Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp

Relaterede dokumenter
KARAKTERISERING AF MORÆNELER

Geologisk karakterisering af

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD

2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Metoder til forbedring af in

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Informationsmøde om SFI

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Pedologiske og geologiske forhold på feltlokaliteterne

Orø kortlægningsområde

Vejledning i hvordan du laver en faskine

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

0. Resume Indledning Baggrund Indledning KUPA Resultater og konklusioner... 25

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

3D Sårbarhedszonering

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Primære re aktiviteter i REMTEC

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Bilag 1 Lindved Vandværk

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Nationalt netværk af testgrunde

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Lyngby Taarbæk Forsyning Mulighedskort for nedsivning af overfladevand

AFPRØVNING OG SAMMENLIGNING AF INJEKTIONSMETODER TIL FORBEDRING AF OPRENSNING I MORÆNELER

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Afpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger

Byer i Vandbalance notat 4. Geologisk variation og LAR

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Køge. Tujavej 11 Testgrund. Opdatering af geologisk model for området omkring Tujavej 11, Køge

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

Vejledning Sådan laver du en faskine

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Greve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

IN-SITU OPRENSNING AF ORGANISK FORURENING I MORÆNELER

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

To Alternative metoder til at måle hydraulisk ledningsevne nær jordoverfladen: dobbelt ring infiltrometer og Guelph permeameter

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

ENERGI VIBORG VAND A/S Industrivej Viborg. Tilladelse til nedsivning af separat regnvand

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER

Transkript:

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøform formål Knud Erik S. Klint Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse (GEUS)

Problemstilling 1. Kan jordens naturlige makropore benyttes til at nedsive tagvand i områder dækket af ler? 2. Kan makroporene i lerdækkede områder stimuleres så nedsivningen øges tilstrækkeligt til at benytte faskiner?

Kan jordens naturlige makroporesystem benyttes til at nedsive tagvand i områder dækket af ler? Det afhænger af to ting 1. Hvordan er fordelingen af makropore i lerområder 2. Hvad er makroporenes bulkhydrauliske egenskaber

Fordeling af sprækker i moræneler Potientielle lokaliteter 1. Skudersløse 2. Aversi 3. Højbakkegård 4. Snubbekorsgård 5. Farre 6. Sigerslev 7. Syvbæk 8. 8 Udenlandske lokaliteter

Eksempel opsprækket moræneler i Tune grusgrav

Sprækkeafstand på 23 ler-lokaliteter i Danmark Depth m below ground surface Cumulative fracture spacing (average distance between fractures) Location 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 m Silstrup 0 Mammen 0.5 Højstrup 2 1 Højstrup 1.5 Gjorslev 2 Avedøre Ranzausgade 2.5 Flakkebjerg 3 1 Havdrup 3.5 Vasby 4 4.5 5 5.5 6 6.5 7 7.5 8 8.5 m 2 3 Slæggerup Haslev 2 Fårdrup Estrup Gedser Grundfør Lillebæk Sigerslev 2 Ringe Kamstrup Tune Sigerslev 1 Haslev 1 1 2 3

Estrup Fårdrup Slæggerup Ranzausgade Havdrup Avedøre Silstrup Gedser Ringe Lillebæk Flakkebjerg Haslev 2 Haslev 1 Kamstrup Gjorslev Højstrup Grundfør Mammen Tune 1 Tune 2 0. - 1. - 2. - 3. - 4. - 5. - 6. - 7. - 8. - 9. - 10.- 11.- 12.- 13.- 14.- meter under terræn Legend Sand/gravel Oxidized CaCo 3 -rich basal clay till Soil Clay/silt ReducedCaCo 3 -rich basal clay till Limestone Oxidized basalsandy till Oxidized CaCo 3 - poor basal clay till

S R D R M Ma M L Polyglaciale landskabsformer S S R D M R M S R D M Ma M L R Houmark-Nielsen et al 2005

Vigtige temaer til vurdering af de hydrologiske og hydrauliske forhold i ler-områder Makroporefordeling i moræneler (sprækker og sandlinser) afhænger af: Aflejringsforhold Lertykkelse Hydrauliske forhold i og under moræneleret Topografi Textur (primært ler indhold) Fordelingen afspejles sandsynligvis af nogle af flg. temaer: Geomorfologi Tykkelse af reduceret zone Jordarts fordeling (geologi/textur) Grundvandsstand

2. Kan nedsivningen i lerdækkede områder stimuleres så nedsivningen øges tilstrækkeligt til at benytte faskiner?

BRØKER

Installering og udgravning af sprækker

Effekt af oprensning fra sprækker kontra traditionelle boringer 300 t0 t1 t2 Cummulative removed VOC mass (kg) 250 200 150 100 50 Hydraulic fracture Traditional wells C1a C1b C1c - 0 50 100 150 200 250 300 350 Time (days)

Perpektiver for faskiner

Eksempel på faskine dimensionering T = 1 svarer til en over- Belastning hvert år T = 2 svarer til en over- Belastning hvert andet år

Udpegning af potentielle nedsivningsområder Områder Odense med Jordarts dækket moræneler Å opland kort af moræneler og >5 m Tykkelse umættet afzone umætte zone Topografi Landskabelementer Grundvandsmagasiner

Konklusion Vi har etableret overblik over potentielt vigtige parametre der har indflydelse på strømningsforhold i moræneler. Der er opstillet en foreløbig model for vurdering af opsprækning på forskellige landformskonfigurationer Tykkelse af umættet zone, lertykkelse, redoxgrænse og till-type bør inddrages i vurderingen af de bulkhydrauliske forhold i moræneler. Det er muligt at stimulere den bulk-hydrauliske ledningsevne i sprækket moræneler ved hjælp af hydraulisk frakturering.

Vidensbehov vedr. stimuleret nedsivning Belysning af effekt af naturlige makroporesystemer på morænelers hydrauliske egenskaber (sammenstilling af eksisterende viden) Belysning af fordeling af naturlige makroporesystemer i moræneler (definering og udvikling af simple målemetoder) Belysning af effekt af hydraulisk frakturering (Pilotprojekt) Belysning af effekt på vandkvalitet af nedsivet vand (monitering af pilotprojekt) Cost benefit analyse