Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse problemer. Hæftet er baseret på Vejtrafik og støj - En grundbog (Rapport nr. 146), som er udgivet af Vejdirektoratet i foråret 1998 med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje. Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Spørgsmål om støj, som drejer sig om lokale forhold, bør rettes til kommunens tekniske forvaltning, da kommunerne har ansvaret for størsteparten af de danske veje. Kommunen kan om nødvendigt henvise til amt eller stat, hvis kommunen ikke er vejmyndighed på den pågældende vej. Nærmere oplysninger: Lene Nøhr Michelsen, tlf. 33 41 32 67 Hvad er støj? Støj er uønsket lyd. Nogle mennesker oplever musik som støj, mens andre er tilfredse, næsten uanset hvor højt der spilles. Derimod vil de fleste mennesker opleve lyde, der stammer fra vejtrafik, som støj. Lyd (og støj) måles i enheden decibel (db). En stigning i støjen på 8 10 db svarer til en fordobling i den oplevede støj, og en ændring på 3 db er tydeligt hørbar. Denne ændring svarer til en halvering eller fordobling i trafikmængden eller afstanden til vejen. Figuren viser nogle lydniveauer for forskellige kendte situationer, som kan bruges som sammenligningsgrundlag. I forbindelse med vejtrafikstøj angives lydstyrken normalt som et døgngennemsnit. Ved angivelse af støjniveauer ved huse angives fritfeltværdien udendørs. Fritfeltværdien er det støjniveau, der ville være på stedet, hvis huset ikke lå der. Det vil sige, at den støj, som kastes tilbage fra huset, ikke medtages. Støjniveauer fra vejtrafik kan både måles og beregnes. Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen har udarbejdet retningslinier for, hvordan sådanne målinger og beregninger skal udføres. Hvis retningslinierne følges, er målinger og beregninger normalt lige gode metoder til at bestemme støjniveauer. Præcise og troværdige målinger er en opgave for fagfolk. En privatperson, som selv vil bedømme, hvor meget en vej støjer (fx i forbindelse med huskøb), bør gå ud og lytte i myldretiden på en dag med en svag til let vind fra vejen mod huset. Det er vigtigt, at vindretningen og -styrken er nogenlunde rigtig, da vinden har stor betydning for, hvor langt støjen spredes.
Side 2 af 17 Typiske støjniveauer fra forskellige kilder. Støjproblemernes omfang I regeringens trafikplan Trafik 2005 fra 1993 er støjbelastningen fra alle former for trafik opgjort. Som det fremgår af nedenstående tabel, er vejtrafik den væsentligste kilde til trafikstøj. Boliger belastet med over 55 db uden-dørs betegnes som støjbelastede, mens boliger med over 65 db er stærkt støjbelastede. For togtrafik er grænserne dog 5 db højere, da denne støj anses for at være mindre belastende. Antal støjbelastede boliger i Danmark fordelt på transportformer. 485.000 boliger svarende til 20% af Danmarks ca. 2,4 millioner boliger er belastede med støj fra vejtrafik. Heraf er 145.000 (6% af den samlede boligmasse) stærkt støjbelastede. Problemet med vejtrafikstøj er især udbredt i byområder. To ud af tre støjbelastede og ni ud af ti stærkt støjbelastede boliger ligger i byer med mere end 20.000 indbyggere. Til sammenligning er det kun lidt over halvdelen af alle boliger, der ligger i byer af denne størrelse. I Trafik 2005 opstiller regeringen nogle mål og strategier for begrænsning af støjproblemerne. Det er regeringens mål, at højest 50.000 boliger må være belastet med et støjniveau på over 65 db i 2010.
