Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Transkript

1 Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i det værdigrundlag og læringssyn vi har formuleret i vores læreplan. Bestyrelsen har deltaget i en teamaften hvor en af kommunens konsulenter deltog. Efterfølgende har bestyrelsen udarbejdet principperne. Hele personalegruppen har været med i processen omkring udarbejdelse af vores handleplan. Vi har haft en uddannelsesdag med teoretisk oplæg omkring inklusionsbegrebet. Efterfølgende har vi haft en del personalemøder, hvor handleplanen har været på dagsorden og fået tilbagemelding af vores bestyrelse. Vi har gennem hele processen lagt vægt på at Principper og handleplan bliver et aktivt og brugbart arbejdsredskab i vores daglige praksis. Børnehusets definition af et inkluderende fællesskab er: Inklusion er evnen til at respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie. Inklusion handler om at høre til. Om at barnet er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor det føler sig anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Barnets læring er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Hermed er læring ikke en passiv modtagelsesproces, men en aktiv og medproducerende samspilsproces. En proces, hvor børns læring opstår som følge af de mulighedsbetingelser, som børn har for at deltage i sociale fællesskaber. 1

2 Principper og handleplan for børnehuset Sol og Mudder 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokale handleplaner Inklusion er politisk vedtaget som indsats i Ballerup Kommune. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer Barnet møder omsorgsfulde, engagerede og nærværende voksne, som respekterer og anerkender barnet. Vi fastholder hinanden i en anerkendende og værdsættende tilgang til både det enkelte barn og hele fællesskabet. F.eks. Hvis der kun er få børn i en aldersgruppe på de enkelte stuer, planlægger vi aktiviteter på tværs af grupperne, så børnene får mulighed for at være sammen med jævnaldrende og danne venskaber. Eller f.eks. Hvis et barn har svært ved at udtrykke sig er vi bindeled, så andre børn forstår barnet. Eller f.eks. Hvis vi ser et barn der er ked af det, sætte vi os i øjenhøjde med barnet. Spørger ind til hvorfor barnet er ked af det. Hjælper barnet med at kunne indgår i legerelationen igen. Vi tilgodeser det enkelte barns behov, og støtter barnet i dets udvikling. Vi har fleksible regler og krav nogle børn kan noget, som andre ikke kan endnu. F.eks. De ældste børn får lov til at sidde alene og spille spil med små brikker, det kan de 3 årige ikke. Vi går ved siden af og guider og skærmer i legen og støtter barnet til at indgå i legen. F.eks. En voksen sætter en leg i gang i sandkassen med et nyt barn. Flere børn kommer til, den voksne opfordrer børnene til at smage hinandens sandkager. Den voksne er tilstede og nærværende, derved kan legen fortsætte og udvikles. Vi deler børnene op i mindre grupper F.eks. På ture og ved aktiviteter Vi ser børnene og vurderer hvor de er i deres udvikling og opmuntrer og udfordrer dem i deres videre udvikling, Vi tager hensyn til det enkelte barns individualitet og kunnen, og samtidig styrker vi barnet i at være en del af et fællesskab. Vi i vores kommunikation har fokus på børnenes styrkesider og muligheder. 2

