Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Foto: Peter Bondo Christensen
DMU s NOVANA overvågning 2004 2009 dokumenterer at de undersøiske enge i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe og Gjøl bredninger er forsvundet eller svundet kraftigt ind Nibe- og Gjøl bredninger Nissum Fjord Ringkøbing Fjord
DMU konkluderer i NOVANA rapporten Arter 2007, at det skyldes eutrofiering
Tidligere tiders titusind skarer af svaner, gæs og ænder er derfor væk Pibeænder. Foto: Jan Skriver
De danske farvande er internationalt værdifulde for rastende vandfugle Første isfrie område for trækkende svaner, gæs og ænder fra nord Lang og lavvandet kyststrækning Udstrakte undersøiske enge med blandt andet havgræs og ålegræs, børstebladet vandaks og kransnålalger samt fritsvømmende søsalat Foto: Peter Bondo Christensen
Lange strækninger af lavvandede kyster hvor gæs, ænder og svaner kan nå de undersøiske enge er karakteristiske for Danmark 64 % af trækvejsbestanden af sangsvaner findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Lysbugede knortegæs og sangsvaner ved Egense. Foto: Jan Skriver
100 % af trækvejsbestanden af de lysbugede knortegæs findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Lysbuget knortegås. Foto: Dorte og Flemming S
26 % af trækvejsbestanden af knopsvaner findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Knopsvaner i Mariager Fjord Foto: Albert Steen Hansen
12 % af trækvejsbestanden af blishøns findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Blishøns i Sebbersund. Foto: Albert Steen Hansen
7 % af trækvejsbestanden af krikænder findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Krikænder i Limfjorden, Nibe/Gjøl Bredning Vildtreservat. Foto: Jan Skriver
Øvrige vandfugle trækvejsbestande, som er helt eller delvist afhængige af de undersøiske enge i Danmark Pibesvane 15% Mørkbuget knortegås 5% Spidsand 25% Pibeand 10% Taffeland 7% Skeand 17% Hvinand 3% Spidsand. Foto: Vibeke Toft
Når vandet eutrofieres Skygger mikroskopiske alger for lyset Gror der alger på vandplanterne Kan der komme iltsvind og bundvendinger som frigør svovlbrinter Ålegræs og algen vandhår i Odense Fjord. Foto: Peter Bondo Christensen
De undersøiske enge i Ringkøbing Fjord Mængden af bundplanter på Tippergrunden i Ringkøbing Fjord Eutrofieret i 1970erne Fjordbundens enge delvist tilbage i 1980erne Åbning af slusen i 1995 Alle grafer er hentet fra DMU s NOVANA rapport, Arter 2007
Bestanden af efterårsrastende svømmeænder, Ringkøbing Fjord Og svømmeænder forsvandt i Ringkøbing Fjord Pibeænder. Foto: John Larsen
De undersøiske enge i Nissum Fjord Figuren viser udbredelsen af ålegræs i Nissum Fjord (den røde prik er 1988) Den negative udvikling i bundvegetationens udbredelse i 1980erne tilskrives generelt fjordens høje eutrofieringsniveau
De undersøiske enge i Nissum Fjord Udviklingen i antallet af efterårsrastende knopsvaner, pibeænder og blishøns i Nissum Fjord
25.000 pibeænder blev til 500 i Nissum Fjord Pibeænder. Foto: John L
Nibe og Gjøl bredning vildtreservat
Tabet af undersøiske enge i Nibe og Gjøl Bredning Ålegræs i Nibe og Gjøl bredninger i 1993 (rødt) og 2001 (grønt)
35.000 vandfugle blev til 15.000 i Nibe og Gjøl Bredning
Limfjordens lysbugede knortegæs trækker fra fjordbundens enge til land Lysbugede knortegæs. Foto: Poul Reib
Hovedparten af udledningen af næringsstoffer til vore farvande stammer fra landbruget
De danske farvande er særligt sårbare fordi det er lukkede farvande
Klimaforandringer kan øge eutrofieringen Øget nedbør giver øget udvaskning Øgede temperaturer øger væksten i de mikroskopiske alger som skygger vandplanter væk Øgede temperaturer giver mindre ilt opløst i vandet
Hvad bør vi så gøre for at få gylle væk Landmanden bør betale for sin forurening med kvælstof og pesticider og provenuet bruges til at betale for naturvenlig drift og naturpleje. Fordoble den lysåbne natur og ingen gylle på 3 natur Nedsætte antallet af husdyr og øge kvaliteten, så der tjenes mere på mindre Fælles penge til fælles goder: CAP reformen bør flytte landbrugsstøtte til betaling af landmanden som naturplejer
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Foto: Peter Bondo Christensen