Side 3 af 17 Det vurderes, at trafik- og byplantiltag for eksempel omfartsveje, trafiksaneringer og hastighedsdæmpninger vil kunne reducere antallet af stærkt støjbelastede boliger med 50.000. Andel boliger belastet med støj fra vejtrafik. For de resterende 95.000 stærkt støjbelastede boliger skal der bruges andre virkemidler som facadeisolering og støjskærme. Som grundlag for det fremtidige arbejde med støjproblemerne har en del kommuner udarbejdet støjkortlægninger, der viser, hvor der er problemer. Disse kortlægninger kan fås ved henvendelse til kommunerne. Selv om støjproblemets omfang er stort ifølge opgørelsen i Trafik 2005, er der dog sket en markant forbedring i forhold til situationen 10 15 år tidligere. Da viste en undersøgelse, at 700.000 boliger var støjbelastede. Heraf var 225.000 stærkt belastede. Faldet i antal støjbelastede boliger kan i høj grad tilskrives den trafik- og byplanlægning, som har fundet sted i den mellemliggende periode. Denne planlægning har blandt andet sigtet på at samle trafikken på få store veje, for eksempel gennem anlæg af stilleveje med bump og lignende. En del af faldet kan tilskrives, at der i perioden er bygget et stort antal nye boliger, hvor der stilles krav til støjniveauet (jf. afsnittet Grænser for støj ). Især langs byernes indfaldsveje findes mange støjplagede boliger. Støj og menneskers helbred Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer godt helbred som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker. Med dette som udgangspunkt kan støj siges at have sundhedsskadelig virkning på mennesker.
Side 4 af 17 Vejtrafik kan være generende når man opholder sig i parker og andre rekreative områder. For støj fra vejtrafik er risikoen for egentlige høreskader minimal, men støj er en stressfaktor, og undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til permanent forhøjelse af blodtrykket.støj er desuden blevet kædet sammen med manglende psykisk velbefindende. Selv om støj ikke menes at være direkte årsag til psykiske lidelser, så er der indikationer af, at det kan accelerere og forstærke udviklingen af latente psykiske lidelser. Støj kan forstyrre søvn og give problemer med at falde i søvn. I den forbindelse anbefaler WHO, at det indendørs niveau ikke bør overstige 30 db om natten. Andel mennesker der er generet af støj fra forskellige kilder. Forstyrrelse af samtale kan også være et problem, hvis baggrundsstøjniveauet (fx trafikstøj) ikke er lavere end taleniveauet. Menneskers opfattelse af støj er forskellig. Graden af gene afhænger især af støjens karakter (intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet, etc.), men også sociale og psykologiske faktorer spiller ind. Der findes ingen nyere danske undersøgelser af støjs genevirkning, men en norsk undersøgelse har vist nedenstående sammenhæng mellem støjniveau og andel mennesker, der føler sig generet. Nogle grupper af mennesker er særligt udsatte over for virkningen af støj. Det er for eksempel: mindre børn, der er ved at lære at tale og derfor har behov for tydeligt at kunne høre, hvad andre siger, hørehæmmede, der blandt andet kan have vanskeligt ved at skelne tale fra anden støj, og blinde, som blandt andet orienterer sig ved hjælp af lydindtryk.
Side 5 af 17 Gener ved forskellige støjniveauer udendørs ved boligen. Grænser for støj For at begrænse generne fra støj har Miljøstyrelsen fastsat grænseværdier for forskellige typer områder. Grænserne for vejtrafik fremgår af nedenstående figur. De lyse markeringer angiver støjniveauer, der i særlige tilfælde kan accepteres. Grænseværdierne er vejledende, men gennem den lokale og regionale planlægning siden 1984 er de gjort bindende i en del nybyggede områder. Af regeringens trafikplan Trafik 2005 fremgår det, at ved gennemførelse af nye større trafikprojekter skal det som udgangspunkt lægges til grund, at de vejledende grænseværdier for støj ved etablering af ny bebyggelse ved eksisterende trafikanlæg også skal gælde som målsætning for nye trafikanlæg, der passerer eksisterende større samlede byområder. Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Mange tæt lav bebyggelser fra 80'erne er opført under hensyntagen til at støjbelastningen ikke må overstige 55 db. Bebyggelsen på billedet er skærmet at en jordvold til venstre For boliger anvendes normalt en vejledende grænseværdi på 55 db. Dette niveau gælder udendørs på husets facade og på de primære opholdsarealer. For bygninger med flere etager må støjen vurderes for hver etage, da der kan være forskelle. For sommerhuse og rekreative arealer i det åbne land er den vejledende grænse på 50 db.
