Politisk beretning. Landsledelsens politiske beretning. - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg 26.-27. oktober 2013

Politisk beretning Landsledelsens politiske beretning - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg 26.-27. oktober 2013

Politisk beretning for 2013 Indledning: Dette år har selvfølgelig for Folkebevægelsen i høj grad handlet om at vi er ved at forberede os på næste forårs EU-parlamentsvalgkamp. Og i det hele taget kan man sige, at året lidt har været et mellem-år. Det er ikke ensbetydende med at det har været EU-politisk uinteressant, tværtimod. Men de politiske sager er ikke kulmineret endnu. Den forstærkede EU-integrationsproces, hjulpet politisk på vej af eurokrisen, maler videre ved hjælp af euro-plus, six-pack o.s.v. og også dette års finanslovsforslag har i sommers været nede og vende hos EU-kommissionen inden Folketinget kunne få lov til at se det. Men den EU-integration som man har gennemført på mellemstatsligt niveau, og ikke uvæsentligt, uden brug af en egentlig traktatændring, er ved at nå sin grænse, politisk og juridisk. Det betyder at det er særdeles sandsynligt, at der vil komme en folkeafstemning i den kommende 5-årige EU-parlamentsperiode om en ny EU-traktat, der vil indføre en egentlig økonomisk EU-regering. Samtidig har året budt på de obligatoriske rumlerier om de danske EU-undtagelser, særligt de retslige og militære undtagelser. Kravet om øjeblikkelig opgivelse af en eller flere af disse er der selvfølgelig en tradition for at de EU-glade oppositionspartier bruger til at drille den EU-glade regering med. Men særlig retsundtagelsen giver nok i stigende grad problemer, hvis man har den politiske ambition at Danmark skal deltage i EU s stadig mere udbygget overstatslige politi- og retssystem. Hvor de ovenstående EU-folkeafstemningstemaer venter udefinerbart ude engang i fremtiden så ved vi, at vi skal ud i en folkeafstemning snart, formodentlig efter regions- og kommunevalget og før EU-parlamentsvalget. Det handler om EU-patentet. Og ikke mindst om EU-patentdomstolen. Her står Folkebevægelsen overfor ikke bare en stor politisk udfordring, men måske i højere grad overfor en endnu større pædagogisk udfordring. Vi skal være med til at forklare vælgerne at dette patentspørgsmål er særdeles vigtigt, ikke bare økonomisk vigtigt, men at det faktisk også kan gå hen at handle om liv og død for mennesker over hele verden. Derfor er det vigtigt at gå hen og stemme! Udover de formodet kommende folkeafstemninger, og den allerede besluttede (EU-patentet), så fortsætter EU med at påvirke den enkelte borgers hverdag i stort og småt. Eksempelvis er der stadig mange danske lønmodtagere og (anstændige) danske virksomheder der udsættes for EU-understøttet løndumping m.m.. EU-kommissionen har i løbet af det seneste år vist, at den har fokus på de nationale krav til ophold før at en EU-borger, fra et andet EU-land, kan gøre krav på forskellige nationale sociale ydelser. I Danmark begyndte det med børnechecken, efterfulgt af SU-retten og senest er retten til dagpenge kommet i spil. Det store spørgsmål er selvfølgelig hvilke konsekvenser det vil få, eksempelvis for mulighederne for at Danmark kan styre udgifterne på disse områder i fremtiden, samt hvilke konsekvenser det måske vil få for den fremtidige danske velfærdskonstruktion. Et andet stort spørgsmål der pt. er i sin vorden er en evt. kommende handelsunion mellem EU og USA. De store underspørgsmål her handler bl.a. om miljøstandarder, herunder arbejdsmiljø, forbrugersikkerhed, protektionisme, løndumping og meget andet. Alle disse forhold skal selvfølgelig være elementer Folkebevægelsen skal sætte fokus på, allerede under EUparlamentsvalgkampen. Endelig kan man ikke komme udenom spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. Senest har

