Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale

Relaterede dokumenter
Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Afrapportering Sundhedsaftalen

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Resume af forløbsprogram for depression

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Temagruppen for børn og unge, somatik

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftalerne

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Kommissorium for Midtklyngen

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

Bilag 2 uddybning af tal

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

SUNDHEDSAFTALE

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Generel Politisk Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Generel Politisk Sundhedsaftale. Region Midtjylland

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsaftale

Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Mødesagsfremstilling

OVERSIGT OVER SAMARBEJDSAFTALER OG INDSATSER I SUNDHEDSAFTALEN

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Udviklingen i kroniske sygdomme

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Status på forløbsprogrammer 2014

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Projekt Kronikerkoordinator.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Sundhedschef Sten Dokkedahl

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Sundhedsaftaler

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Transkript:

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale Nærværende bilag indeholder input til de politiske målsætninger, som temagrupperne ser relevante for deres pågældende delområde. De politiske målsætninger er suppleret med konkrete succeskriterier og målemetoder for at sikre, at de er realiserbare. Indholdsfortegnelse 1) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM INDLÆGGELSE OG UDSKRIVELSE...2 2) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM TRÆNING...4 3) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM BEHANDLINGSREDSKABER OG HJÆLPEMIDLER...6 4) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE...7 5) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER...9 6) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM VOKSENPSYKIATRI... 10 7) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI... 11 8) INPUT TIL POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR AFTALEN OM BØRN, UNGE OG GRAVIDE... 12 1

1) Input til politiske målsætninger for aftalen om indlæggelse og udskrivelse Forslag til politiske målsætninger og strategi vedr. indlæggelse Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt* Vi vil medinddrage patienten og de pårørende, hvis patienten ønsker det Vi vil finde alternativer til uhensigtsmæssige indlæggelser Vi vil forberede indlæggelsen Vi vil sikre god kommunikation og koordinering mellem de involverede parter. Vi vil påbegynde planlægningen af udskrivelsen ved indlæggelsen Vi vil sikre, at patienten oplever sammenhæng i indlæggelsesforløbet 95 % af patienter og pårørende oplever sig medinddraget ved en indlæggelse 95 % af alle indlæggelser er hensigtsmæssige 95 % af en indlæggelse er forberedt af praktiserende læge og hjemmeplejen 95 % af patienter og pårørende oplever at der er god kommunikation mellem praktiserende læge, evt. hjemmeplejen og hospital ved en indlæggelse 95 % af alle udskrivninger, hvor hjemmeplejen skal inddrages, er påbegyndt ved indlæggelsen 95 % af patienterne/ pårørende oplever sammenhæng i indlæggelsesforløbet Afdækkes via spørgsmål i LUP (den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser)- især spørgsmål vedrørende information og modtagelse på afdelingen. Afdækkes via indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Afdækkes via indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Afdækkes via spørgsmål i LUP især spørgsmål vedrørende personale og information. Afdækkes via indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Afdækkes via spørgsmål i LUP især spørgsmål vedrørende modtagelse på afdelingen og information. Forslag til politiske målsætninger og strategi vedr. udskrivelse Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Vi vil medinddrage patienten og de pårørende, hvis patienten ønsker det Vi vil informere patienten om helbredstilstand og de forebyggelses-, behandlings- og plejetiltag, som vedkommende skal fortsætte med efter udskrivelsen Vi vil sikre, at patienten oplever sammenhæng i udskrivelsesforløbet 95 % af patienter og pårørende oplever sig medinddraget ved en indlæggelse 95 % af patienterne er informeret om helbredstilstand og de forebyggelses-, behandlings- og plejetiltag, som vedkommende skal fortsætte med efter udskrivelsen 95 % af patienterne/ pårørende oplever sammenhæng i indlæggelsesforløbet Afdækkes via spørgsmål i LUP. Især spørgsmål vedrørende udskrivelse. Afdækkes via spørgsmål i LUP. Især spørgsmål vedrørende udskrivelse (herunder spørgsmål vedrørende overgange til andre sektorer). Afdækkes via Spørgsmål i LUP. Især spørgsmål vedrørende udskrivelse (herunder 2

Vi vil planlægge udskrivelsen ved indlæggelsen Vi vil udvise fleksibilitet og tage hensyn til patienten 95 % af alle udskrivninger, hvor hjemmeplejen skal inddrages, er påbegyndt ved indlæggelsen spørgsmål vedrørende overgange til andre sektorer) Afdækkes via indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) *=Temagruppen vedrørende indlæggelse og udskrivning anbefaler, at de politiske målsætninger vedrørende indlæggelse og udskrivning afdækkes via eksisterende data vedrørende patienttilfredshed (Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser LUP) og kvalitetsstandarter (Den danske kvalitetsmodel DDKM). Det vurderes således, at det eksisterende datamateriale i tilstrækkelig grad vil kunne belyse de skitserede målsætninger. 3