Side 6 af 17 Bygningsreglementet fastsætter, at det indendørs støjniveau i boliger ikke må overstige 30 db. Bestemmelsen har været gældende siden 1. april 1984. De danske grænseværdier sikrer ikke alle mod gener som følge af støj fra vejtrafik. Målet er at beskytte flertallet af mennesker mod alvorlige gener. Reguleringen af, hvor meget de enkelte køretøjer må støje, sker gennem regler fastsat af EU. Siden denne regulering blev indført i 1970 erne, har den resulteret i et fald i støjen fra vejtrafikken på ca. 1 db. En nordisk ekspertgruppe har i 1993 vurderet, at reguleringen vil betyde en reduktion på yderligere 0 2 db i 2010. Midler til støjbekæmpelse Forhold med betydning for vejtrafikstøj. Figuren viser de væsentligste forhold, der har betydning for støj fra vejtrafik. Virkemidler til støjbekæmpelse skal rettes mod disse forhold. De forhold, som umiddelbart kan inddrages, er vejbelægning, hastighed, trafikmængde, trafiksammensætning og støjskærme. Desuden kan terræntype og afstand være relevante i forhold til nye boliger eller veje. Det er således disse forhold, som behandles i det følgende. Grundlæggende kan virkemidlerne til støjbekæmpelse deles op efter, om indsatsen er rettet mod støjkilden, støjudbredelsen eller modtageren. Støjreduktion ved kilden Støjkilden er vejen og den trafik, som kører på vejen. Forholdene, som skal tages i betragtning, er derfor vejbelægning, hastighed, trafikmængde og trafiksammensætning. Støjen stammer primært fra bilernes motorer og fra kontakten mellem dæk og vej. Ved hastigheder under 50 km/t er motorstøjen dominerende, mens det ved højere hastigheder er dækvejbanestøjen. Motorstøjen er afhængig af bilens type og vedligeholdelsestilstand, samt af køremåden. Støjudsendelsen fra motorerne er lavere ved en rolig køremåde end ved aggressiv kørsel. Dækvejbanestøjen afhænger af dæktype og vejbelægning. Generelt gælder det, at jo smallere, blødere og færre dæk et
Side 7 af 17 køretøj har, jo mindre er støjudsendelsen. Desuden betyder et finere dækmønster generelt mindre støj. Vindstøj fra biler er af så ringe betydning sammenlignet med motor- og dækvejbanestøjen, at det normalt ikke tages i betragtning. Vejbelægning Der findes en række forskellige typer asfalt, der har forskellige støjmæssige egenskaber. Generelt gælder det, at jo mere ru belægningen er, jo mere støjer den. Også belægningens vedligeholdelsestilstand er af betydning, idet en gammel, nedslidt og måske hullet belægning bliver mere ru, hvorved støjudsendelsen stiger. Især ved høje hastigheder, hvor dækvejbanestøjen er dominerende, har belægningstypen stor betydning. I ekstreme tilfælde kan forskellen mellem en meget ru belægning med nedtromlede skærver og en støjreducerende belægning som for eksempel støjreducerende drænasfalt være 5 6 db. Vejbelægninger er ikke nødvendigvis ensbetydende med asfalt. Ofte benyttes stenbelægninger i form af brosten, chaussésten eller lignende. Denne type belægninger er typisk kombineret med tiltag, der medfører lavere trafikmængder og hastigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, er en forøgelse af støjniveauet på op til 3 db realistisk. Jo mere ujævn en vejoverflade stenene giver, jo mere støj. Hastighed Hastighedsreduktioner kan anvendes som støjbegrænsende tiltag, fordi der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj. Tabellen herunder angiver effekten af forskellige hastighedsreduktioner. Som det fremgår, kan det ikke forventes, at støjniveauet falder ved hastighedssænkninger under 40 km/t. Hastighedsændringer og støj. Trafikmængde Trafikmængden har stor betydning for støjniveauet. Generelt medfører en halvering af trafikken en støjreduktion på 3 db. Tilsvarende skal der en fordobling af trafikken til at give en stigning på 3 db. Nedenstående tabel viser effekten af forskellige reduktioner. Sammenhæng mellem reduktioner i trafikmængde og reduktioner i støj ved uændret hastighed og andel tunge køretøjer. Det er ofte muligt gennem trafikplanlægning at opnå støjmæssige forbedringer. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis trafikken på en vej kan halveres gennem overflytning af trafik til en vej, der i forvejen har så meget trafik, at de ekstra mængder kun medfører en lille stigning, eller til en vej, som ligger længere væk fra støjfølsomme områder.
