KDS SKITSERENDE BYGGEPROGRAM

Relaterede dokumenter
4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

Katrinedals Skole Dagsorden

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

11. HOBROVEJENS SKOLE

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner.

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolebakken 5, 8990 Fårup

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolegade 4, 8900 Randers

23. PARKSKOLEN. Skolen i dag. I forbindelse med tidligere fysisk udviklingsplan fra 2006 er der gennemført

Katrinedals Skole Dagsorden

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og

21. VESTER NEBEL SKOLE

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum.

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

13. KORSHØJSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN. Gug skole Solhøjsvej Aalborg SØ. Renovering Dispositionsforslag 05.

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VAARST-FJELLERAD SKOLE // 2015

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SEBBER SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Gydevej 3, 8870 Langå

Anvendelsesmuligheder for anlægsmidler i forbindelse med skolesammenlægninger

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

Byggeudvalgsmødereferat Side: 1 af 7 Dato: Sag: Katrinedals Skole Sag nr.:

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

BLICHERSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Haldvej 6, 8981 Spentrup

Dagsorden. 1. Vision for Kirkebjerg (ny) Skole. - Identitet. - Et barns rejse på Kirkebjerg skole - én skole for alle. - Tidsplan m.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

ØRKILDSKOLEN AFDELING ØST

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4 SPOR

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER BYPLANVEJENS SKOLE // 2015

Optimering af sfo/indskoling

NÆSTVED KOMMUNE. Hyllinge Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

Tilpasset forslag november spor i overbygningen

hovedfløj. Mod vest afsluttes sidefløjene af skolens to gymnastiksale.

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne ØDIS SKOLE. Steppingvej 14, 6580 Vamdrup

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skanderborggade 65, 8900 Randers

4. blicherskolen. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår Haldvej 6, 8981 Spentrup

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

FORUNDERSØGELSER SKOLEN PÅ ISLANDS BRYGGE BBP ARKITEKTER AS AF KAPACITETSUDVIDELSER PÅ SKOLER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3,5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

SØNDERMARKSKOLEN. Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Skanderborggade 65, 8940 Randers SV

11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat):

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

Q&A for Kreative Læringsmiljøer

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015

VESTBYEN - FRISKOLE OG FÆLLESHUS ILLUSTRATION AF VESTBYEN

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

REFERENCETUR FOR DRAGØR KOMMUNE D. 20. APRIL 2018

Ombygning og helhedsrenovering / Kirkebjerg Skole

Stillings- og personprofil Skoleleder

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding

SAGS.nr FØVLING BØRNECENTER dato: FØVLING BØRNECENTER

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

Tilstandsvurdering. Ullits Skole og Børnehuset VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Randers Kommune Dato: Skoleafdelingen Sag nr Att. Skolechef Torben Bugge. Vedr.: Tirsdalens Skole, nyt forslag fra AGTIRS

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

ETAPE PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF CAMPUS KUJALLEQ ILLUSTRATIONSHÆFTE FOR OMBYGNINGEN 17. NOVEMBER 2014

Udført for KEjd og BUF 03. september 2013 FORUNDERSØGELSER AF KAPACITETSUDVIDELSER PÅ SKOLER I KØBENHAVNS KOMMUNE HUSUM

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

Indstilling. Lokaleudbygning og modernisering på Mårslet Skole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ULSTED SKOLE // 2015

SCENARIO 2 Overbygning klasse placeres på Munkholmskolen i stedet for på Hornbæk Skole

SØBORG SKOLE ANALYSE - SCENARIE 1 Rev. A MODERNISERING INDEN FOR EKSISTERENDE RAMMER

Velkommen til Stavnsholtskolen

HELHEDSPLAN FOR SKÆRBÆK DISTRIKTSSKOLE 16. SEPTEMBER 2014

HORNBÆK SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

VESTERVANG SKOLE, VIBORG KOMMUNE NYT FAGLOKALEOMRÅDE TIL NATURFAG

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KLARUP SKOLE // 2015

SØBORG SKOLE ANALYSE - SCENARIE 2 Rev. A MODERNISERING MED UDVIDELSE AF DE FYSISKE RAMMER

Skolen i Ryparken er en specialskole med tilhørende special-kkfo målrettet elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

hovedfløj. Mod vest afsluttes sidefløjene af skolens to gymnastiksale.

DRS MODEL 2C - SYD MODEL 2C - DRAGØR SYD SKOLE - UDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

NÆSTVED KOMMUNE. Borup Ris Skolen. Afd. Grønbro. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

NØRREVANGSSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Glentevej 15, 8900 Randers

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015

Byggeudvalgsmøde 03 Referat nr. : 04 Uge : 40

Budget spor Bellahøj Skole (135,2 mio. kr.)

19. VESTER NEBEL SKOLE

Transkript:

Katrinedals Skole helhedsrenovering & nyt spor Udvidelse fra 3 til 4 spor Udarbejdet for Børne- og Ungdomsforvaltning Marts 2012 juul&hansen arkitekter as DOMINIA AS rådgivende ingeniører

1. Indledning... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Processen frem til nu... 5 1.3 Hovedtidsplan for gennemførelsen af det samlede projekt... 6 2. Sagens organisation... 7 3. Baggrund for udbygningen... 9 3.1 Politisk beslutning og plangrundlag... 9 3.2 Opgaven... 10 3.3 Eksisterende forhold... 14 3.3.1. Bygninger... 14 3.3.2. Lokaleforhold... 15 3.3.3. Plan diagrammer Eksisterende forhold... 18 3.3.4. Organisation... 22 4. Brugerproces... 24 4.1 Brugerprocessens strukturering... 24 4.2 Skolens proces... 27 5. Pædagogisk grundlag og vision... 31 6. Hovedgreb og struktur... 35 6.1 Det skitserende byggeprograms art og omfang... 35 6.2 Arkitektonisk udformning... 35 6.3 Organisering KDS 2015... 35 6.3.1. Overordnet organisering eksisterende forhold... 35 6.3.2. Udvidelses scenarier prioriterings historik... 35 6.3.3. Overordnet organisering fremtidige forhold... 36 6.3.4. Ny idrætshal - en projektoption... 41 6.3.5. Hjertet / Børneuniverset / Ungeuniverset... 42 6.3.6. Fordybelsen og mødet... 43 6.3.7. Fritidsordning og værksteder... 43 6.3.8. Udearealer... 45 6.4 Plan diagrammer fremtidige forhold... 46 juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 1 af 84

7. Pædagogisk indhold og organisering... 50 7.1 Skolens organisering 2015... 50 7.2 Indretning... 51 7.3 Indgange og adgangszoner i bygningen... 53 7.4 Basisområder og elevfaciliteter... 53 7.5 Fællesområder... 54 7.6 Specialfunktioner... 55 7.7 Inklusion... 56 7.8 Fagområder... 56 7.8.1. Naturvidenskabeligt fagområde... 57 7.8.2. Praktisk-æstetisk fagområde... 57 7.8.3. Kropslig-musisk fagområde... 58 7.8.4. Skolemad... 59 7.9 Personale... 59 7.10 Administration og ledelse... 61 7.11 Skolens drift og servicefunktioner... 62 8. Planmæssige forudsætninger... 63 8.1 Myndigheder... 63 8.2 Bebyggelsesregulerende bestemmelser og grundforhold... 64 8.2.1. Byplanmæssige forudsætninger... 64 8.2.2. Byggegrund... 65 8.3 Trafikale forhold... 68 9. Bygningstekniske forudsætninger... 71 9.1 Bygningsfaktuelle forhold... 71 9.2 Tilgængelighed... 72 9.3 Konstruktioner og overflader... 73 9.4 Brandforhold... 73 9.5 Indeklima... 74 9.6 Energiforbrug... 76 9.7 Installationer... 77 10. Miljøprogram... 78 10.1 Beskrivelse... 78 juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 2 af 84

