De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015
Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015 Hvert tredje år sættes Vollsmoses naboskab under lup i en større undersøgelse, der skal tage temperaturen på beboernes oplevelse af naboskabet og trygheden i bydelen. Undersøgelsen har til formål at indsamle viden om beboernes tryghed, trivsel og tilfredshed med at bo i området samt deres engagement i naboskabet og lokalområdet. Vollsmose Sekretariatet har lavet en samlet rapport, der opsummerer resultaterne for hver af de seks undersøgelsesområder, der indgår i undersøgelsen: 1. Tilfredshed med boligområdet, 2. Naboskab i Vollsmose, 3. Kontakter uden for Vollsmose, 4. Trygheden i Vollsmose, 5. Det fysiske miljø i Vollsmose, 6. Aktiviteter i Vollsmose og de enkelte parker/haver. Denne folder opsamler de centrale hovedpunkter på den del af undersøgelsen, der handler om naboskab og tryghed, herunder udviklingen siden sidste undersøgelse. God læselyst! 2
Positiv udvikling af naboskabet Spørgsmålene om naboskab i Vollsmose viser, hvordan beboerne oplever forholdet til hinanden, hvilken grad af tillid de har til hinanden, og i hvilken grad de føler ansvar for hinanden. Overordnet set er tallene positive i forhold til beboernes anerkendelse af hinanden. Ansvarsfølelsen er også høj, men færre mener, at unge og voksne i området har det godt med hinanden, og tilliden til andre beboere i området er faldet siden 2009. Set i forhold til tidligere undersøgelser ser naboskabet anno 2015 således ud i overskrifter: Flere oplever, at det er let at komme i kontakt 55 procent af beboerne oplever, at det er let eller meget let at komme i kontakt med de øvrige beboere i området. Kun 12,7 procent oplever, at det er svært eller meget svært at komme i kontakt med andre beboere i området, og 32,2 procent mener hverken, at det er let eller svært at komme i kontakt. Der er således sket en lille stigning på 2 procentpoint siden sidste undersøgelse i beboernes opfattelse af, at det er let eller meget let at komme i kontakt med andre beboere i området. Hvor 53 procent af beboerne i 2012 mente, at det var let eller meget let at komme i kontakt med andre beboere i området, er det nu tilfældet for 55 procent. Dog lå tallet på 56 procent i 2009, hvilket betyder, at der overordnet er sket et lille fald på 1 procentpoint over de seneste seks år i antallet af beboere, der mener, at det er let eller meget let at komme i kontakt med andre i området. Alligevel er antallet af beboere, der mener, det er svært eller meget svært at komme i kontakt med andre i området, faldet med 3,3 procentpoint fra de sidste to undersøgelser. De to kategorier indikerer derfor sammenlagt en lille positiv udvikling i beboernes oplevelse af forholdet til hinanden. 3
Flere hilser på hinanden En tydelig indikator for beboernes forhold til hinanden er svaret på spørgsmålet om, hvor mange uden for familien, de hilser på i Vollsmose. 21,7 procent svarer her, at de hilser på alle, de møder, og 49,3 procent svarer, at de hilser på de fleste af dem, de møder i Vollsmose. 26,7 procent har svaret, at de hilser på nogle enkelte af dem, de møder i området. Kun 2,3 procent af beboerne har svaret, at de ikke hilser på nogen af dem, de møder i Vollsmose. I forhold til de seneste to undersøgelser viser resultatet for undersøgelsen i 2015, at der er sket en stigning i antallet af beboere, der hilser på alle, de møder i Vollsmose. Samtidig er der sket et fald i antallet af beboere, der kun hilser på enkelte af dem, de møder i området, og besvarelserne for de sidste to kategorier er uændrede over årene. Hovedparten føler ansvar for deres naboer Undersøgelsen viser, at beboerne i Vollsmose generelt føler et stort ansvar for deres naboer. 