Side 8 af 17 Trafiksammensætning Trafikkens sammensætning er et vigtigt virkemiddel, fordi tunge køretøjer som busser og lastbiler støjer væsentligt mere end personbiler. Effekt af reduktion i andel tunge køretøjer. Hvis trafikken på en vej omfatter 10% tunge køretøjer, støjer disse nogenlunde lige så meget som resten af bilerne på vejen. Andelen af tunge køretøjer har derfor stor indflydelse på det samlede støjniveau. Tabellen herunder viser effekten af reduktioner i andel tunge køretøjer. En måde at reducere mængden af tung trafik er at forbyde den på visse vejstrækninger. Med skilte kan der anvises alternative ruter, der bør placeres i god afstand fra boligområder. Et forbud kan eventuelt gøres tidsbegrænset, således at den tunge trafik ikke må køre om aftenen og natten. Dette kan have stor betydning for de beboere, der på den måde undgår støj, mens de sover. Trafiksaneringer har været med til at reducere trafikken, hastigheden og mængden af tung trafik og dermed støjbelastningen i mange boligområder. Overdækning af vej Den mest effektive kildedæmpning af støjen opnås, hvis en vej overdækkes, således at den ikke kan høres i det omgivende miljø. Dette er for eksempel gjort med en 700 meter lang strækning af den nye motorvej over Amager, der forbinder Kastrup lufthavn og Øresundsforbindelsen med det danske motorvejsnet. Overdækning af vejen har ud over at fjerne støj også den fordel, at arealet på overdækningen kan anvendes til bygninger eller rekreative arealer. Dermed bliver vejen ikke en barriere, der opdeler byen eller landskabet. Støjreduktion under udbredelse Lydudbredelsen påvirkes af forhold som afstand, terræn, skærme og refleksioner. Afstand Afstanden til vejen har stor betydning, idet støjen reduceres markant, når afstanden forøges. Dæmpningen er dog afhængig af terrænet mellem vejen og det berørte område.
Side 9 af 17 Støjdæmpning ved overdækning af en 6-sporet motorvej på en 1180 m lang stræk-ning sydøst for Bonn i Tyskland. Der skelnes mellem akustisk hårdt og blødt terræn, hvor blødt terræn giver den største dæmpning. Hårdt terræn omfatter beton, asfalt, vandområder eller lignende. Blødt terræn er alle andre former for terræn, som for eksempel græsarealer, marker og naturområder af forskellig art. Afstand og støjdæmpning. Tabellen viser afstandsdæmpningen for de to typer terræn under forudsætning af, at arealet mellem vejen og det berørte område er plant. Afstandsdæmpning udnyttes for eksempel, når nye boliger placeres tilbagetrukket fra en vej, således at et acceptabelt støjniveau sikres. Støjniveauet på arealerne mellem vejen og boligerne vil være højere end ved boligerne. Derfor kan disse arealer ofte ikke anvendes til opholdsarealer. Samtidig kan det være et problem at benytte områderne til parkering eller lignende, som kræver hårdt terræn, idet afstandsdæmpningen derved mindskes markant. Støjafskærmning En anden mulighed for at dæmpe støjen under udbredelsen er afskærmning. Afskærmningen kan være en egentlig skærm eller en støjvold. Med afskærmning af normale dimensioner kan en dæmpning på 10 12 db opnås. Ønskes en endnu højere dæmpning, er det nødvendigt at anvende meget høje skærme eller foretage en hel eller delvis overdækning af vejen.
