Udviklingsproces på halområdet i Vejen Kommune

Udviklingsproces på halområdet i Vejen Kommune Baggrund, projektorganisation og tids- og handlingsplan Vejen, 10. marts 2014

Dagsorden 10. marts 2014 klokken 17:00-19:30 17:00 Velkomst 17:10 Idrætsområdet under forandring / situationen i Vejen Kommune 17:35 Rammen for arbejdet, herunder overordnede mål og minimumskravene 17:45 Pause, sandwich, kaffe og vand 18:15 Gennemgang af de 3 scenarier og vurdering af af scenarie 1 og 2 (Gruppearbejde) 19:00 Næste skridt, herunder præsentation af projektorganisation og involvering 19:15 Tidsplan 19:25 Afrunding Side: 2

Idrætten en sektor i vækst Kilde: Idan 2012 Side: 4 Kilde: Idan 2012

Løberne har overhalet vandrerne Kilde: Idan 2012 Side: 5

Udviklingen indenfor idrætten en sektor er født Side: 6 Kilde: Instituttet for fremtidsforskning 3. februar 2010

Idrætsfaciliteterne kendetegn Stadig større enheder Endnu flere services Stigende markedsorientering / konkurrence Det handler om kritisk masse Plads til 50-70 i DK Idrætscentre De kommercielle De lokale haller Ca. 1600 i DK Afhængig af frivillighed og lokal engagement Fordele ved at koble sig på Idrætscentrenes administrative systemer Det handler om samarbejde Hidtil nicheorienterede, men er ved at få et bredere udbud Primært kommercielle Ofte organiseret i kæder Omkring 500 i DK Side: 7

Prioriteringer Hvad er vigtigst for dig ved valg af idræt, sport og motion? 1 2 3 4 5 6 Kilde: LSPRESOLVE komme i form og det skal være sjovt er vigtigst ved valg af idræt, sport og motion. Dyrke idræt på højt niveau og afstanden til det sted hvor jeg dyrker idræt og motion er mindst vigtig. Side: 8 Indextal: Dyrke idræt på højt niveau = index 100

Fortætning De små bysamfund kan med fordel samle aktiviteterne Side: 9

Tendenser inden for idrætsområdet! Befolkningen bliver ældre - men mere idrætsaktive! Tids- og arbejdsbegrebet ændrer idrætsmønstret! Velstanden øges pris betyder mindre for valg af idræt! Ny teknologi ændrer befolkningens idrætsvaner og giver nye kommunikationsformer! Nye materialer (eksempelvis Goretex) ændrer hvordan og hvor vi dyrker idræt. Stigende efterspørgsel efter udendørs faciliteter! Nye kommercielle aktører på idrætsområdet konkurrence om brugerne. Stigende koncentration med større enheder! Den unge forbruger nyt syn på idrætsdeltagelse! Storytelling og selviscenesættelse betyder mere for valg af idræt! Øget fokus på eliteidræt og markedsføring via idræt Side: 10

Opsummering med betydning for os Ændrede vaner Stadig større enheder Øget krav fra brugergrupperne Stigende pres fra de kommercielle på udvalgte områder Øget selvorganisering Forebyggelsesområdet bidrager til at skabe fokus på hele området Side: 11

Hallerne i Vejen Kommune antal borgere pr. m2 inden for aktionsradius (Vejen Hallen er indregnet i VIC) 4,5 4,0 3,8 3,9 3,5 3,0 2,5 2,9 2,5 3,1 3,4 2,6 2,8 2,0 1,7 1,7 2,1 1,5 1,0 0,5 0,0 Standardhal = 800m2 Side: 12

Kapacitetsmåling - forudsætninger Stikprøverne er foretaget på 5 hverdage i januar 2013 fra klokken 14:30 22:30 (i alt 9 tidsenheder). I alt cirka 400 observationer fordelt på følgende 9 haller: 1. Glejbjerg Fritidscenter (1 hal) 2. Gesten Fritidscenter (1 hal) 3. Røddingcenteret (2 haller) 4. Hærvejshallen (1 hal) 5. Medius Holsted (4 haller / delhaller) Maksimum kapaciteterne = 12 personer svarende til cirka en indendørs fodboldkamp, en håndboldkamp, seks badmintonbaner m.v.,. Hvis der under en aktivitet har været 12 aktive personer (eller flere) til stede, har hallen således været udnyttet 100 %. Metoden kan betragtes som konservativ. Tidspunkterne 14:30-22:30 (9 enheder) Alternativt kan 5:30-7:30 og 23:30 medtages svarende til yderligere 4 enheder Undersøgelserne er foretaget i højsæsonen. Målemetoder, der tager udgangspunkt i maksimale anvendelser, vil mindske udnyttelsesprocenterne Side: 13