Snowden-sagen vist at de enkelte EU-lande, og givetvis også Danmark, er involveret i en massiv overvågning og registrering af sine borgere og at disse informationer cirkulerer mere eller mindre grænseløst mellem EU-landene, og ikke mindst til USA. Aktuelt er det USA, og givet med rette, der har fået rollen som den store overvågningsskurk. Her skal man dog ikke glemme at EU selv har sit eget overvågnings- og registreringssystem (bl.a. SIS og SIRENE). Et system der også i allerhøjeste grad er konstrueret sådan, at en demokratisk kontrol er særdeles vanskelig (umulig). En kommende ny EU-forfatning: Der er ingen tvivl om, at hele diskussionen om en ny EU-traktat er politisk sprængfarlig for de EUglade politikere/partier ikke bare i Danmark, men også i de fleste andre EU-lande. Eksempelvis for den tyske regering, som nok er dem der presser mest på for at få en ny EU-traktat, nok mest fordi de er presset juridisk af den tyske forfatningsdomstol. Den tyske kansler Merkel var i forbundsdagsvalgkampen under stigende EU-kritisk pres, ikke bare fra vælgerne men også fra et nyt EU-/eurokritisk parti, Alternative für Deutschland. Et parti der nok i særlig grad er en fremtidig farlig trussel mod Merkels CDU. I den valgkamp forsøgte Merkel i EU-spørgsmålet at sætte sig solidt mellem to stole. På den ene side fastholdt hun sin og den tyske regerings linje om en stærkere EU-styring af de nationale økonomier. På den anden side, var Merkel også klar over at det førnævnte synspunkt er dybt upopulært blandt de tyske vælgere, ikke mindst blandt CDU s egne potentielle vælgere. Og derfor talte hun også for, at der skulle tilbageføres magt fra EU til medlemslandene på det økonomiske område. Der er næppe nogen tvivl om, at de tyske skatteydere har følt at de har betalt til diverse EUredningspakker, og at de også i fremtidens EU-økonomiske union vil komme til at betale, og sikkert også mange danske skatteydere deler den opfattelse. Der er to fejlantagelser i den opfattelse. For det første er det lån skatteyderne har givet til redningspakkerne. Lån som det bl.a. er de græske skatteydere kommer til at afdrage i fremtiden. For det andet er pengene ikke til uansvarlige grækere. Pengene har først og fremmest været redningspakker til uansvarlige banker, herunder ikke mindst til uansvarlige tyske banker. Ligesom Merkel vil de danske EU-politikere med Thorning og Løkke i spidsen givet forsøge at placere sig mellem de to stole. Frem mod eksempelvis næste EU-parlamentsvalg vil vi hører alle folketingets partier skælde ud på EU. De vil kræve at der skal sættes grænser for EU s indblanding. Partierne vil ligeledes kræve at EU-kommissionen skal holde sig væk fra den danske understøttelse, børnecheck o.s.v.. At de samme partier givet efterfølgende vil lægge sig fladt ned i forhold til EU i disse sager er så en helt anden sag, og det vil jo også være efter valget! Men samtidig kommer der allerede nu udmeldinger omkr. EU-undtagelserne, og om at de bør opgives. Den tvetydighed handler selvfølgelig at EU-tilhængerne er bange for hvordan vælgerne vil reagere på kravet om mere EU-integration, men samtidig er EU-tilhængerne bevidste om, at den kommende EU-traktat med dens krav om en egentlig føderal økonomisk regering formodentlig vil betyde at det vil være umuligt at fastholde de danske EU-undtagelser, hvis Danmark skal tilslutte sig den nye EU-traktat. Set for Folkebevægelsens side er det så bare endnu et godt argument for at fastholde de danske EUundtagelser. EU-patentet Efter en uklædelig opvisning af stemmetaktiske overvejelser fra regeringens og de øvrige EUgladepartier side, samt et forsøg fra Dansk Folkepartis side på at bruge EU-patentsagen i en politisk sjakren der kunne få en hestehandler på Hjallerup marked til at skamme sig, så tyder alt på at der kommer en folkeafstemning om EU-patentet samme dag som EU-parlamentsvalget den 25. maj.

