underbetalt IBM i Danmark har i flere tilfælde ansat østeuropæiske it-eksperter til en fjerdedel af danske medarbejderes løn Læs side 12

Finansforbundets magasin nr. 6 2009 underbetalt IBM i Danmark har i flere tilfælde ansat østeuropæiske it-eksperter til en fjerdedel af danske medarbejderes løn Læs side 12

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night. Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn. Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra. Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension. Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten. BANKPENSION SER FREMAD Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer. Læs mere på Bankpension.dk Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

indhold 16-21 VI ER HER IKKE FOR VORES EGEN SKYLD chefen er vægtvogter 26-29 12 IT-EKSPERTER TIL 12.000 KRONER OM MÅNEDEN IBM i Danmark hyrer østeuropæere til en fjerdedel af danske medarbejderes løn 16 VI ER HER IKKE FOR VORES EGEN SKYLD Finans har besøgt Danmarks mindste pengeinstitut i Vestjylland, som beskæftiger 0,7 fuldtidsmedarbejder 22 BANKMAND OG DIAMANTSMUGLER Tidligere UBS-ansat hjalp velhavende amerikanere med at snyde i skat 26 chefen er vægtvogter Velkommen på jobbet, der giver dig sundhed, rygestop, slankekure, psykologhjælp og motion 30 FINANSFORBUNDET PURE FRIFUNDET Højesteret: Det var ikke ulovligt at videregive intern viden om fusion 32 TEMA: DE GALE VIDENSKABSMÆND Finanskoncernerne hentede midt i 1990 erne fysikere ind til at udvikle modeller, som kunne udføre handler automatisk. Det skulle de aldrig have gjort 44 GEAR NED FØR FERIEN Skrivebordet bør ikke være ryddet, når du tager på ferie 46 GODE HISTORIER FRA FORTIDEN Pensionerede bankfolk går på jagt i fortidens arkiver på Dansk Pengemuseum 49 BAGOM DEN PERFEKTE STORM Økonomer har skrevet en fremragende bog om finanskrisen 56 STOR EFTERSPØRGSEL PÅ KARRIERERÅDGIVNING Medlemmer er vilde med Finansforbundets tilbud det faste 32-41 Tema: DE GALE VIDENSKABSMÆND 4-11 Nyheder 7 leder 42-43 globalt 48 bankhistorie 50-51 spørgehjørnet 52 ajour om FORBUNDET 53 arrangementer for ledige og seniorer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6, juni 2009. Næste nummer fredag 7. august 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@ finansforbundet.dk Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 22. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 56.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Terri torium. Finans juni 2009 3

Nyheder krisen kvæler ægteskaber Finanskrisen får skyld for meget, nu bliver den også beskyldt for en stigning i antallet af skilsmisser. Efter et fald fra 2006 viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af skilsmisser i 2008 er fire procent højere end i 2007. 14.695 par valgte sidste år at gå hver til sit. Forklaringen skal, ifølge Danske Banks privatøkonomiske ekspert, Las Olsen, findes i den økonomiske krise. Stigende arbejdsløshed og faldende huspriser gør det sværere at få enderne til at mødes i mange hjem, og for nogle bliver resultatet altså, at folk går fra hinanden, siger Las Olsen til Politiken. højesteretssag om medarbejderaktier Fra den 13.-15. september 2010 skal sagen om udlodning af med arbejderaktier til tidligere ansatte behandles af Højesteret, og omkring 1. oktober 2010 forventes der at falde dom. Med i Højesteretssagen er ordningerne for Sparekassen Faaborg, Fionia Bank, Sydbank, Sparekassen Lolland, Amagerbanken, Nørresundby Bank, Nordjyske Bank og Alm. Brand Bank. Finansforbundet fik helt eller delvist medhold i sagerne mod de fire førstnævnte pengeinstitutter ved Sø- og Handelsretten i juni 2008. Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten fra december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold i, at de skulle have en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i den periode, de tre var ansat. En lignende sag om medarbejderaktier i Danske Bank ventes snarest berammet af Sø- og Handelsretten. Læs mere om sagerne på finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig ebh bank a/s næsten solgtom tobak Ud af 11 filialer mangler nu kun to afdelinger af EBH Bank A/S at blive solgt. Hovedsædet i Fjerritslev, som har ca. 7.000 kunder og 26 ansatte, er blevet overtaget af Sparekassen Himmerland, som i forvejen havde købt EBH Banks afdeling i Århus. Samtidig har Sparekassen Vendsyssel, som også har købt filialer i Tranum, Skovsgaard og Halvrimmen, overtaget afdelingen i Brovst. Vi er yderst tilfredse med aftalerne og rigtig glade for, at det lykkedes at nå til enighed med de to sparekasser, som begge er veldrevne og seriøse pengeinstitutter, men ikke mindst er dybt forankret i den nordjyske måde at tænke og gøre tingene på, siger Erik B. Hansen, direktør i EBH Bank A/S. Sparekassen Midtfjord har købt Aggersund. Sparekassen Thy har købt Vesløs og Frøstrup, og Nørresundby Bank har købt aktiverne i Gjøl. Kun afdelingerne i Horsens og København mangler en køber, men Erik B. Hansen udtaler, at han forventer at have solgt filialen i København inden sommerferien. 4 Finans juni 2009

