nr. 3 16. februar 2007 magisterbladet Aller kræver alt for ingenting side 8 Man bryder da aftaler side 10-12 Humanister skaber masser af job side 20-21 Netværkskulturens moralske dilemma side 29 Faktor4 side 33-41 Divyas deadlines side 26-27
GODE BILISTER KØRER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING Ring 38 15 66 76 eller besøg www.gf-forsikring.dk og få et godt tilbud Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg www.gf-forsikring.dk/klub145
indhold : magisterbladet 3/07 I hvert nummer 4 Leder Kopifagforeninger 9 DM på sagen 14 Boglisten 19 Det akademiske kvarter Herrens mark. 5 Job i Sverige 5 Danskere er myreflittige 5 God ledelse betaler sig 8 Aller kræver alt for ingenting 10 Man bryder da aftaler 15 Hjerneflugt er en myte 20 Humanister skaber masser af job 24 Bøger om renæssancen 26 Divyas deadlines 28 Lige muligheder for alle 29 Netværkskulturens moralske dilemma 30 Debat 43 Jobsektionen Ledige stillinger. 60 Meddelelser 6 Novo fyrer 50 akademikere Novo Nordisk trækker sig ud af kapløbet om diabetesmedicin i tabletform. 22 Studiejob baner vej Et relevant studiejob letter jobsøgningen som kandidat. Faktor4 side 33-41 16 Konference om den nye læreruddannelse 200 seminarielærere, rektorer og eksperter diskuterede uddannelse af lærere i to dage. Magisterbladet: Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) Telefax 38 15 66 65 Internet: www.magisterbladet.dk e-mail: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresseændring: 38 15 66 00 tryk 5 eller bed om medlemsafdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Liv Alfast Kretzschmer lk@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Direkte telefon: 38 15 66 25 Annoncer: DG Media a s Studiestræde 5-7 1455 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 Design og tryk: Datagraf www.datagraf.dk Forside: Henrik Petit Oplag: 30.500 eksemplarer ISSN 0903-7349 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 31,261 i perioden 1.7.2005-30.6.2006 Produktionsplan: Nr. 4-2007 udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr. 5-2007 udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr. 6-2007 udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. mar. 19. feb. 20. feb. 14. feb. 16. mar. 5. mar. 6. mar. 28. feb. 30. mar. 19. mar. 20. mar. 14. mar.. magisterbladet 3/07
leder Kopifagforeninger Gennem de seneste måneder har en hyppig nyhed i pressen været historien om den traditionelle fagbevægelses tab af medlemmer og de gule fagforeningers fremmarch og store tiltrækningskraft på de unge og frafaldne lønmodtagere. Og pressen har beredvilligt lagt spaltemillimeter til analyser og forklaringer på denne udvikling. Forklaringer, der for det meste har stillet den klassiske fagbevægelse i et dårligt lys som forstenet, bagudskuende og i det hele taget ude af trit med nutidens medarbejdere. Ikke mindst sprogbrugen og kommunikationsformen fra fagbevægelsens top må stå for skud. I den forbindelse nævnes ordet solidaritet ofte som beviset på en forældet tankegang. I modsætning hertil får de gule fagforeninger medvind i pressen. De har solet sig i dommen, der gjorde eksklusivaftaler retsstridige, og i kølvandet herpå fået stort set ubegrænset spalteplads i dagspressen til succesfortællinger om de mange nye medlemmer, der strømmer til i begejstring over det lave kontingent og vægten på de individuelle ydelser. Alt dette er utvivlsomt rigtigt. Og der kan da heller ikke være megen tvivl om, at den traditionelle LO-fagbevægelse på! af Ingrid Stage mange måder med fordel kunne forny sig. Men de nye fagforeninger har alligevel haft for let spil. Det er yderst sjældent, at der har været gjort noget seriøst forsøg på at beskrive de helt afgørende forskelle på en rigtig fagforening og de nye billige organisationer, som ganske vist kalder sig fagforeninger, men som slet ikke kan leve op til ordet. Disse organisationer kan kun karakteriseres som en slags free riders, for nu ikke at bruge det gode danske ord nassere, som måske er en anelse for stødende. Men sandheden er, at de lever højt på, at deres medlemmer får gavn af de ydelser og gevinster, som den rigtige fagbevægelse har skaffet. En rigtig fagforening leverer både individuelle og kollektive ydelser. Det enkelte medlem får støtte, når det kommer i problemer på arbejdspladsen eller udsættes for overgreb. Og her vil de nye organisationer sige, at de vinder mange sager for medlemmerne. Men en rigtig fagforening skaffer også goder til kollektivet, og det er i virkeligheden kun i kraft af de forbedringer, som er skabt gennem seje overenskomstforhandlinger, arbejdskampe, politisk arbejde og lobbyvirksomhed, at der overhovedet kan vindes individuelle sager. Så virkeligheden er, at de billige kopier af en rigtig fagforening er helt afhængige af den rigtige fagbevægelses eksistens. Fagbevægelsen har skabt grundlaget for sejre i sager om fyringer, feriepenge, barselsorlov, efteruddannelse og meget mere. Det er rettigheder, som de billige efterligninger ikke har bidraget til at opnå. Og som de fortsat ikke bidrager til eller bruger ressourcer på. Derfor er det lettere for dem at holde et lavt kontingent. Så virkeligheden er, at de billige kopier af en rigtig fagforening er helt afhængige af den rigtige fagbevægelses eksistens. Og nu er LO så endelig vågnet op til kamp. Nu skal det frem i lyset, hvem det er, der skaffer forbedringer på arbejdspladsen. Derfor vil de forbeholde nogle af gevinsterne ved de kommende overenskomstforhandlinger egne medlemmer. Det har så fået de gule til lige pludselig at tage tilflugt i ordet solidaritet. Nu er LO usolidarisk, når de ikke vil dele med gratisterne. Der er ganske givet mange ulemper ved at opgive den klassiske model, hvor alle uanset medlemskab af en fagforening får del i kagen. Men det er nu ganske befriende, at det slås fast, at også her gælder det, at there is no such thing as a free ride. Det kan ikke være usolidarisk at kræve, at det er dem, der bidrager, der får gevinsterne. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 www.dm.dk dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl. 10-16 dog tors. 10-18 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon 39 15 01 02 mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N Telefon 70 20 39 71 Fax 35 86 68 25 ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl. 9-15.30, ons. kl. 13-17 Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl. 13-15.30 Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 (A-kassen) Fax 86 19 93 60 Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl. 9-15.30 Odense Kongensgade 38, 2. sal, 5100 Odense C Telefon 70 20 39 72 Fax 65 91 94 36 Man. og tors. kl. 9-15.30 Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon 70 20 39 74 (A-kassen) Fax 98 13 97 11 Åbningstid: Man. og tors. kl. 9-15.30 Formand: Ingrid Stage Telefon 51 21 23 51 4 magisterbladet 3/07