Den sammenkædning af folkeafstemning og EU-parlamentsvalg vil givet gøre at der kommer mere fokus på patentspørgsmålet, og det er jo glædeligt! Men alligevel er vi udfordret, når vi skal vinde folkeafstemningen. Den danske regering og de øvrige EU-partier i Folketinget har givet anlagt den linje at EU-patentet skal fremhæves som noget rent teknisk, men som vil have stor positiv økonomisk betydning for det danske erhvervsliv og beskæftigelse. Et spørgsmål som der næsten ikke er værd at bevæge sig ned for at stemme om. Og den eneste grund til folkeafstemningen er en dum juridisk teknikalitet. En anden udfordring er at folkeafstemningen afholdes med basis i paragraf 42 i Grundloven. Den paragraf siger, at det ikke er nok med et nej-flertal hvis et forslag skal falde. Nej-flertallet skal minimum udgøre 30 af den samlet vælgerbefolkning. Det betyder, at hvis 55 af de fremmødte stemmer nej, så vil det ikke være nok til at stoppe den danske tilslutning til EU-patentet, hvis det kun er 50% af den samlet vælgerskare der møder frem. Og med tanke på hvor mange der normalt møder op til et EU-parlamentsvalg, så. Så det er lidt en ekstra gardering den danske regering har lavet for sig selv i dette spørgsmål. Men hvad er det så dette EU-patent handler om set fra Folkebevægelsens side? Det er jo ikke sådan at der ikke i dag findes forskellige internationale patent- og ophavsrettighedsordninger. Faktisk findes der allerede i dag en europæisk. For Folkebevægelsen er der intet odiøst i at der findes forskellige internationale ordninger der kan være med til at beskytte virksomheder/opfinderes patenter eller ophavsrettigheder, faktisk er det nødvendigt. Det grundlæggende problem med EU-patentet er at det er ubalanceret. Et patentsystem bør være balanceret. Systemet skal anlægge et bredt samfundssyn på hele området. Patentsystemet skal beskytte patenthavernes legitime økonomiske interesser, samt motivere til også i fremtiden at udvikle nye produkter også kommercielle. Men samtidig skal systemet også sikre at patenter ikke kan blokere urimeligt for fremtidige opfindelser, som bygger videre på eksisterende patenteret opfindelser. Og det er bl.a. her at Folkebevægelsen sammen med andre aktører mener at der er et problem med EU-patentet. Konsekvenserne af et sådan skævvredet system vil bl.a. kunne ramme forskning indenfor sygdom, udvikling af ny medicin m.m.. Det kan meget vel på sigt handle om liv og død. Softwareområdet er også et område der formodentlig står for skud. Et forhold der kan være med til at forstærke opfattelsen af at det kommende EU-patentsystem som et ubalanceret system. Det er måden man har valgt at konstruere det på administrativt, økonomisk og juridisk. Administrationen af de kommende EU-patenter har man valgt at overlade til en selvfinansierende institution. Det betyder at de virksomheder der ønsker at tegne et EU-patent skal betale for det til EU-patentinstitutionen. Det betyder, at EU-patentinstitutionen har en økonomisk interesse i at tegne flest mulige EU-patenter. Det kan betyde, at man i fremtiden vil kunne patentere forhold som man ikke tidligere i Danmark/Europa har opfattet som egentlig nye opfindelser. Dermed vil eksempelvis store og økonomisk stærke virksomheder kunne sikre sig eneret til at gøre brug af det produkt og dets egenskab. Det kan bl.a. handle om egenskaber som findes naturligt ude i naturen. Som en yderligere bekymring ved EU-patentsystemet så har man etableret en EU-patentdomstol i tilknytning til selve patentinstitutionen. En Domstol der ligeledes tjener penge hver gang at de tager en sag op om EU-patentbrud. Igen er der en motivation til at tolke patentspørgsmålet meget restriktivt til entydig gavn for patenthaverne. Samtidig har man ikke mulighed for at anke en evt. afgørelse fra den private EU-patentdomstol til en uafhængig offentlig almen domstol, hverken til de nationale domstole eller for den sags skyld til EU-domstolen. Der er dog en ankemulighed men det er kun til en ankeinstans internt i EU-patentinstitutionen. I virkeligheden er dette en ultimativ underlægning under markedet og hvor samfundets institutioner sættes ud af spillet.