2) Input til politiske målsætninger for aftalen om træning Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Følge genoptræningsområdet tæt Følge landsgennemsnittet Aktivitetstal - Aktivitetstal for almindelig ambulant genoptræning (nu antal ydelser, temagruppen anbefaler det skal laves om til antal planer pr. 1000 indbyggere) - Aktivitetstal for specialiseret ambulant genoptræning (nu antal ydelser, temagruppen anbefaler det skal laves om til antal planer pr. 1000 indbyggere) - Samlet aktivitetstal for almindelig ambulant genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning (nu antal ydelser, temagruppen anbefaler det skal laves om til antal planer pr. 1000 indbyggere) - Aktivitetstal for genoptræning under indlæggelse Økonomital - Økonomital for kommunal medfinansiering af genoptræning under indlæggelse - Økonomital for kommunal finansiering af almindelig ambulant genoptræning - Økonomital for kommunal finansiering af specialiseret ambulant genoptræning Ventetid - Ventetid på genoptræning fra genoptræningsplanen udfyldes til genoptræningen påbegyndes i kommunerne og regionen Niveauet for specialiseret ambu- 4

Genoptræningsplanerne skal være udfyldt fyldestgørende, således at det tydeligt fremgår, hvorfor der er tale om specialiseret eller almindelig genoptræning. Der er mulighed for at følge kvalitet og udvikling bl.a. via auditering. At det i højere grad kommer til at fremgå af genoptræningsplanerne, hvorfor der er henvist til almen eller specialiseret genoptræning lant genoptræning - Følge niveauet for specialiseret ambulant genoptræning udviklingen på landsplan - Følge om niveauet for specialiseret genoptræning nærmer sig hinanden kommunerne imellem Tidspunkt: Til klyngemøder og overordnet opgørelse halvårligt der forelægges temagruppen vedr. træning. Udviklingen på hvert hospital og i hver kommune følges. Regional audit Tidspunkt: 2010 Sikring af udvikling på genoptræningsområdet og fasholdelse af samarbejdet sektorerne i mellem At de nævnte initiativer igangsættes som planlagt - Revidering af snitfladekataloget en gang årligt - Udarbejdelse ag genoptræningsforløbsbeskrivelser i 2011 - Arbejde med genoptræning versus rehabilitering, f.eks. på kræftområdet i 2012 5

3) Input til politiske målsætninger for aftalen om behandlingsredskaber og hjælpemidler Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Indførelse af standardiserede hjælpemiddelpakker til udvalgte udskrivelsesforløb, som kan sikre en hurtig og smidig indsats Fælles indkøbsaftaler i region og kommuner således, at borger præsenteres for de samme produkter på hospitalerne og i kommunerne Etablering af en lokal samarbejdsstruktur på hjælpemiddelområdet med henblik på at sikre implementering af og opfølgning på aftalen Beskrivelse af udvalgte udskrivelsesforløb Beskrivelse af hjælpemiddelpakker Kommunal og regional enighed om udvalgte udskrivelsesforløb og hjælpemiddelpakker Undersøge muligheder og udviklingspotentiale for fælles indkøbsaftaler At opnå den bedste kvalitet til billigst pris Samarbejdsstruktur på hjælpemiddelområdet etableres i alle klynger Beskrivelser er udarbejdet af Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet inden 1. januar 2012 Beskrivelserne godkendes af Sundhedskoordinationsudvalgte medio 2012 Kortlægning af muligheder og udviklingspotentialer er udarbejdet af Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet ultimo 2011 Etableres i løbet af 2011 6