job i Sverige Arbejdsløsheden er i bund i Danmark, og virksomhederne vender i stigende grad blikket mod den anden side af Øresund. Især servicemedarbejdere, men også svenske akademikere mærker til efterspørgslen. Men selvom antallet af svenskere, der tager på job i Danmark, nærmest er eksploderet de seneste år, kan danskerne også være med. Langt størstedelen af de danske udvandrere i den arbejdsdygtige alder lander i Sverige, og 20 procent af disse har en længere videregående uddannelse. Ligeledes rejser flere og flere danskere hver dag til Sverige for at arbejde. I 2005 tog 4.000 danskere hver dag over sundet for enten at arbejde eller holde møder en fordobling på blot to år. Også her er de højtuddannede i flertal. tb Læs hele artiklen Søg job i Sverige i Faktor 4 på side 36-37. Faktor4 foto Polfoto danskere er myreflittige Vi pukler og aser og slider og maser. Vi danske lægger i gennemsnit flere timer på arbejdsmarkedet end vore erhvervsaktive kolleger i andre OECD-lande. På OECD-skalaen ligger Danmark på en 13.plads ud af 26 lande, når det gælder arbejdstimer per indbygger. Vi arbejder lidt over 1.200 timer om året. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flidspræmien går dog til Island, der er klassens duks med lidt over 1.500 arbejdstimer per indbygger i den erhvervsaktive alder. Sydkorea er nummer to, og New Zealand nummer tre. Blandt de gamle EU-lande er det kun i Grækenland og Storbritannien, at arbejdstiden per indbygger i den erhvervsaktive alder er mærkbart højere end i Danmark. Sammenlignet med mange andre lande er den danske indsats på jobbet anderledes fordelt. Den enkelte dansker arbejder ikke flere timer, end man gør i så mange andre lande. Men vi er flere om at løfte byrden. Danske kvinder tager en ordentlig tørn sammenlignet med både andre OECD-lande og andre EU-lande. Undersøgelsen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd punkterer myten om den lave danske arbejdstid, som især CEPOS og Dansk Industri har pumpet op. Måler man som CEPOS på arbejdstid per beskæftiget, er den danske arbejdstid temmelig kort. Måler man i stedet på arbejdstid per indbygger, er den danske arbejdstid temmelig lang. Så rækker den til en 13.plads i OECD. la god ledelse betaler sig Vækst, indtjening og tilfredshed. Moderne ledelse er demokratisk ledelse, og den giver en langt bedre bundlinje i årets regnskab. Det viser en stor, ny undersøgelse blandt ledere i 1200 private virksomheder. Undersøgelsen er omtalt i seneste udgave af magasinet Lederne. Konklusionen er klar. Dialogbaseret ledelse, der inddrager medarbejderne, giver gevinst på en lang række områder. Det gælder større overskud, højere vækst, mindre sygefravær og større tilfredshed. En leders vigtigste redskab til at sikre virksomhedens fortsatte eksistens er derfor at skabe et godt arbejdsmiljø. Det vil sige et positivt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, god omgangstone og samarbejde. Moderne og demokratisk ledelse kan skabe en kultur med tryghed og forandringsvillighed. Også stærk intern kommunikation og udvikling af ledergruppen kan aflæses på bundlinjen. De af Magisterbladets læsere, der nu tænker: hvad sagde jeg, kan glæde sig over tre forhold ud over den helt elementære fornøjelse ved at få ret. Man kan glæde sig over undersøgelsens videnskabelighed. 1650 besvarelser fra ledere i 1200 private virksomheder er kombineret med analyser og tankevirksomhed hos forskere fra Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen i Århus. Her er ingen slinger i tallene. Konklusionen er solid. Man kan glæde sig over navnet på undersøgelsens afsender. Den er Ledernes Hovedorganisation. Hvis man herfra kan overbevise alle medlemmer om, at god ledelse betaler sig, kan arbejdsglæden blive stor også på de nederste hylder i rigtig mange danske virksomheder. Endelig kan man som medarbejder glæde sig over endnu en af undersøgelsens konklusioner: lederudvikling hjælper. Læs det hele på www.lederne.dk. la magisterbladet 3/07 5
Novo fyrer 50 akademikere Novo Nordisk trækker sig ud af kapløbet om diabetesmedicin i tabletform. 50 akademikere er afskediget. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Ledelsen af Novo Nordisk har sat til salg - mærkater på alle de forskningsprojekter, der handler om diabetesmedicin i tabletform. I stedet vil den danske medicinalvirksomhed satse på sin portefølje af proteinstoffer. Lukningen af forskningsprojekter med fokus på små molekyler og tabletter berører 180 ansatte. De arbejder i dag direkte med projekterne eller er ansat i støttefunktioner. Mens 90 laboranter og andre HK ere er lovet omplacering, er næsten 50 akademikere sagt op. Nogle medarbejdere synes, at afskedigelserne har ramt forkert. Især hvis man arbejder i en støttefunktion, kan det være svært at forstå, at der ikke var mulighed for omplacering, siger Ulrik Hjulmand-Lassen, der er næstformand for Novo Nordisk Akademiker Forening NAF. Foreningen er den lokale AC-klub, der rummer over 3000 ansatte akademikere og specialister. Klubben består især af kemikere, læger, farmaceuter og ingeniører. Fyringer med social profil Novo Nordisks ledelse havde i første omgang bebudet 90 afskedigelser blandt akademikerne. Efter forhandlinger med Novo Nordisk Akademiker Forening er antallet af fyringer skåret ned til lige under 50. Novo Nordisk er en meget socialt ansvarlig virksomhed, og ledelsen har taget en række individuelle hensyn, siger AC-klubbens næstformand. DM parat med råd DM har sammen med andre akademiske fagforeninger holdt informationsmøder på Novo Nordisk om ledighed, jobsøgning og planlægning af den videre karriere. Gik du glip af mødet? Vil du have mere at vide? Kik på www.dm.dk og læs mere om DM s tilbud til dig inden for karrierevejledning, netværk og jobsøgning. Eller ring til DM på 38 15 66 00. For eksempel har man forsøgt at styre fyringerne uden om medarbejdere med helbredsproblemer og medarbejdere, hvis ægtefælle også skulle afskediges. Afskedigelser er altid triste, især for dem, der bliver ramt direkte. Vi havde i NAF gerne set, at ledelsen havde givet et principielt og generelt tilbud om genplacering for de berørte medarbejdere i akademikergruppen. Det burde være muligt at finde andet arbejde til dem i en så stor forskningsorganisation, siger Ulrik Hjulmand-Lassen. Nogle i nyt job For de afskedigede er der udsigt til økonomisk kompensation. Mange har fået tilbud om fritstilling og ekstra fratrædelsesgodtgørelse. Desuden har Novo Nordisk hyret et konsulentfirma, der skal hjælpe opsagte medarbejdere med at finde nyt arbejde. Nogle af de afskedigede Novo-folk behøver muligvis ikke at kigge særlig langt efter nye job. Vi taler om meget dygtige medarbejdere. Ledelsen har ganske vist sagt nej til et fælles løfte om genplacering af alle opsagte akademikere, men jeg har forstået det som et principielt nej og ikke som en afvisning af de 6 magisterbladet 3/07