Folkebevægelsen er i gang med at etablere kontakter til forskellige interesser i Danmark der deler vores bekymring i forhold til dette spørgsmål. Det drejer som erhvervsinteresser, sundhedsinteresser, udviklingsinteresser o.s.v.. Grænseløs SU m.m.? I øjeblikket byder nærmest hver måned på nye afsløringer af at EU-kommissionen meddeler at det ikke er muligt at begrænse EU-borgeres ret til forskellige danske offentlige ydelser, hvor man kan kræve at borgere fra andre EU-lande skal have opholdt sig eksempelvis minimum 3 måneder i Danmark før at de kan modtage ydelsen. Indtil videre har det drejet sig om SU, børnecheck og understøttelse. For de EU-tilhængere der tidligere har hævdet at EU ikke blander sig i hvordan vi organiserer vores velfærdsstat, så må de seneste måneder have været lidt af en øjenåbner. Nu er det selvfølgelig stadig uafklaret hvad EU-kommissionens krav evt. vil komme til at koste staten i sidste ende i forhold til andre EU-landes borgeres krav til eksempelvis understøttelse? Men netop når vi taler om reglerne for eksempelvis understøttelse, så er der næppe mange danske borgere der har kendt til reglen om at en udenlandsk EU-borger har kunnet modtage dansk understøttelse efter 3 måneders beskæftigelse i Danmark, blot de i forvejen havde været medlem af en A-kasse i deres hjemland inden da. Den samme manglende viden er givet også tilfældet for eksempelvis de udenlandske EU-borgere der tidligere og aktuelt arbejder eller søger arbejde i Danmark. Nu er der så kommet fokus på sagen, og hvis EU-kommissionen kan presse igennem at blot få dages arbejde med at plukke jordbær i Danmark vil give adgang til to års dansk understøttelse. Understøttelse man oven i købet formodentlig kan tage med sig til sit hjemland, så vil det givet gøre tilbuddet mere attraktivt. Og selvfølgelig kan man male fanden på væggen i den forbindelse. Men det bør man være forsigtig med indtil det evt. viser sig at være rigtig. Men de politiske konsekvenser af det Kommissionen har gjort er under alle omstændigheder dybt alvorlige. Af to væsentlige grunde. For det første dikterer EU nu hvordan vores velfærdssystem skal fungere! Hvem skal have, og hvem skal ikke have! For det andet, så er EU-kravet eksempelvis i forhold til understøttelsen en badebillet til at kræve at vi enten skal have en EU-understøttelse eller at det danske understøttelsesniveau skal sænkes, måske ikke helt ned på rumænsk niveau, men dog så langt ned at den bliver mindre attraktiv, også for folk fra de fattigere EU-lande. I virkeligheden er der her en klar tråd til effekten af løndumpingen. Hvor brugen af billig, primær østeuropæisk arbejdskraft, lovlig eller ulovlig, bruges til at presse lønniveauet i Danmark, særlig indenfor bestemte sektorer, såsom byggeri, rengøring og landbrug. Og hvor firmaer der ønsker at følge de danske regler og overenskomster udsættes for unfair konkurrence. Dog skal der også være plads til ros i denne beretning. Regeringen har sammen med Enhedslisten taget en række reelle initiativer for at få stoppet den sociale dumping. Og der sker derfor pt. noget på det område. Ligeledes har en række kommuner også truffet beslutninger der understøtter kampen mod social dumping. Omvendt må vi også konstatere at træerne ikke vokser ind i himlen. Eksempelvis har Københavns Kommune vedtaget et omfattende regelsæt vendt mod social dumping, herunder skal de virksomheder der vil byde ind på kontrakter med kommunen følge førnævnte regelsæt. Men eksempelvis det selskab der bygger Metroen, hvor Københavns Kommune er aktionær, følger ikke reglerne. Og netop det skatteyderfinansieret byggeri er notorisk berygtet for underbetaling, arbejdsulykker og mangel på lærlingekontrakter.

EU-USA-Handelsunion: Den handelsunion som EU og USA pt. forhandler om er kendt som TTIP. Forhandlinger der begyndte i december 2012. Planen er at forhandlingerne skal være afsluttet i løbet af 2014. I den offentlige debat fremstilles den blot som et middel til at sikre at fremtiden i-phones vil blive billigere for de danske forbrugere. Det kan også meget vel blive konsekvensen. Det der så glemmes i den forbindelse er at der følger meget mere med. I virkeligheden så slår man USA og EU sammen til en politisk enhed på en lang række økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige politikområder. TTIP vil være en særdeles vidtgående aftale. Aftalen vil definere fælles regler for varestandarder, for investeringer og tjenesteydelser. Det betyder, at man bl.a. også forhandler fremtidens regler for det fælles arbejdsmarked og for den transatlantiske fødevaresikkerhed. Nu