10.2 Metode... 78 10.2.1. Kompleksitet i tilgangsform... 78 10.2.2. Optimering i planlægningsprocessen... 79 10.3 Pilotprojekt... 80 11. Bilagsoversigt... 82 11.1 Plangrundlag, vers. 5... 82 11.2 Arealer, Eksisterende forhold... 82 11.3 Arealer, Fremtidige forhold... 82 11.4 Miljøprogram 1... 82 11.5 Miljøprogram 2... 82 12. Signaturforklaring... 83 juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 3 af 84

1. Indledning 1.1 Generelt Dette skitserende byggeprogram udgør en sammenfatning af baggrunden for, intentionerne med og de foreløbige beslutninger omkring den forestående renovering og udvidelse af Katrinedals Skole. Af hensyn til et akut behov for at gennemføre udvendige renoveringsarbejder af de eksisterende bygninger, samt af afværgeforanstaltninger vedrørende en række AT-påbud blev der, umiddelbart efter kontraheringen imellem bygherre og totalrådgiver, igangsat projektering og udførelse af en række udvalgte arbejder. Der er således foretaget en række prioriteringer og valg af arbejder, inden der forelå en samlet plan. En beskrivelse af disse arbejder indgår i programmet. Betegnelsen skitserende byggeprogram indebærer, at der sideløbende med udarbejdelsen af ideoplægget (= en sammenfatning af faktuelle behov og rammer) og udarbejdelsen af byggeprogrammet (= en sammenfatning af alle behov, intentioner og udfaldskrav til projektet) er inddraget egentlig skitsering af projektet, i form af udarbejdelse af tegninger, beregninger og modeller. At påbegynde projekteringen (skitseringen) inden der foreligger en skriftlig og illustreret sammenfatning, har en række fordele, herunder etableringen af et tidligt fælles overblik og en meget præcis dialog omkring specifikke emner. Men det indebærer også en øget risiko for, at der disponeres for tidlige bindinger af projektet, på grund af ad hoc prægede beslutninger, med den efterfølgende konsekvens, at der skal foretages uhensigtsmæssige/uforudsete ændringer (besparelser/forringelser) pga. det manglende overblik over forudsætningerne, på tidspunktet for skitseringen. I denne sammenhæng er det blevet vurderet, at fordelene var tungest vejene, og der er arbejdet med, og vil fremadrettet blive arbejdes med, fokus på at minimere de nævnte risici. Der er indgået en tidlig dialog med myndighederne, for at få afdækket hvilke begrænsninger for projektet der følger, af bygningernes bevaringsværdi og de eksisterende brandmæssige/tekniske forhold. Dette gælder både for valget af de tekniske metoder og virkemidler der disponeres, ved ombygningen af de eksisterende bygninger, og for disponeringsmulighederne vedrørende placeringen af nybyggeri på arealet. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 4 af 84

Dialogen med Center for Bydesign (Stadsarkitekten), har understreget betydningen af, at der meget hurtigt tilknyttes en landskabsarkitekt til rådgiverteamet. Dette er der almindelig enighed om (og det effektueres snarest muligt). Dialogen med Center for Byggeri, har haft stor indflydelse på den skitserede sammenhæng, imellem den eksisterende hovedbygning og den nye udskolingsbygning. Dialogen har også understreget i hvor høj grad den eksisterende bygnings disponering er fastlåst, som følge af de brand- og flugtvejsforhold der er etableret i forbindelse med den ombyggede aula. Center for Trafiks nuværende planer for etablering af sikre skoleveje ved Katrinedals Skole, herunder supplering af eksisterende cykelparkeringer og kys og kør, er delvist udskudt. Der er optaget dialog med centret, for at koordinere deres planer med det kommende projekt. EU s udbudsregler medfører, at det ikke er muligt at gennemføre totalrådgivningen af den kommende idrætshal med den nuværende totalrådgiver. Dette vil medføre nogle endnu ubekendte grænsefladeforhold, der kan påvirke den gældende tidsplan samt udbuds- og udførelsesforholdende. Alle involverede parter har tilkendegivet, at de vil arbejde for at minimere disse risici, mest muligt. De udarbejdede tegninger af planer, snit og facader samt 3D- modeller og den faste model, skal opfattes som foreløbige skitser og angiver ikke de endelige valg af bygningernes placeringer, bygningsformer, konstruktioner, farver eller materialer. 1.2 Processen frem til nu Opgaven med at udarbejde byggeprogrammet har ikke været enkel, idet det bl.a. har indeholdt håndtering og stillingtagen til mange mulige scenarier, og er blevet udviklet med deltagelse af mange personer, med meget forskellige kompetencer. Processen er gennemført i et frugtbart og meget dynamisk samarbejde, hvor alle har udtrykt deres særlige behov og synspunkter, og samtidigt har bidraget konstruktivt, til det fælles projekt. Det har været en særlig udfordring for alle (og ikke mindst for byggeudvalget), at vedtage beslutninger om igangsættelsen af en række væsentlige arbejder, uden at have en færdig plan for det samlede projekt. Således indledte byggeudvalget med at skulle tage stilling til nogle meget specifikke spørgsmål, vedrørende de eksisterende vinduers funktioner, kvalitet og mulige alternativer til udskiftning/istandsættelse, samtidigt med at der skulle tages juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 5 af 84

stilling til en mulig udvidelse af skolen, med et nyt spor og 120 nye fritidshjemspladser, samt af en eventuel ny profil for skolen og en potentiel etablering (og sammentænkning) med en ny idrætshal. Skolen har været meget imødekommende overfor de forskellige planlægningsmæssige udfordringer, og har også indgået meget aktivt og løsningsorienteret i forhold til diverse udfordringer der er opstået undervejs i udformningen af byggeprogrammet, herunder renoveringen af vinduer i hovedskolen, der i sig selv udgør en stor og anstrengende udfordring (støv, støj etc. i forbindelse med arbejderne). Det fritidshjem med tilhørende klub der ligger på skolens matrikel (Katfrit), har deltaget meget aktivt og konstruktivt i at udvikle de fælles planer (og har været guld værd, i forbindelse med de gennemførte besøg på referencebyggerier ). Af hensyn til det samlede overblik, har byggeudvalgets hovedfokus været på de skolerelaterede anliggender, hvor fritids- og klubdelen har været behandlet mere overordnet. Der har dog været afholdt en række særlige møder om fritidshjem/- klub, og der foregår en løbende dialog vedrørende de kommende pladsers fysiske placering. Der foreligger således forskellige scenarier der ikke er valgt imellem endnu, og den egentlige programmering af det efterfølgende vedtagne scenarie, forestår endnu. Det er lykkedes at opnå en positiv forhåndstilkendegivelse fra myndighederne, og konsensus i byggeudvalget, omkring det foreliggende skitserende byggeprogram. Den gennemførte proces lover godt for det forestående samarbejde. 1.3 Hovedtidsplan for gennemførelsen af det samlede projekt juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 6 af 84