Biotek tørster efter arbejdskraft Novo Nordisk har besluttet at lukke de forskningsprojekter, der handler om diabetesmedicin i tabletform. I stedet vil den danske medicinalvirksomhed satse på sin portefølje af proteinstoffer. Lukningen betyder, at 50 akademiske medarbejdere er sagt op. berørte medarbejdere. Jeg ved, at de vil være meget velkomne ansøgere inden for koncernen, siger Ulrik Hjulmand-Lassen fra NAF. Flere opsagte akademikere har allerede fundet nyt arbejde enten inden for Novo Nordisk eller i andre virksomheder. Stort overskud Novo Nordisk er Danmarks største medicinalvirksomhed og førende på verdensmarkedet for insulin. Virksomheden har hovedkvarter i Danmark med afdelinger i 79 lande. I alt beskæftiger Novo Nordisk 22.000 medarbejdere omregnet til fuldtidsjob. Lidt over halvdelen arbejder i Danmark. Medicinalgiganten overraskede for nylig børsmarkedet og dets analytikere med et resultat, der var endnu bedre end ventet for 2006. Novo Nordisk øgede sit overskud med ti procent og salget med 15 procent i forhold til året før. I runde tal blev virksomhedens resultat for 2006 på 9164 millioner kroner. Netto gav 2006 et overskud på omkring 6,5 milliarder kroner. Fyrede akademikere fra Novo Nordisk vil sandsynligvis ikke gå ledige længe. På begge sider af Øresund tørster virksomheder efter dygtige forskere og udviklere, og Novo Nordisk er et udmærket navn at have på sit CV. Det vurderer direktør Stig Jørgensen fra Medicon Valley Academy. De konkrete jobmuligheder afhænger selvfølgelig af den enkelte medarbejders kompetencer, men generelt ser det ret lyst ud i branchen. Og de fleste forskere og udviklere inden for biotek, medico og farma har på et eller andet tidspunkt i deres karriere arbejdet for Novo Nordisk. Virksomheden regnes for at være en god skole at gå i, siger Stig Jørgensen. Han peger på, at mange virksomheder i Øresundsregionen har brug for forskning i små molekyler og tabletudvikling. Medicon Valley Academy er netop nu på vej med en helt ny undersøgelse af udbud og efterspørgsel på arbejdskraft blandt regionens biotekniske virksomheder. Behovet for højtuddannede medarbejdere er fortsat meget stort, og virksomhederne kæmper især med mangel på forskere og udviklere, der kan bringe produkterne gennem de kliniske faser, siger Stig Jørgensen. En lang række af de virksomheder, der arbejder med biotek, blev grundlagt for fem til ti år siden. Mange af disse virksomheder har nu bragt deres produkter så vidt, at de skal prøves af på mennesker og dyr for at blive godkendt af sundhedsmyndigheder som medicin. Det har givet yderligere efterspørgsel efter medarbejdere, der kan skrive patenter, designe kliniske forsøg og forhandle med myndigheder. Samtidig fortsætter regionens mange biotekvirksomheder med at udvikle nye produkter til pipelinen. Små og mellemstore virksomheder som TopoTarget, Genmab og Neurosearch fik sidste år tilført kapital for over syv milliarder kroner. I dag beskæftiger små og mellemstore biotekvirksomheder på begge sider af sundet tilsammen over 4000 akademiske forskere og udviklere. Hertil kommer hele medico- og farmaindustrien med store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Astra Zeneca. magisterbladet 3/07
Aller kræver alt for ingenting Aller Press vil have fuld råderet over freelanceres arbejde. Gratis. DM s formand er vred. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Skriv ikke under. Ring til DM. Det er DM-formand Ingrid Stages råd til de freelancere, der nu bliver hårdt presset af ugebladsgiganten Aller Press. Forlaget har sendt nye kontrakter ud til sine 600 tilknyttede freelancere. Aller vil have freelancernes underskrift på, at alle rettigheder til artikler, foto og tegninger fremover tilhører forlaget. Med en underskrift på kontrakten vil Aller Press kunne bruge alt freelancerens stof kvit og frit og i enhver sammenhæng i samtlige udgivelser i hele koncernen. Alene i Danmark udgiver Aller otte ugeblade og 11 magasiner. Koncernen har desuden dattervirksomheder i Norge, Sverige og Finland. De nye kontrakter er uden tidsbegrænsning, og freelanceren får ingen økonomisk kompensation. Derudover ønsker Aller Press ret til at sælge freelancernes stof til virksomheder uden for koncernen. Her vil freelanceren dog få 37 procent af indtægten. DM: Fuldstændig uacceptabelt DM s formand, Ingrid Stage, kalder Allers kontrakter for helt uantagelige. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man udnytter freelancere på den måde og tvinger dem til at opgive deres rettigheder. Deres stof vil kunne bruges i sammenhænge, som de ikke har indflydelse på, og oven i købet uden at de får kompensation. Mange freelancere står i forvejen i en svag position, og nu vil Aller udnytte sin magtposition til at stille dem endnu ringere, siger en vred Ingrid Stage. Hun opfordrer freelancerne til at lade være med at skrive under på kontrakterne og i stedet kontakte DM. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig presset og blive fristet til at skrive under. Kommunikationsbranchen er populær, og der er mange om buddet. Men det er en meget dårlig idé at afgive sine rettigheder. Man ødelægger det fremtidige marked Aller Press kræver fuld råderet over freelanceres tekster, foto og tegninger til brug i alle koncernens ugeblade og magasiner i fire lande. Gratis. Bladkoncernen havde i 2006 et overskud på 446 mio. kr. både for sig selv og for andre, siger Ingrid Stage. DM s formand støtter helhjertet Dansk Journalistforbunds forsøg på at få Aller Press til at tilbyde freelancere mere rimelige vilkår for videreudnyttelse af deres produkter. Forlag peger på konkurrence Forlagsdirektør i Aller Press Per Ingdal afviser, at forlaget er i forhandling med Dansk Journalistforbund. Der foregår nogle sonderinger, men vi forhandler ikke, og vi indgår ikke aftaler med forbund om freelancestof. Vi indgår aftaler med vore freelancere, siger Per Ingdal. Han begrunder forlagets ønske om at få brugsret til freelancernes tekster, foto og tegninger med stigende konkurrence og udvikling af medier. Mediebilledet ændrer sig hurtigt i disse år med udvikling af internet og andre nye medier. Vore konkurrenter kan frit bruge billeder og lyd på mange platforme, og det er vi nødt til også at kunne. Derfor ønsker vi at indgå nogle leveringsaftaler, der skaber klarhed om rettigheder til leverandørernes produkter, siger Per Ingdal. Aller Press hører under Carl Allers Etablissement A/S. Koncernen sidder på 71 pct. af markedet for ugeblade i Danmark. I Sverige dominerer Aller også markedet for ugeblade med en andel på 84 pct. I Norge og Finland er markedsandelen henholdsvis 49 og 26 pct. Freelancere siger nej Rigtig mange freelancere har dog sagt nej tak til de nye betingelser. Ifølge direktør Ingdal har forlaget fået over 100 underskrevne kontrakter retur ud af de 600, men han er ikke helt sikker på tallet. Dermed har fem ud seks freelancere muligvis sagt nej til at skrive under på de nye leveringsaftaler. Forlagsdirektør Per Ingdal mener, at freelancere, der ikke skriver under, vil stå dårligere i konkurrencen med andre freelancere. Det er klart, at man på den måde vil gøre sig til en mindre attraktiv leverandør, siger han. Aller Press udgiver blandt andet Billedbladet, Femina, Se & Hør, IN, Mad & Bolig, Nyt om Biler og magasinet Q. Koncernen har 2.000 ansatte i fire lande og et ugentlig oplag på 3,2 millioner eksemplarer. Koncernens overskud i 2006 blev 445 millioner kroner. 8 magisterbladet 3/07
DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt og Liv Alfast Kretzschmer Ansættelse med lykkelig slutning Et medlem fik til sin store glæde tilbudt et ph.d.-stipendium. Hun havde ikke en kandidat-uddannelse, men en masteruddannelse kombineret med relevant erhvervserfaring kvalificerede hende til stillingen. Men uden kandidatgrad opfyldte hun ikke det grundlæggende uddannelseskrav, som skal til for at blive ansat på AC-overenskomsten. Derfor var arbejdsgiverens tilbud til hende, at hun kunne blive ansat i henhold til minimumsreglerne i Funktionærloven. DM tog fat i sagen, for Funktionærloven stillede hende langt dårligere, end overenskomsten ville gøre. Blandt andet ville hun kun få 18 ugers barsel på halv løn, mens hun som overenskomstansat ville få fuld løn i 32 uger. Og da medlemmet var gravid, havde netop det punkt stor betydning for hende. En konsulent fra DM forhandlede med arbejdsgiveren og argumenterede blandt andet for, at kvinden burde behandles som andre ph.d. er, selv om hun havde en lidt anderledes uddannelsesbaggrund. Det lød åbenbart ikke helt urimeligt i arbejdsgiverens ører, for efter lidt tovtrækkeri bøjede arbejdsgiveren sig. Det betød, at den kommende ph.d. blev ansat med henvisning til AC-overenskomstens regler. Og det er en rigtig happy ending, for ud over at få bedre vilkår under barsel kan medlemmet også glæde sig over at være stillet bedre i forhold til blandt andet lønreguleringer, samtidig med at hun vil være dækket af eventuelle forbedringer, som aftales i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2008. Forbedret kontrakt med udlandet Et medlem blev ansat i en tidsbegrænset stilling på et universitet i England og sendte for en god ordens skyld udkastet til sin ansættelseskontrakt til en faglig konsulent i DM. DM har en såkaldt gæstemedlemsaftale med en række søsterorganisationer i udlandet og fik derfor UCU (University and College Union) til at gennemgå detaljerne i medlemmets kontrakt. De engelske fagforeningskolleger er i sagens natur væsentlig mere inde i de lokale, nationale vilkår, som gælder for universitetsansatte i England, og de kunne da også hurtigt konstatere, at der var problemer med såvel pensionsordningen som med opsigelsesbetingelserne i DM erens kontrakt. Vilkårene er nu i færd med at blive forbedret. DM får 1-2 henvendelser om måneden vedrørende ansættelser i udlandet. Gæstemedlemsaftalen betyder, at akademiske fagforeninger i en række lande har indvilliget i at yde relevant rådgivning om løn- og arbejdsvilkår, når udlændinge tegner kontrakt. Aftalen er foreløbigt indgået med DM s søsterorganisationer i England, de nordiske lande, Tyskland, Canada, Australien, New Zealand og USA og gælder selvsagt også for herboende udlændinge, der har brug for rådgivning fra DM. Når ønskejobbet bliver et mareridt Når drømmejobbet pludselig er inden for rækkevidde, er det ikke altid, at medarbejderen har fokus på også at få klare aftaler om løn- og ansættelsesvilkår. DM har mange sager især blandt yngre medlemmer, som bliver hårdt ramt, fordi de ikke i tide har fået afklaret vilkårene for deres ansættelse. En ung DM er blev som helt nyuddannet ansat i en privat interesseorganisation. Det var et ønskejob på alle måder, frie forhold og mulighed for at skabe sit eget job. Stillingsbetegnelsen var projektkoordinator, men reelt fungerede hun som leder for sin afdeling. Lønnen var lav, arbejdsugen ikke under 45 timer. Det gik godt lige indtil hun fik sit første barn. Kvinden forsøgte efter endt barsel at få lavet nogle klare aftaler om opgaveportefølje og om højeste arbejdstid. Hun forsøgte også at få skabt et system, så andre kunne dække hende af, når hun fx måtte blive væk i forbindelse med barnets sygdom. Det lykkedes så dårligt, at medlemmet efter få måneder gik ned med stress i en grad, så DM måtte henvise hende til psykolog og forhandle hende ud af ansættelsesforholdet. Også karriere- og kompetenceafdelingen i DM kom på banen, så hun i øjeblikket får hjælp til at finde et nyt job. Også ydre omstændigheder kan komme på tværs af ønskejobbet. Tre andre yngre magistre kom i klemme, kort tid efter at de var blevet ansat i en medievirksomhed. Kun to måneder fik de i jobbet, så gik firmaet konkurs, og et langvarigt sagsforløb startede. Sammen med Dansk Journalistforbund måtte DM igennem to retssager, før medlemmerne kunne få erstatning. Først skulle de to faglige organisationer køre en sag mod Lønmodtagernes Garantifond om, hvorvidt de pågældende medlemmer overhovedet var funktionærer og dermed havde ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dernæst skulle virksomheden erklæres konkurs, hvilket viste sig ikke at være helt enkelt, da den var del af et skuffeselskab med flere CVRnumre. Det endte derfor med hele to konkurser, og sagens samlede længde blev næsten et år. Udgangen på sagen blev, at de tidligere ansatte fik fuld lønkompensation og erstatning for feriepenge. magisterbladet 3/07 9