Kapacitetsmåling overordnede konklusioner 9 haller 100% Kapacitetsudnyttelse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 36% 39% 41% 42% 44% 45% 45% 49% 41% 20% 25% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gns Betydelig ledig kapacitet Side: 14

Kapacitetsmåling overordnede konklusioner 9 haller 52% "0 aktivitet" 50% 51% 51% 51% 48% 49% 49% 49% 49% 49% 46% 47% 44% 44% 42% 40% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gns Hallerne står tomme cirka halvdelen af tiden fra klokken 14:30 til klokken 22:30 Side: 15 (1) 0 aktivitet betyder at der ikke er mennesker i hallen

Kapacitetsmåling overordnede konklusioner stikprøve januar Hal 7 6 5 4 3 Reserveret tid * Kapacitetsudnyttelse 2 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Betydelig forskelle på den tid, der er reserveret og den faktiske kapacitetsudnyttelse Side: 16

Eksempel fra hal i stikprøven - januar 2013 100% Kapacitetsudnyttelse (hverdage) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 64% 20% 10% 32% 46% 29% 22% 39% 0% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag I alt Side: 17

Eksempel fra hal i stikprøven januar 2013 100% 90% 80% 70% 60% Kapacitetsudnyttelse (tidspunkter) 50% 98% 40% 82% 30% 20% 55% 50% 37% 39% 10% 0% 22% 5% 0% 0% 14.30 15.30 16.30 17.30 18.30 19.30 20.30 21.30 22.30 I alt Side: 18

Eksempel fra hal i stikprøven - januar 2013 0 aktivitet (1) Aktivitet; 51% "0 aktivitet"; 49% (1) 0 aktivitet betyder at der ikke er mennesker i hallen Side: 19

Eksempel fra hal i stikprøven fordeling af aktiviteter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 39% 15% 10% 26% 22% 5% 0% Fodbold Gymnastik Badminton Volleyball Aerobic/Workout 9% 4% Det faktiske antal aktive gæster i observationsperioden var 271 fordelt på 45 tidsenheder. Dermed var der i gennemsnit cirka 6 udøvere pr. tidsenhed. Side: 20

Medlemstal for de store traditionelle idrætter ndringer fra 97 til 12 i specialforbundenes medlemstal 97 05 12 Badminton 134.200 118.000 93.000 Basketball 14.500 12.100 11.200 Volleyball 18.300 14.800 17.100 Gymnastik 132.000 154.000 151.500 Fodbold 278.000 300.000 341.000 Tennis 91.000 67.000 60.100 Side: 21

Bygningsmassen i hallerne Min vurdering er, at den generelle tilstand af Vejen Kommunes haller er nogenlunde i forhold til deres alder. Flere af hallerne har tage, der udskiftes løbende over de kommende år. Det drejer sig især om: Brørup hallerne (hal 1), Rødding Center (hal 2) og Skodborg hallen. Udskiftning af taget på Andst hallen sker i foråret 2013 og bliver efterfulgt af Holsted Idrætscenter (den gamle hal) i løbet af sommeren 2013. I de ovennævnte haller er gulvene endvidere slidte og trænger til udskiftning. De tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, vedligeholdes løbende, men nogle af anlæggene er ved at være utidssvarende og bør udskiftes af hensyn til driften. Dette gælder f.eks. for Gesten Fritidscenter. De mere specifikke behov for vedligeholdelse fremgår af de udarbejdede bygningsjournaler, der udarbejdes hvert andet år i forbindelse med bygningssynet Curt Lynge Arkitekt/ Bygherrerådgiver Hallerne er generelt i god stand (også sammenlignet med andre). Budgettet kan overholdes inden for den nuværende ramme på 2 mio. årligt. Der skal udarbejdes en handlingsplan for omstilling til moderne krav og behov eksempelvis fleksible anvendelser. Side: 22

Opsummering intern analyse 1. Stor dækning af haller og aktivitetshuse i Vejen Kommune 2. Betydelig overkapacitet (= ingen behov for nye kapaciteter) 3. Uoverensstemmelse mellem reserveret tid og den faktiske anvendelse (= mere ansvar hos alle involverede) 4. Borgerne dyrker overvejende de traditionelle idrætsgrene. Hallerne har ikke formået at omstille til borgernes behov (flere steder opfylder hallerne 70 ernes behov) 5. Bygningsmassen er i fornuftig stand 6. Krav til fleksible anvendelser 7. Krav om nytænkning i forhold til organisering (nye måder at gøre tingene på) 8. Muligheder i forhold til boldbaner (kan undersøges senere) Side: 23

