplever ikke, at nogen af dem er på for enhver pris i forhold til deres job. Jeg ser dem som en gruppe af kvinder, som har et afbalanceret og fornuftigt forhold til det, at de er blevet mor, men at de samtidig også har en karriere, der betyder noget for dem. Kvinderne er kommet til et nyt sted i deres liv. Deres arbejde kan ikke stimulere dem under barslen, og barnet kan ikke stimulere dem hele tiden. Netværket er en måde at få nogle vitaminer til hjernen på. Til netværksmøderne er der hver gang en dagsorden, og alle kvinder får taletid. Balancen mellem familie- og arbejdsliv fylder meget, og en anden vigtig ting undervejs i forløbet har været, at alle deltagere har fået udarbejdet en personprofil og en konkret plan i forhold til, hvordan de skal opnå deres karrieremål. CA a-kasse har oplevet forløbet så positivt, at der er planer om at oprette flere barselsnetværk. Og det aktuelle netværk fortsætter også. Kvinderne er blevet så glade for at mødes, at de fortsætter, nu hvor forløbet hos os er ved at være slut. Læs mere om CA a-kasse på Ca.dk/barsel. Lisbeth Odgaard Madsen, 33 er kommunikationskonsulent. Sammen med sin kæreste har hun datteren Ellen på et år. Jeg havde behov for et sted, hvor det ikke kun handlede om bleer og dikke-dikke Lisbeth Odgaard Madsen tog initiativ til, at hendes a-kasse oprettede et barselsnetværk, fordi hun ikke kunne overskue tanken om at gå rundt derhjemme uden intellektuelle udfordringer. A llerede da jeg stoppede med at arbejde, en måned før jeg fødte, kunne jeg mærke behovet for et sted, hvor jeg kunne vende mine bekymringer over at være knappet af arbejdsmarkedet. Jeg tog initiativ til barselsnetværket, fordi jeg havde behov for et sted, hvor det ikke kun handlede om bleer og dikke-dikke. Et sted, hvor jeg kunne nurse alt det, som jeg også synes, jeg er, selvom jeg har fået den helt nye etikette på mig, hvor der står mor. Jeg tror, der er flere og flere, der ligesom mig ser sig selv som mere end bare mødre. Jeg kan da godt mærke, at mine prioriteringer i livet har ændret sig, men måske ikke så kraftigt, som de ændrer sig for andre. Jeg har på intet tidspunkt tænkt, at det ville forstyrre min tid med min datter, at jeg deltog i barselsnetværket. For det første var hun jo med hver gang, og for det andet fik hun bare en gladere mor ud af det. For mange kvinder er karrieren også blevet en del af identiteten. Vi kan ikke bare knappe os ud af den identitet i ti måneder, for så mangler der en stor del af en selv. Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg følte intet pres fra min arbejdsgiver tværtimod faktisk. Inden jeg gik på barsel, luftede jeg mine bekymringer over at skulle være væk fra arbejdet i nogle netværk for karrierekvinder, som jeg er med i, og de blev ved med at sige, at hvis jeg ikke ville bombes tilbage til stenalderen rent karrieremæssigt, skulle jeg holde mig i kontakt med arbejdspladsen, så de vidste, at jeg stadig var der. Det synes jeg er helt fair, for man kan jo ikke forvente at komme tilbage efter at have været helt væk i ti måneder og sige, nå, nu vil jeg gerne forfremmes. Sådan fungerer tingene ikke. Jeg er begyndt på mit arbejde igen, og det har været helt fantastisk at komme tilbage og få noget intellektuel udfordring. Og ja, bare det at kunne gå på toilettet, når man har lyst, er fantastisk. Der har dog helt klart også været nogle bump på vejen, fordi jeg et eller andet sted forventede, at når jeg nu netop havde holdt mig i kontakt med min arbejdsgiver, så ville jeg kunne fortsætte, hvor jeg slap. Det har ikke været tilfældet, da der er sket nogle organisatoriske ændringer, og derfor har jeg også efterfølgende brugt barselsnetværket til at sparre med, for at håndtere de nye ting, jeg mødte på arbejdet. 24 ALT FOR DAMERNE 50/2013