Side 10 af 17 Træskærm langs Holbækmotorvejen. Støjafskærmninger vil normalt have en støjreducerende effekt i en til to etagers højde. Dette kan øges gennem brug af meget høje skærme. For at opnå maksimal effekt bør afskærmningen være placeret så tæt ved vejen som muligt. Virkning af en støjskærm. En støjskærm reflekterer lyden, det vil sige kaster den tilbage. Dette kan i uheldige tilfælde øge støjproblemerne for genboerne. Omfanget af refleksionerne afhænger af skærmens udformning, men i åben og lav bebyggelse kan støniveauet øges med op til 3 db. Støjskærme og -volde er markante elementer i landskabet. Det er derfor vigtigt i hvert enkelt tilfælde at anvende et godt og gennemtænkt design, der passer til lokale forhold og tager hensyn til, at skærmen har to forsider; en mod vejen og en mod den beboelse eller de friarealer, som skal beskyttes. Opsætning af støjskærme resulterer jævnligt i utilfredse reaktioner fra de borgere, som skærmene skal beskytte. Disse føler ofte, at skærmene ikke har haft nogen effekt, eller at problemerne ligefrem er blevet værre. Normalt viser kontrolmålinger, at støjniveauet er faldet som planlagt. De negative reaktioner kan have mange årsager. Dæmpningen af støjen fra en vej kan medføre, at det samlede lydbillede ændres, således at for eksempel støjende lastbiler høres tydeligere. Ofte skyldes de negative reaktioner skuffede forventninger. Skærmene dæmper støjen, men normalt ikke til et niveau, hvor der kan høres fuglesang og bladenes hvislen for vinden. Støjreduktion hos modtager Et alternativ til støjdæmpning ved kilden eller under udbredelsen er at dæmpe støj-en hos modtageren. Lokal støjafskærmning Hvis et enkelt eller få huse skal beskyttes mod støj fra en vej, er det ikke altid realistisk at opsætte en skærm langs vejen, da en sådan skærm ofte skal være meget lang for at give en tilfredsstillende dæmpning.
Side 11 af 17 20 m høj plexiglasskærm i Paris opsat mellem gavlene på nogle 5 etagers boligblokke. I stedet kan anvendes lokal støjafskærmning, hvor skærmen etableres rundt om den eller de ejendomme, som skal beskyttes. Metoden kræver grundige overvejelser, så beboerne sikres en tilfredsstillende beskyttelse af både bolig og have, og så der samtidig tages hensyn til ønsker om udsigt. Det kan sikres gennem brug af gennemsigtige skærme, men det kan også være nødvendigt at kombinere delvis afskærmning af ejendommen med lydisolering af de facader, hvor der ikke etableres afskærmning. Facadeisolering Facadeisolering kan sikre acceptable støjniveauer inde i boligerne, men det har ingen effekt på støjniveauet på friarealer eller når vinduerne er åbne. Ejendom beliggende tæt på en trafikeret vej. Der er opsat en lokal støjskærm i skellet til vejen og mod naboerne, således at haven og husets facade skærmes mod støj fra vejen. Et acceptabelt støjniveau indendørs er ifølge bygningsreglementet 30 db. En bygningsfacade med vinduer, der har to lag glas, vil normalt have en støjreduktion på omkring 25 db, hvis facaden er opført håndværksmæssigt korrekt og (især vinduerne) er rimeligt vedligeholdt. Transmission af lyd ind i en bygning. Det betyder, at kravet om 30 db almindeligvis er overholdt, hvis støjniveauet ude ikke overstiger 55 db, som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger.