Delkonklusion kritisk SWOT Intern Ekstern Styrker Stor kapacitet Geografisk dækning Stor tilgængelighed Svagheder Ledig kapacitet Ingen motivation for at synliggøre ledig kapacitet Muligheder Nye idrætsvaner Teknologi Øget idrætsdeltagelse Flere ældre Kobling til bosætning Den helt store mulighed Idrætsområdet som en stærk profilering af Vejen Kommune med udgangspunkt i målrettet indsats overfor børn, unge, ældre foreninger, de ikke idrætsvante. de selvorganiserede og turisterne Interne udfordringer At idrætshallerne samlet set evner at sikre en servicering af brugergrupperne Synliggøre ledige kapaciteter blandt andet igennem it Trusler Øget markedsorientering Konkurrenter på udvalgte områder Ny orientering Øget markedsorientering fordi brugergrupperne stiller krav om øget professionalisering Den helt store udfordring Fastholde og udbygge kommunens legitimitet på idrætsområdet Få ledelserne og brugergrupperne til at tænke nyt. Bringe uudnyttede kapaciteter i spil Side: 24

Vigtige forudsætninger og spørgsmål for det videre arbejde 1. Har vi ledig kapacitet? 2. Har vi for mange haller? 3. Kan vi stille kapacitet til rådighed til andre formål? 4. Bruger vi den moderne teknologi? (booking og økonomi) 5. Bidrager vi med de rigtige aktiviteter? 6. Hvad kan der foregå i hallerne / skal indholdet være ens i alle hallerne? 7. Har de enkelte haller den nødvendige ledelsesmæssig kompetencer? 8. Kan vi ændre indretningen i hallerne? 9. Er det noget andet der skal til? Side: 25

Vigtige forudsætninger og spørgsmål for det videre arbejde Opgavevaretagelsen ændrer sig fra at skabe rammer for idræt i foreningsregi til også at skabe rammer om idræt i bredere forstand. Hvis ikke denne ændring gennemføres, er der risiko for at et meget stort potentiale for idrætsaktiviteter ikke realiseres. Side: 26

Vores vision Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Med en god vision er der mulighed for at skabe forandringer Side: 28

Overordnede målsætning 2015 (bearbejdes yderligere) 1. Sikre adgang for de selvorganiserede. Eksempelvis stilles mest mulig tid til rådighed for de selvorganiserede. 2. Forbedret kapacitetsudnyttelse: Eksempelvis forøgelse af kapacitetsudnyttelsen i hallerne fra X% til Y%. 3. Optimering af driften i hallerne. 4. Lukning af udvalgte kapaciteter i skuldersæson og uden for sæsonen. Besparelse afhænger af længden og omfanget af lukningen. 5. Indførelse af tilskudsmodeller / betalingsmodeller der sikrer, at foreningerne tager ansvar og afmelder ikke anvendte kapaciteter. (Rettighed / pligter) 6. Involvering af brugergrupperne i forbindelse med innovative projekter, der kan tiltrække og realisere mere bevægelse for pengene (Det opståede råderum kan eksempelvis bidrage til kommunal medfinansiering af initiativer hos brugergrupper) 7. En målbar stigning i tilfredsheden blandt de brugergrupper. Forudsætter at vi måler. 8. Fokus på ledelse, kompetenceløft, afklaring af hvem der tager teten? Side: 29

Minimumskrav til hallerne (bearbejdes yderligere) 1. Transparent lokaleanvendelse (eventuelt med hjælp fra VK) 2. Fælles anvendelse af bookingsystemer (eventuelt med hjælp fra VK) 3. Fælles økonomiske tilskudsrammer 4. Driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse (VK udarbejder retningslinjer og vejledning) 5. Samarbejde på tværs, herunder udviklingsmål 6. Eventuelt indkøbssamarbejde Side: 30

Formål Projektets formål er at gennemføre en forandringsproces for hallerne i Vejen Kommune med udgangspunkt i den vision, der er blevet formuleret i samarbejde med udvalget for sundhed, kultur og fritid: Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Med det udgangspunkt vil der blive formuleret en række overordnede mål i samarbejde med aktørerne. Som en integreret del af processen vil de enkelte haller få mulighed for at udarbejde en handlingsplan med fokus på minimumskravene. Side: 31

Succeskriterier Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Processen defineres overordnet set som tilendebragt, når følgende succeskriterier er opfyldt: 1. De overordnede mål er defineret og konkretiseret 2. Når konsekvenserne af minimumskravene er analyseret og defineret 3. Når der er udarbejdet en ramme for handlingsplanerne og disse er bearbejdet i de enkelte haller Det er afgørende vigtigt at sikre en aktiv proces med en høj grad af involvering af de berørte parter for at etablere et ejerskab på de nødvendige forandringer. Side: 32

