Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre. At tydeliggøre de bærende søjler, der ligger til grund for arbejdet med inklusion i Ballerup Kommune. At tydeliggøre de redskaber og procedurer, der er til rådighed for arbejdet med inklusion. At skabe rammer for udvikling af lokale principper og handleplaner. At skabe et grundlag for, at institutionen/skolen kan arbejde systematisk, sammenhængende og synligt med inklusion. Hvad er inklusion? Inklusion er udtryk for bestræbelser på, at det enkelte barn/unge støttes i at kunne indgå i de faglige og sociale fællesskaber, som institutionen eller skolen består af, samtidig med at fællesskabet støttes i at blive bedre til at kunne inkludere det enkelte barn/den unge, og at fællesskabet indrettes sådan, at faglig, etnisk og/eller social marginalisering af barnet/den unge undgås. At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end begrebet rummelighed. Inklusion handler om at høre til. Om at barnet er del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor det føler sig anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Inkluderende institutioner og skoler fokuserer på at udvikle læringsmiljøer, som respekterer og værdsætter forskellighed og mangfoldighed, og dermed imødekommer alle børns behov. Inklusion indebærer, at fokus flyttes fra barnet (objektet) og dets særlige behov (mangler) til, hvordan læringsmiljøer og sociale fællesskaber kan udvikles, så de understøtter alle børns behov. Mål for inklusion Målet for inklusion i Ballerup Kommune er, at alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor de enkelte børn og unge
hjælpes og selv hjælper til at kunne fungere i fællesskabet, og hvor alle i fællesskabet har medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt barn/unge menneske med dets livsvilkår og historie. På 0-5 års området rettes fokus mod kvalificering af de almenpædagogiske praksisser, så alle børn ikke bare (fysisk) rummes, men sikres reel social inklusion i fællesskabet. Målet er således ikke en kvantitativ forøgelse af inklusionen, men at øge kvaliteten i den inklusion som allerede praktiseres på området. Samtidig rettes fokus mod forebyggende indsatser, hvor målet bl.a. er, at alle børns overgang til skole lykkes, og at børn, som allerede i daginstitutionen var i vanskeligheder, ikke opleves som ukendte ved skolestart. Børnehuset har formuleret principper og handlinger ud fra de 10 bærende søjler, som vi synes giver anledning til institutionens formuleringer. 1.Inklusion er et fælles ansvar fra politik til handleplaner 2. Udgangspunktet er børnenes og de unges styrkesider. Børn er forskellige og skal behandles forskelligt. Alle børn skal trives og føle sig gode til noget. Handlinger: (Er beskrevet i vores pædagogiske læreplan under personlig alsidig udvikling og sociale kompetencer) Følgende fremhæves: Vi afdækker løbende gennem iagttagelser og indsamling af spor, hvad børnene er gode til og hvad de skal styrkes i. Vi arbejder ud fra flowbegrebet og tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Vi understøtter det enkelte barns ressourcer i gruppen. Vi følger barnets spor, indsamler dem og udfordrer børn på baggrund af dette. Anvender positiv kommunikation Ros og anerkendelse er en del af hverdagslivet og beskrevet i den pædagogiske læreplan.
Børnenes kompetencer, styrker, interesser og udvikling drøftes på personalemøder/stuemøder. Vi fremhæver og synligører barnets styrker det barnet er glad for over for resten af gruppen. Vi planlægger og iværksætter aktiviteter med udgangspunkt i barnets interesser. Vi kender børnene rigtig godt. Vi bruger barnets bog til at afdække barnets styrker samt indhenter viden om, hvad børnene er glade for/viser interesse for. Vi iværksætter alders og udviklingsopdelte aktiviteter Børnene inddrages aktivt i deres hverdag Vi er nærværende voksne Vi fokuserer på det positive hos barnet og i talesætter dette Vi deler børnene op i mindre grupper mere nærvær og tid til det enkelte barn De voksne har primær/fokus børn, som de er opmærksomme på Børn skal behandles forskelligt, så vi må have fleksible strukturer, regler og retningslinjer 3. Barnet skal være en del af fællesskabet Alle børn skal være en del af et meningsfuldt fællesskab Vi arbejder for at børn skal indgå i forskellige former for fællesskaber, da fællesskaber har forskellige formål. Handlinger: (Er beskrevet i vores pædagogiske læreplan under temaet sociale kompetencer) I Børnehuset organiserer vi samværsformer på en måde, så de understøtter børns læring i forhold til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er nysgerrige på og undersøger, hvordan børnene indgår i relationer til hinanden. Vi hjælper børnene med at indgå i legerelationer. Vi tilrettelægge pædagogiske processer således, at børn der skal lære at tilegne sig sociale kompetencer og være en del af fællesskabet - kan deltage ud fra deres forudsætninger. Alle børn føler sig velkomne, set og savnet Vi opfordrer og motiverer til legerelationer på tværs af stuer, alder og køn. De voksne er bevidste om at de er rollemodel, formidler af kultur og omgangsformer.