Side 12 af 17 Det er ofte vinduer, døre, friskluftindtag og især ved parcelhuse bygningens tag, der er kritiske for bygningens lydisolerende evne. Væggene, der normalt er opført af mursten eller beton kombineret med varmeisolerende materialer, har som oftest en tilstrækkelig lydisolerende evne. Tabellen viser eksempler på forskellige bygningsdeles støjdæmpende egenskaber. Eksempler på forskellige bygningsdeles støjreduktioner. Effekten af at foretage facadeisolering er typisk op til 15 db, hvis der tages udgangspunkt i et almindeligt hus med vinduer med 2 lag glas. Eksempel på støjisolerende vindue. Termolydrude med ekstra støjdæmpende udhængsvindue. Støjhensyn i planlægningen I Danmark er støjhensyn i planlægningen rettet mod forebyggelse af nye støjproblemer. Eksisterende boliger ved eksisterende veje er ikke omfattet af regler om støjbekæmpelse. På trods af det forsøger en del kommuner at begrænse problemerne gennem vej- og trafikplanlægning. For nye veje og nye boliger er der bestemmelser i planlovgivningen, og nye boliger er desuden omfattet af bygningsreglementet. Planlovgivningen Lov om planlægning udstikker rammerne for den fysiske planlægning, det vil sige for region-, kommune- og lokalplanlægning. Regionplaner udarbejdes af amterne, mens det er kommunerne, der står for kommune- og lokalplaner. Gennem den fysiske planlægning fastlægges retningslinier for ny eller ændret anvendelse af arealer (boliger, erhverv, friarealer etc.), og hvilke krav og begrænsninger der er til denne anvendelse (fx grænser for virksomheders støjudsendelse). Den fysiske planlægning fastlægger også placeringen og omfanget af trafikanlæg som for eksempel veje, parkeringspladser, jernbaner og lufthavne. I formålsparagraffen til lov om planlægning fastslås det, at forebyggelse af støjulemper er et af lovens formål.
Side 13 af 17 I region- og kommuneplaner skal der være indarbejdet retningslinier for støjforebyggelse, der overholder forskellige vejledninger fra Miljøstyrelsen, herunder de vejledende grænseværdier for støj. Støjhensyn i 4 plan-lægningssituationer. Lokalplaner anvendes i støjsammenhæng til at sikre, at kommuneplanens bestemmelser om støjhensyn overholdes. Det er en forudsætning for at anvende støjbelastede arealer til støjfølsomme formål (for eksempel boliger eller sommerhusområder), at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der skal etableres støjafskærmning eller facadeisolering. Større trafikanlæg som motorveje og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund vedtages normalt som selvstændige love. Ved sådanne anlæg inddrages støj som en del af VVM. VVM VVM (Vurderinger af virkninger på miljøet) er en metode til at afdække projekters indvirken på miljøet herunder støj allerede under udarbejdelsen af projektet. I Danmark er EU s direktiv om VVM indarbejdet i miljøbeskyttelses- og planlovgivningen. Motorveje, motortrafikveje, veje med en gennemsnitlig døgntrafik, der overstiger 10.000 køretøjer, og overordnede veje gennem områder, der er udlagt som naturområder, er omfattet af reglerne om VVM. Reglerne omfatter nyanlæg og ændringer af eksisterende vejanlæg, der er så omfattende, at de kan sidestilles med nyanlæg. I forhold til støj vil VVM typisk vise, hvilke områder der belastes med støj fra vejen. Desuden opgøres omfanget af støjbelastningen før og efter projektets gennemførelse. Bygningsreglementet I bygningsreglementet er det et grundlæggende krav, at bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Disse boliger er belastet med vejtrafikstøj over 65 db. Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri og ændret anvendelse af bygninger. Desuden kan der ved større ombygninger, for eksempel i forbindelse med byfornyelse, medtages støjkrav. Reglementet bestemmer, at støjniveauet i beboelsesrum i boliger, hoteller, plejehjem med videre ikke må overstige 30 db. Beboelsesrum er defineret som sove- og opholdsrum; køkkener er for eksempel ikke beboelsesrum. Vej- og trafikplanlægning