nyheder Bankrådgivere gør det generelt godt Finansforbundet hilser det velkomment, at Finanstilsynet nu vil undersøge bankrådgivernes kompetencer. Mediernes fokusering på, at mange danskere har oplevet at få forkert eller mangelfuld rådgivning, som har givet dem store personlige tab under krisen, får nu Finanstilsynet til at kigge bankrådgiverne efter i kortene. I de kommende måneder vil tilsynets medarbejdere drage rundt i landet for at finde ud af, hvor gode eller dårlige bankrådgivere er til at rådgive. Ideen er at finde ud af, om det er bankrådgivernes kompetencer, der er skyld i de mange sager om dårlig rådgivning, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til Berlingske Business. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, betegner Finanstilsynets kontrolbesøg som et udmærket tiltag, men han tror ikke på, at kontrollen vil afsløre, at rådgivernes kompetencer er for dårlige. Uddannelsesniveauet i sektoren er rigtig højt. Der bliver brugt mange penge på at kompetenceudvikle medarbejderne, så det vil overraske mig, hvis Finanstilsynets besøg vil afsløre, at rådgiverne ikke generelt er klædt ordentligt på til at yde god rådgivning af kunderne, siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans. Han henviser til, at to større undersøgelser om rådgivning de seneste år har dokumenteret, at bankrådgivere generelt gør et godt stykke arbejde. En rundspørge til 3.229 rådgivere i juni 2008 foretaget af Finansforbundet viser, at rådgiverens interessekonflikt mellem at være sælger for banken og rådgiver for kunden kun i 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger får en negativ konsekvens for kunden. I december 2007 gennemførte analyseinstituttet Zapera for Finansrådet en spørgeundersøgelse blandt 1.379 kunder, som viste, at 91 procent opfatter deres primære bankrådgiver som kvalificeret i høj grad eller nogen grad. Og 77 procent svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse. Derfor er Michael Budolfsen overbevist om, at bankrådgiverne sagtens kan bestå den eksamen, som flere medier betegner Finanstilsynets forestående kontrolbesøg som. Det er helt fint, at Finanstilsynet foretager deres egen undersøgelse. Det kan vores medlemmer, som beskæftiger sig med rådgivning, sagtens stå på mål for. Man skal også huske på, at hensigten med Finanstilsynets kontrol ikke er at lokke rådgiveren i en fælde eller at afsløre et så højt antal fejl som muligt, ud dyber næstformanden i Finansforbundet. Finanstilsynet har tidligere været fremme med forslag om at etablere en certificeringsordning for bankrådgivere, som skal medvirke til at sikre en højere kvalitet i rådgivningen. En certificering kan være en udmærket løsning for at dokumentere de kompetencer, som rådgiverne har, men man skal selvfølgelig huske på, at et certifikat aldrig kan være garant for den perfekte rådgivning. Desuden skal man sikre, at et certifikat også tager højde for den praktiske erfaring, som rådgiverne har. Uddannelse i sig selv kan ikke stå alene, mener Michael Budolfsen./CJO Michael Budolfsen. Finans maj 2009 5

nyheder ekstra skat på finansansatte Finansforbundet kritiserer, at regeringen stik imod tidligere udmeldinger, øger skatten på arbejdskraften i den finansielle sektor I første omgang var der i forbindelse med skattereformen ikke lagt op til at øge lønsumsafgiften, hvilket hænger fint sammen med de fleste politikeres udmeldinger om, at der ikke skal lægges yderligere skat på arbejdskraften. I stedet skulle finanssektoren fra 2013 betale ekstra 1,25 procent af deres overskud oven i den lønsumsafgift på 9,13 procent, der gælder i dag. Men nu tyder alt på, at det bliver ved en forøgelse af lønsumsafgiften hvilket Finansforbundet kritiserer skarpt. Med en lønsumsafgift sker der en præmiering af de virksomheder, der kan tjene mange penge på at have færrest mulige medarbejdere ansat. Det betyder, at de finansielle virksomheder nu får en tilskyndelse til at afskedige medarbejdere og lade de tilbageværende løbe endnu stærkere, end de allerede gør, siger Finansforbundets formand Allan Bang. Undervejs i forløbet har Finansrådet foretaget en kovending. Den 2. februar udsendte brancheorganisationen en pressemeddelelse, hvor man tager afstand fra forslaget om at øge lønsumsafgiften. Men i høringssvaret har Finansrådet ændret standpunkt, hvilket kritiseres skarpt af Finansforbundet. Det ligger snublende nær at antage, at Finansrådet hellere vil have lønsumsafgiften, fordi virksomhederne i modsætning til en afgift på overskuddet kan skrue ned for det beløb, de skal af med. Et hurtigt regnestykke viser, at omtrent 700 finansansatte vil miste deres arbejde, hvis sektoren pønser på at gøre ekstra-afgiften udgiftsneutral. Derfor har vi sendt et åbent brev til skatteministeren, hvor vi advarer mod konsekvenser af at gennemføre forhøjelsen af lønsumsafgiften, siger Allan Bang. Det var den borgerlige regering i 1988, der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver staten over tre milliarder kroner om året./jlo + CJO Amagerbankens ledelse gik ned i løn I det seneste nummer af Finans skrev vi om lønningerne til ledelserne i finanssektoren. Det fremgik, at ledelsen i Amagerbanken fik en stigning i 2008 på 31,4 procent fra 19,0 millioner kroner til 24,9 millioner kroner. Tallene er korrekte, men er påvirkede af en engangsudbetaling til boet efter direktør Knud Christensen, der døde i oktober. Dette beløb dækker hele stigningen. Den øvrige ledelse har haft en lønnedgang. Ledigheden stiger svagt De seneste tal fra de finansansattes a-kasse, FTF-A, viser, at ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer er svagt stigende. Seneste opgørelse fra marts fastslår at ledighedsprocenten er steget til 1,25 procent mod 1,1 procent i februar. Omregnet til fuldtidsstillinger bliver det til 420 ledige. Set i forhold til 2006 og 2007 er der derimod sket et lille fald i ledigheden, hvor ledigheden i martsmåned begge år var over 2 procent. Arbejdsskadestyrelsen revurderer sager Arbejdsskadestyrelsen skal ændre sin praksis omkring genoptagelse af arbejdsskadesager. Det slog Højesteret fast med en dom den 22. april. Siden 2002 er 10.000 anmodninger om genoptagelse af en arbejdsskadesag blevet afvist. De afviste får med dommen nyt håb for at få ændret erstatningens størrelse, da dommen udelukkende fokuserer på sager, hvor der kan være tvivl om erstatningens størrelse. Arbejdsskadestyrelsen opfordrer tilskadekomne til at være opmærksomme på, om de har en relevant sag, der bør genoptages. 6 Finans juni 2009

leder Sejr for fagbevægelsen Vi er både glade for og stolte over, at Højesteret har blåstemplet, at vores og hele fagbevægelsens rolle som rådgiver for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er helt legitim Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen D er blev sat punktum for en lang, sej og dyr kamp, da en enig Højesteret 14. maj frifandt Allan Bang, formand for Finansforbundet, og Knud Grøngaard, tidligere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark, for at have overtrådt Værdipapirloven ved at videregive intern viden. Sagen har været undervejs i ni år og været gennem samtlige retsinstanser. Men det har været det hele værd. For nu står Finansforbundet med en blåstempling af sin legitimitet som professionel rådgiver for vores medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB). Og det betyder, at vi kan fortsætte den praksis, som vi hele tiden har anset for at være fornuftig, nødvendig og helt legal. Frifindelsen er ikke alene en sejr for Finansforbundet, men for hele fagbevægelsen. Og så er den en cementering af den danske opfattelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle. Dommen fra Højesteret ligestiller nemlig MAB erne med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har adgang til at søge råd uden for bestyrelseslokalet. Fremover kan MAB erne trygt gå til deres forbund, og fagbevægelsen kan rådgive MAB erne uden at ryste på hånden. Vi kunne godt have ønsket os, at dommen var faldet, inden vi stødte ind i den seneste turbulente tid med finansielle vanskeligheder og mange massefyringer. Der har ganske givet siddet MAB er i kriseramte virksomheder, der har været usikre på, om det var helt i orden at søge råd hos Finansforbundet, når bestyrelsen drøftede indgreb, der ville få store konsekvenser for virksomhed og medarbejdere. Til gengæld er det betryggende, at vi har klare linjer, inden den konsolidering i sektoren, som Finansforbundet på linje med eksperter og sektoren selv - forventer vil ske fremover. Vi vil se fusioner og opkøb, der kan få store konsekvenser for medarbejderne. I de situationer er det helt afgørende, at MAB erne kan drøfte situationen med deres bagland. Også for Finansforbundet er det utroligt vigtigt, at vi i god tid får information om planlagte indgreb, der kan resultere i fyringer af medarbejdere. Det tager nemlig tid at bygge et beredskab op, så vi er parate til at tage hånd om de medarbejdere, der bliver ramt. Ingen tvivl det havde været nemmere og billigere at bøje nakken og tage imod bøden i Byretten på 5.000 kroner! Men vi tog kampen op, fordi vi vidste, at spørgsmålet var principielt, og at en afgørelse ville få konse - kvenser, der rakte langt videre end Finansforbundet. Finans juni 2009 7