77,8 procent har svaret, at de vil undersøge, om der er sket en ældre nabo noget, hvis de igennem længere tid ikke har set vedkommende. Modsat svarer 14,4 procent, at de ikke vil undersøge, om der er sket den pågældende nabo noget. Beboernes holdning til dette spørgsmål har vist sig at være stabilt over de seneste seks år, hvor undersøgelsen i 2015 højest har givet et udsving på 2 procentpoint i forhold til de to tidligere undersøgelser. Færre men over halvdelen oplever et positivt forhold mellem voksne og unge 60,7 procent af beboerne mener, at unge og voksne i høj eller nogen grad har det godt med hinanden i Vollsmose. Modsat mener 15,5 procent af beboerne, at unge og voksne ikke har det godt med hinanden i området, og 23,9 procent mener, at unge og voksne hverken har det godt eller dårligt med hinanden i Vollsmose. Her er der sket en negativ udvikling siden 2009 på 8,8 procentpoint. Der er dog en større stigning i antallet af beboere, der har svaret hverken eller end i antallet af beboere, der har svaret, at de ikke mener, at unge og voksne har det godt med hinanden i området. Færre men over halvdelen har tillid til naboerne Der ses også et mindre fald i graden af tillid blandt beboerne i Vollsmose. 55,8 procent af Vollsmoses beboere oplever tillid til de øvrige beboere i høj eller nogen grad, hvilket er en knap så betydelig nedgang fra de henholdsvis 60,5 i 2012 og 60,9 procent i 2009. Dog er der i 2015 registreret en lidt større stigning i graden af mistillid til naboerne blandt beboerne. Hvor 11,42 procent for tre år siden havde mistillid til de øvrige beboere i området, har 18,97 procent nu mistillid til de øvrige beboere. Mistilliden blandt beboerne er dog i alle tre undersøgelser mindre end den indbyrdes tillid. 4
Lille fald i oplevelsen af tryghed Beboerne har svaret på, hvor trygge de føler sig ved at færdes eller bo i Vollsmose. Spørgsmålene handler også om beboernes tryghed ved de personer, der færdes i området, og om de ser kriminalitet som et problem i området. Overordnet set er der sket et fald i antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo og færdes alene i Vollsmose. Flere beboere er trygge ved at bo i området end ved at færdes alene i området. Bemærkelsesværdigt er det, at færre beboere oplever utryghed ved personer, der færdes i Vollsmose, men flere oplever, at kriminalitet er et problem i bydelen. Set i forhold til tidligere undersøgelser ser trygheden anno 2015 således ud i overskrifter: Færre føler sig trygge Hvad angår beboernes tryghed ved at bo i Vollsmose, er der i forhold til tidligere undersøgelser sket et lille fald i antallet af beboere, der føler sig trygge eller meget trygge. Den største ændring er dog sket fra 2009 til 2012. I 2009 følte 65,3 procent af beboerne sig trygge eller meget trygge ved at bo i Vollsmose. Det var i 2012 faldet til 61,2 procent og har siden ligget støt, nu i 2015 på 61,4 procent. Antallet af beboere, der hverken føler sig trygge eller utrygge ved at bo i Vollsmose, lå i 2009 på 19,1 procent, steg til 23,1 procent i 2012 og ligger nu på 24 procent. Beboere, som er utrygge eller meget utrygge ved at bo i Vollsmose, dækkede i 2009 15,6 procent, i 2012 15,8 procent og er siden faldet med et lille procentpoint til 14,6 procent i 2015. Færre føler sig trygge ved at færdes alene I forhold til at færdes alene i Vollsmose er der generelt lidt færre beboere, der føler sig trygge end antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo i boligområdet. Derudover er trygheden omkring at færdes alene i området lidt lavere i dag, end tilfældet var i 2009. I 2009 var 60,6 procent af beboerne enten trygge eller meget trygge, i 2012 gjaldt det 59,4 procent, i 5
2015 er 53,6 procent trygge eller meget trygge ved at færdes alene i boligområdet. Dette fald på i alt 7 procentpoint over de seneste seks år i antallet af beboere, der føler sig trygge eller meget trygge ved at færdes alene i området, viser sig modsat som en stigning, også på 7 procentpoint, i samme periode i antallet af beboere, der har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge ved at færdes alene i Vollsmose. I 2009 lå antallet på 19,8 procent, i 2012 på 23,6 procent og i 2015 på 26,8 procent. Begge tal er højere end antallet af beboere, der har svaret, at de enten er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i boligområdet. 