Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Relaterede dokumenter
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Input fra workshops Styr på soholdet

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Erdedanskesøerblevetforstore?

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Udnyt dine data og boost soholdet

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Viden, værdi og samspil

Soen længe leve - det betaler sig

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Viden, værdi og samspil

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Fodring af søer, gylte og polte

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

RÅDGIVNING DER RYKKER

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Farestier til løse søer

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Hvornår og hvorfor skal jeg

SENESTE NYT OM SOFODRING

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Effektivitsrapport for avlsdyr

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Antal blandinger til fremtidens sohold

Optimering af farestalden

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Besætningsoplysninger

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Tema. Brug værktøjerne

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

- så den kan passe 15 grise

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Transkript:

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller,

Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september 2006 Leif Vestergaard: 33 år, Grøn diplom Frands Larsen: 35 år, tekniker med økonomi som speciale. 780 årssøer med produktion af 24.000 smågrise som sælges ved 20 kg Hjemmeblander Polte indkøbes. Nye stalde fra 2007

Ansatte André: Rumænien, farestald + diverse Ionela: Rumænien, klimastald + diverse Leif: Ejer/driftsleder, primært løbe- og drægtighedsstald Frands: Ejer, primært mark/økonomi

Set udefra

Løbe- og drægtighedsstalden Løsgående søer (UKproduktion) Kombineret løbe- og drægtighedsstald Huldstyring sker med supplerende fodring fra vogn

Et kig ind i en fare-sektion 6½ sektioner med i alt 234 farestier Søerne kommer i farestalden en uge før faring Halm tildeles fra indsættelse

Hvilke problemer var der i stalden inden de nye tiltag blev iværksat Overstående søer For mange spildfoderdage Målsætning: - minimum 32 frav. grise/årsso - <10 spildfoderdage - < 12% døde indtil fravænning Foderjusteringen var problematisk Mange søer gik i stå i farestalden Diarre ved pattegrisene Høj dødelighed i farestalden Manglende rutiner/konsekvent strategi

Klarlægning af problemområder April 2008

Nøgletal fra besætningen inden implementering af tiltag Periode Dec-feb 2008 Opstart Antal årssøer 756 Lev. Fødte/kuld 14,1 Dødfødte/kuld 1,3 Døde indtil fravænning 16,1% Spildfoderdage/kuld 13 Fra frav. til 1. løbning, dage 9 Omløbere, % 7,6 Faringsprocent 85,1 Frav. grise/årsso 26,9

Hvor findes hovedårsagen til den vigende produktivitet? For mange spildfoderdage For mange dage fra fravænning til løbning Høj dødelighed i farestalden

Spildfoderdage; E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning

E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning 77,4% af løbninger 17,5% af løbninger Alt for mange søer står over og kommer for sent i brunst Årsag; for lavt foderoptag og brunst i farestalden

E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning 77,4% af løbninger 17,5% af løbninger Alt for mange søer står over og kommer for sent i brunst Fokus punkter: foderjustering, ammesøer Årsag; for lavt foderoptag og brunst i farestalden

Procent døde indtil fravænning 16,5% døde før iværksættelse af tiltag Årsagerne Strategi omkring temperatur regulering i farestalden Temperatur ved faring ~ 20 C Temperatur 7-16 dage efter faring ~ 21-22 C Mælkemangel For lidt fokus på de mindste grise For lidt fokus på split-malkning

Procent døde indtil fravænning 16,5% døde før iværksættelse af tiltag Årsagerne Strategi omkring temperatur regulering i farestalden Temperatur ved faring ~ 20 C Temperatur 7-16 dage efter faring ~ 21-22,5 C Mælkemangel For lidt fokus på de mindste grise Fokus punkter: foderjustering, temperatur strategi, ammesøer, split-malkning For lidt fokus på Split-malkning

Sådan retter vi op på tingene

Foderjustering Foderkurven ændres, tidligere kurve var for aggressiv Sammenligning af foderkurver Daglig foderstyrke (FEso/so) 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 Dage på fodercomputer (dag 8 = faring) Eksisterende kurve Kurveforslag "Vestergaard & Larsen" Min "normale" vådfoderkurve

Temperatur strategi Tabel med vejledende temperatur for so og pattegrise Faring til dag 4 Dag 4-14 Dag 14-35 Gulvtemperatur 33-36 C 31-33 C 30 C Stald temperatur 20-21 C -0,1-0,3 C/dag 18 C

Ammesøer/Split-malkning Ammesøer Reguleres ned i foder så brunst i farestalden undgås De mindste grise sættes til en mindste-amme Split-malkning Gøres hyppigere, og sikrer råmælk til de mindste Øget niveau af antistoffer, mindsker risikoen for diarré

Hvem er ansvarlig Her er problemet Det vil vi opnå

Hvordan får jeg som konsulent viderebragt budskabet 1. Hvis det er muligt vises det under besøget hvordan tingene kan gøres 2. Besøgsrapport (kopi til dyrlæge og andre involverede) 3. Skemaer med temperatur og foderkurver 4. Håndbogsblade fra Farestaldsmanualen

. Besøg (August). Besøg (November) 30,9 frav./årsso 31,3 frav./årsso 2008 Tidsforløb 3. Besøg (September) 4. Besøg (November) 30,9 frav./årsso 28,9 frav./årsso 2009 29,2 frav./årsso 2. Besøg (juni) Opstart Rådgivning April 29 frav./årsso 29,3 frav./årsso 27,4 frav./årsso

Sådan gør vi idag

2 gange dagligt 30 min efter udfodring Gradueret justering af ekstra foder Tømning af krybber Foderjusteringer Sådan gør vi

Temperatur strategi Sådan gør vi Temperatur justeres manuelt Tempreraturstrategi fra farestaldsmanualen bruges Observation af grisenes liggeadfærd Gulvvarmen kører konstant Overflade termometer bruges til kontrol

Split-malkning (sikring af råmælk) Cirka 1 time 10-12 grise ved soen Effektivt til at holde diarré forekomsten nede

Håndtering af svage grise ved faring Der benyttes en hundehulsplade til kuld med svage grise 5 ml mælk med sprøjte Grise med diarre behandles Hvis der kan samles nok små/svage grise og der laves en mindste-amme

Mindste-amme 2-lægsso Skal have små patter Rolig Sikrer overlevelse af de mindste grise

Uddannelse af medarbejdere Oplæringen sker primært ved at rutinerne vises Second oppinion Alle skal være trygge ved de rutiner de udfører Derudover kan der læses forklaringer i Farestaldsmanualen

Hvordan ser produktiviteten ud i dag Periode Dec-feb 2008 Juni-okt 2010 Opstart Antal årssøer 756 760 Lev. Fødte/kuld 14,1 15,6 Dødfødte/kuld 1,3 1,6 Døde indtil fravænning 16,5% 10,2% Spildfoderdage/kuld 13 8 Fra frav. til 1. løbning, dage 9 5 Omløbere, % 7,4 3,6 Faringsprocent 85,2 90,5 Frav. grise/årsso 26,6 33,1

Velfungerende grise, giver glade medarbejdere og ejere tak for opmærksomheden!