ICF, INDIVIDUELLE PLANER OG SOCIALE TILBUD en evaluering af brugen af ICF i de sociale tilbud i Region Hovedstaden. Et samarbejde mellem Den Sociale Virksomhed og Professionshøjskolen MetropolI. Bonfils&Wind(2013). Oplæg: Thea Wind Lektor på Metropol Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ergoterapeut Thea Wind Lektor Metropol 2013 1 WHO s klassifikation af funktionsevne ICF Helbredstilstand (sygdom/forstyrrelse) Kropsfunktioner & kropsstukturer Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Thea Wind Lektor Metropol 2013 Personlige faktorer 2 Hvordan indgår ICF udredningen i arbejdet med de individuelle planer? Hvilken betydning har anvendelsen af ICF for praksis i hverdagen med beboerne? Hvilken betydning har anvendelsen af ICF for samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere? Medarbejdernes perspektiver på hverdagspraksis med ICF 3 1
Trekløveren Døgntilbud til børn og unge med udviklingshæmning Fokusgruppeinterview med 4 pædagoger og individuelt interview med 1 pædagog Rønnegård Botilbud for voksne udviklingshæmmede, nogle med psykiatriske diagnoser. Fokusgruppeinterview reduceret til individuelt interview med 1 pædagogisk assistent og individuelt interview med 1 pædagog Jonstrupvang Bo- og behandlingstilbud for unge og voksne over 18 år med fysisk handicap, fortrinsvis cerebral parese. Fokusgruppeinterview med 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut, 2 pædagoger og 1 so.su.assistent og individuelt interview med 1 pædagog Bredegaard Botilbud og dagtilbud til udviklingshæmmede blinde og svagtseende voksne mennesker. Fokusgruppeinterview med 4 pædagoger og interview med 2 pædagoger Deltagere 4 Fra ingen direkte sammenhæng til sammensmeltning ICF som forudsætningsgivende for den individuelle plan Mål mere realistiske Samarbejdet med borgeren om planen bedres Resultater ICF og individuel plan 5 Man kender beboerne bedre Agerer bedre i kommunikationen Beboerne får færre frustrationer, fordi de bliver forstået og mødt bedre Beboeren får mere optimale muligheder for at deltage pga. de professionelles større viden om forudsætninger ICF kan potentielt vise, hvordan beboeren kan deltage Man har fokus på hvad beboeren kan/ressourcer Resultater ICF og hverdagen med beboerne 6 2
Oplevelse af styrket faglig kompetence i mødet med pårørende og kommuner Bedret argumentation i forhandlinger med kommuner Fremmedgørende sprog og overvældende mængder materiale ift. pårørende ICF er de professionelles redskab Resultater Samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere 7 ICF sikrer ikke, at brugerens indefra- perspektiv (oplevelse, erfaringer, betydning, mening) medtænkes (Borg 2008) ICF og hverdagsliv 8 BARNET/DEN UNGE I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE 9 3
Mål og hverdagsliv Tværfagligt samarbejde Barnet eller den unge bliver hørt, mødt, inddraget, forstået bedre i hverdagen. 10 Didaktiske overvejelser 11 Formidling af projektets resultater i RegionH på temadag. Ergoterapeutuddannelsen i relation til rehabilitering Tværprofessionel undervisning på modul 5(grunduddannelserne) Tværprofessionel undervisning i EVU regi(rehabilitering) Tværprofessionel undervisning i kommunnalt(hverdagsrehabilitering) ICF i undervisningen 12 4
ICF og borgerens hverdag og mål Eksempel på tema 13 ICF - En af nøglerne til en bedre hverdag for barnet/den unge? 14 Hverdagen glider lettere, hvis man ved, hvor vanskelighederne er. Den større viden om beboeren, giver bredere forståelse af beboeren i hverdagen. Jo bedre vi lærer hver enkelt (beboer) at kende jo bedre kan vi agere i hverdagen Citater fra medarbejderundersøgelsen 15 5
Mål og borgerens hverdagsliv Mål vedrører hvordan en person håndterer sit hverdagsliv Mål har personlige betydninger og grunde (Borg 2008 kap.6) 16 Hvordan kan ICF have betydning for udformningen af mål? Hvilken betydning det har det for borgerens hverdag? 17 SAMARBEJDET OM ICF UDREDNINGERNE Eksempel på tema 18 6
Det er alfa og omega, at man er flere(faggrupper) indover. Det kan blive alt for ensidigt, hvis det kun er en persons faglige refleksioner Terapeuten læser noget op fra ICF en, og den ene(fagperson) nikker, den anden(fagperson) ryster på hovedet Tværfagligt samarbejde ifm ICF en er helt vildt dejligt og jeg får også mere indsigt i, hvad jeg selv bidrager med Før i tiden var det(vurderingen) lidt subjektivt. Her skal man svare konkret Citater fra medarbejderundersøgelsen 19 Tværfaglighed er en hverdagspraksis, som foregår som læring i praksis gennem deltagelse i organisation og kultur og via kommunikation. Arbejdets organisering/struktur giver læringsmuligheder og deltagerne kan på den anden side påvirke strukturerne gennem deltagelse og kommunikation. (Ole Dreier1999) Læring gennem tværfagligt samarbejde Hvordan kan ICF bidrage til øget tværfaglighed? Hvilken betydning kan det have for borgerens hverdag? 21 7
22 8