Hvad nytter det, at man har retten, hvis man ikke også har magten? Mikkel Lundstrøm havde en skriftlig aftale med sin nye arbejdsgiver om tre måneders afspadsering. Men efter få uger fi k han tjenstligt pålæg om at stille på jobbet. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Kurt Johansen tegning: Bob Katzenelson man bryder da aftaler Ledelsen vil gerne sole sig i projektresultater, men det kniber mere, når regningen skal betales bagefter. Der var tit brug for, at jeg knoklede langt ud over normal arbejdstid med vigtige projekter, så det gjorde jeg loyalt. Som tak bliver jeg bosset til at møde før aftalt af min nye arbejdsgiver, der samtidig betaler sig fra sit aftalebrud. Det er da retsløst. Konsulent og projektleder i Region Sjælland Mikkel Lundstrøm er godt gammeldags sur i skralden og alligevel kan han ikke lade være med også at trække på smilebåndet. Han er landet i en situation, han opfatter som så absurd, at valget står imellem at grine eller græde. Han har valgt det første. Jeg troede, jeg havde en klokkeklar skriftlig aftale, men en aftale er åbenbart ikke mere værd end det papir, den er skrevet på i hvert fald ikke, når den, der har magten, pludselig ombestemmer sig. Det skulle jeg lige have vidst dengang i starten, da jeg blev mødt med lutter velvilje, siger Mikkel Lundstrøm. Minus 400 timer Starten for Mikkel Lundstrøm ligger tilbage i november måned sidste år, da han endnu arbejdede som chefkonsulent i Diagnostisk Center, Sygehus Vestsjælland. Som det var tilfældet for hele den offentlige sektor på det tidspunkt, havde også Mikkel Lundstrøms daværende arbejdsplads et voldsomt pres på op imod deadline for strukturreformen. Efter fem år som projektleder er det + Ingen kommentarer Magisterbladet har været i kontakt med Region Sjællands personalechef, Christina Lundgren, for at få en kommentar til sagen. Bladet har spurgt personalechefen om, hvorvidt Region Sjælland generelt har forberedt sig på den situation, at mange medarbejdere har overarbejdspukler med sig på grund af strukturreformen, om hvornår disse medarbejdere kan regne med at have en reel aftale om afspadsering og om personalechefens principielle holdning til, at Region Sjælland har betalt sig fra at bryde en skriftlig aftale. Christina Lundgren svarer, at Region Sjælland har indgået en aftale med Dansk Magisterforening, og hun ønsker derfor ikke at kommentere sagen. ikke uvant for ham, at arbejdet kommer i klumper, som han efterfølgende afspadserer. Derfor var der heller intet usædvanligt i, at hans fl eksregnskab i efteråret stod i minus med 400 timer. Da den nye Region Sjælland slog en stilling op som projektleder i afdelingen for Kvalitet og Udvikling, sendte Mikkel Lundstrøm en begejstret ansøgning af sted. Da jeg fi k stillingen tilbudt, gjorde jeg opmærksom på, at jeg ønskede at få mine hidtidige løn- og arbejdsvilkår med over i det nye job. Og især lagde jeg vægt på, at jeg ville have mulighed for at afspadsere de 400 fl ekstimer, jeg havde oparbejdet i forbindelse med projektarbejde. Mine krav blev mødt med stor lydhørhed, forklarer han. Personalechefen i Region Sjælland henviste til, at en sådan aftale skulle indgås mellem den gamle arbejdsplads og Mikkel Lundstrøms nærmeste afdelingschef på den nye arbejdsplads. Der gik lang tid, hvor han intet hørte, men kort før jul fi k han en aftale på plads. Hans nye afdelingschef i Region Sjælland gav grønt lys for, at Mikkel Lundstrøm kunne afspadsere 370 timer og skrive de sidste 30 på fl eks en. På den måde ville han også holde sig inden for regionens målsætning om, at medarbejdere maksimalt må oparbejde 40 fl ekstimer. Aftalen underkendt I stedet for at have første arbejdsdag den 1. januar skulle Mikkel Lundstrøm altså først afspadsere fl ekstimerne fra sit hidtidige ansættelsesforhold og derefter møde første gang den 14. marts. Men 2007 var kun få uger gammel, da Mikkel Lundstrøm blev kontaktet af sin kommende afdelingschef, som meddelte, at personalechefen i Region Sjælland underkendte den skriftlige aftale, der var indgået. Personalechefen slog bak og mente 10 magisterbladet 3/07
Mikkel Lundstrøm havde en skriftlig aftale om afspadsering, så han bl.a. kunne renovere sit hus. Men den aftale blev annulleret af Region Sjælland. Så nu går Mikkel Lundstrøms weekender med husarbejde. ikke, at min afdelingschef havde været bemyndiget til at indgå en aftale med mig om afspadsering. Hun sagde, at jeg kunne få pengene udbetalt i stedet og så beordrede hun mig til at komme på arbejde med det samme, fortæller Mikkel Lundstrøm. Region Sjællands underkendelse af afspadseringsaftalen medførte, at Diagnostisk Center og Region Sjælland fik et økonomisk udestående, fordi han var blevet overdraget til den nye arbejdsplads før afspadseringens udløb. Mikkel Lundstrøm blev noget paf over konsekvenserne af aftalebruddet. Jeg skulle bl.a. bruge tid på at renovere mit hus. Derfor var fritid mere værd for mig end udbetalte flekstimer, der oven i købet skal beskattes. Og så mener jeg for resten heller ikke, at det overhovedet bør kunne komme mig til skade, at der går bureaukrati og kuk i økonomien mellem to arbejdsgivere i regionen, fordi jeg flytter arbejdsplads i forbindelse med strukturreformen, påpeger Mikkel Lundstrøm. Svært at acceptere Mikkel Lundstrøm ved, at mange af hans kolleger i det offentlige har slæbt overarbejdspukler med sig over i den nye struktur, som er mindst lige så store som hans egen. Selv er han fast besluttet på ikke at gå i den fælde en gang til. Fremover bliver det løbende afspadsering og meget nøje regnskaber med hensyn til arbejdstiden. Mikkel Lundstrøm har nu via DM indgået en ny aftale med Region Sjælland. Han har fået sin afspadsering udbetalt i penge. Som kompensation har regionen valgt at se bort fra de fire uger, han nåede at holde fri. Ikke noget dårligt forlig på papiret, medgiver Mikkel Lundstrøm, der ikke desto mindre godt kan fortryde, at han ikke førte sin sag til ende for at få afklaret de gældende retsprincipper på aftaleområdet: Region Sjælland har betalt sig fra at bryde en skriftlig aftale. En aftale er åbenbart kun en aftale, så længe den, der har magten, også står ved den. Den form for retstilstand har jeg meget svært ved at acceptere, understreger Mikkel Lundstrøm. magisterbladet 3/07 11
tag din tillidsrepræsentant i hånden En skriftlig aftale om afspadsering er bindende, fastslår DM s advokat. Men chancen for, at også arbejdsgiveren står ved det aftalte, er størst, hvis man inddrager sin tillidsrepræsentant eller fagforening i forhandlingen. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Line Reeh Det kan forekomme både omstændeligt og uhyre formelt. Men sagen om Mikkel Lundstrøm og den skriftlige kontrakt, der pludselig blev annulleret af hans nye arbejdsgiver, Region Sjælland, bekræfter ikke desto mindre, at medarbejdere skal gå med både livrem og seler, når de indgår den slags aftaler. Fx hvis de har længere tids afspadsering til gode og insisterer på at omsætte den til fri- fra- arbejde frem for likvider. Medarbejdere regner en aftale for en aftale. Ikke mindst når den foreligger på skrift. Sådan burde det også være. Men ved at formalisere rammerne omkring indgåelsen af en aftale opnår man, at også arbejdsgiveren tænker konsekvenserne til ende. Det mindsker risikoen for, at man bliver stillet en aftale i udsigt, som måske alligevel viser sig at være urealistisk. Derfor bør man altid inddrage sin tillidsrepræsentant eller have sin fagforening med som rådgiver, fx når man skal indgå en kontrakt om længerevarende afspadsering med sin arbejdsgiver, siger Christel Andersen, advokat i DM. Hun understreger, at en skriftlig aftale om afspadsering er juridisk bindende, også selvom den ikke har form af en egentlig ansættelseskontrakt, men alene fremgår af fx en mailkorrespondance mellem chef og ansat. Samtidig advarer DM s advokat om, at det kan have voldsomme konsekvenser for en ansat at holde fast i en aftale, som arbejdsgiveren vil ophæve uanset hvor meget den ansatte så end har retten på sin side. Udfaldet af en eventuel retssag kender vi først om et års tid. Medarbejderen bliver bortvist i det øjeblik, konfl ikten slipper løs, Man bør altid inddrage sin tillidsrepræsentant eller have sin fagforening med som rådgiver, når man fx skal indgå en kontrakt om længerevarende afspadsering med sin arbejdsgiver, siger Christel Andersen, advokat i DM. så i den periode har vedkommende ikke noget job og derfor ingen løn. Og vi kan jo aldrig garantere, at vi vinder en sag, selv om vi føler os nok så sikre, pointerer Christel Andersen. Derfor ærgrer det hende også, når en arbejdsgiver som fx i tilfældet med Region Sjælland tilsyneladende ikke har forberedt sig ordentligt på noget, de med lethed kunne forudse ville komme: Den lange række af medarbejdere, der har både ugers og måneders overarbejdspukler med sig fra deres tidligere arbejdsplads. Ferieloven tager højde for, at der er situationer, hvor arbejdsgiveren kan inddrage både planlagt ferie og aftalt afspadsering. Men loven understreger også, at det ikke gælder ferie og afspadsering, som medarbejderen allerede er i færd med at afholde. Og så står der eftertrykkeligt, at det kun kan ske, når der er væsentlige, upåregnelige, driftsmæssige hensyn at tage. Herunder kan man vist ikke selv med sin bedste vilje regne en strukturreform, der har været planlagt i årevis, siger Christel Andersen. 12 magisterbladet 3/07
Oplev Lars Kolind fortælle: Fra bureaukrati til vækst Lars Kolind forfatter og tidligere koncernchef i Oticon, er bl.a. kendt som manden der forvandlede en skrantende virksomhed til en af verdens førende leverandører af høreapparater. Hør ham fortælle om sin ledelsesteori og om hvordan hans nyeste bog, Kolind Kuren, blev til. Du kan møde Lars Kolind og fire forfattere på seminaret: Kunsten at skrive To. 7. juni 2007 Ingeniørforeningens Mødecenter, København Andre seminarer Professionelle e-mails Ma. 23. apr. 2007 Ingeniørforeningens Mødecenter, København Pernille Steensbech Lemée kommunikationsrådgiver, Fokus Kommunikation Engelsk-dansk oversættelse fælder og hjælpemidler Ma.-ti. 23.-24. apr. 2007 Ingeniørforeningens Mødecenter, København Thomas Harder oversætter, konferencetolk Kvinder giver overskud Ti. 22. maj 2007 Charlottehaven, København Lasse Rimmer stand-up-komiker, radiovært Vi holder ca. 30 seminarer, heraf 14 helt nye, i dennne sæson. Seminarerne foregår i lækre omgivelser, fx på det femstjernede hotel KongebroGaarden i Middelfart. På www.sprogseminar.dk kan du læse mere om det hele. Her kan du også rekvirere eller downloade vores komplette program. Danske Sprog seminarer Turbinevej 26, 3150 Hellebæk Tlf. 3888 0912, Fax 3888 0932 info@sprogseminar.dk www.sprogseminar.dk Danske Sprogseminarer blev stiftet i 1995 og holder sprogseminarer på højt niveau. Vi henvender os til alle de virksomheder der prioriterer sproglig efteruddannelse af deres ansatte. Målgruppen er især de medarbejdere der ønsker at blive bedre til skriftlig kommunikation, men seminarerne er åbne for alle sprogligt interesserede. Læs mere på www.sprogseminar.dk. magisterbladet 1/07 13
boglisten FILOSOFI Skæbne, magt og vilje Seks nedslag i den tidlige Nietzsche-reception Pia Rose Böwadt og Ole Morsing (red.) Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede, for eksempel Karen Blixen, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler. Forlaget Anis, 2006, 184 sider, 189 kr. Lyotard og det postmoderne samfund Niels Brügger Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980 ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog Viden og det postmoderne samfund fra 1979 i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Aarhus Universitet, 2006. Bogen udgives af Books on Demand som print on demand, dvs. den udkommer kun, når nogen køber et eksemplar. Formel Logik Stephen Read og Crispin Wrigth Formel logik er en grundlæggende, lettilgængelig indføring i klassisk doms- og prædikatslogik beregnet til undervisning på universitetsniveau. Den fokuserer på de semantiske metoder sandhedstabeller og semantiske træer frem for bevisteori. Bogen indeholder mange pædagogiske eksempler og øvelser. Aarhus Universitetsforlag, 2006, 95 sider, 128 kr. KOMMUNIKATION Fra tekst til samfund tur-retur Anette Villemoes, Henrik Rye Møller og Mette SKovgaard Andersen (red.) Samfundet bliver stadig mere uforudsigeligt og uoverskueligt. Fra tekst til samfund turretur sætter fokus på tekstens håndtering af det komplekse samfund. Hvordan skaber den mening i galskaben? For at belyse dette går bogen nye veje og trækker på både samfundsanalyse og tekstanalyse. Bogen er en indførelse i både tekstteori og systemteori. Forlaget Samfundslitteratur, 2006, 211 sider, 219 kr. KULTUR Kierkegaards Jyllandsrejse Peter Tudvad Tag med københavneren Søren Kierkegaard (1813-55) ud på hans livs første større rejse, en tre uger lang tur til det fjerne Vestjylland i sommeren 1840. Vi følger Kierkegaard på hele rejsen - fra forberedelserne hjemme i København, blandt de andre passagerer i dagvognen til Kalundborg og på smakken over Kattegat, rundt i købstædernes gader og med ekstrapost fra kro til kro, ud i den jyske natur og tilbage til hovedstadens tummel, hvor en vis Regine Olsen venter på sin bejler. Politikens Forlag, 2006, 252 sider, 269 kr. KUNST Manual til dansk samtidskunst Lisbeth Bonde og Mette Sandbye Bogen er en praktisk indføring i det brede og brogede felt, som kaldes samtidskunst. Den giver en samlet introduktion til de seneste femten års kunst på hjemlig grund. Gyldendal, 2006, 392 sider, 299 kr. Nye sprog, nye verdener Udvalgte artikler om kunst og kultur Hans-Jørgen Nielsen Fra midten af 60 erne og frem til sin død i 1991 var Hans- Jørgen Nielsen en af de vigtigste debattører, essayister og anmeldere herhjemme. Denne bog koncentrerer sig om den del af hans kritiske produktion, der handler om æstetiske og kulturelle emner. Samlingen er redigeret af Tania Ørum, Morten Thing og Thomas Hvid Kromann. Gyldendal, 2006, 528 sider, 375 kr. NATUR Naturen i Danmark Geologien, bind 2 Kaj Sand-Jensen og Gunnar Larsen Naturen i Danmark beskriver i fem bind vores biologiske, geologiske og landskabsmæssige grundlag. Værkets andet bind handler om det danske områdes geologi gennem mere end 500 millioner år. Om hvordan jordskorpebevægelser, klimaforandringer og naturlige, kemiske processer har skabt vores landskaber, som de ser ud i dag. Gyldendal, 2006, 552 sider, 699 kr. PÆDAGOGIK Hermeneutik og pædagogik Torben Hangaard Rasmussen Det er vigtigt at aktualisere hermeneutikken i en tid med øget offentlig kontrol, idet den lægger vægt på den afgørende betydning, mening og forståelse har i pædagogikken, på teori/praksis-forholdet, pædagogikkens historie og erfaringens betydning for praksis. Semi-forlaget, 2006, 232 sider, 228 kr. Pædagogisk tænkning nogle idéhistoriske holdepunkter Jørgen Lauritzen Platon, Rousseau, Kant, Gadamer, Hal Koch, og Løgstrups tænkning behandles ud fra en pædagogisk synsvinkel. Hvert afsnit giver de enkelte tænkere en nutidig aktualitet ud fra en bestemt sag. Et udgangspunkt for de hovedspørgsmål, som faget pædagogik indeholder. Semi-forlaget, 2006, 152 sider, 168 kr. 14 magisterbladet 3/07