2. Sagens organisation Sagen vedrører renovering og udbygning af: Katrinedals Skole Vanløse Allé 44 2720 Vanløse Kontaktpersoner på skolen: Skolens kontor: Tlf.: 38741742, mail: mail@katrinedal.kk.dk Skoleleder, Karen Leth: mail: kl@katrinedal.kk.dk Administrativ leder, Bjarne Andersen: mail: bjaran@katrinedal.kk.dk Teknisk ejendomsleder, Lars Jepsen Katfrit Fritidshjemmet v/ Katrinedals Skole Randbølvej 27 2720 Vanløse Kontaktpersoner på fritidshjemmet: Leder, Ulla Mathiesen: mail: ullama@buf.kk.dk Bestiller, ansvar for budget og pædagogisk indhold (BUF): Københavne Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Nyropsgade 1, 5. Sal 1602 København V Kontaktpersoner: Projektleder, Birgitte Clasen: mail: F029@buf.kk.dk Pædagogisk konsulent, Ida Kampmann Udfører, ansvar for bygninger og byggeriets gennemførsel (KEjd): Københavns Ejendomme Nyropsgade 1, 5. Sal 1602 København V Kontaktperson: Projektleder, Maj Bahnsen: mail: mbahns@kff.kk.dk Totalrådgiver og Ingeniør DOMINIA AS juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 7 af 84

Studiestræde 50 1554 København V Kontaktperson: Projektleder, Erik Strand: mail: es@dominia.dk Underrådgiver og arkitekt juul & hansen arkitekter as Aldersrogade 1D, 1. sal 2100 København Ø Kontaktperson: Projekteringsleder, Asger Juul: mail: asj@juul-hansen.dk juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 8 af 84

3. Baggrund for udbygningen 3.1 Politisk beslutning og plangrundlag Borgerrepræsentationen har den 6. oktober 2011 besluttet, at Katrinedals Skole skal udbygges med 1 spor (ca. 2400 m²) og 120 KKFO/FH-pladser. Desuden skal skolen have udført en helhedsrenovering af de eksisterende bygninger bestående af renovering, genopretning, modernisering samt energibesparende foranstaltninger. Skolens bygninger skal bringes op til moderne standard, med tidssvarende rammer for undervisningen og de eksisterende bygningers indretning og lokalefordeling skal tilpasses udvidelsen med et ekstra spor. Synergi mellem ombygningen og genopretningen skal sikres. Plangrundlaget (bilag 11.1) er det dokument der definerer opgaven overordnet og som udtrykker den politiske beslutning. Plangrundlaget er udarbejdet af Pladsog Kapacitetsstyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kort resume af plangrundlaget Skolen har pr. september 2011 786 elever fordelt på 32 klasser Skolen har basisområder til 32 klasser inkl. én indskolingsklasse og én skolegruppe Skolen skal udvides til at have basisområder til 42 klasser inkl. to fleksible tilbud Kapaciteten til fysik/kemi, natur/teknik, biologi, sløjd, hjemkundskab, musik og idræt skal forøges. Skolen skal udvides med 120 fritidspladser. Principper for fagområder Traditionelle faglokaler, som kun kan anvendes til ét fag, indrettes så vidt muligt ikke. Skal kunne rumme flere funktioner til både faglige og tværfaglige formål. Der indrettes faglige områder, hvor de fag, der er beslægtede, ligger i forbindelse med hinanden. Fagområder skal kunne andet og mere end basisområdet. Skal i princippet kunne benyttes af alle alders- grupper. Børn fra indskolingen, mellemtrinnet og de store elever skal kunne arbejde samtidig i områderne. Mindre grupper skal kunne arbejde selvstændigt. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 9 af 84

Principper for basisområder Indrettes til forskellige former for undervisning, aktiviteter og samvær. Så lidt nagelfast inventar som mulig, så indretningen kan blive fleksibel. Vand, strøm og netopkobling så mange former for undervisning kan finde sted. Øvrige problemstillinger Katrinedal Skole etableres som en forskningsprofilskole. Katrinedals Skoles specialklasser er 1 indskolingsklasse og 1 skolegruppe. I Børne- og Ungdomsudvalgets Tidlig indsats- og inklusionspakke indgår, at indskolingsklasser, skolegrupper og obsklasser anbefales omlagt til fleksible tilbud. Borgerrepræsentationen (BR) har den 13. oktober 2011 besluttet, at, hvor der er behov og fysisk mulighed, altid etableres en idrætshal, når der bygges nye skoler eller eksisterende skoler udbygges. Muligheden for at etablere en idrætshal på skolen i stedet for gymnastiksale skal derfor belyses som en mulighed. Fritidshjem/KKFO Der er i dag tilknyttet 4 fritidshjem til Katrinedals Skole. Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at institutionsstrukturen på længere sigt så vidt muligt skal være at ophæve Brønsparkens skoletilknytning til Katrinedals Skole. Der skal i alt etableres 120 nye fritidspladser. Der er afsat 2m² pr. barn til grupperum. 3.2 Opgaven Oprindeligt var opgaven opdelt i 3 (GOPFII, helhedsrenovering og et nyt spor), hvor GOPFII skulle udbydes og gennemføres først og de to andre opgaver udbydes og gennemføres samlet. Som følge af kravet til en lokalplansprocedure for det nye spor, er tidsplanen for dette udskudt 1 år. Dette medfører, at de dele af helhedsrenoveringen der omfatter AT-påbud, ikke længere kan udbydes og udføres sammen med det nye spor, da det skal være udført inden udgangen af 2012. Helhedsrenoveringen er derfor opdelt således, at AT-påbuddene samt tilgængelighedskravene udbydes og udføres sammen med GOPFII (minus gymnastiksalene) og resten af helhedsrenoveringen (og gymnastiksalene) udbydes sammen med det nye spor. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 10 af 84

GOPFII Opgaven består i genopretning af dele af den eksisterende klimaskærm, herunder tag, facader og bygningskomplettering. Opgaven omfatter efterisolering og udskiftning af tagpap på taget af hovedskolen og udskiftning/renovering af vinduer og døre, samt mindre udvendige reparationsarbejder på hovedskolen. Herudover skal der foretages en efterisolering af gulve, tag og facader på eksisterende gymnastiksale samt udskiftning af vinduer og diverse udvendige reparationsarbejder. Opgaven er rimeligt veldefinere og baseret på et overslag, udarbejdet af KEjd og kvalitetssikret af COWI. En del af opgaven er allerede udbudt i en delentreprise. Denne omfatter vinduesrenovering og etablering af solafskærmning på hovedbygningen. Udførelsen pågår og forventet afsluttet i maj 2012. Den udvendige efterisolering af gymnastiksalsbygningerne har vist sig ikke at være en optimal løsning, fordi der ændres væsentligt ved bygningernes nuværende fremtræden og medfører at den ene bygning vil overskride skellinjen imod Randbølvej. Da bygningerne forventes at indgå som fremtidigt område for fritidsfunktioner, og derfor kan efterisoleres indvendigt, indgår de ikke i det resterende udbud vedrørende GOPFII, men udbydes sammen med det nye spor og 2. del af helhedsrenoveringen. Dette gælder også for istandsættelse af enkelte vinduer og vinduespartier i hovedbygningen. Helhedsrenovering Opgaven omfatter bl.a. etablering af ventilationsanlæg til sikring af godt indeklima i hovedbygningens klasselokaler samt udbedring af problemer med overophedning/optisk indeklima i hovedbygningen (AT påbud). Det sidste forhold er delvis afværget med det arbejde der pågår, via etablering af udvendige sun screens. Helhedsrenoveringen omfatter også etablering af niveaufri adgang, etablering af en elevator og øvrige tiltag der er nødvendige for at overholde tilgængelighedskravene, der vil blive stillet, jf. de kommende arbejders omfang. Endeligt omfatter helhedsrenoveringen en generel opdatering af skolens basislokaler, faglokaler og servicearealer (herunder renovering/supplering af toiletter) til nutidig standard, samt sikring af nye krav til undervisningsfaciliteter og til skolens inklusion af elever med særlige behov. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 11 af 84