nyheder Foto: Scanpix Krav om kontantfrie banker Det svenske Finansforbund ønsker at fjerne kontanter fra bankerne, så risikoen for bankrøverier elimineres. Det er en smuk, men urealistisk tanke, lyder det fra Finansforbundets næstformand, Kent Petersen Mere end en firedobling i antallet af røverier begået i Sverige i de seneste otte år fra blot 24 i 2000 til hele 110 i 2008 får nu det svenske Finansforbund til at kræve kontantfrie banker. Målet er at eliminere risikoen for bankrøverier ved at afskaffe kontanthåndteringen i banker landet rundt. Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et bankrøveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for Finansforbundets medlemmer. Derfor har vi taget initiativ til kampagnen Kontantfrit.nu, der vil arbejde langsigtet på at afskaffe kontanter i bankerne, siger kommunikationschef i det svenske Finansforbund Leif Karlsson. I Danmark har såkaldte kontantfrie filialer allerede set dagens lys. Der er her tale om enten rådgivningsfilialer, hvor der, som ordet antyder, kun foregår kunderådgivning, samt filialer med såkaldte cash in/ cash out-automater, hvor kunderne både indbetaler og får udbetalt penge via en automat. Finansrådet vurderer, at der i øjeblikket er mellem 125 og 150 kontantfrie filialer ud af de knap 2.000 filialer i Danmark. Men selvom Finansrådet gerne så flere af sådanne filialer, så har Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet ikke fantasi til at forestille sig kontantfrie filialer overalt. Der vil altid være grupper af befolkningen, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan få kort, og som derfor er afhængig af kontanter. Men vi arbejder da på at minimere risikoen for røverier, og her er det altafgørende, at jo sværere det er for røverne at komme til pengene, jo færre bankrøverier. I den sammenhæng mener vi helt klart, at såkaldte cash in/cash out-automater er vejen frem i samspil med de andre tiltag, såsom tidslåse, lav kassebeholdning og videoovervågning, der minimerer risikoen for røveri, siger Niels Crone Lyngkjær. Eksempelvis har Nordea sat cash in/cash outautomater op i cirka 40 af deres filialer, der har været hårdt ramt af røverier. I Danmark er antallet af røverier i årets første fire måneder på niveau med sidste år. Således har Finansrådet registeret 25 røverier per 30.4. i år, mens der sidste år på samme tidspunkt var registreret 24. Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet, synes, at tanken om kontantfrie filialer er en smuk, omend urealistisk tanke. Jeg er mere interesseret i, at vi videreudvikler det arbejde, vi er i gang med, eksempelvis i forhold til indførelsen af cash in/cash out-automater og de sikkerhedssystemer, der er omkring kontanter i dag. Derudover er en høj opklaringsprocent det vigtigste i forhold til at gardere sig mod risikoen for røverier. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sætter overvågningskameraer op, som de har ret til via loven om tv-overvågning, som Finansforbundet pressede hårdt på for at få vedtaget i 2007. Der er stadigvæk mange virksomheder, der ikke har gjort det, siger næstformanden. /SF Favorisering af store banker Regeringens skattereform favoriserer ifølge Lokale Pengeinstitutter de store banker på bekostning af de små og mellemstore pengeinstitutter. Formanden for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, appellerer nu til politikerne om at ændre reglerne, så mindre og mellemstore pengeinstitutter, der er tvunget til at få produkt leverancer fra fælles forsyningsselskaber, ikke skal betale mere i skat end de store finanskoncerner, som har datterselskabsaktier i denne type virksomhed. Tag eksempelvis PBS og Værdipapircentralen. Det er begge selskaber, hvor både store og små banker er aktionærer. Men de store banker slipper med beskatning én gang, mens alle vi andre, der ejer under ti procent, belastes af dobbeltskat først i selskabet og derefter af udbyttet eller kursavancen. Det er da konkurrenceforvridning, så det basker, siger Bent Naur til Berlingske Business. 8 Finans maj 2009

nyheder Finansfolk glemte at hæve 3,5 millioner Den samlede sum feriepenge, som medlemmer af Finansforbundet ikke hævede, steg med 25 procent fra 2007 til 2008 Top 10 over sponsorer i Finanssektorens Feriefond Selvom der er finanskrise, så betyder det ikke, at de ansatte i finanssektoren passer bedre på deres penge. I hvert fald ikke deres feriepenge. I 2008 glemte Finansforbundets medlemmer at hæve næsten 3,5 millioner kroner. Det er en stigning på 25 procent i forhold til året før. Den store sponsor er de ansatte i Nordea, der i 2008 gavmildt glemte over en million kroner. Det er mere end ti gange så mange penge som de ansatte i den store konkurrent Danske Bank. De lagde kun 87.000 kroner i kassen i 2008. Men også hos Saxo Bank er der råd til at forære penge væk. Over en halv million blev det i 2008. Pengene skulle være hævet inden 1. maj 2009 og er nu i princippet tabt for den enkelte. Der er dog nogle få muligheder for alligevel at få fingre i sine glemte feriepenge. De er beskrevet på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, adir.dk. De glemte feriepenge går til Finanssektorens Feriefond, der bruger pengene til ferieboliger til Finansforbundets medlemmer. Set i det store billede er det dog en begrænset udgift pr. medlem. Det er omkring 65 kroner om året, medlemmerne glemmer./jsi 2008 Kroner Nordea Bank 1.054.176,86 Saxo Bank 555.984,99 Jyske Bank 397.098,60 Topdanmark Forsikring 253.395,53 Zalaris HR Services 197.632,00 Tryg Forsikring 150.860,73 Danske Bank 87.326,40 Nykredit Forsikring 77.116,52 Lån&Spar Bank 66.655,55 BRF Kredit 66.416,20 Hele Finansforbundet i 2008 3.438.785,78 Hele Finansforbundet i 2007 2.746.674,98 HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG! Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12. KURSER JOBSØGNING 8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03 Finans maj 2009 9