har de fleste danskere nok en rimelig klar forestilling om hvordan arbejdsmarkedet fungerer i USA for mange. Og de færreste har nok ikke den store lyst til at blive en del af det arbejdsmarked. Men presset for en deregulering af arbejdsmarkedsregler og herunder arbejdsmiljøregler vil givet blive en følge af etableringen af TTIP. Ligeledes presser USA også på for at fjerne EU s forsigtighedsprincip. Det vil bl.a. betyde kyllinger i klor. I USA kan man rense kyllinger med klor for at fjerne bakterier. Og i det hele taget vil fødevaresikkerheden blive banket årtier tilbage i tiden. Netop som en illustration af hvor politisk vidtgående man tænker aftalen så diskuterer man også at traktatfæste hvordan medlemsområdernes (USA og EU s) landes offentlige sektorer skal reguleres. Det handler om deregulering, og det vil sige en privatisering og herunder give henholdsvis amerikanske og europæiske private virksomheder adgang til at byde ind på offentlige opgaver i hinandens offentlige sektorer. I forlængelse af dette så skal det også med, at i forbindelse med TTIP tales der også om, at der skal etableres en aftale om udvidet ekspropriation. Det betyder at en virksomhed skal have mulighed for at sagsøge eksempelvis den danske stat, hvis det danske Folketing skulle vedtage en lovgivning der vil ramme førnævnte virksomheds fremtidige forventninger til dens fortjeneste på de investeringer virksomheden tidligere har gjort. Pointen er, at de investeringer er gjort på baggrund af den da gældende lovgivning, og Folketingets nye lovgivning er dermed et uventet indgreb. Samtidig skal det også være sådan, at disse retssager ikke skal føres ved de nationale domstole eller for den sags skyld ved EU-domstolen. De skal kunne føres ved private handelsdomstole, eksempelvis i regi af Chamber for Commerce. En forening for store internationale virksomheder. På mange måder minder dette system om det system man ønsker at bygge op omkr. EUpatentsystemet. Og det er nok også den samme art af klientel der vil tjene på det. Hovedargumentet for TTIP, i Danmark og i de øvrige EU-lande, det er, at det vil skabe ny økonomisk vækst, og dermed øget beskæftigelse. Der er allerede skabt en del tvivl om, hvor stor beskæftigelsesgevinsten i givet fald vil være. Men det er et forhold som Folkebevægelsen skal arbejde videre med i det kommende år. Ligeledes skal det også undersøges nærmere hvilken betydning TTIP vil få på EU s og dermed også Danmarks handelsaftaler med eksempelvis Afrika? Vil det forhold at TTIP-område vil repræsentere mere end 40% af den internationale handel og 40% af verdens samlet BNP betyde at USA og EU vil bruge aftalen til at styrke deres globale magt politisk og økonomisk? I den forbindelse skal det nævnes, at EU-parlamentet allerede har diskuteret de militære muligheder i TTIP. Her tænkes der nok først og fremmest på de muligheder der er for at udvikle militærindustrien. Grundlæggende er TTIP EU s indre marked udbredt til USA, hvor vi får alt det vi ikke kan lide ved EU plus noget mere! Ligeledes vil dette nye indre marked være kendetegnet af endnu mere lukkethed og uoverskuelighed.

Overvågning og Europol: Der er måske visse dele af den danske befolkning der aktuelt gør sig visse overvejelser om at nok er EU slem, men når de skal vælge mellem EU og USA så vælger de det mindste onde og det er EU. At man har den overvejelse er jo ikke mindst forståelig når man ser på de aktuelle afsløringer af USA s grænseløse overvågning af egne og andre landes borgere. I virkeligheden er det udtryk for magtfuldkommenhed hos de amerikanske sikkerhedsmyndigheder og ledende politiske lag. Derfor kan ønsket om en tilstrækkelig stærk international modpol til USA som kan beskytte borgerne mod den amerikanske snagen i folks e-mail m.m. være meget logisk. Og her kunne man umiddelbart pege på EU som en relevant kandidat til den funktion. Hvad der taler mod dette er bl.a. at der er en række af EU s medlemslande der har haft et tæt samarbejde med USA i forbindelse med denne overvågning og at disse landes myndigheder derfor har nyt godt af oplysninger fra det amerikanske overvågningssystem. For det andet skal man også være opmærksom på hvad der sker i forbindelse med EU s udbygning af sit RIA-samarbejde (Retlige og Indre Anliggender). For det første sker der allerede i dag i det regi en massiv udveksling af informationer mellem medlemslandene. Og de informationer der kan udveksles mellem EU-landenes myndigheder, er også informationer om borgere der ikke er mistænkt for kriminalitet, men eksempelvis familiemedlemmer til kriminelle. Og overvågningen af dem