Nyt spor Omfatter etableringen af en nybygning på ca. 2.400 m². Bygningen forventes at skulle indeholde et udskolingsafsnit (7. til 9. klassetrin), placeret på arealet nordvest for eksisterende hovedbygning. Opgaven udvikles på baggrund af ideoplægget/byggeprogrammeringen og vil foregå som skitserende projektering, ved hjælp af 3D modeller og en fysisk model. Forskningsprofil Det er desuden besluttet, at Katrinedals skole skal være forskningsprofilskole fra 1.8.2012 med nedenstående formål og opgaver. Formålet med forskningsprofilskolen er, at skolen skal skabe viden om effekten af forskellige almenpædagogiske tiltag, således som det er beskrevet i bilag 8 til Styrelsesvedtægten for folkeskolen. Det vil være obligatorisk for skolen at gennemføre sine tiltag med en forskningsmæssig tilknytning. Ud over det overordnede formål er det i budget 2012 aftalt, at skolen som anbefalet af Eksperttænketanken for integration, som sin første opgave afprøver en københavnsk version af den såkaldte AVID-model 1. Det er ikke tanken, at skolen skal renoveres eller udvides på et politisk defineret pædagogisk grundlag, men det er skolens vurdering, at det er vigtigt at tænke ombygningen og udvidelsen som en pædagogisk ramme, der kan fremme fremtidsorienterede udviklingstiltag, som kan gøres til genstand for forskning. Idrætshal Borgerrepræsentationen (BR) har den 13. oktober 2011 besluttet, at, hvor der er behov og fysisk mulighed, altid etableres en idrætshal, når der bygges nye skoler eller eksisterende skoler udbygges. Det vurderes at der er fysisk mulighed for at udvide projektet med en idrætshal på op til 2000m², i stedet for en ny gymnastiksal og Kultur og fritidsforvaltningen mener også at der er behov for en idrætshal i området. Opgaven er ikke defineret eller besluttet endnu. Der kan blive tale om to alternativer: 1. Ny idrætshal til BUF, på 900 m² 2. Ny idrætshal BUF/KKF, på op til 2.000 m² Ved det 1. er organiseringen, tidsplans-, udbuds- og udførelsesforholdende en del af det nye spor. 1 AVID: Advancement via Individual Determination juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 12 af 84

Ved det 2. skal KFF udpege en projektleder og de organisatoriske, tidsplans-, udbuds- og udførelsesforholdende bearbejdes yderligere. Pilotprojekt vedr. miljørigtig projektering / nyt miljøværktøj Omfatter planlægning, procesledelse og projektering af nyt spor og eventuel ny idrætshal, efter metoderne i MBA 2010 og DGNB, med stor vægt lagt på systematiske og valide beregninger og dokumentation. Projektet formuleres, aftales og planlægges i 2011 og skal følge nyt skolespor og ny idrætshal (minimum frem til dispositionsforslag), fra starten af opgaven. Projektet er aftalt som et fælles indsatsområde imellem KEjd, DOMINIA og juul & hansen arkitekter as, som et vigtigt lærings-, udviklings- og forretningsområde. KEjd har totaløkonomiske beregninger som et særligt indsatsområde i 2012, og det er besluttet, men endnu ikke formaliseret, at Katrinedals Skoles nye spor også indgår som 1 ud af 5 udvalgte projekter, i denne sammenhæng. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 13 af 84

3.3 Eksisterende forhold 3.3.1. Bygninger Katrinedals Skole er opført i 1934 og tegnet af arkitekt Kaj Gottlob. Skolen er den første aulaskole der er opført i København. Skolen består af en hovedbygning i 3 etager, med høj kælder der er delvist udnyttet, 2 gymnastiksalsbygninger samt de gamle skoleinspektør- og skolebetjentboliger. Skoles bygninger fremtræder slidte og er i store træk uændrede siden opførelsen, dog med undtagelse af aulaen, som blev udbygget, i forbindelse med en ombygning i 2000, med balkoner (kaldet bananen) på 1. og 2. sal i sydfløjen. Ombygningen i 2000 gav gode fællesfunktioner og områder, fx et læringscenter i aulaen, der fremtræder indbydende og eksemplarisk i forhold til begrebet et godt læringsmiljø, samt områder for gruppearbejde på bananen og et nyrenoveret fysiklokale. Omindretningen af aularummet har dog medført en radikal ændring af brandsikrings- og flugtvejsforholdende, herunder en brandadskillelsesvæg imellem klasselokalerne i sydfløjen og aulaen, komplicerede brandsikringsforhold og bærende konstruktioner i sammenbygningen imellem vægge og etage dæk ved bananen, samt nye udvendige flugtvejstrapper, imod nord. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 14 af 84

Overordnet er bygningsstrukturen præget af de oprindelige klasselokaler med minimumsmål, hvor den eneste generelle ændring af de gamle lokaler er etablering af akustiklofter. Derudover er der lokalt etableret mekanisk ventilation i forbindelse med ombygningen, men generelt er der ikke mekanisk ventilation på skolen og mange af klasselokalerne har et stort solindfald. På matriklen ligger også den selvejende institution Katfrit, med fritidshjem og klub. Fritidshjemmet har til huse i en nyere bygning der fysisk kobler sig på gymnastiksalen mod vest. I den forbindelse er der opført en tumlesal som deles af fritidshjemmet og skolen. Klubben er placeret i den oprindelige skoleinspektorbolig nord for hovedbygningen og er udbygget til næsten ukendelighed, via knopskydninger af varierende arkitektonisk kvalitet. 3.3.2. Lokaleforhold Skolens hovedindgang ligger i hovedbygningens kælderetage (høj kælder) mod syd, hvorfra der er adgang til skolens hovedtrappe der fører op i aulaen i stueetagen. I kælderetagen ved hovedtrappen er skolens elevtoiletter placeret samt EAT køkkenet (skoleboden). Kælderetagen indeholder desuden 3 børnehave klasser, en skolegruppe, sundhedsplejerske, teknikrum og varmecentral, kontor til tekniskejendomsleder, værksted ol. samt diverse depotarealer. Stueetagen indeholder skolens administration mod syd, personalerum mod nord samt pædagogisk værksted, sløjd, billedkunst, håndarbejde, fysik, udskolingsværksteded og et enkelt basislokale i fløjene rundt om aulaen. Aulaen er indrettet til læringscenter/bibliotek. 1. sal indeholder 13 basislokaler i øst-, vest- og sydfløjen, et læsecenterområde, en specialklasse i fløjen mod nord, og et område for gruppearbejde på bananen. 2. sal indeholder ligeledes 13 basislokaler i øst-, vest- og sydfløjen, hjemkundskab samt studie- og UU vejleder samt et personaletoilet i fløjen mod nord samt et tilsvarende område for gruppearbejde på balkonen. Basislokaler Skolen er organiseret med børnehaveklasserne i kælderetagen, hvoraf 2 har direkte udgang til skolegården. 1. til 9. Klassetrin er placeret på 1. og 2. sal samt en enkelt klasse i stueetagen. De 3 klasser på en årgang er så vidt muligt placeret på samme etage, men blandet på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 15 af 84