4) Input til politiske målsætninger for aftalen om sundhedsfremme og forebyggelse Den overordnede målsætning med sundhedsaftalen på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er at fremme folkesundheden i Region Midtjylland. Fokus i sundhedsaftalen rettes mod en række indsatsområder, der understøtter denne overordnede målsætning. Der sættes i denne sundhedsaftale særligt fokus på arbejdet med udvikling og implementering af forløbsprogrammer for mennesker med kroniske lidelser. Et fokus, der understøttes af, at det er aftalt mellem region og kommuner at have kronikerindsatsen som særligt evalueringsområde i 2010. Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Forbedre folkesundheden i regionen - Selvvurderet helbred Baseline laves i 2010 Den regionale sundhedsprofil* Hvordan har du det (spørgsmål B1) Ultimo 2010 + ultimo 2013 - Rygefrekvens Baseline laves i 2010 Den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det (spørgsmål I1) Ultimo 2010 + ultimo 2013 - Fysisk aktivitet Baseline laves i 2010 Den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det (spørgsmål L1) Ultimo 2010 + ultimo 2013 Udvikle og implementere forløbsprogrammer til forbedring af indsatsen for patienter med kroniske sygdomme - Patientens oplevelse af sammenhæng i forløb - Andel af patienter, der tilbydes årskontroller inden for de tre forløbsprogrammer (KOL, hjertekar og diabetes) - Tværsektorielle initiativer, der understøtter implementering af forløbsprogrammerne Baseline laves i 2010 Baseline laves i 2010 Der er igangsat initiativer i alle klynger inden udgangen af 2013 Redskabet som Center for Kvalitetsudvikling udvikler 2010 + 2012 Opgøres årligt på baggrund af baseline 2010 Opsamles på klynge styregruppemøder *Den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det udarbejdes hvert fjerde år, så det er muligt at følge udviklingen over en årrække. Sundhedsprofilen er fra 2010 gjort landsdækkende, hvilket giver mulighed for at sammenligne folkesundheden i Region Midtjylland med de øvrige regioner. Ud over ovenstående målsætninger ønsker temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse, at der sættes særligt fokus på: It-understøttelse af kronikerindsatsen. Dataopsamling og it-baseret monitorering af indsatsen både på individ-, populations- og organisationsniveau på tværs af sektorerne. Bedre it-kommunikation mellem regionshospitaler, kommuner og almen praksis KRAMS (Kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed og seksuel sundhed) 7

Social ulighed i sundhed Indsatsen for mennesker med kroniske lidelser 8

5) Input til politiske målsætninger for aftalen om utilsigtede hændelser Politiske målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Forbedring af patientsikkerheden i sektorovergange hos alle relevante parter i det samlede sundhedsvæsen Etablering af et tværsektorielt netværk vedr. utilsigtede hændelser Der sker en systematisk registrering og analyse af utilsigtede hændelser i sektorovergange Der sker læring af utilsigtede hændelser, som sker i sektorovergange, ved igangsættelse af forebyggende initiativer både i fællesskab og hos den enkelte part Det tværsektorielle netværk skal afholde første møde i første halvdel af 2011 Det tværsektorielle netværk evalueres i 2013 på om netværket er i stand til at levere de ydelser og effekter, netværket er sat i verden til. Det tværsektorielle netværk registrerer, at antallet af indberettede utilsigtede hændelser er i stigning i nærværende sundhedsaftaleperiode. Det tværsektorielle netværk laver aggregerede analyser på baggrund af indberetninger til DPSD Der nedsættes ad hocanalysegrupper ved alvorlige utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dette registreres ved, at det tværsektorielle netværk delagtiggøres heri Det tværsektorielle netværk delagtiggøres i analyseresultater og forebyggende initiativer fra Utilsigtede Hændelser i sektorovergange. Det tværsektorielle netværk afrapporterer til Sundhedskoordinationsudvalget og klyngestyregrupperne Der iværksættes forebyggende initiativer hos de enkelte parter. Disse beskrives i afrapporteringen 9

6) Input til politiske målsætninger for aftalen om Voksenpsykiatri Overordnet målsætning: Sikre en sammenhængende og koordineret tværsektoriel indsats for borgere med psykiske lidelser - effekt Målsætning Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Forebyggelse af akut indlæggelse af patienter, som er kendt i regionspsykiatrien og kommune Øget patienttilfredshed med aftaler i forbindelse med udskrivning Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde omkring de patienter som er i størst risiko fro at droppe ud af behandling og de sociale tilbud Afdækning og påbegyndt implementering af MedComstandarder Fald i antal akutte indlæggelser fra nuværende 98% til at 80 % af alle indlæggelser sker akut. Stigning i patienttilfredshed fra nuværende 90 til 95% Fald i antal færdigbehandlede patienter/forbrugte sengedag af færdigbehandlede patienter Fald i antal færdigbehandlede cpr.nr. Fald i antal forbrugte sengedage af færdigbehandlede patienter Udarbejdelse af flere koordinationsplaner og udskrivningsaftaler, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Tilslutning til IT-strategi og analyse af anvendelse af ITsystemer og snitflader i psykiatrien, kommunalt og regionalt Eksisterer. Årlig opfølgning i klyngerne. Landsdækkende patientundersøgelser på psykiatriområdet. Gennemføres næste gang i 2012 Årlig opfølgning på klyngemøder Eksisterer. Årlig opfølgning i klyngerne Audit ift. effekten virker de? Evt. DDKM. I indeværende periode for sundhedsaftalen Overordnet målsætning: Fremme sundhed og trivsel blandt borgere med psykiske lidelser udpegede indsatsområder Målsætning Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Nedbringelse af overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser Flere psykisk syge opdages og håndteres i den primære sektor Sikre bedre sammenhæng mellem regionspsykiatri og arbejdsmarkedsindsats I hver klynge igangsættes minimum 1 tværsektorielt projekt mellem kommunen, regionspsykiatrien og praktiserende læger til at fremme sundhed og trivsel hos målgruppen. I hver klynge iværksættes initiativer i form af screening/tidlig opsporing af psykiske lidelser. At der inden for sundhedsaftaleperioden iværksættes initiativer ifm. screening/tidlig opsporing Iværksættelse (og evaluering) af disse tiltag inden for sundhedsaftaleperioden. Iværksættelse (og evaluering) af disse tiltag inden for sundhedsaftaleperioden. Iværksættelse (og evaluering) af disse tiltag inden for sundhedsaftaleperioden. 10