nyheder mindst 41 vil have del i bankpakke II Godt en måned før Økonomi- og Erhvervsministeriet lukker statskassen i, har i alt 41 penge- og realkreditinstitutter valgt at søge om ansvarlig lånekapital hos staten i Bankpakke II. De konkrete låneansøgninger tegner sig for et samlet beløb på knap 50 milliarder kroner Tirsdag den 30. juni er sidste frist for landets penge- og realkreditinstitutter for at søge om de statslige lån i Bankpakke II. Og godt en måned før fristen udløber, har i alt 41 pengeog realkreditinstitutter valgt at søge om kapitalindskud hos staten gennem Bankpakke II. Grundet tavshedspligt kan Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke oplyse navnene på de pågældende ansøgere, eller hvor meget de enkelte har ansøgt om. Men ifølge specialkonsulent Thomas Broeng Jørgensen fra ministeriets såkaldte taskforce for kapitalindskud tegner de 41 ansøgere sig samlet for et beløb på knap 50 Så meget vil bankerne låne af staten milliarder kroner. Beløbet er inklusive de ansøgninger, der allerede er udbetalt. Herudover har ministeriet fået tilkendegivelser fra flere penge- og realkreditinstitutter, som har tænkt sig at søge. Disse tilkendegivelser er ikke inkluderet i de 41. Ministeriet registrerer tilkendegivelserne, men vil ikke oplyse, hvor mange det drejer sig om. Men at dømme ud fra Jyllands-Posten den 6. maj er bankerne ved at gøre et godt indhug i deres del af Bankpakke II på 75 milliarder kroner. Til avisen sagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) følgende: Listen herunder er baseret på informationer, som er gengivet i dagspressen. Ikke alle pengeinstitutter har meldt ud, hvor meget de vil låne af staten. Og på grund af Økonomiministeriets tavshed kan Nyhedsbrevet Finans ikke bringe en fuldstændig liste over 40 pengeinstitutter. Alm. Brand Bank Amagerbanken Danske Bank Diba Bank 900 millioner kroner 1,4 milliarder kroner 26 milliarder kroner 170 millioner kroner Eik Bank? FIH Erhvervsbank Jyske Bank Max Bank 1,7 milliarder kroner 3,1 milliarder kroner 200 millioner kroner Morsø Bank? Nordfyns Bank 50 millioner kroner Salling Bank? Skjern Bank? Skælskør Bank Sparbank Sparekassen Hvetbo Spar Nord Bank Sydbank Totalbanken 170 millioner kroner 650 millioner kroner 65 millioner kroner 1,2 milliarder kroner 1,2 milliarder kroner 92,5 millioner kroner Tønder Bank? Vestfyns Bank? Vestjysk Bank? Vordingborg Bank 32 millioner kroner Århus Lokalbank? På nuværende tidspunkt har 39 banker søgt, og det beløber sig til omkring 45 milliarder kroner. Derudover er der andre banker, der i offentligheden har tilkendegivet, at de også ønsker at søge om kreditpakken, og det er så yderligere omkring 18 milliarder kroner. Så vi er faktisk ved at være ret langt oppe. I Bankpakke II er afsat 75 milliarder kroner til bankerne og 25 milliarder kroner til realkreditinstitutterne. Hvor stor en andel bankerne og realkreditinstitutterne hver især tegner sig for, vil ministeriet imidlertid ikke ud med. Men en gennemgang af de seneste måneders avisartikler giver et godt indblik i en pæn del af ansøgerfeltet. Søgningen viser, at 23 pengeinstitutter offentligt har tilkendegivet, at de søger om kapitaltilskud fra staten igennem Bankpakke II. Herudover har pengeinstitutter som Nykredit, Nørresundby Bank og Møns Bank meldt ud, at de stadig overvejer at deltage, mens pengeinstitutter som Hvidbjerg Bank, Ringkjøbing Landbobank og Svendborg Sparekasse har meldt ud, at de ikke vil tage del i pakken. Langtfra alle pengeinstitutter har offentliggjort tallet på deres låneansøgning, men ud fra de, som har sat konkrete tal på lånet, varierer størrelsen på beløbet alt afhængig af pengeinstitutternes størrelse. Danske Bank topper således listen med sin ansøgning om 26 milliarder, mens Vordingborg Bank med ønsket om 32 millioner kroner ligger i den lave ende. Behovet for ekstra polstring til svære tider er et argument, der går igen, når landets bankdirektører argumenterer for, hvorfor de vælger at gå med i pakken. Den aktuelle krise på de finansielle markeder og et reduceret væksttempo i dansk økonomi har øget pengeinstitutternes usikkerhed omkring fremtiden. Derudover er pengeinstitutternes betaling til Bankpakke I også et argument, der tæller for en ansøgning om kapitalindskud fra staten./bv 10 Finans maj 2009

banker tabte 15 millioner om dagen Tilsammen tabte de 101 pengeinstitutter i Danmark, som har en arbejdende kapital på over 250 millioner kroner, 5,5 milliarder kroner i 2008 svarende til 15 millioner kroner om dagen eller 626.000 kroner i timen. Det skuffende resultat kommer efter de to hidtil bedste resultater for sektoren samlet set. I 2006 tjente de samme banker tilsammen 42,4 milliarder kroner før skat, og i 2007 var beløbet 39,7 milliarder kroner. Ifølge Finanstilsynets rapport Markedsudviklingen for pengeinstitutterne i 2008 blev de mellemstore banker i den såkaldte gruppe 2, der blandt andet omfatter Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken og Fionia Bank, hårdest ramt og kom ud med store underskud. De store banker formåede trods store tab at få sorte tal på bundlinjen i 2008. Midt i stimen af dårlige tal kan bankerne dog glæde sig over, at kerneindtjeningen i form af nettorente- og gebyrindtægter går fremad. Således steg disse indtægter med 8,2 milliarder kroner fra 64 i 2007 til 72,2 sidste år, hvilket svarer til knap 13 procent. De 101 pengeinstitutter i analysen nedskrev sidste år 28,2 milliarder på udlån, hvilket er rekordhøjt i absolutte termer. Relativt i procent af udlån og garantier var nedskrivningerne dog ikke helt på højde med de årlige hensættelser til tab i starten af 1990 erne. En anden negativ rekord er indlånsunderskuddet, som i løbet af 2008 voksede med godt 100 milliarder, så det nu er på 600 milliarder kroner for sektoren som helhed. For tre år siden var tallet lige under 200. /CJO finans nomineret til fornem pris Fotograf Territorium ved Jes Larsen er for andet år i træk nomineret til at modtage årets fotopris for sine fremragende billeder i Finans, ved uddelingen af Anders Bording-prisen inden for Dansk Fagpresse. Dommerkomiteen er i lighed med Finans' redaktion så begejstrede for Jes Larsen's billeder, at han blandt 11 indstillede fotografer nu er blandt de tre nominerede til at modtage prisen, der uddeles ved en højtidelighed på Københavns Rådhus fredag den 12. juni. NLP LAD OS SAMMEN SE FREMTIDEN I ØJNENE Bliv NLP Financial Practitioner Et målrettet certificeret uddannelsesforløb til dig, der tror på, at morgendagens rådgiver og leder skaber sin succes ved at flytte fokus fra kampagner og statistikker til psykologien! a change of mind is a change of life! Du har nu muligheden for at blive en af de første i Danmark. Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339. Instituttet Finans juni 2009 11