Elevgarderober og toiletter Børnehaveklasserne har et garderobeområde i kælderen i nærheden af deres basislokaler, på de øvrige etager er der kun elevgarderober i gangarealerne. Elevtoiletterne er placeret i kælderen på begge sider af hovedtrappen, de trænger alle til totalrenovering, der er ingen elevtoiletter på de øvrige toiletter. I skolegården er de eksisterende gårdtoiletter stadig i brug, disse er i nogenlunde stand. Fællesområder Aulaen er skolens hjerte, hvor skolens læringscenter/bibliotek er placeret. Faglokaler Det naturvidenskabelige fagområde: Fysik har et lokale med teori og laboratorium, der er relativt nyindrettede og velfungerende. Natur-/ tekniklokalet er placeret i den tidligere skolebetjentbolig, som ikke er særlig velegnet til formålet. Skolen har ikke faglokaler til biologi. Det praktisk-æstetiske fagområde: Billedkunst har et lokale i stueetagen Sløjd har et lokale i stueetagen, hvor der ikke er plads til en hel klasse Håndarbejde har et lokale i stueetagen. Det kropsligt-musiske fagområde: Skolen har 2 gymnastiksalsbygninger hvor idræt og musik har til huse. De to gymnastiksale og omklædningsfaciliteterne er små og utidssvarende og trænger til istandsættelse. 2 gymnastiksale (pige- og drengesal) 1 tumlesal (ifm. pigesalen) 1 musiklokale og 1 øvelokale Skolemad Skolen er tilknyttet EAT-ordningen. EAT køkkenet er placeret i kælderen uden tilhørende bespisningsområde, køkkenet kan ikke udvides til en større kapacitet. Hjemkundskabslokalet er placeret på 2 sal i nordfløjen. Lokalet er utidssvarende og har ikke plads til en hel klasse. Specialfunktioner juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 16 af 84

Specialfunktionerne er placeret i kælderen samt på 1. sal i nordfløjen. Administration Skolens ledelse og administration er samlet i stueetagen ved aulaen i midten af sydfløjen. Personale- og servicefunktioner Personalerummet er placeret på modsat side af aulaen i stueetagen mod nord. Skolens lærere, pædagoger og administration har en mindre garderobe ved personalerummet. Bademulighed forefindes udelukkende i gymnastiksalene. Den tekniske ejendomsleder har kontor og værksted i kælderen i østfløjen. Rengøringspersonalet har et personalerum i kælderen i sydfløjen. Rengøringsrum er fordelt på etagerne på skolen. Teknisk service og rengøring har ikke egne omklædnings-/badefaciliteter. Teknikrum Fjernvarmecentral findes i kælderen i østfløjen. Krydsfelt er placeret i kopirummet ved administrationen. El-tavler mv. findes flere steder på skolen. Ventilationsanlægget, som kun dækker en lille del af lokalerne på skolen, er placeret i kælderen samt på loftet over nordfløjen. Depoter I kælderetagen under nordfløjen er der et større depot til borde, med en udvendig lift til gårdrummet mod nord, da bordene også benyttes af andre skoler. Under Aulaen er der forskellige depotrum til bøger, it-udstyr samt gamle møbler. Skolefritidshjemmet (Katfrit)/ klubben: Katfrit: Indgangen til fritidshjemmet ligger på bygningens østside ud til et belagt areal der støder op til hovedskolens vestfacade. Fritidshjemmet er indrettet med 4 grupperum med egen garderobe og toilet, samt et fællesområde med køkken. Derudover er der en række personalefaciliteter. Fra fritidshjemmet er der direkte forbindelse til tumlesalen og pigegymnastiksalen. Klubbens lokaler er ikke registreret. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 17 af 84

3.3.3. Plan diagrammer Eksisterende forhold Se signaturfortegnelse under punkt 12, på side 83. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 18 af 84

juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 19 af 84

juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 20 af 84

juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 21 af 84

3.3.4. Organisation Skolens struktur Skolen er pt. 3. sporet men fra skoleåret 2012-13 opstartes det fjerde spor. Skolen er organiseret med 10 selvstyrende årgangsteams. Fritidsordninger tilknyttet skolen Der er i dag 4 fritidshjem tilknyttet Katrinedals Skole: Randbøllen (Randbølvej 65): 80 pladser (afstand til skole: ca. 500 m) Katrinedal Katfrit (Randbølvej 27): 100 pladser (beliggende på skolens grund) Valhal (Randbølvej 21): 100 pladser (afstand til skole: < 100 m) Brønsparkens Fritidshjem (Hegnshusene 9A): skal på sigt ikke være tilknyttet skolen Specialfunktioner på skolen Skolen rummer et ressourcecenter for børn med særlige behov, der også skal sikres plads til efter udbygningen: 2 specialklasser: Indskolingsklasse og skolegruppe AKT vejleder (Adfærd, Kontakt og Trivsel): AKT er en funktion, hvor man arbejder med elevernes og klassernes trivsel. AKT-vejlederen kan i dialog med kolleger, forældre og elever yde støtte til enkeltelever og klasser for at forbedre trivslen og styrke mulighederne for indlæring. Læse- og matematikcenter: som står for test af og undervisning af elever med særlige faglige udfordringer. Sprogcenter: Sprogcenterets funktion er støtte elever, der har brug for hjælp til at udvikle deres sprog. Skolepsykolog Skolesocialrådgiver Talepædagog UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Sundhedsplejerske Ledelse og administration Skolebestyrelsen: 11 medlemmer Skolens ledelse: 1 skoleleder 1 souschef og pædagogiskleder 1 leder af læringsmiljøet juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 22 af 84

1 administrativ leder 1 tekniskejendomsleder Administration: 2 sekretærer Servicefunktioner Teknisk service: Funktionen varetages pt. af en teknisk ejendomsleder og 2 medarbejdere. Rengøring: Funktionen varetages pt. af 5 medarbejdere. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 23 af 84