hjernefl ugt er en myte Hvert år udvandrer mellem 2.000 og 2.500 akademikere fra Danmark. Hvert år indvandrer omkring 2.500 akademikere til Danmark. Danmarks hjernebalance i forhold til udlandet har det kort sagt udmærket. Vi giver, og vi får. Netto er der hverken tab eller gevinst på kontoen for højtuddannede. Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet, der har målt på årene 1992 til 2003. Forskerne har undersøgt antallet af kandidater og ph.d.er, der forlader Danmark i mere end to år. Og tilsvarende set på dem, der krydser grænsen i den modsatte retning. Antallet af udvandrere mellem 2.000 og 2.500 svarer til fem procent af en kandidatårgang, som er på godt 10.000 personer. De udgør under en procent af den samlede akademiske arbejdsstyrke på Mag. Stud.176x130 07 16/01/07 10:24 Side 1 160.000 personer. I øvrigt kommer to ud af tre hjem igen inden for syv til otte år. En udvandrende højtuddannet er ofte en person under 35 år, enlig, uden børn og naturvidenskabeligt uddannet. Det samme er indvandrerne. Umiddelbart er der altså ingen grund til panik ifølge Socialforskningsinstituttets rapport: Brain Drain eller Brain Gain? Men billedet kan ændre sig, advarer rapporten. En af årsagerne er den lave løn til akademikere i Danmark. En række OECDstudier har vist, at den økonomiske gevinst ved at tage en akademisk uddannelse i Danmark er ret beskeden. Knokleriet med bøger og eksaminer samt de magre år på SU bliver ikke belønnet med en tilsvarende højere nettoløn, hvis man sammenligner med faglærte og ufaglærte lønmodtagere. OECD konkluderer, at blandt alle kvindelige akademikere i OECD har danske kvindelige akademikere den ringeste gevinst ved at have uddannet sig. Danske mænd har den tredjeringeste gevinst i OECD ved at have taget en akademisk uddannelse. Ifølge rapporten kan den faktor i sig selv få fl ere højtuddannede til at udvandre i lande, der sætter større pris på deres kvalifi kationer. Rapporten Brain Drain eller Brain Gain kan fi ndes på www.sfi.dk. la Billig Studieforsikring i LB www.lb.dk LB tilbyder en særlig fordelagtig studieforsikring. Forsikringen består af to dele: 1 Familiens Basisforsikring, som forbrugerrådet anbefaler 2 Ulykkesforsikring Familiens Basisforsikring har en udvidet dækning på en række områder: Brilleforsikring. El-skadedækning ved f.eks. kortslutning i stereoanlæg, video, PCer m.m. Psykologisk Krisehjælp. Ferierejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring, som dækker hele husstanden - året rundt - på alle ferie- og studierejser i hele verden (uden for Danmark) i indtil 30 dage. Hertil kommer den almindelige dækning som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og vandskade. Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på kr. 1mill. og giver dækning fra en invaliditetsgrad på 5%. Udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde er uden summæssig begrænsning. Øvrige forsikringer -herunder bilforsikring Udover studieforsikringen kan vi også forsikre dit hus, fritidshus og bil. LBs bilforsikring hører til blandt landets billigste. LBs bilister har mange fordele: Elitebilist efter 4-6 års kørsel - afhængig af din alder. Præmien nedsættes én gang årligt - uanset antal skader. Når elitetrin er nået, bliver du stående dér. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen. Kun for medlemmer af Magisterforeningen Igangværende uddannelse Uddannelsessted Navn Adresse Postnr. Tlf. privat By LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Jeg vil gerne have tilsendt materiale om LBs særlige studieforsikring. Jeg vil gerne kontaktes telefonisk for et uforpligtende tilbud på mine forsikringer. Træffes bedst kl. Farvergade 17 +++ 0580 +++ 1045 København K Mag 609 magisterbladet 3/07 15
konference om den nye læreruddannelse af Thomas Bøttcher - tb@dm.dk foto: Jesper Voldgaard. Udflugt. 200 seminarielærere, rektorer og eksperter fra hele landet tog turen til Skanderborg for at deltage i læreruddannelseskonferencen, der var arrangeret af blandt andet DM. Udnyt ressourcerne bedst muligt. Jette Schmidt, seminarielærerformand i DM, var ordstyrer på en workshop om behov for kompetenceudvikling i læreruddannelsen: Midlerne skal udnyttes maksimalt, så det er vigtigt, at man samarbejder om kompetenceudviklingen. Den skal koordineres lokalt, regionalt og nationalt. Nogle behov er meget lokale, mens andre går på tværs af uddannelser og professionshøjskoler, sagde Jette Schmidt. 16 magisterbladet 3/07
Forskningstilknytning. Det var en overraskelse for flere lærere at høre, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 blev afsat midler til forskningstilknytning ikke til universiteterne, men direkte til seminarierne. Det er jeres penge. Det er en ret væsentlig pointe, sagde Ivan Sørensen fra undervisningsministeriet. De 135 mio. kroner er taget fra Videnskabsministeriets pulje og lagt til MVU-området. Pengene bliver tildelt i 2008-2009. Provokation. Professor Jens Rasmussen, DPU, uddelte provokerende bemærkninger til forsamlingen, da han blev bedt om at fortælle om de indtryk, han havde fået ved at følge konferencen fra sidelinjen: Ingen af jer synes at gøre jer særlig mange tanker om læreruddannelse i et fremtidigt videnssamfund. Vi er et af de sidste lande med en særskilt seminarieuddannelse. Jeg synes, seminarieverdenen i al for høj grad tager for givet, at det fortsætter sådan, lød det blandt andet fra professoren. Få midler. Klaus Bruun, underviser på N. Zahles Seminarium, mener, at de afsatte midler til efteruddannelse i den nye læreruddannelse er utilstrækkelige set i forhold til de reelle behov: Midlerne er blevet mindre og mindre de sidste ti år. Det er fint nok med de nye penge, med der er tilsyneladende ikke nogen arbejdstidsdækning for efteruddannelse, der tager mere tid end bare et par dage. Det er, som om efteruddannelse er blevet lærernes eget ansvar. magisterbladet 3/07 17