Side 14 af 17 En konsekvent vej- og trafikplanlægning udgør en del af god planlægningspraksis, som har stor betydning for støjpåvirkninger i et eksisterende byområde. Udgangspunktet for planlægning i eksisterende byområder er kommuneplanen. I denne fastlægges kommunens hovedstruktur, herunder trafiknettet for de tre hovedtrafikarter: biltrafikken, de lette trafikanter og den kollektive trafik. For biltrafikken fastlægges det overordnede vejnet, som betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem enkelte bysamfund, og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Som en del af vej- og trafikplanlægningen skal den ønskede hastighed på vejene fastlægges med udgangspunkt i vejenes funktion og trafik samt i de fysiske forhold. Ud over at have stor betydning for støjniveauet har hastigheden stor betydning for trafiksikkerhed og tryghed. En konsekvent planlægning med lave hastigheder i støjfølsomme områder giver mindre støjbelastning. Desuden kan en sådan planlægning være medvirkende til, at trafikken samles på det overordnede vejnet, hvilket også bidrager til at sænke den samlede støjbelastning. Støjhandlingsplaner I mindre bysamfund vil støjproblemer ofte være knyttet til enkelte trafikerede veje, og forbedringer vil være knyttet til disse veje og til de boliger, der belastes af støj fra vejene. I bysamfund med mere end 8.000 indbyggere vil støjproblemerne typisk være af et omfang, hvor løsning af problemet må baseres på en samlet planlægning. I 1990 erne er der i mange kommuner udarbejdet trafik- og miljøhandlingsplaner. Egentlige støjhandlingsplaner for en kommune, en by eller et mere afgrænset område vil være en god opfølgning på disse planer. Arbejdet med en støjhandlingsplan starter med at tilvejebringe grundlaget for planen i form af en kortlægning af de eksisterende problemer og opstilling af konkrete målsætninger for støjbekæmpelsen. Målsætningerne kan omfatte både kortsigtede mål om afhjælpning af de værste problemer og langsigtede mål for mere generelle forbedringer. Derefter skal der laves en oversigt over mulige midler til støjbekæmpelse (jf. det tidligere afsnit), og konsekvenserne af de forskellige løsninger skal vurderes. I selve handlingsplanen fastslås det, hvilke løsninger der anvendes, rækkefølgen af de forskellige tiltag prioriteres, og det sikres, at finansieringen af planen er i orden. Som opfølgning på planen er det vigtigt at evaluere de gennemførte projekter for at fastslå, om målene nås. Der kan igangsættes løbende overvågning af, hvordan støjen udvikler sig i forhold til støjhandlingsplanens forudsætninger. Dette kan være en hjælp til at afklare, om planens målsætninger opfyldes som ventet. I forlængelse af overvågningen bør støjhandlingsplanen med mellemrum revideres med henblik på at sikre opfyldelse af målene. Dels kan der være sket ændringer i forudsætningerne for planen i form af stigninger i trafikken eller lignende, og dels bør målsætningerne med mellemrum genovervejes. I perioden fra 1992 til 1996 har staten opsat omkring 20 km støjskærme langs hovedlandevejsnettet.
Side 15 af 17 Her kan du læse mere Generelt: Begrænsning af trafikstøj, Miljønyt nr. 30, Trafikministeriet og Miljøstyrelsen, 1998. Beregningsmodel for vejtrafikstøj, revideret 1996, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen, 1998. Måling af vejtrafikstøj, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen, 1982. Støj i boligområder, Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/1984. Trafik 2005, Trafikministeriet, 1993. Vejtrafik og støj - en grundbog, Rapport nr. 146, Vejdirektoratet, 1998. Midler til støjbekæmpelse: Afskærmning og isolering mod vejstøj, Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 15, 1995. Bygningers lydisolering. Ældre bygninger, SBI-anvisning 173, Statens Byggeforskningsinstitut, 1992. Design af støjskærme. Præsentation af et idekatalog, Video fra Vejdirektoratet, 1990. Støjafskærmning - et idekatalog, Rapport nr. 81, Vejdirektoratet, 1989. Støjskærme. Dæmpning af trafikstøj i