4. Brugerproces I skrivende stund er det meste af brugerprocessen, der danner grundlag for byggeprogrammet, gennemført. Det skriftlige materiale, der er kommet ud af brugerprocessen, er tilgængeligt på skolens hjemmeside, men det indgår ikke direkte i byggeprogrammet, da det ikke egner sig til gengivelse i ubearbejdet form, men nogle af hovedbudskaberne resumeres. For fritidsdelens vedkommende, er der endnu ikke igangsat en brugerproces. Lederen af fritidshjemmet Katfrit har deltaget i byggeudvalgsmøderne og har været med til at beslutte placeringen af fritidshjemmet og flytningen af klubben. Brugerprocessen omkring indretningen af de nye fritidshjems- og klublokaler opstartes i foråret 2012, sideløbende med dispositionsforslaget. 4.1 Brugerprocessens strukturering Samarbejdet i byggeudvalget er organiseret jf. nedenstående organisationsdiagram: Byggeudvalget er det besluttende organ i programfasen. Udvalget er sammensat af repræsentanter for BUF, KEjd, skolens arbejdsmiljøudvalg, en ledelsesrepræsentant for Katfrit, Området Vanløse/ Brønshøj samt rådgivere. Byggeudvalgets arbejde er ikke en del af den formelle brugerproces, men har alligevel noget af samme funktion, dels for skoleledelsen og medarbejdere gennem de repræsentanter, der deltager i arbejdet. Byggeudvalget opstartede i efteråret 2011 med at omhandle GOPFII og helhedsrenoveringen, med særligt fokus på vinduerne og ventilation. Da det blev besluttet den 19. september 2011, at skolen samtidig skulle udvides med et nyt spor, blev juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 24 af 84

det igangværende forløb afsluttet og et nyt byggeudvalg for helhedsrenovering og nyt spor blev opstartet den 28. oktober 2011. Der blev tilknyttet en projektleder fra BUF og en pædagogisk konsulent fra Området Vanløse/ Brønshøj samt en ledelsesrepræsentant fra skolefritidshjemmet Katfrit) som ligger på skolens matrikel. Der har været afholdt byggeudvalgsmøder ca. hver anden uge og byggeudvalget har været på to studieture til 4 skoler i københavnsområdet med forskellige temaer samt en nybygget udskolingsbygning i Kolding, hvilket har været meget inspirerende og lærerigt for processen. Transparens / karnap i klasselokale & fællesområde for indskoling Tagensbo Skole juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 25 af 84

Ombygning af gymnastiksal til fritidshjem, Tagensbo Skole Fællesområde/med auditorium i hval, Hellerup Skole Udskolingsbygning med 3 niveauer, Lyshøj Skolen juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 26 af 84

4.2 Skolens proces Skolens ledelse har sideløbende med byggeudvalgets arbejde kørt en proces, der havde som formål at involvere elever, forældre og medarbejdere i moderniseringen og udbygningen. Skolens input: Foråret 2011 fik skolen tildelt økonomiske midler til genopretning fra GOPFII og midler til modernisering fra København i vækst. På den baggrund planlagde skolens ledelse en proces, der havde som formål at involvere elever, forældre og medarbejdere. Processen skulle indledes med et ideudviklingsmøde for alle involverede den 29. september 2011. 19. september blev det imidlertid som led i budgetforliget meldt ud, at skolen skulle udbygges til 4 spor og have status af forskningsprofilskole, og at de tre byggeprojekter skulle samordnes. Udbygningen var altså kendt ved idéudviklingsmødet, men mødet var primært planlagt med fokus på, hvordan den oprindelige skole kunne moderniseres. Dette arrangement bestod af en række workshops bygget over flg. temaer: Elevaktiverende undervisning Sundhed Inklusion Bæredygtighed Lærersamarbejde Arrangementet blev gennemført under overskriften: Ideudvikling tænk ud af boksen. Deltagerne var skolens bestyrelse, kontaktforældre og andre interesserede forældre, elevrådsrepræsentanter fra 5.-9. klasse samt medarbejdere og ledelse ved skolen. Repræsentanter for byggeudvalget deltog som observatører og eksperter. Alle workshops indledtes med et kort oplæg ved en ekstern ekspert, hvorefter workshopdeltagerne bidrog med ideer inden for workshoppens tema. Ideerne blev gjort synlige ved opslag i skolens aula, således at man kunne gå på udstilling og se og kommentere på andres ideer. Efterfølgende er alle ideer kategoriseret og samlet i et idekatalog, der ligger på www.katrinedal.kk.dk under Skolelederens spalte. Den 18. november afholdt skolen en intern idéudviklingsdag for alle medarbejdere med reference til idéerne fra 29. September-dokumentet, men også med et stærkt fokus på det, der nu blev italesat som den nye skole: KDS 2015. Dette arrangement blev tilrettelagt i en dialog mellem skolens udviklingsgruppe og ledelsen ud fra den betragtning, at udviklingsgruppen er den gruppe, der sammen juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 27 af 84

med ledelsen er forpligtet på at tænke initiativer på tværs af fag og interesser og sikre helhed og sammenhængskraft. Arrangementet blev indledt med et plenummøde, hvor forsamlingen forholdt sig til nogle hovedtræk i organiseringen af den nye skole. Disse hovedtræk, som udfoldes i afsnittet Pædagogisk grundlag og vision, har været ledetråde i den efterfølgende proces. Efterfølgende arbejdede medarbejderne igen i temagrupper, hvor den enkeltes faglighed og visioner for såvel det faglige indhold som den pædagogiske tilgang blev bragt i spil indenfor flg. temaer: Naturfag Kreafag Musik Idræt og bevægelse Mad: hjemkundskab og EAT Inklusion Udskoling Fællesområder Alle grupper havde som opgave at forholde sig til flg. spørgsmål: Hvilke muligheder, skal eleverne have for at arbejde og lære i fagområdet? Hvordan tænker I, området kan lægge op til bevægelse i undervisningen? Hvilke muligheder tænker I, udeområderne kan tilbyde inden for jeres område Hvilken fleksibilitet kan jeres område tilbyde flere anvendelsesmuligheder? Og hvor mange elever skal området kunne rumme ad gangen? Som afslutning skulle den enkelte gruppe prioritere sine ønsker. Også dette materiale er samlet i et dokument, som ligger på skolens hjemmeside under Skolelederens Spalte i filen Samlet materiale fra responsgrupper 18. november Denne proces bidrog både med et værdifuldt skriftligt materiale og til dannelsen af et fælles billede af den udvikling af skolen, som er en integreret del af byggeprocessen. Med arrangementerne den 29. september og 18. november og tilhørende dokumenter blev der skabt et fælles fundament, dels for arbejdet i byggeudvalget og dels for det videre arbejde i responsgrupper. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 28 af 84

Alle medarbejdere fik herefter tilbud om at indgå i responsgrupper inden for de 8 temaer fra 18. november. Det blev også meldt ud, at det var legitimt at koncentrere sig om sit daglige arbejde og overlade indflydelsen på processen til interesserede kolleger. Mere end halvdelen af personalet valgte at indgå i responsgrupper og har gjort dette med stor indsigt og entusiasme. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 29 af 84