indblik Tingene står jo ikke stille, bare fordi man selv er væk Faglig sparring og inspirerende kvinder var det, Marianne Quistgaard fandt i barselsnetværket, som, hun synes, har været supergodt. Marianne Quistgaard, 31, er marketingkoordinator. Hun er gift og har sønnen Alexander på et år. Jeg sagde ja til at deltage i barselsnetværket, fordi jeg håbede at møde nogle andre kvinder i en lignede jobmæssig situation, som jeg kunne sparre med om at forene det at være nybagt mor med et spændende job. Vi har diskuteret en masse interessante emner til vores møder, men jeg vil især fremhæve vores diskussioner om worklife-balance, som har fyldt rigtigt meget. En anden god ting var, at vi lavede en såkaldt Insight Discovery Personprofil, som gav os indsigt i, hvem vi er som typer. Det bedste ved netværket har helt overordnet set været, at jeg har mødt nogle fantastisk inspirerende kvinder, og det har været dejligt at fornemme, at de har gjort sig mange af det samme overvejelser omkring børn og karriere, som jeg selv har. Jeg har haft en rigtigt dejlig barsel på næsten et år, og jeg har haft masser af tid med min søn, så jeg har ikke på noget tidspunkt set netværket som noget, der ville gå ud over ham. Jeg har set det som en god mulighed for at få noget fagligt input. Under min barsel har jeg løbende haft en dialog med min chef i forbindelse med organisatoriske ændringer. Tingene står jo ikke stille, bare fordi man selv er væk, og derfor har det været vigtigt for mig at have lidt kontakt. Det har været dejligt at fornemme, at de har gjort sig mange af det samme overvejelser omkring børn og karriere, som jeg selv har» 50/2013 ALT FOR DAMERNE 25

Til et barselsnetværk handler det om at ruste sig til tiden efter barslen. Ann Lee Davidsen, 33, er shopmanager. Hun er gift og har datteren Olivia på ti måneder. Vi fik hurtigt en stor fortrolighed Anne Lee Davidsen har fået større indsigt i sig selv af at deltage i barselsnetværket. Samtidig er hun blevet bevidst om, at familieliv og karriere ikke er et enten-eller. Det er et både-og. I nden jeg begyndte i barselsnetværket havde jeg ikke de store forventninger, men vi havde bare et helt fantastisk første møde, hvor det var meget tydeligt, at vi kunne få rigtigt, rigtigt meget ud af hinanden. Vi fik hurtigt en stor fortrolighed, og det viste sig, at det var mange af de samme spørgsmål, vi gik og tumlede med. Det var dejligt at komme et sted, hvor det hele ikke handlede om baby, men mere om mig og om, hvad jeg vil med mit liv. Helt konkret har jeg fået en større selvindsigt. Jeg fundet ud af, at jeg måske kan være lidt ukonstruktiv somme tider i den måde, jeg griber tingene an på, og at jeg måske skal have et lidt mere positivt syn på tingene. Jeg skal have ja-hatten på i stedet for måske-hatten eller nej-hatten. Jeg begyndte på arbejde igen lige før den travle julehandel, og i starten af min barsel bekymrede jeg mig meget over, hvordan det skulle komme til at fungere med en lille baby. Den bekymring forsvandt undervejs i barslen på grund af netværket, fordi vi fik talt tingene så godt igennem. Vi lærte blandt andet, at det jo ikke handler om et enten-eller men om et både-og. Man kan godt have både familieliv og arbejdsliv, man skal bare foretage nogle bevidste tilog fravalg. For mig handler det om, at jeg bliver nødt til at blive mere effektiv. Jeg har tidligere lagt mange timer på arbejdspladsen, fordi jeg så godt kan lide mit arbejde, men det er måske ikke altid det mest effektive. Det kunne måske godt have været en stressfaktor at holde en mental forbindelse med min arbejdsplads under barslen, hvis jeg havde været bundulykkelig over mit job. Men nu er jeg så heldig, at jeg er rigtigt, rigtigt glad for mit job, jeg havde bare brug for noget input omkring, hvordan søren jeg skulle få det hele til at hænge sammen med en lille baby. Jeg synes, det er en kæmpe befrielse at have brugt tiden konstruktivt til at tænke over, hvordan det ville blive at komme tilbage på arbejde i stedet for, at det bare var sådan: Nå, så fløj de ti måneder af sted, og nu er jeg tilbage igen. 26 ALT FOR DAMERNE 50/2013