3 3. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab Med udgangspunkt i den danske kultur og dens traditioner danner vi grobund for at børnene tilegner sig viden om og forståelse for forskellige kulturer. Børnene opnår kendskab til dansk kultur og traditioner via traditionsbundne aktiviteter. F.eks. Vi bruger lokalområdets kulturtilbud så som bibliotek, teater, kirken og lignende. Med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning forsøger vi at give dem kendskab til alle børns kulturelle baggrund. F.eks. Højtider, traditioner musik og mad. F.eks. Vi vil opfordre forældrene til at dele deres viden og dermed udnytte deres ressourcer. Vi prioriterer børnenes venskaber højt. Vi hjælper til med at børnene bibeholder deres indbyrdes venskaber. Vi lægger vægt på børnenes gode legerelationer. F.eks. Når børnene flytter til børnehaveafdelingen forsøger vi at flytte dem i kammeratskabsgrupper, hvis det overhovedet er praktisk muligt. F.eks. Hvis vi oplever et barn søger en anden stue end den de er tilknyttet tilbyder vi forældrene at flytte barnet hvis der er plads i forhold til de fysiske rammer. Vi giver mulighed for at skabe venskaber på tværs af grupperne i hverdagens aktiviteter og på ture. F.eks. I aldersopdelte grupper. Vi hjælper barnet med at få øje på andre børn end bedstevennen som mulige legekammerater. F.eks. Vi har sat en seddel op så forældrene kan skrive deres tlf.nr. på. Derved kan forældrene selv ringe til hinanden og lave legeaftaler uden for børnehuset. Vi hjælper de børn, der har svært ved at danne venskaber ved at gå ved siden af barnet og guide i relationerne. F.eks. Den voksne hjælper barnet med at komme i gang med en leg sammen med andre børn, bliver i legen, så den voksne kan være med til at sikre god kommunikation børnene imellem. Vi forholder os til mulige ekskluderende handlinger/holdninger i børnemiljøet og i voksen/barn relationen. Vi opfordrer forældrene til at komme med aflagt tøj til fælles skiftetøj. F.eks. Går vi indimellem på indkøbstur med en gruppe børn og køber billigt skiftetøj, som børnene kan låne. F.eks. Hvis vi kun har pigeunderbukser tilbage og det er en dreng, der skal bruge et par, må den voksne være kreativ og klippe i et par strømpebukser, så det kan blive til boxer shorts. Børn uden vanter kan f.eks. låne af hinanden, hvis de har flere med. F.eks. Vi er opmærksomme på ikke at give barnet skylden for manglende regntøj mm, men i stedet gå til forældrene. Hvis børnene ikke er klædt ud til fastelavn, hjælper vi dem med at blive det af børnehavens udklædningstøj. 3

4 Vi kommenterer og taler med børnene, hvis en pige siger: Jeg må ikke lege med drenge, det siger min far. Eller hvis en dreng siger: Jeg vil ikke sidde ved siden af en pige. Eller hvis vi oplever børn der udelukker hinanden fra legen. 4. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Vi gennemfører arrangementer for forældregruppen, der understøtter kendskab og fællesskab familierne imellem. Vi holder forskellige fester for hele familien. F.eks. Sommer- og julefest. Vi opfordrer forældrene til at række udover nærmeste ven, for at undgå at bringe barnet i den udsatte position det kan være kun at ville lege med én. Vi ser det som en social kompetence at lære sit barn at møde nye mennesker ~ også senere i livet. Vi informerer forældrene om at, der er andre legekammerater for barnet, i tilfælde af at bedstevennen er fraværende eller at de er blevet uvenner. Så er det godt at have andre legekammerater at gå til. Vi forholder os til ekskluderende forældrehandlinger. Vi tager en dialog med forældrene om grund og årsag til eksklusionen og finder en fælles løsning. F.eks. Hvis vi hører børn sige: Min mor og far siger jeg ikke må lege med skal vi fortælle de gode historier om det udsatte barn. Hvis vi oplever forældrene ekskluderer bestemte børn er vi forpligtet til at være bindeled mellem familierne. Vi opfordrer gamle forældre til at tale med de nye forældre ved f.eks. forældrearrangementer. 5. Tidlig indsats opprioriteres Vi prioriterer løbende dialog med forældrene om barnets udvikling. Vi prioriterer dialogen om barnet særligt højt den første tid ved start i vuggestuen og når barnet skifter til børnehaveafdelingen. I vores daglige forældrekontakt taler vi med forældrene om hvordan dagen er gået. Vi fortæller hvordan vi støtte op om barnet i hverdagen. Laver aftaler med forældrene om hvordan vi sammen kan støtte op om barnet både hjemme og i institutionen. Vi deler altid en tidlig bekymring med forældrene efter Ballerup modellens forskrifter. 4