underbetaling It-ekspert til 12.000 kr. om måneden IBM i Danmark har i de seneste år haft flere østeuropæiske it-eksperter ansat til en månedsløn, der blot er en fjerdedel af deres danske kollegers, selvom de udfører samme type arbejdsopgaver. Fuldstændigt uacceptabelt, mener Finansforbundet Af Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Christoffer Regild Det er mandag morgen. Peter møder ind på arbejde hos IBM et sted i Danmark. Han arbejder i netværksafdelingen og laver det samme som sine danske kolleger. Han har den samme chef som kollegerne, og det er den samme type opgaver, han får. Selv kaffen er den samme. Peter er ikke i Danmark for at løse en tidsbegrænset opgave. Han indgår som alle andre i den daglige drift. Men så stopper ligheden også. For som østeuropæer på forretningsrejse så er forholdene anderledes. Peter (som ønsker at være anonym hans rigtige navn er redaktionen bekendt) kommer til Danmark i begyndelsen af måneden. Arbejder i fire uger og tager så tilbage til Brno i Tjekkiet. Er der nogle få dage, og så tager han til Danmark. Måned efter måned. En tilværelse i evig pendulfart uden det store sociale liv. Det er hårdt at leve sådan og ikke et liv for alle. Det er som en sømand, der er væk et halvt år, fortæller Peter. Når Peter er i Danmark, så bor han på hotel sammen med de andre østeuropæere, der arbejder for IBM. IBM havde en fast aftale om at udfylde overskudskapaciteten på hotellet. Det betyder også, at polakkerne og tjekkerne måtte rykke ud, hvis der var andre, der havde brug for værelserne. Så står den på nogle dage på et andet hotel. De danske hoteller er af udmærket kvalitet, men alligevel er det ikke noget, Peter mindes med glæde. Jeg var 1.000 km hjemmefra, så Skype blev brugt flittigt. Det var o.k., men det var ikke et normalt liv, forklarer Peter. Samme løn som i Tjekkiet Peter er ikke taget til Danmark, fordi han drømmer om at arbejde i Vesten. Han forklarer, at det ikke længere er nogen trend blandt de veluddannede østeuropæere. Det er de faglige udfordringer med et spændende arbejde, der trak ham mod vest. Det er ikke pengene, der gør en forskel. Han får nemlig den samme løn, som han fik i Tjekkiet. Den svarer til cirka 12.000 danske kroner før skat. Langt mindre end de danske kolleger, der laver de samme opgaver. Danske netværksspecialister får normalt omkring 50.000 kroner i måneden. Altså fire gange så meget før skat. Peter var ikke den eneste østeuropæer, der arbejdede til de lave lønninger. Det er sket i flere omgange, at de er kom- 12 Finans juni 2009

Det er hårdt at leve sådan og ikke et liv for alle. Det er som en sømand, der er væk et halvt år. Peter, tidl. østeuropæisk it-medarbejder hos IBM i Danmark Underbetaling var lovlig Lave lønninger til østeuropæiske it-med arbej dere er ikke i strid med dansk lovgivning, idet it er et område med individuel løn Af Jens Sillesen, freelancejournalist Siden optagelsen af 10 nye lande i 2004 har der været en lang strøm af historier i medierne om østeuropæiske håndværkere og landarbejdere, der ulovligt har arbejdet i Danmark for lønninger, langt under hvad danskere får. Arbejdsgiverne har brudt Østaftalen, der skulle forhindre, at Danmark blev oversvømmet af billig arbejdskraft. Men det er ikke kun hakning af roer og maling af landejendomme, der er blevet udført af østeuropæere til meget lave lønninger. IBM har haft en række it-eksperter fra Østeuropa i Danmark i de senere år. Det er dog ikke en overtrædelse af Østaftalen, der blev indført i forbindelse med udvidelsen af EU i 2004. Reglerne krævede, at en ansat fra et af de nye medlemslande enten skal ansættes i forhold til overenskomsten eller på vilkår, der svarer til det normale for værtslandet. Det gælder dog ikke for områder, der ikke er dækket af overenskomst. Det vil sige, at på områder med individuel løn har der været åbent for lønninger langt under de danske, uden at det var en overtrædelse af lovgivningen. Så hvor en industriarbejder var sikret det samme som danskere, så var der ingen sikring af ansatte som it-specialister. Derfor har tjekkiske og polske netværkseksperter arbejdet side om side med deres danske kolleger, men har fået langt mindre i løn. Finans har fået bekræftet, at det drejer sig om lønninger på 12.000 danske kroner om måneden. Østaftalen udløb 1. maj 2009. Finans juni 2009 13