der overvåger er mildest talt stæk begrænset også i EU-regi. Og det har været en kritik der har været rettet mod SIS og SIRENE siden 90 erne. Nu er der så en ny dimension der bliver stadig mere relevant. Tidligere har RIA-området været kendetegnet af at det samarbejde hovedsageligt skete i mellemstatsligt regí. Det betød at det enkelte medlemsland havde en vetoret. I stigende omfang overgår RIA til en overstatslig beslutningsprocedure. Det betyder at beslutninger i stigende omfang kan tages med flertal. Det gælder også for EUROPOL-området, selve politi-samarbejdet. Fra EU-tilhængernes side bruges denne situation til at argumentere for afskaffelsen af den danske retsundtagelse, der netop giver Danmark en undtagelse fra at deltage i EU s overstatslige retssamarbejde, herunder altså for det overstatslige EUROPOL-samarbejde. Mange har sikkert allerede hørt argumentationen for at Danmark ender som et Mekka for international kvindehandel m.m., hvis Danmark ikke fuldt ud indtræder i det overstatslige EUROPOL-samarbejde. International kriminalitet, såsom narkohandel og menneskehandel, er selvfølgelig noget der skal bekæmpes, og ikke mindst via internationalt samarbejde. Kriminaliteten standser ikke ved Danmarks grænser og heller ikke EU s. Derfor bør Danmark indgå bilaterale aftaler med EU på de områder, hvor EU s overgang til overstatsligt RIA-samarbejde gør, at den danske undtagelse træder i kraft, og hvor det er i Danmarks og EU s interesse. Norge og en række andre lande herunder et land så fjernt fra EU som Australien - har indgået en række samarbejdsaftaler med EUROPOL om bl.a. narko og menneskehandel. Det der er vigtigt i denne sammenhæng er, at eksempelvis Norge både kan vælge at indgå i samarbejdet på et område, men at Norge også kan undlade at gøre det. Norge har eksempelvis valgt ikke at tilslutte sig EU s terrorliste, fordi de opfatter den som værende misvisende. Samtidig er det også vigtigt for Folkebevægelsen at gøre opmærksom på at det faktisk er et problematisk RIA-samarbejde i og med at en række af EU s medlemslande er kendetegnet ved udbredt korruption. En korruption der for visse landes vedkomne ikke mindst er udbredt i politi og retsvæsen. Derfor kan det være særdeles problematisk at beslutte at automatisk udlevere eksempelvis oplysninger om danske borgere og ikke mindst udlevere dem til retsforfølgelse i disse lande. Og det er det de danske EU-tilhængere ukritisk ønsker skal ske.

Færøerne Det er næppe forbigået mange fra Folkebevægelsen at Rigsfællesskabet er ramt af skizofreni. Det er sket fordi EU er i konflikt med Færøerne (der jo ikke er medlem af EU) om makrel- og sildekvoter. EU har valgt at skrue bissen på overfor Færøerne og har indført økonomiske sanktioner mod Færøerne. Det betyder helt konkret, at Færøerne ikke må eksportere makrel og sild til EU og det betyder også til Danmark. Danmark skal altså stoppe færøske skibe der vil losse sild i danske havne. Nu handler sagen for Folkebevægelsen ikke om, om det er Færøerne eller EU der har mest ret i den konkrete sag. Det der får Folkebevægelsen til at reagere er, at EU køre den rene bøllemetode overfor Færøerne, og regner med at EU s økonomiske størrelse alene kan knække Færøerne og få dem til at opgive deres krav. EU har netop valgt ikke at benytte sig af det internationale voldgiftssystem, og her konkret tænkes der på en voldgiftssag under FN s havretskommission, til at løse konflikten med Færøerne. Den manglende vilje fra EU s side til at benytte det internationale retssystem gør at Folkebevægelsen mener, at den danske regering bør meddele EU, at Danmark ikke vil indføre EUsanktioner mod Færøerne. Det vil helt konkret betyde, at Færøerne fortsat skal have mulighed for at sælge og losse fisk i Danmark. Dog glæder Folkebevægelsen sig over, at den danske regering, på vegne af Færøerne, har rejst en voldgiftssag i FN i henhold til FN s havretskonvention vendt mod EU. Afslutning Denne politiske beretning har i høj grad taget udgangspunkt i politiske situationer der endnu ikke har kulmineret. Her tænkes bl.a. på TTIP, på den kommende EU-økonomiske regering og på i hvilken grad EU vil ind og styre hvem der kan modtage danske offentlige ydelser. Men i det hele taget viser de emner der er berørt i denne beretning, at de fokuspunkter Folkebevægelsen har prioriteret i sit opstillingsgrundlag for de kommende 5 år er dybt relevante. Det handler bl.a. om kampen mod udemokratiske traktatændringer, social dumping, forbrugersikkerhed, miljø og borgernes retssikkerhed. Og fællesnævneren er, at det handler om almindelige menneskers liv og velfærd.