indblik FamilievejlederEN: Kontakt med arbejdslivet er en god ide Lola Jensen rådgiver blandt andet om balancen mellem arbejds- og familieliv, og hun har været inviteret til at holde foredrag i nogle af de barselsnetværk, der er etableret igennem de sidste par år. Hun mener, at netværkene er en god ide, hvis kvinderne blot ikke føler sig presset til at deltage i dem. E n stor stilling, indflydelse og et spændende job, man er glad for, kan gøre det svært pludselig at trække stikket til kollegaer og arbejdsopgaver, når et lille barn begynder at vokse i maven. Når barslen er en realitet, oplever mange kvinder, at det at gå derhjemme slet ikke kan udfylde deres liv. De har brug for at have fokus på sig selv også, og de har brug for intellektuelle udfordringer, mener familievejleder Lola Jensen, og der kan et barselsnetværk være en god idé. Mange par er jo 30 plus, når de får et barn, og så bliver det hele meget let noget med, at barnet kommer i centrum. Kvinden føler, at hun skal gå til babygymnastik om mandagen, babyaerobic om tirsdagen, babysvømning om onsdagen, babybio om torsdagen, babycafé om fredagen, babyrytmik om lørdagen, og så skal familien i storcenter om søndagen. Og så skal der også lige presses en kærestetur ind i programmet. Inden der et gået et år, står familien på et ben på toppen af et bjerg af projekter, og det hele bliver alt, alt for meget. Indre uro hos kvinder giver behov for ydre orden, og pludselig kommer kvinder der normalt har store job med masser af ansvar til at gå op i, om børnenes tøj matcher, om der er puttet den rette mængde mandelolie i babys bad, og om håndklædet hænger til højre eller venstre. Hun kritiserer sin mand, hvis han ikke gør det hele, som hun mener, det skal gøres, fordi hun pludselig føler, at alt derhjemme er hendes ansvar, og at han ikke har respekt for alle de små ting, som hun tager sig af. Hvad kan et barselsnetværk bidrage med? Barselsnetværket kan hjælpe kvinderne til at holde kontakt med det almindelige pulveriserende liv. Det er godt at komme hen og møde sine kollegaer eller andre ligesindede indimellem, nærmest lidt som at få kunstigt åndedræt. Jeg kan se på de kvinder, jeg har oplevet til møder i barselsnetværk, at de nyder at tale med andre voksne mennesker uden, at det bare handler om babyer, og jeg tror også, at det får dem til at tænke over, at de ikke skal gå så meget op i de ydre små ting. Kan det ikke være stressende at tænke på arbejdet og ikke bare at nyde barslen? Det skal være kvinden selv, der vælger at deltage netværket, det skal ikke komme som et pres fra arbejdsgiveren eller fra dem selv. I virkeligheden mener jeg, at den måde, vi har skruet barselsorloven sammen på, er forkert. Jeg tror, at både kvinderne og arbejdspladserne ville have meget større glæde af, at barselsorloven måske var lidt længere, men at kvinden efter de første to-tre måneder genoptog kontakten til arbejdspladsen ved f.eks. at arbejde hjemmefra to halve dage om ugen. Det kan jo lade sig gøre på mange arbejdspladser, men igen, det skal være et tilbud, ikke et pres. Jeg synes, det er godt, at man mærker sine kollegaer og, at man kommer ud og lufter sig, ellers bliver barslen sådan en kunstig affære. Du kan gå rundt på Lærkevej i ti måneder og være fuldstændig ensom i din barsel, og det er altså usundt. Der er så mange, der oplever, at når de kommer tilbage fra barsel, er deres arbejdsplads fuldstændig forandret, og de føler, de har været i et liv, der et gået totalt i stå. Et liv, der har handlet om bleer, bøvser og babymad. At føle, at hele ens arbejdsplads er lavet om, når man kommer tilbage, og at der måske er rykket rundt på alting og man har fået ny plads, det kan godt være meget voldsomt oveni, at man har været væk. Det ligger jo i tiden, at vi er tilgængelige hele tiden, og det er den virkelighed, man må indrette sig efter, også i forhold til det at få børn. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at arbejdsgiveren skal ringe eller skrive hele tiden, men tingene går så hurtigt i dag, at det for mange vil være en god idé at holde kontakt med arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. Før i tiden var vi nok lidt bedre til bare at lade livet fortsætte, som det var, inden vi gik på barsel. I dag er det, som om man er en dårlig mor, hvis man ikke går hundrede procent ind i det at være på barsel. Min holdning er, at man i stedet hellere skal integrere det lille barn i sit almindelige liv, og så er det vel ikke tosset, at der også er en lille kontakt til arbejdspladsen uden at det føles som et pres. w Læs mere om Lola Jensen på Lolajensen.dk Det er godt at komme hen og møde sine kollegaer eller andre ligesindede indimellem, nærmest lidt som at få kunstigt åndedræt. Jeg kan se på de kvinder, jeg har oplevet til møder i barselsnetværk, at de nyder at tale med andre voksne mennesker 50/2013 ALT FOR DAMERNE 27