Vi er opmærksomme på hvilke processer der i den pædagogiske praksis medvirker til eksklusion. 4. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Forældrene skal være aktive samarbejdspartnere omkring barnets og børnegruppens udvikling, trivsel og læring. Forældrene inddrages i inklusionsarbejdet ved at drøfte fællesskab og mangfoldighed. Handlinger: (beskrevet i afsnittet om forældresamarbejdet samt i projektet fællesskaber) Vi vil prioritere handlingerne på næste bestyrelsesmøde. Alle skal hilse på hinanden. Vi synligører forældrene for hinanden ved hjælp af billeder og præsentation. Vi hænger mailadresser og telefonnummer et synligt sted, så det er brugbart for forældrene. Vi hjælper børnene ved at fortælle forældrene om børnenes legerelationer. Forældre støtter op om legerelationer og tager forskellige børn med hjem. Forældrene støtter og opmuntre børnene til at tage kontakt og lege med andre børn. Forældrene støtter op om vores pædagogik og politikker. Forældre understøtter fællesskaber ved at deltage i forældreaktiviteter og sammenkomster i institutionen. Forældre støtter op og deltager i børnehusets aktiviteter Der arrangeres forskelliges aktiviteter så som kaffe eftermiddage, spiseaftener, som forældrebestyrelsen primært står for. Forældrene taler positivt om børnehuset, de andre børn og voksne der hjemme.
5. Tidlig indsats prioriteres Ved bekymring for barnets trivsel og udvikling i et inklusionsperspektiv iværksættes handleplaner. Vi arbejder ud fra Ballerup modellen. Handlinger: (se endvidere pædagogiske læreplan - Børn med særlige behov) Vi laver iagttagelser med henblik på at kunne handle bedst muligt. Vi deler eventuelle bekymringer og samarbejder med forældrene Vi drøfter børnenes udvikling og trivsel på stuemøderne Vi deltager i PPR sparring Vi indhenter tværfaglig ekspertise, når der er behov. Vi bruger bekymringsgruppen, når der er behov. Vi afholder overgangssamtaler vug bh bfo - skole Pædagoger prioriterer tid med børnene og vikarer laver praktiske opgaver. 6. Læringsmiljøet differentieres Den pædagogiske praksis skal tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes forskellige behov, forskellige læringsstile i et alsidigt fleksibelt læringsmiljø. Handlinger Vi indretter dynamiske, inspirerende og fleksible rum Vi har fokus på indretning af rum med lys og farver, der understøtter barnets læring Rummet inviterer til forskellige aktiviteter, Vi vil arbejde for rullende værksteder teater, male og lignende Forskellig voksne bibringer forskellige kompetencer, som motiverer børnene. Vi udfordrer børnene indenfor de forskellige læreplanstemaer. Rummene påvirker og motiverer børnene, så vi bevidst om rum og æstetik. Vi inddrager børnemiljøvurderingen. Vi organiserer lege og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen, hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at mennesker lærer og udvikler sig på forskellig måde.
7. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i det almindelige miljø Når vi bruger specialpædagogiske redskaber i hverdagen målrettes de hele eller dele af børnegruppen 8. Strukturer og organisering der understøtter inklusionsarbejdet Vi arbejder med kontinuitet og sammenhæng i børnenes liv. Vi vægter samarbejdet i distriktet med de andre institutioner og det tværfaglige samarbejde. 9. Ressourcerne følger barnet PPR skal tildele ressourcer, således at pædagogerne i deres arbejde kan støtte barnet og de grupper, der midlertidigt eller varigt befinder sig i en situation, hvor de har særlig brug for hjælp. Her nytter det ikke kun at ændre syn på børn. Handlinger: Vi tilstræber, at barnet får den tværfaglige hjælp, som det har brug for. Vi skal passe på ikke at indrette et støttesystem, der kun yder støtte til de børn, der har diagnoser, da vi så tilskynder, at der bliver sat diagnoser på alle børn.
10. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres. Vi deltager så vidt muligt i den kursusvirksomhed, der udbydes. Metoder: Vi udpeger en ansvarlig for inklusion i vores Børnehus og opsøger kvalificerende kurser.