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på denne måde. Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet It-ekspert til 12.000 kr. om måneden met til Danmark. Første gang var i 2007, hvor fem var heroppe i fire måneder. En af dem, Peter arbejdede sammen med, er Oluf Nielsen, der er tillidsmand hos IBM. Han er ikke tilfreds med den måde, hans udenlandske kolleger er blevet behandlet på. Problemet er, at de skal have en ordentlig og rimelig løn. Det synes jeg ikke, at de får. Man kan ikke flytte folk fra Tjekkiet eller andre steder med langt lavere leveomkostninger end Danmark og så holde dem på den lavere løn, siger tillidsmand Oluf Nielsen. IBM: Løn på niveau med mange danskere Hos IBM mener de, at de følger reglerne, og at den løn, de østeuropæiske medarbejdere får, har været i orden. Vedrørende IBM's generelle retningslinjer kan man sige, at medarbejdere på assignment i Danmark ud over deres normale lokale løn får et tillæg til leje af en bolig samt tillæg til at dække øgede leveomkostninger, siger IBM s pressechef, Carsten Grønning. Han forklarer, at østeuropæerne dermed når op på en reel løn på niveau eller over mange danskeres. Hotelopholdet bliver betalt af IBM, og tillægget til at dække øgede leveomkostninger er på 50 euro om dagen, altså cirka 375 kroner. Til forskel fra den almindelige løn er diæterne skattefrie. Men danskere hos IBM, der rejser i forbindelse med arbejde, får statens takster. De varierer, alt efter hvilket Man kan ikke flytte folk fra Tjekkiet eller andre steder med langt lavere leveomkostninger end Danmark og så holde dem på den lavere løn, siger Oluf Nielsen, tillidsmand hos IBM land medarbejderen tager til, men der er som udgangspunkt 455 kroner i døgnet i diæter plus betalt ophold. Så heller ikke her er niveauet ens. Uacceptabel underbetaling Den store forskel i lønningerne falder næstformand i Finansforbundet Kent Petersen for brystet. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på denne måde, siger Kent Petersen. Han mener, at det havde været acceptabelt, hvis det havde været tidsbegrænsede opgaver, it-medarbejderne udførte. Det svarer til, hvis danskere bliver udstationeret i udlandet. Men det ser det ikke ud til at være i IBM s tilfælde. Netværksfolkene gik ind i den daglige drift helt på linje med deres danske kolleger. Det er ikke bare en problemstilling for Finansforbundet. Det er et spørgsmål for den samlede danske fagbevægelse, om de vil acceptere en sådan udfordring af systemet, siger Kent Petersen. Umiddelbart kan det forekomme vanskeligt for fagforeningerne at forhindre denne form for løndumping i forbindelse med globaliseringen. Problemet for Finansforbundet og andre fagforeninger i forhold til IBM er, at virksomheden ikke ønsker at tegne en overenskomst, som vil ligestille alle it-medarbejdere i Danmark. Måden, vi kan komme det her til livs på, er at blive en endnu stærkere fagforening, som også får overenskomster med IBM og andre internationale koncerner, siger Kent Petersen. IBM outsourcede netværksafdelingen til AT&T i december 2008, men har som en naturlig del af deres drift mange udlændinge i Danmark i andre afdelinger. n Peter er ikke den østeuropæiske it-medarbejders rigtige navn, men redaktionen kender hans rigtige identitet. 14 Finans juni 2009

Mellemskat Marginalskat Skattefri grøn check Multimedieskat Skatteloft Bundskat Topskat FIND SKATTEN!...MEN VED DU NOK OM SKATTEREFORMEN? Få din viden om skattereformen ajourført på Se e-learning-kurset: Forårspakken 2009 og læs mere om temadagene... Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon Finans 8993 juni 2009 3333 15

danmarks mindste pengeinstitut Vi skal jo ikke være her for vores egen skyld. Vi skal være her, fordi der er nogen, som har glæde af os Jens Ebbensgaard er fulgt i sin fars og farfars fodspor, som direktør i Ulfborg Sparekasse, der med 0,7 fuldtidsmedarbejder er Danmarks mindste pengeinstitut Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark 16 Finans juni 2009

Ulfborg Sparekasse Stiftet: 1869 Kunder: cirka 450 Egenkapital: 6,8 millioner kroner Balance: 23 millioner kroner Speciale: Indlån Ansatte: 0,7 fuldtidsstillinger fordelt på to ansatte Bestyrelse: 7 personer Repræsentantskab: 27 personer Finans juni 2009 17

danmarks mindste pengeinstitut På gruspladsen ved den gamle vognmandsforretning på hjørnet af Vembvej og Præstevænget bremser en knallert. En mand i termodragt og træsko står af og går ind i et rødt murstenshus. Jeg vil gerne oprette en sparekassebog til en konfirmand. Den skal være på 444 kroner og 44 øre, så har I tjent seks øre, griner manden. Jens Ebbensgaard går straks i gang med at udfylde en tom blå sparekassebog. På skranken står en metaldåse med farvede bolsjer til børn. Et skilt på væggen med udskiftelige plasticbogstaver angiver renten. Indlånsrenten er denne dag 3,5 procent. Manden med termodragten betaler den nyoprettede sparekassebog med en femhundredkroneseddel. Resten skal ind på min bankbog, og de sidste seks øre tjener du, siger han igen. Det er ikke meget, der går til spilde i det vestjyske. Bortset fra adressen har ikke meget forandret sig i Ulfborg Sparekasse, siden den blev stiftet en majdag for 140 år siden. Det er en møjsom og en mager egn. Det er en del af kul turen at passe på pengene. Her er ingen, der har brug for at være statussymboler. Herovre er princippet, at en månedsløn skal slå til i en måned, fortæller Jens Ebbensgaard. Jens Ebbensgaard er familiens tredje generation af sparekassedirektører i Ulfborg Sparekasse. Han kender hovedparten af sparekassens 450 kunder. De fleste har været kunder der hele deres liv. Der er tradition for, at børn i Ulfborg får en sparekassebog af deres bedsteforældre i dåbsgave. På den måde holdes fødekæden i gang. Danmarks mindste pengeinstitut Ulfborg Sparekasse er langtfra glasfacader og bonede gulve. Den er det mindste medlem af Lokale Pengeinstitutter og kan derfor med rette kaldes Danmarks mindste pengeinstitut. Der gik 100 år fra grundlæggelsen i 1869, før sparekassen nåede en egenkapital på 1 million kroner, så der er på ingen måde tale om big business, men det har heller aldrig været meningen. Det er en indskydersparekasse for de lokale, hvor idégrundlaget er det samme som ved grundlæggelsen. Der er ingen fremmed kapital, og der skal i princippet ikke være anden profit end til indskyderne. Vi skal ikke tjene til nogen aktionærer. Det eneste, vi skal, er at give noget fra gavefonden til velgørende formål, siger Jens Ebbensgaard. Senest donerede Ulfborg Sparekasse en halv million til det lokale forsamlingshus. Et imponerende beløb, set i lyset af at egenkapitalen i 2008 var på 6,8 millioner kroner. 18 Finans juni 2009