19,6 procent er i 2015 utrygge eller meget utrygge, hvilket er lidt flere end i 2012, hvor 17,1 procent svarede det samme, men næsten det samme som i 2009, hvor 19,5 procent af beboerne svarede, at de enten var utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i boligområdet. Færre føler utryghed ved personer i området En mere konkret indikator på beboernes tryghed kommer til udtryk i svaret på spørgsmålet om, hvor ofte de føler sig utrygge ved personer, der færdes i boligområdet. Resultaterne viser i modsætning til spørgsmålene omkring at bo eller færdes alene i Vollsmose, at beboerne i lavere grad oplever utryghed ved personer, der færdes i området. Dette taler således for, at det ikke i samme grad som tidligere er personer, der færdes i boligområdet, som får beboerne til at føle sig mere utrygge ved at bo eller færdes alene i Vollsmose. I 2009 følte 42,8 procent af beboerne sig sjældent eller aldrig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose. I 2012 var tallet faldet til 41,4 procent. I 2015 er det 48,2 procent af beboerne, der sjældent eller aldrig føler sig utrygge ved at færdes i boligområdet. Der ses desuden et fald over årene i antallet af beboere, der af og til føler sig utrygge ved personer, der færdes i bydelen. Hvor 42,2 procent af beboerne i 2009 af og til følte sig utrygge, gjaldt det i 2012 38,2 procent, og i 2015 er tallet faldet yderligere til 33,8 procent, som af og til føler sig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose. Interessant er det, at antallet af beboere, der tit eller meget tit føler sig utrygge ved personer, der færdes i boligområdet, var på sit laveste i 2009 med 16 procent. Højest var det i 2012 med 22,1 procent, og det er nu i 2015 igen faldet til 18 procent. Flere mener, at kriminalitet er et problem Beboerne blev også spurgt ind til deres opfattelse af, om kriminalitet er et problem i Vollsmose. Resultaterne viser en øget opfattelse af, at kriminalitet udgør et problem i området. Helt konkret mente 55 procent af beboerne i 2009, at kriminalitet i høj eller nogen grad var et problem i Vollsmose. I 2012 var tallet steget med 8,6 procentpoint til 63,6 procent. Mindre markant har stigningen været frem til 2015, hvor 66,3 procent i høj eller nogen grad mener, at kriminalitet er et problem i området. Tilsvarende ses faldet i antallet af beboere, som i mindre grad eller slet ikke mener, at kriminalitet udgør et problem i Vollsmose. Blot 5,1 procent har svaret, at de slet ikke mener, at kriminalitet udgør et problem i bydelen. 6
Perspektivering Undersøgelsen af naboskabet og trygheden i Vollsmose peger på to lidt modsatrettede tendenser: Der er sket en positiv udvikling af naboskabet, mens oplevelsen af tryghed er for nedadgående. Det ligger uden for undersøgelsens rammer at undersøge årsagerne, men det er alligevel væsentligt, at pege på et par forhold, der kan være med til at perspektivere undersøgelsens resultater. Rigspolitiets tryghedsindeks, der udkom i starten af 2015, indikerer en lignende modsatrettet tendens: Der er på den ene side registreret en nedadgående kriminalitetskurve, og på den anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i Vollsmose. I de 29 udsatte boligområder, som tryghedsindekset er lavet på, er tryghedskurven overordnet konstant siden 2013, men indekset viser samtidig, at beboere i udsatte områder er blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Således er der ikke noget overraskende ved de resultater, undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose viser både i forhold til de tal Rigspolitiet præsenterer om Vollsmose og generelt om de 29 udsatte boligområder i Danmark, som tryghedsindekset er baseret på. Der laves kun naboskabsundersøgelser i de udsatte boligområder, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan. Derfor siger naboskabsundersøgelsen intet om, hvordan trygheden og naboskabet ser ud i Vollsmose sammenlignet med andre boligområder i Danmark. Et af spørgsmålene i undersøgelsen lyder for eksempel: Hvor mange af dine naboer, ville du bede om at opbevare din ekstra nøgle (ekskl. familie)? Her er det relevant at overveje, hvorvidt besvarelserne i et villakvarter ville vise sig at være anderledes. 7
8