7) Input til politiske målsætninger for aftalen om børne- og ungdomspsykiatri Målsætning Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Fokus på forløbet før en henvisning: Sikre at alle relevante indsatser i primærsektoren er overvejet/afprøvet før en henvisning til BUC Øget kontakt mellem kommuner og almen praksis før henvisning til BUC Bedre samarbejde om målgruppen mellem kommuner, praktiserende læger og regionspsykiatri i førhenvisningsforløbet, herunder - kvalificering af henvisninger At der internt i kommunerne etableres procedurer for at sikre, at alle relevante primærkommunale indsatser er overvejet/afprøvet før en henvisning Den kommunale indsats/ overvejelser inden en henvisning skal dokumenteres i henvisningen Øget inddragelse af praktiserende læger, fx gennem deltagelse af kommunale og regionale praksiskonsulenter på klyngemøder Der udvikles modeller for at bedre samarbejdet mellem BUC, kommuner og praktiserende læge, fx via fremskudt team, tværgående visitationsteam el.lign. Opfølgning på klyngemøder. Evt. audit på henvisninger. Opfølgning på klyngemøder Opfølgning på klyngemøder Fald i antallet af afviste henvisninger Høj tilfredshed hos patienter/pårørende med sektorsamarbejdet Afdækning og påbegyndt implementering af MedComstandarder Tilvejebringelse af viden om, hvorvidt der eksisterer et mønster i de afviste henvisninger Tilslutning til IT-strategi og analyse af anvendelse af ITsystemer og snitflader i psykiatrien kommunalt og regionalt Analyse af de afviste henvisninger mht. kommunefordeling, henviser, indhold etc. Evt. via gennemførelse af audit. Den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse I indeværende periode for sundhedsaftalen 11

8) Input til politiske målsætninger for aftalen om børn, unge og gravide Temagruppen for børn, unge og gravide foreslår, at den overordnede målsætning for sundhedsaftalen vedr. børn, unge og gravide er at fremme sunde børn i sunde familier. En række indsatsområder i sundhedsaftalen skal understøtte den overordnede målsætning. I skemaet nedenfor er oplistet de områder, som temagruppen vil foreslå, at der sættes særligt fokus på. Målsætninger Succeskriterier Målemetode og tidspunkt Sammenhængende forløb ved udskrivning i forbindelse med en fødsel -indgåelse af sundhedsaftale om udskrivning i forbindelse med en fødsel 2011/2012 Genindlæggelser Sammenhængende indsats for reduktion af social ulighed og udsatte gravide, herunder: - særlig indsats for gravide med et misbrug af rusmidler eller alkohol i forbindelse med etableringen af et regionalt familieambulatorium i 2010 - Særlig indsats for børn født for tidligt - Særlig indsats i forhold til systematisk opsporing og håndtering af udsatte gravide Fælles strategi for sammenhængende forebyggelsesindsats for: - Familier med overvægt - Gravide rygere og deres familier -indgåelse af sundhedsaftale vedr. tværsektorielle samarbejde omkring familieambulatoriet -indgåelse af sundhedsaftale om sammenhængende rådgivning og indsats for børn født for tidligt - indgåelse af sundhedsaftale om opsporing og håndtering af udsatte gravide -kortlægning af regionale og kommunale tilbud til børn med overvægt og gravide med overvægt -fælles strategi for sammenhængende forebyggelsesindsats overfor familier med overvægt -Kortlægning af regionale og kommunale rygestoptilbud til gravide og familier -Fælles strategi for en sammenhængende forebyggelsesindsats overfor gravide rygere og familier 2011/2012 -tværsektorielle statusmøder, hvor fagpersoner vurderer indsatsen -Evaluering af familieambulatorium 2011/2012 -at kortlægningerne er udarbejdet -at strategierne er udarbejdet 12