Sparekassen har ikke tabt penge i årevis, men under finanskrisen er fondsbeholdningen skrumpet ind. Kunderne har kunnet mærke det på renterne, men her er ingen sure miner at spore, og Jens frygter heller ikke for fremtiden. Jeg bryder mig ikke om ordet krise. For mig er der ikke krise, der er vækstpause. Hver generation skal lige lære, at der er nogle ting, man skal huske. De gamles erfaringer kan folk ikke lære af. Hver generation skal gøre sine erfaringer, siger han. Ingen rådgivning Selvom Ulfborg Sparekasse primært er en indskydersparekasse, kan det godt lade sig gøre at få et lån. Men vil man rådføre sig med sin bankmand, må man gå et andet sted hen. Vi går ikke ind i nogen form for rådgivning, det holder vi os helt fri af. Vi spørger folk, hvad vi skal gøre, og forklarer dem, at det ikke er rådgivning, de får. Det er de gamle sparekassedyder, siger Jens. Langt de fleste udlån, sparekassen giver, er blankolån, og det kan kun lade sig gøre i kraft af Jens og sparekassens dybdegående lokalkendskab. Jens kender ganske enkelt kunderne, og det kan give kunderne visse fordele. Jeg har da mødt kunder i Brugsen, som stod og manglede 1.000 kroner, og sagt: Dem kan du da lige låne af mig. Så kan vi ordne det, næste gang jeg har åbent, siger Jens. Men Jens går ikke og sludrer om kundernes økonomi. Han ved, hvad faren ved et snævert lokalsamfund kan være. Bestyrelseslokalet er hermetisk tæt, for hvis der bare en gang smutter oplysninger ud, så ryger hele tilliden, og så vil folk ikke komme her mere. Der skal være 100 procent garanti for, at diskretionen og professionalismen er der i forhold til folks penge. Her går jeg ikke på akkord. Flere kasketter Jens Ebbensgaard startede som direktør for Ulfborg Sparekasse i 1993. Men inden da havde han haft en lang karriere med flere forskellige job og poster. Netop som Jens færdiggjorde sin adgangseksamen til højere læreanstalter (studentereksamen, red.), var Cubakrisen på sit højeste. Jens tog aktivt stilling. Det var virkelig Den Kolde Krig, og enten var man for eller imod. Jeg meldte mig frivilligt til forsvaret og begyndte i Jyske Dragonregiment 1. juli 1963, siger han. Som ung løjtnant gjorde Jens tjeneste på både Cypern i 1965 og på Sinai og i Gaza i 1966. Sidenhen tog han alle reserveofficersuddannelser helt op til generalstabskurset. Når snakken falder på tiden i Jyske Dragonregiment, bliver Jens entusiastisk. Det var skønt at være i forsvaret, siger han og fortsætter efter en pause: Og der burde jeg nok være blevet. Jens var fast tjenestegørende, indtil hans far i 1973 ringer og spørger, om det er nu, han skal overtage fødegården. Det var i virkeligheden ikke rigtig et spørgsmål. Hjem på gården Efter militærtiden blev rifler og uniformer afløst af svin og planteavl. Fra et liv som soldat gik Jens over og blev landmand og gårdejer på slægtsgården Ebbensgaard. Det blev af familien betragtet som en selvfølge, at han skulle fortsætte den mellemstore svineproduktion med de tilhørende marker. Dybest set har jeg aldrig været bonde, kun af indstilling. Jeg har haft så mange andre gøremål og lyster, siger Jens. Men der er ingen bitterhed at spore i Jens stemme, når han taler om det, for han har nydt de friheder, jobbet som landmand har givet. Der er jo intet job, der giver større frihed. I et 8-16-job havde jeg aldrig kunnet foretage mig alle de ting, jeg har gjort. Arbejdet skulle gøres, men jeg bestemte selv hvornår. Jens solgte gården i 1999. Nogle år forinden var hans kone død af kræft, og da ingen af deres to døtre, Lise eller Trine, ønskede at overtage gården, solgte han den uden det store vemod. Sideløbende med landbruget har Jens blandt andet passet et job som informationsmedarbejder i EU-Kommissionen og flere poster i Holstebro Kommune. Det politiske har altid fyldt og fylder stadig godt op i kalenderen hos Jens. I dag sidder han i kommunalbestyrelsen for Venstre i Holstebro Kommune, hvor han er formand for arbejdsmarkedsudvalget og medlem af økonomiudvalget. Man får ikke fornemmelsen af, at Jens ønsker at skabe politiske revolutioner, men det er tydeligt, at det ligger dybt i ham at gøre noget for andre mennesker og især for de lokale. Det er den folkelige del af det, der driver mig. Ikke den folkelige del med bajere, men det er hele grundholdningen omkring, at vi eksisterer sammen og skal yde hinanden gensidig respekt, siger han. Gensidigt socialt ansvar Den samme tankegang dannede også grundlaget for til - bli velsen af Ulfborg Sparekasse. I årene efter krigen i 1864 begyndte folkeoplysningen at vinde indpas. Højskoler skød op, Finans juni 2009 19

danmarks mindste pengeinstitut Hvis et ungt par skal have et lån, og det ikke lige passer med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med og kører forbi i weekenden. Folk kan sådan set ringe hjem til mig, når de vil. Bare det ikke er alt for tidligt om morgenen, for der er jeg altså ikke god. og selvbevidstheden i bondesamfundene bliver større. Samfundet omkring Ulfborg var dynamisk og især drevet af Grundtvigs tanker. Danmarks første folkebogssamling, datidens bibliotek, blev startet i Ulfborg. Hidtil havde småsparerne ikke haft noget sted at gå hen med deres penge, men i 1870, et år efter stiftelsen, bliver de første 1.031 rigsdaler sat ind i Ulfborg Sparekasse. Følelsen af at have ansvar for lokalbefolkningen er ikke kun gået en vej. Indskyderne i Ulfborg Sparekasse har også taget hensyn til sparekassen, når der har været brug for det. Sidst i trediverne var der en del snak blandt folk om, hvorvidt man kunne være bekendt at gå ned og sætte penge ind. Pengene var jo ikke noget værd dengang, så på den måde har der været et gensidigt socialt ansvar, fortæller Jens. Lodrette persienner sikrer, at Jens og sparekassens eneste anden ansatte, Anne Grethe, kan se, hvad der står på computerskærmene foran dem. Det er ikke fladskærme, de stirrer ind i, og backuppen klares med disketter, for her er hverken USB eller internet. Det passer Jens fint, for så er der ingen, der kan hacke sig ind. I det hele taget passer det ham fint, at sparekassen får lov til at leve sit eget rolige liv. Det forestående 140- års-jubilæum skal ikke fejres hverken med hornmusik eller billige lån. Det er nævnt i protokollen, at vi har 140-års-jubilæum. Vi gjorde meget ud af det, da vi rundede 125. Der fik vi taget et billede at bestyrelsen og spiste med kniv og gaffel, siger Jens og smiler. Ingen volumensyge I en lang årrække har den danske finanssektor været præget af økonomisk vækst, og væksten er da heller ikke gået Ulfborg Sparekasse forbi. Men en tårnhøj egenkapital har aldrig været et mål i sig selv. Sparekassen har i modsætning til andre aldrig fået volumensyge, som Jens kalder det. Med 0,7 fuldtidsstillinger bliver administrationsomkostningerne holdt på et absolut minimum. Når vi ikke har større volumen, kan vi lige så godt bogføre i hånden. Sikkerheden er mindst lige så stor, siger Jens. Protokollen er skrevet med sirlig håndskrift, og det vil den også fremover være. Fondsstyring og revisionsrapporter er outsourcet, og clearing med PBS klares gennem Landbobanken. Vi er afhængige af en masse forskellige virksomheder, men det er jo også derfor, vi er så livskraftige og kan leve så uhyre billigt, når vi skal, siger Jens. Man kunne tro, at Ulfborg Sparekasse grundet den sparsommelige levevis er firkantet og ufleksibel. Der er ingen 20 Finans juni 2009