I byggeudvalget er skolens repræsenteret ved arbejdsmiljøudvalget, som består af arbejdsmiljørepræsentanten, den administrative leder og skolelederen. Skolebestyrelsen har også en plads i byggeudvalget, men deltager ikke i byggeudvalgsmøderne. Den samlede skolebestyrelse holdes opdateret på processen ved de ordinære møder. Herudover arrangeres ekstraordinære dialogmøder, hvor bestyrelsen tilkendegiver sine synspunkter på de store linjer. Arbejdsmiljøgruppen sørger for at alle skitser og øvrige udspil fra arkitekterne synliggøres ved opslag og på hjemmesiden, således at både elever, forældre og medarbejdere kan kommentere på dem. Herudover er arbejdsmiljøgruppen efter hvert byggeudvalgsmøde i tæt dialog med responsgrupperne, udviklingsgruppen, TAP erne og den øvrige ledelse om alle relevante spørgsmål. Resultatet af denne dialog sammenskrives af skolelederen i et responspapir til arkitekterne forud for næste byggeudvalgsmøde. Fra skolens side oplever vi et fint samspil med og stor lydhørhed hos arkitekterne i forhold til disse brugerinput. Sideløbende arrangeres studieture for byggeudvalget. I det omfang det er muligt at frigøre lærerne fra den daglige undervisning, deltager også udviklingsgruppeog responsgruppemedlemmer i disse ture. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 30 af 84

5. Pædagogisk grundlag og vision Skolens input: Helt overordnet er skolens målsætning, der er blevet til på baggrund af en dialogisk proces mellem medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse i 2009-2010 styrende for til - og fravalg i alle processer på skolen, således også i designet af KDS 2015. Derfor citeres den her: Målsætningen udtrykker værdier og pejlemærker for Katrinedals Skole som dannelses- og uddannelsesinstitution i årene 2010 og frem. På Katrinedals Skole er vi optaget af, at elevernes alsidige personlige udvikling går hånd i hånd med deres faglige udvikling. Derfor har målsætningen fokus på tre nøglebegreber: Dannelse, faglighed og læringssyn. Dannelse Vi arbejder i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab. I dette spændingsfelt lægger vi vægt på, at den enkelte anerkender egne og andres rettigheder og pligter værdien i forskelligheder inden for fællesskabet Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at agere aktivt i forskellige fællesskaber udvikler evne til at indhente og benytte viden i fællesskabet øver sig i at tage beslutninger sammen med andre. Faglighed Vores undervisning tager afsæt i en stærk faglighed inden for hvert af skolens fag. Vi lægger vægt på, at eleven skal blive dygtigere, få indsigt i hvert enkelt fag og forstå forbindelsen mellem fagene. Fagligheden understøttes af praktiske, musiske og kreative arbejdsformer relevans, aktualitet og klare forbindelser til omverdenen at eleverne mødes med udfordringer og støttes i egne ambitioner. Syn på at lære Vi arbejder ud fra et læringssyn hvor: målene for undervisningen er synlige for eleverne, og der følges op på dem. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 31 af 84

eleverne får erfaring med at anvende viden og værktøjer eleverne bliver bevidste om egne læreprocesser, har medbestemmelse og tager ansvar Katrinedals Skoles mål for dannelse, faglighed og syn på læring skal gøre eleverne parate til en krævende virkelighed i et komplekst samfund. Hvad betyder målsætningen for byggeprocessen i forhold til eleverne? Udsagnet: Vi arbejder i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab står centralt i forhold til byggeprocessen. På den ene side er der generelt en erkendelse af, at en skole med 1000 elever må organiseres på en anden måde end den nuværende og tilpasses forskellige aldersgruppers behov. På den anden side er der et stærkt ønske om, at den sammenhængskraft mellem store og små som er et af skolens kvalitetstegn, bliver bevaret. De forskellige aldersgruppers behov tilgodeses gennem en organisering, hvor den eksisterende hovedbygning indrettes, så den tilgodeser 0. - 6. årgang med basisområder, der danner et børneunivers. Og nybygningen indrettes med basisområder for 7.- 9.kl og danner et ungeunivers. Fælles for de to universer er, at en årgang, dvs. 4 klasser danner en enhed, hvor der dels arbejdes på klasseniveau og dels på hold- og årgangsniveau. Et væsentligt aspekt i denne organisering er udvikling af en klasse- og skolekultur, der fremmer læring hele vejen op gennem skolen. Sammenhængskraften mellem de to universer søges desuden skabt ved, at faglokaler placeres således, at der opstår en naturlig bevægelse mellem de to bygninger. De yngste elever skal have noget at komme efter i udskolingsområdet og omvendt. Desuden skal hele skolen bindes sammen af et læringscenter, der rækker ind i begge bygninger og et ressourcecenter, der betjener hele skolen, samt et spiseog mødested, der skal fungere som skolens centrum og binde bygningerne sammen. Faglighedsaspektet tilgodeses dels gennem fagområder med faciliteter, der understøtter elevaktiverende undervisning og fordybelse, og dels gennem en infrastruktur for it, der gør det muligt at undervise med it som et værktøj på lige fod med andre værktøjer. Vi tror på, at spændende fagområder, hvor man kan arbejde på andre måder end i basisområderne, vil inspirere eleverne til at finde nye tilgange til læring og bidrage til motivere dem. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 32 af 84

Herudover hører det med til skolens vision, at der skal være alsidige bevægelsesmuligheder, både i idrætsundervisningen, i den almene undervisning og i fritiden. Responsgruppen for idræt har bidraget med et yderst kvalificeret oplæg til, hvordan udearealerne kan indgå som et aktiv. Ovenstående tanker og visioner danner grundlag for hele skolens virke skolen, men samtidig er vi opmærksomme på, at der er behov for en grundigere proces i forhold til etableringen af ungeuniverset. Derfor pågår der et udvalgsarbejde med fokus på at nytænke visionerne for udskolingen, som forventes afsluttet i løbet af foråret 2012, således at det kan danne grundlag for udformningen af den nye bygning. Her er vi imidlertid også udfordret af fra 1.08.2012 at skulle forestå en forskningsbaseret proces i forhold til det amerikanske koncept AVID 2, som forventes at kunne bidrage med input til arbejdet i udskolingen på Katrinedals skole og generelt i det københavnske skolesystem. Hvad betyder målsætningen for byggeprocessen - i forhold til skolens medarbejdere? Med udgangspunkt i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab har vi en vision om, at man som medarbejder tilbydes en arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at fungere både professionelt og socialt. Konkret betyder det, at der i forhold til det professionelle domæne er behov for, at der til i tilknytning til hver årgang indrettes et teamlokale til teammøder, forberedelse og løsning af opgaver i tilknytning til undervisningen, et fælles værksted til produktion af undervisningsmateriale samt mødefaciliteter, hvor der kan afholdes møder med deltagelse af alle skolens medarbejdere. I forhold til undervisningen er visionen, at basisområderne bliver præget af transparens, og at der indrettes fleksible og inklusionsfremmende miljøer i tæt tilknytning til basislokalerne, således at eleverne kan tilbydes optimale muligheder for at arbejde selvstændigt uanset deres potentiale og læringsprofil. Som beskrevet ovenfor tror vi, at inspirerende og fleksible fagområder inden for såvel det praktisk- musiske som det naturfaglige felt, hvor der er mulighed for at 2 Advancement Via Individual Determination juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 33 af 84