18 magisterbladet 3/07
det akademiske kvarter Sådan sagde de... Kvinder har dobbeltarbejde, så det klodser. Det var, hvad det store flertal af ikke-elite-kvinder fik ud af et ligestillingsprojekt, der fortsat nægter at tale biologiske og seksuelle forskelle på de to køn. Lone Nørgaard, cand.mag. i dansk, engelsk og køn & kultur, i en kronik om ligestillingens fallit. (Jyllands-Posten, 4. februar 2007). En del kvinder med lederevner vælger at prioritere moderrollen højere end en lederstilling, så jeg tror aldrig, det bliver helt lige. Maja Engmark, næstformand i foreningen af danske erhvervskvinder, om ledelse og køn. (Jyllands-Posten, 5. februar 2007) Jo mere konkret og fagligt ansvar en akademiker har, desto farligere er det blevet at ytre sig offentligt. Jens Morten Hansen, adjungeret professor i naturfilosofi og tidligere direktør for Forskningsstyrelsen, i en kronik om forskeres ytringsfrihed og ansvar. (Politiken, 2. februar 2007). Magistre er et meget godt eksempel på de videnmedarbejdere, som Danmark i stigende grad er afhængig af. Magistre vil ikke spises af med, at reglerne siger. De køber kun gode argumenter, de forventer, at der kan handles fleksibelt, de ønsker rimelighed frem for regler, og de forventer at blive taget alvorligt. Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc., Copenhagen Business School, om fremtidens arbejdskraft. (Jyllands-Posten, 28. januar 2007). J På herrens mark Herrens mark her set fra sydøst. Hvad er egentlig herrens mark? Og hvor ligger den? Mange har været der efter eget udsagn, men kun få kan klart lokalisere den. Ingen uden undtagelse bryder sig om at opholde sig på denne mark. Vi har forsket lidt i sagen. Dels har vi søgt efter oplysninger på nettet, og dels har vi sendt vores fotograf ud på research: Den mark må sågu være til at finde. Vi har haft held med begge dele. Vores fotograf hævder at have fundet herrens mark. På fotoet ser man marken fra sydøst. Hvad angår betydningen og oprindelsen af udtrykket eller den faste vending havde vi også held med vores søgning. Det gik til på følgende måde: Herrens mark er jo et såkaldt idiom, altså en fast vending, hvis betydning ikke umiddelbart kan aflæses af de enkelte ords betydning. Et andet idiom er fx at have sommerfugle i maven. Vi søgte altså på idiomer på nettet. Den øvelse bragte os ind på www.idiomordbogen.dk. Den ordbog vil vi godt slå et slag for. Ordbogen hedder Ordbogen over faste vendinger og er udarbejdet af nogle folk fra Handelshøjskolen i Århus. Ordbogen er en afløser af den gamle Idiomordbog, som blev stillet gratis til rådighed i april 2003. Denne idiomordbog fik en meget fin modtagelse blandt kendere, men ikke desto mindre har folkene bag besluttet så at sige at nedlægge Idiomordbogen til fordel for den nu lancerede Ordbogen over faste vendinger. Hvorfor? Fordi mange brugere ikke vidste, hvad et idiom er. Mange mente at både ordsprog fx: liden tue vælter stort læs og bevingede ord fx: angreb er det bedste forsvar begge var idiomer. Den misforståelse er altså så nu forsøgt udryddet med den nye titel på ordbogen over idiomer. Ordbogen indeholder lige nu ca. 12.000 faste vendinger, den er let at søge i, giver fyldige forklaringer, kommer med eksempler på synonymer og associationer, giver grammatiske sammenhænge m.v. Ordbogen er ikke komplet og det er ikke en fejl. Ordbogen skal stadig kunne udvikle sig gennem reaktioner og idéer fra brugerne. Disse reaktioner vil være en vigtig del af det eksperiment, ordbogen er, siger sprogfolkene fra Handelshøjskolen. Tilbage til herrens mark: Ordbogen fortæller, at ingen rigtig ved, hvordan dette udtryk kan forklares. Efter sigende skal det først være kommet ind i dansk omkring 1970. Vi løber risikoen for at kloge os, men den forklaring lyder usandsynlig. Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe os med at opklare udtrykkets oprindelse? Vi hører gerne fra jer. Det er også interessant, hvorfor ord med herren har så negativt et indhold. Tænk blot på et herrens vejr og et herrens rod. Normalt vil man jo tro, at Vorherre hvis det er ham har lidt bedre styr på tingene. Til sidst dette for at rette en udbredt misforståelse: Herrens mark har intet med Lars Tyndskids mark at gøre hvad mange tror. (Det nærmer sig faktisk blasfemi at forveksle de to personer). Lars Tyndskid og hans mark befinder sig så langt ude på landet, som man kan komme, hvorimod herrens mark kan ligge tæt på bebyggede områder med udbygget infrastruktur. mt magisterbladet 3/07 19
humanister skaber masser af job Snup en tudekiks og drop fordommene. Humanister er fantastisk dygtige til at komme i job. Ny rapport gør op med jammer og myter om humanisters ledighed. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Regeringen burde tilbyde jobmedaljer og ikke avisruter til kandidater fra humanistiske fag. Det er jo tåbeligt at true med avisruter, når folk selv kan finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse, siger Ingrid Stage, formand for DM. En ny rapport fra Akademikernes Centralorganisation viser, at danske akademikere har stor succes med at komme i arbejde. De indretter sig allerede i studietiden på, at der er et liv efter eksamen og det sidste SU-klip. I studietiden opbygger de deres CV, tager studiejob og danner netværk. Efter eksamen søger de flittigt job og er åbne og fleksible i forhold til de muligheder, der byder sig. De ved, hvad de gør og hvordan. Mellem hver tredje og fjerde akademiker får deres første job, allerede inden de er færdige med studierne. Tre måneder efter eksamen er over halvdelen af en årgang i fuldt sving på arbejdsmarkedet. Efter to år er kun meget få, mellem tre og fire procent, stadig ledige. Væk med jobtræning Humanister er en anelse langsommere til at komme i arbejde end gruppen af akademikere generelt. Men også humanister holder et højt tempo. Fem ud af ti humanister finder arbejde enten inden eksamen eller inden for de tre første måneder som kandidat. Efter et år har otte ud af ti fundet et job. Efter to år går kun fire procent af en årgang fortsat ledig. Det er jo tåbeligt at true med avisruter, når folk selv kan finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse DM s formand, Ingrid Stage. Humanister gør det fantastisk godt. Før i tiden kunne en humanist blive gymnasielærer, underviser eller kulturarbejder typisk på offentlige institutioner. I dag bruger flere tusinde humanister deres viden og indsigt til at skabe vækst også i private virksomheder. De har for eksempel en del af æren for, at Danmark i dag har så stor succes med at satse på oplevelsesøkonomi, fremhæver Ingrid Stage. Hun mener, at regeringen nu må holde op med bruge pisk og true ledige akade- 20 magisterbladet 3/07