Jeg bryder mig ikke om ordet krise. For mig er der ikke krise, der er vækstpause. dankortautomat, der er kun åbent tirsdag og fredag fra 14-16, og der er ingen netbank. Men til gengæld bedriver Jens sin helt egen form for fleksibilitet. Hvis et ungt par skal have et lån, og det ikke lige passer med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med og kører forbi i weekenden. Folk kan sådan set ringe hjem til mig, når de vil. Bare det ikke er alt for tidligt om morgenen, for der er jeg altså ikke god, siger han. Nej til fusion Den store fusionsbølge skyllede i firserne ind over de danske banker og sparekasser. Mange mindre vestjyske pengeinstitutter blev i perioden opkøbt eller fusioneret med større natio nale banker. Også Ulfborg Sparekasse var i andre bankers søgelys og fik flere tilbud om at fusionere, men svaret var hver gang nej. Jens forklarer hvorfor: Man ønskede fortsat at være her og kunne se, at hvis sparekassen lukkede, ville opbakningen til det lokale kulturelle liv også forsvinde. Og det er i virkeligheden vores eksistensberettigelse. Så længe vi kan hjælpe de lokale foreninger og forsamlingshuset, så er der en berettigelse for os. Vi skal jo ikke være her for vores egen skyld. Vi skal være her, fordi der er nogen, som har glæde af os. Jens har i sin tid som sparekassedirektør ikke fået konkrete tilbud om fusion, men i hans fars tid tilbød flere banker favorable fratrædelsesordninger, hvis man ønskede at lade sig overtage. Men lokalliv vejede tungere end løn. Tredje generation Jens bedstefar, som sad i direktionen i sparekassen fra 1926-1965, gik aldrig på pension. Han boede i sparekassen. En dag han skulle holde åbent, havde han lige været oppe at hente nogle penge. Inden han åbnede, ville han lige hvile sig lidt, men han glemte at stå op igen. Han døde i sparekassen, og han var 85 år. Jens far har også været direktør i sparekassen, men stoppede allerede som 80-årig. Jens har nået den alder, hvor de fleste vælger at sige farvel og tak og trække sig tilbage. Men med sine 65 år føler han på ingen måde, han er klar til at blive pensionist. Hvad skulle jeg ellers lave? Selvfølgelig fortsætter jeg med at arbejde. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle have noget at tage mig til, siger sparekassedirektøren. I dag bor Jens sammen med Eva, som har været 40 år i vestjysk Bank. Sammen spiller de golf og bridge og tager ud at rejse. I den nuværende ansættelseskontrakt står, at direktøren kan fortsætte, indtil han runder 75 år. n Finans juni 2009 21

Skattesnyd Bankmand og diamantsmugler Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto Scanpix Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn og fik bonus for at udføre den slags forretninger, forklarede Bradley Birkenfeld i retten om de utrolige ulovligheder, han havde begået for at hjælpe bankens kunder. Blandt andet havde han købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin amerikanske klient, proppet dem ned i en tube tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA Bankfolks ry for at være kedelige led slem overlast, da dommer William Zloch fik tilståelsen fra bankmanden foran sig, Bradley Birkenfeld. Over syv tætskrevne sider beskrev Bradley Birkenfeld, hvordan han i en af verdens mest velrespekterede banker, UBS, havde begået utrolige ulovligheder for at hjælpe bankens kunder. Ulovlighederne har rystet bankverdenen i en sådan grad, at wealth management et fænomen, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet aldrig vil blive det samme. Og hvad de amerikanske myndigheder fik at vide, har i den grad givet dem blod på tanden. USA har erklæret krig mod den schweiziske tradition for bankhemmelighed. Dommer William Zloch tog sin tid og kiggede igen på tilståelsen i det tætpakkede, lumre retslokale i Fort Lauderdale, Florida. Bradley Birkenfelds tilståelse bestod af utrolige ting, han havde begået i UBS tjeneste. Blandt andet havde han, helt bizart, købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin amerikanske klient, proppet dem ned i en tube tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA. Dommer William Zloch var tydeligvis rystet. Hvorfor gjorde du den slags, spurgte han. Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn og fik bonus for at udføre den slags forretninger, lød svaret fra Birkenfeld. Selvom det var svindel? Ja. Det vidneudsagn har rystet bankverdenen. Birkenfeld er i dag berygtet i Schweiz. Hans tilståelser har ført til en diplomatisk krise mellem Schweiz og USA, og på de store landes topmøde, G20, erklærede man krig mod de bankhemmeligheder, som Bradley Birkenfeld beskrev. Så sent som i maj måned offentliggjorde USA s præsident, Barack Obama, et initiativ rettet mod skattely og bankhemmeligheder. Situationen har medført, at nogle af verdens højest placerede bankfolk nu er på flugt fra loven. Den følgende beskrivelse er baseret på udskrifter fra retssagen mod Birkenfeld og sagsakter, som Finans er kommet i besiddelse af. Birkenfelds arbejdsplads, UBS, sponsorerede rigmands-begivenheder som kunstmessen Art Basel Miami og tennisturneringer for at komme tæt på rige kunder. Endda arrangerede banken ture for USA s rigmænd på Americas Cup-skibet Alinghi. Det hele klinger af James Bond-agtig glamour. Man gik til sportsbegivenheder, biludstillinger eller vinsmagninger... Det handlede i virkeligheden om at komme de samme steder som de rige og så gå hen og tale med dem, forklarede Bradley Birkenfeld til retten. Og arbejdet gav godt for Birkenfeld, en amerikaner, der nu bor i Schweiz: Han havde en lejlighed på Cours de Rive i det chikke østlige Geneve, og i weekenderne kørte han sin BMW til sit hus i Zermatt, ved foden af Matterhorn-bjerget. Men Bradley Birkenfelds tilståelse har også synliggjort, hvordan arbejdet i UBS, verdens største bank for wealth management, under overfladen var 22 Finans juni 2009