udfolde en stor variation i metoder og for at styrke den elevaktiverende undervisning, har afgørende betydning for elevernes udbytte af disse fag, jf. responsgruppernes oplæg fra 18. november. I forhold til det sociale domæne er der behov ét fælles personalerum, hvor man kan mødes på tværs af fag, team og funktioner og dyrke det sociale samvær og fællesskabet. I tilknytning hertil forventes faciliteter, der lever op til standarden for personalefaciliteter på andre arbejdspladser. Hvordan ser skolen samspillet med fritidshjemmene Det er skolens ambition, at det tætte samarbejde der allerede eksisterer mellem skole og fritidshjem udbygges i de kommende år, dels gennem udvidede samarbejdsformer og dels gennem integrerede fysiske rammer. Dette kan understøttes af, at de 120 * nye fritidshjemspladser placeres på skolens matrikel i regi af det eksisterende fritidshjem Katfrit, placeret mod syg med umiddelbar tilgang til fritidshjemmet Valhal. På den måde vil 320 af de 400 tilknyttede pladser være placeret i tæt sammenhæng med skolen. Det vil også give mulighed for, at lokalefællesskabet kan udvikles i tæt tilknytning til børneuniverset og de faglokaler, der placeres her. Samtidig vil den eksisterende skolegård og de eksisterende haver (syrenhaven og natekhaven) kunne udvikles til et fælles udeareal, der tilbyder bevægelse både i lærings- og i legesituationer. * Forvaltningen arbejder også på et scenarie hvor de 20 af fritidspladserne placeres på fritidshjemmet Randbøllen. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 34 af 84

6. Hovedgreb og struktur 6.1 Det skitserende byggeprograms art og omfang Det nærværende dokument; skitserende byggeprogram, har i form af dets overordnede brug af diagrammer og illustrationer, en glidende overgang til dispositionsforslaget. Byggeprogrammet bringes derigennem op på et niveau hvor funktionerne (arealer) placeres overordnet på grunden, men uden at de nye bygningsvolumener der indgår i projektet, bliver fastlåst arkitektonisk. Nærværende diagrammer / illustrationer er således af en principiel karakter. Der tages forbehold for eventuelle kommende ændringer i projektet, der skyldes forhold som rådgiver ikke har haft kendskab til (eller mulighed for at stifte bekendtskab til) på tidspunktet for udarbejdelse af byggeprogrammet. 6.2 Arkitektonisk udformning En arkitektonisk udformning vedrørende de volumen- og planmæssige disponeringer defineres nærmere i: dispositionsforslag. Materialer og overflader defineres nærmere i den efterfølgende projekteringsfase: projektforslag. Projekteringsfasernes indhold forholder sig til PAR / FRI s Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning dec. 2009. http://www.frinet.dk/media/96998/ydelsesbeskrivelsen_byggeri_og_planlægning december_2009.pdf 6.3 Organisering KDS 2015 6.3.1. Overordnet organisering eksisterende forhold Der henvises til pkt. 8.2.2, stk. 4: eksisterende bebyggelse på grund. 6.3.2. Udvidelses scenarier prioriterings historik Igennem brugerprocessen er der blevet drøftet forskellige udvidelsesscenarier for Katrinedals Skole. For udvidelsen med det nye skolespor, er der overordnet tale om 3 grundlæggende varianter: 01. fysisk integreret udvidelse, 02. kontekstuel udvidelse og 03. satellit udvidelse. Modellerne repræsenterer potentielle strategier for en fremtidig organisering, dog med forskellig interaktion - og dermed samhørighed - med den eksisterende bygningsmasse. For skolen har det været et væsentligt parameter at udvidelsen med et nyt skolespor; et udskolings spor, bliver etableret så tæt (fysisk) knyttet op til den eksisterende skole, som muligt. Skolen ønsker at underbygge følelsen af samhørighed; hvor vi begrebet repræsenterer inklusion, og ikke begreber som os og dem. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 35 af 84

Hertil har Center for Bydesign (CBD) peget på arealet beliggende nord for eksisterende hovedbygning, som den ønskelige placering for et nyt skolespor. CBD ser meget gerne en kontekstuel udvidelse, da denne forholder sig til den eksisterende skoles bevaringsværdi, ved at mindske den fysiske sammenbygning. Mindre fysiske møder mellem nyt skolespor og den eksisterende skole kan accepteres. Begge de beskrevne forhold har været retningsgivende for valget af udvidelsesstrategien for Katrinedals Skoles nye skolespor. Løsningen forudsætter at den eksisterende inspektørbolig nord for hovedbygning (den nuværende klub) nedrives, da den er beliggende hvor det nye skolespor disponeres placeret. Denne disposition medfører ekstraomkostninger til reetablering af klubben, men vurderes nødvendig af hensyn til de overordnede forhold på grunden samt behovet for et tilstrækkeligt friareal, i forbindelse med etableringen af en ny gymnastikhal. 6.3.3. Overordnet organisering fremtidige forhold Det nye skolespor foreslås placeret nord for den eksisterende skole. Den nye bygning bør anerkende og underordner sig den eksisterende skoles, som den centrale bygning på grunden, og tilnærmer sig skalaen i omgivelserne, f.eks. ved en nedskalering mod de omkringliggende villaer. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 36 af 84

Dette hovedgreb kan bearbejdes på flere måder, og vil i den videre proces blive genstand for udarbejdelse af alternative modeller (variansmodeller). Bygningen (det nye skolespor) foreslås linket sammen med den nordlige midterfløj af den eksisterende skole, af et mindre bygningsvolumen der vil indeholde skolens EAT-ordning / hjemkundskab i stueplan, samt administration på 1.sal. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 37 af 84

Nedenstående aspekter er særligt berørt i den skitserede plandisposition: Plinten Denne har til sigte at sammenkoble det samlende rum aulaen i den eksisterende hovedbygning, med det samlende rum i det nye skolespor. Aulaen i den eksisterende hovedbygning er beliggende i en høj stueplan. Ved at hæve gulvniveauet for stueplan i det nye skolespor bliver plinten en sammenkoblende flade (gulvet), der sammenbinder det eksisterende og det nye, fælles vidensrum. Plinten har en henholdsvis øst- og en vestvendt udendørs zone, med meget forskellige dagslysforhold. Mod øst etableres et minde trappeanlæg, der forbinder adgang fra Randbølvej til en ny (supplerende) indgang til skolen. Der etableres niveaufri adgang via elevator beliggende i det nye skolespor. Mod øst etableres der et lidt større trappeanlæg der åbner sig mod haven / boldbanerne / det rekreative areal (eventuelt suppleret med rampe eller lignende). Fælleshuset Dette imødekommer skolens ønske om at etablere et sammenkoblende fælleshus beliggende i mellem nyt og gammelt. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 38 af 84

Bevægelse & Faglokaler Skolen prioriterer mulighederne for at eleverne kommer omkring på skolen højt. Eleverne bør udfordres på deres bevægelsesmønstre, og de skal udenfor deres egne basisområder. Ved at placere faglokaler som satellitter på matriklen; dels som selvstændige fritliggende værksteder, dels som integrerede dele af fritidsordningerne og dels som fuldt integrerede fagfunktioner i henholdsvis skolens hovedbygning og i den kommende hal; sikres bevægelse blandt skolens elever og ansatte. Det at modtage eller at give undervisning i forskellige omgivelser, understøtter variation af oplevelser, hvilket stimulerer og øger indlæringsevnen. Ud over det positive aspekt ved at besøge hinanden, sikrer den spredte placering af faglokaler også, at eleverne får rørt sig fysisk. Samtidigt sikres det, at eleverne kommer udenfor / under åben himmel når de skal bevæge sig fra et faglokale til et andet. juul & hansen arkitekter as DOMINIA AS Side 39 af 84