boligområder, Video nr. 1, Vejdirekto-ratet, 1996. Støjskærme af træ. Vejledning i materi-alevalg og konstruktion. Et Nordic Wood-projekt, Træteknik, Danmarks Tekno-logiske Institut, Tåstrup, 1997. Planlægning: Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 563 af 30/06/1997, Miljø- og Energiministeriet, 1997. Miljø og trafik i kommuneplanlægningen, Miljø- og Energiministeriet, 1992. Planloven i praksis, Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet, 1994. Vurdering af Virkninger på Miljøet. En gennemgang af VVM-reglerne, Lands-planafdelingen, Miljø- og Energimini-steriet, 1995. Desuden har en del kommuner udarbejdet trafik- og miljøhandlingsplaner. Love og bekendtgørelser kan i vid ud-strækning findes på internettet under www.retsinfo.dk. Publikationer kan bestilles i boghandelen eller Miljøbutikken, hos Statens Information eller ved henvendelse til udgiveren. Statens Information Tlf.: 33 37 92 28 Fax.: 33 37 92 80 E-mail: oplys@si.dk www.si.dk Miljøbutikken
Side 16 af 17 Tlf.: 33 37 92 92 Fax.: 33 92 76 90 E-mail: milbut@si.dk www.mem.dk DTI, Træteknik Tlf.: 43 50 42 01 Fax.: 43 50 40 24 E-mail: wood@dti.dk www.dti.dk Miljø- og Energiministeriet Tlf.: 33 92 76 00 Fax.: 33 32 22 27 E-mail: mem@mem.dk www.mem.dk Miljøstyrelsen Tlf.: 32 66 01 00 Fax.: 32 66 04 79 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk Statens Byggeforskningsinstitut Tlf.: 45 86 55 33 Fax.: 45 86 75 35 E-mail: sbi@sbi.dk www.sbi.dk Trafikministeriet Tlf.: 33 92 33 55 Fax.: 33 12 38 93 E-mail: trm@trm.dk www.trm.dk Vejdirektoratet Tlf.: 33 93 33 38 Fax.: 33 15 63 35 E-mail: vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Kolofon Titel Vejtrafik og støj Undertitel - en introduktion Undertitel Baseret på rapport nr. 146 Forfatter Hans Bendtsen Forfatter Lene Michelsen Forfatter Lars Ellebjerg Larsen Forfatter Lone Reiff Anden bidragyder Lars Bahl (foto) Anden bidragyder Vejdirektoratet alle øvrige fotos Udgiver/forlægger 158 Vejdirektoratet Ansvarlig institution Vejdirektoratet Copyright Vejdirektoratet 1998, Denne rapport må gerne citeres med angivelse af kilde. Seiretitel og -nummer Baseret på rapport nr. 146 Emneord Akustik, beregninger, Danmark, forebyggelse, lodgrundlag, menneskers gener, miljø, veje, målinger, omkostninger, planlægning, støj, støjbekæmpelse, støjniveau, trafik, køretøj Resumé Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse problemer. Hæftet er baseret på Vejtrafik og støj - En grundbog (Rapport nr. 146),
Side 17 af 17 som er udgivet af Vejdirektoratet i foråret 1998 med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje. Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Spørgsmål om støj, som drejer sig om lokale forhold, bør rettes til kommunens tekniske forvaltning, da kommunerne har ansvaret for størsteparten af de danske veje. Kommunen kan om nødvendigt henvise til amt eller stat, hvis kommunen ikke er vejmyndighed på den pågældende vej. Sprog dan ISBN ISBN 87-7491-971-7 ISSN 0909-4288 Pris for læsning Gratis Pris for download Gratis URL http://www.vejdirektoratet.dk Version 1.0. Versiondato 1999 Format html; gif; JPG Inventarliste(filliste) kolofon.html; inhold.html; index.html; kap1.html; kap2.html; kap3.html; kap4.html; kap5.html; kap6.html; kap7.html; kap1.html; fig1.gif; fig2.gif; fig3.gif; fig4.gif; fig5.gif; fig6.gif; fig7.gif; fig8.gif; fig9.gif; fig10.gif; fig11.gif; fig12.gif; fig13.gif; fig14.gif; fig15.gif; forside.gif; forside.jpg; foto1.jpg; foto2.jpg; foto3.jpg; foto4.jpg; foto5.jpg; foto6.jpg; foto7.jpg; foto8.jpg; foto9.jpg; foto10.jpg; foto11.jpg; frem.gif; inhold.gif; ned.gif; op.gif; tilbage.gif; stojbrochure.zip; Publiceringsstandard nr. 1.0. Vejtrafik og støj - en introduktion af Tonny Wendel Publiceret, sidst opdateret 29.11.2001 Emneord: (Vejtrafik og støj - en introduktion) Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet. Udskrift fra http://vejdirektoratet.vd.dk 28. september 2012 Dokumentets URL: http://vejdirektoratet.vd.dk/dokument.asp?page=document&objno=5803