Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Relaterede dokumenter
Hovedtemaerne fra sidste år

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

1. Status arealer ultimo 2006

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Administrationsgrundlag - GKO

Potentialekortlægning

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

GRUNDVANDSKORTLÆGNING

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Den Nationale Grundvandskortlægning ( )

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Miljøstyrelsens udstilling af data fra grundvandskortlægningen

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Administrationsgrundlag

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

Sønderborg Kommune

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling.

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Den nationale grundvandskortlægning

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Geofysik og geologisk kortlægning.

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Potentialekortlægning

Tjekliste for sammentolkning i Den Nationale Grundvandskortlægning

Fejl, faldgruber og datavask

Den nationale grundvandskortlægning i Danmark

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Den nationale grundvandskortlægning

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Hydrogeologi hvad er det egentlig, vi måler? Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

PROJEKTSEKRETARIATET blev etableret medio marts på Miljøcenter Odense og er indtil videre bemandet med 3 medarbejdere:

Grundvandskortlægning

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Ajourføring af den nationale indtagsmodel

Undersøgelsesboringer

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Vejledning i indberetning af pejledata

Thue Weel Jensen. Introduktion

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

Geofysik og geologisk kortlægning.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Efter 1/ vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Opstart Analyse af eksisterende data og anbefalinger

NST arbejder på en smidiggørelse af datahåndteringen (alle beregnede data). Data og rapporter vil blive offentligt tilgængeligt i mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Transkript:

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

1. Indledning Den nationale grundvandskortlægning omfatter OSD + indvindingsoplande uden for disse (40% af Danmark) Amterne startede kortlægningen i 1999 Miljøcentre og GEUS overtog i 2007 Behov for samling af data (i fællesoffentlige systemer) Behov for homogenisering (ens administrationsgrundlag) Analyse af de hidtidige amtskortlægninger

..Indledning Hvad er der sket siden 2006 Administrationsgrundlag Vejledninger Databaseudvikling (Prøver, geofysik, rapporter, modeller) Metodeudvikling (Geoscene3D, oplande, geofysik, mv) Igangsættelse af GIS-kortlægning

2. GIS-gruppens aktiviteter Organiseret GIS-gruppe under Projektsekretariatet i 2009 Opgaven er struktureret efter 4 hovedkategorier (Temakort fra Jupiter, Arealudpegninger, Hydrogeologiske temaer, Øvrige temaer) 3 Rammeprojekter (2 er godkendt i 2009) Der er iværksat 2 edb-projekter i 2009 Plan i 2010 for opsamling af kortlægning (følger færdiggørelsesplan) Løbende handleplaner for GIS-arbejdet

2. Målsætning pr 2015 Ved udgangen af 2015 foreligger En række nærmere specificerede korttemaer, som er korrekte (mht GIS) og udgør et ensartet grundlag for administration Relevante kortlægningsrapporter i rapportdatabasen Relevante modeller i modeldatabasen

4. Temaudtræk fra Jupiterdatabasen (2010-11) Standardisering af dataudtræk fra Jupiter til Trin 1 (og 2) af grundvandskortlægningen Mange temaer Mange ensartede udtræk Kompliceret databehandling Ønske om garanti for samme produkt (KS) Nemt at læse for alle Bruges til videre bearbejdning

. Temaudtræk fra Jupiterdatabasen Eksempel på eet af de første 24 Jupiter-udtræk til grundvandskortlægningen, nitrat,. (http:geuskort.geus.dk/mcportal/)

5. Arealudpegninger Udvalgt efter planlægningstemaerne i dataansvarsaftalens bilag 3: Omfatter: Generelle indsatsområder (OSD + indvindingsoplande) OSD/OD Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder mht specifikt definerede stoffer (i dag nitrat) Indvindingsoplande (nyberegnede ifm kortlægningen) Intensionen er at bruge Miljøportalens faciliteter til adgang og løbende ajourføring af data.

. Arealudpegninger Generelle indsatsområder (OSD + indvindingsoplande) er netop revideret og på vej med start- og sluttider fra færdiggørelsesplanen

6. Hydrogeologiske temaer Som udgangspunkt omfattet af temaerne i administrationsgrundlagets afsnit 3: Magasinafgrænsning (geografisk og rumlig udbredelse) Dæklagtykkelse (geografisk og rumlig udbredelse) Potentialekort, så vidt muligt magasinspecifikke Områder med grundvandsdannelse Hertil kommer indberetning af Boringer, geofysik, analyser Modeller Rapporter

Hydrogeologiske temaer Vejledning i Potentialekortlægning. Potentialerne kan forbindes forskelligt

. Hydrogeologiske temaer Behov for kobling af boringsindtag med magasiner og modeller: Boringsindtag Kemianalyser Vandspejl Oppumpning Grundvandsmagasiner Status Kemisk tilstand Potentiale Indvinding Modellag Scenarier Belastning Vandspejl Oplande

7. Datastrategi Udfordringer: Nogle kortlægningsdata er indsamlet af de tidligere amter, og kan være vanskelige at tilgå Nogle kortlægningsdata er indsamlet af miljøcentrene før der er kommet vejledninger Nogle kortlægningsdata bliver indsamlet efterfølgende Der skal der etableres lagringsfaciliteter, så data bliver centralt tilgængelige

. Datastrategi Der er behov for : At tage udgangspunkt i de eksisterende indsamlede data og udviklede GIS-værktøjer Nødvendig homogenisering Adgang til flere niveauer af data (områdevis og som landsdækkende temaer)

7. Lagring og adgang til data Der er behov for definition af Tabelstruktur Parameter indhold Dataansvar Lagring af data Brugerne har behov for Områdevis lagring (flere temaer samme område) Samling i landsdækkende temaer 3-dimensionale datasæt (rumlig udbredelse)

8. Afslutning Status data Adgang til temaer i Jupiter 24 første temaer næsten færdig i 2010 (kemitemaer inkl nitrat, org. mikroforureninger, pest. mv) Flere temaer følger i 2010 og 2011 (forventeligt kemi, boringskvalitet, pejledata mv) Temaer med arealudpegninger (følger kortlægning - og indsamling) Generelle indsatsområder m tidsplan færdig, opdateres løbende OSD/OD opdateres løbende Nitratfølsomme indvindingsområder opdateres løbende Indsatsområder mht nitrat udbygges løbende Oplande i OSD opdateres ifm kortlægningen. Der arbejdes med opdatering og adgang til data (2010 forventeligt) Hydrogeologiske GIS-temaer (følger kortlægning - og indsamling) Magasiners afgrænsning indsamles fra 2010-2015. Mulighed for magasinspecifikke udtræk og udpegning af vigtigste grundvandsressourcer Indtagstabel edbværktøj i 2010. Mulighed for magasinspecifikke udtræk Dæklag vejledning ikke færdig / afklaring forventelig i 2010 Potentialekortlægning vejledning foreligger / afklaring forventeligt i 2010 Grundvandsdannende områder - afklaring forventeligt i 2010

. Afslutning Status pr ultimo 2009 Kortlægning af generelle indsatsområder omfatter 40% af Danmark Med udgangen af 2009 er 14-16% kortlagt og yderligere 16% påbegyndt Resultat i 2016 En række nærmere specificerede korttemaer, som er korrekte (mht GIS) og udgør et ensartet grundlag for administration Relevante kortlægningsrapporter i rapportdatabasen Relevante modeller i modeldatabasen Med udgangen af 2015 er der fuldført den største samlede hydrogeologiske kortlægning i Danmark