5 6. Læringsmiljøet differentieres Vi giver barnet medbestemmelse og medansvar passende for alder og udvikling. Vi giver børnene valgmuligheder. F.eks. Giver vi børnene medindflydelse på hvad de skal have på tallerknen og respekterer deres valg Vi imødekommer børnenes ønsker. F. eks Komme på legepladsen når de har lyst. Vi skal præsenterer børnene for flere muligheder, så de har en real mulighed for at foretage et valg alt efter alder og udvikling. F.eks. Børnene stemmer om hvad de vil have til maddag. F.eks. Når børnene skal sove, får de medbestemmelse omkring hvad de vil sove i, nattøj eller T-shirt. F.eks. Et nyt barn der gerne vil sove på sofaen på stuen de første gange, indtil barnet føler sig trykt. Vi skal være tydelige voksne, der viser børnene hvornår de har medbestemmelse. F.eks. Skal vi huske i vores kommunikation med børnene, at vi kun stiller op valgmuligheder i de situationer, hvor der reelt er et valg. Vi udfordrer det enkelte barn passende i forhold til dets udvikling. Vi opfordrer barnet til selvhjulpenhed med passende assistance for udvikling og alder fra den voksne, for at give barnet de bedste betingelser for at kunne følge med i fællesskabet. Vi inddrager børnene i det praktiske arbejde F.eks.. Med at hente mad dække bord Vi deler indimellem børnene op i små grupper, som tager udgangspunkt i alder og udvikling Vi skaber forskellige rum og rammer, som understøtter børnenes læring og udvikling bedst muligt. Vi tilgodeser det enkelte barns behov for at være i mindre grupper F.eks. i garderoben, hvor det kan forstyrre nogle børn, at der er mange derude, og under måltidet hvor det for nogen er bedre at sidde i en mindre gruppe. For at et barn ikke skal følge sig ekskluderet i fællesskabet, kan det være nødvendigt at arbejde i mindre grupper med fokus på specifikke udviklingsområder, F.eks. sprog, motorik mm. Vi har forskellige rum, inde - til rytmik og andet og uderummet på legepladsen. I perioder bruger vi andre rum til aktiviteter kuglebad, sanserum, projekter F.eks. ved at omdanne et grupperum til et motorik- og sanserum Vi har mange små rum, som giver mulighed for at lege i små grupper og lave aktiviteter med en gruppe børn. 5

6 Vi forholder os til mulige ekskluderende mekanismer i børnemiljøet? Vi fastholder både børn og voksne i en anerkendende og værdsættende tilgang til både det enkelte barn og hele fællesskabet. F.eks. Hvis vi oplever at børn udelukker hinanden i legen eller mobber / omtaler andre negativt, kommenterer mad, tøj, krop, person o. lign på en negativ måde Vi arbejder for at have en god omgangstone. 7. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer Vi henter ekstern hjælp når vores egne faglige ressourcer ikke er tilstrækkelige. Vi gør brug af bl.a. bekymringsgruppen, fysioterapeut, talepædagog, pædagogisk vejleder m.m. til sparring. Vi gør brug af Sesams konsulenter (arabisk og tyrkisk) til de børn, der ikke kan tale dansk. F.eks. Kan konsulenterne være med til at oversætte i legerelationerne og sætte ord på handlinger og følelser. 8. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet Vi tilstræber at have viden om Børnehusets interne ressourcer og gøre brug af dem i det pædagogiske arbejde. Vi bruger hinandens ressourcer / kompetencer på tværs af grupperne Når vi har bekymringer om et barn, bruger vi bl.a. erfarne kolleger som sparringspartnere. Vi hjælper hinanden i hverdagen således, at det rent praktisk kan lade sig gøre at dele børnegruppen op i mindre grupper. 9. Ressourcerne følger barnet/den unge og 10. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres Vi tilstræber, at vi har den rette viden og kompetence o til at understøtte alle børns læring i fællesskaber o til at sikre den rette individuelle eller fælles- støtte til alle børn o til at identificere og hjælpe børn i udsatte positioner Vi anerkender, at der i arbejdet med børn ligger en særlig forpligtelse til vedvarende og bevist at udvikle egne relationskompetencer. Vi anerkender at udvikling af relationskompetencer er en livslang udfordring, såvel professionelt som personligt. 6