Dagsorden 10. marts 2014 klokken 17:00-19:30 17:00 Velkomst 17:10 Idrætsområdet under forandring / situationen i Vejen Kommune 17:35 Rammen for arbejdet, herunder overordnede mål og minimumskravene 17:45 Pause, sandwich, kaffe og vand 18:15 Gennemgang af de 3 scenarier og vurdering af af scenarie 1 og 2 (Gruppearbejde) 19:00 Næste skridt, herunder præsentation af projektorganisation og involvering (Processen) 19:15 Tidsplan 19:25 Afrunding Side: 33

3 scenarier for den fremtidige udvikling Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene 1. Realisering af målsætningerne baseret på de eksisterende organisatoriske enheder fokus på samarbejde (2014) 2. Samdrift af udvalgte enheder (gradvis udvidelse - jf Skodborg modellen) (2014-2016) 3. Samlet driftsorganisation til varetagelse af alle eller udvalgte opgaver for hallerne (2015-2017) Side: 35

3 scenarier for den fremtidige udvikling Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene 1. Realisering af målsætningerne baseret på de eksisterende organisatoriske enheder fokus på samarbejde (2014) 2. Samdrift af udvalgte enheder (gradvis udvidelse - jf Skodborg modellen) (2014-2016) 3. Samlet driftsorganisation til varetagelse af alle eller udvalgte opgaver for hallerne (2015-2017) Side: 36

Gruppearbejde jeres vurderinger af de 2 scenarier Halvdelen af jer kommer til at arbejde med scenarie 1. Den anden halvdel kommer til at arbejde med scenarie 2. De enkelte grupper bedes beskrive fordele og ulemper ved scenariet? Diskuter og skriv jeres konklusioner ned på et stykke papir. Alle input vil blive hilst velkommen. Side: 37

Gruppearbejde scenarie 1 Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Scenarie 1: Realisering af vision og målsætningerne baseret på de eksisterende organisatoriske enheder. (fokus på samarbejde) Hvad er fordelene ved scenariet? Diskuter scenariet. Skriv jeres input og konklusioner ned på papir. Skriv venligst tydeligt, så jeres input kan indgå i det videre arbejde. Hvad er ulemperne ved scenariet?

Gruppearbejde scenarie 2 Vi vil give det størst mulige antal borgere mest mulig bevægelse for pengene Scenarie 2: Samdrift af udvalgte enheder (gradvis udvidelse - jf Skodborg modellen) (2014-2016) Hvad er fordelene ved scenariet? Diskuter scenariet. Skriv jeres input og konklusioner ned på papir. Skriv venligst tydeligt så jeres input kan indgå i det videre arbejde. Hvad er ulemperne ved scenariet?

Dagsorden 10. marts 2014 klokken 17:00-19:30 17:00 Velkomst 17:10 Idrætsområdet under forandring / situationen i Vejen Kommune 17:35 Rammen for arbejdet, herunder overordnede mål og minimumskravene 17:45 Pause, sandwich, kaffe og vand 18:15 Gennemgang af de 3 scenarier og vurdering af af scenarie 1 og 2 (Gruppearbejde) 19:00 Næste skridt, herunder præsentation af projektorganisation og involvering (Processen) 19:15 Tidsplan 19:25 Afrunding Side: 40

Projektorganisation Den politiske styregruppe IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen* Kommunikationsgruppen Udviklingsgruppen* * Velfærdsområdet bidrager med input til udviklingsgruppen og koordinationsgruppen (se side 43) Side: 41

Den politiske styregruppe Udviklingsgruppen IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen Kommunikationsgruppen Udviklingsgruppen Udviklingsgruppen bliver projektets omdrejningspunkt og har følgende deltagere: 1 fra VIC, 1 fra Rødding Centeret, 1 fra Brørup Hallerne, 1 fra Medius, 2 repræsentanter fra de lokale haller, 1 fra folkeoplysningen, 2 fra foreningerne samt udvalgte medlemmer af koordineringsgruppen) Udviklingsgruppens formål og opgaver Formålet er at tilføre energi til forandringsprocessen og give aktørerne mulighed for at involvere sig i processen. Udvikling af nye tiltag, aktiviteter og konkrete måder at gøre tingene på. At samle best practice, eksempler fra idrætsområdet og undersøge mulighederne for at udbrede disse til andre haller Opsamling og kvalificering af nye initiativer, eksempelvis i forbindelse med bosætningspolitikken og sundhedsindsatsen. Der anvises konkrete idekataloger med repræsentanter fra områderne. Aktiviteter vil omfatte informations og debatmøder, samt visions og udviklingsmøder. Det forventes, at der skal afholdes møder både på kommunalplan og med de enkelte haller. Næste skridt. Efter mødet i dag indkaldes udviklingsgruppen til møde Side: 42

Den politiske styregruppe Den politiske styregruppe IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen Kommunikationsgruppen Udviklingsgruppen Den politiske styregruppe består af Udvalg for sundhed, kultur og fritid. Deltager i - og godkender den overordnede tilrettelæggelse af udviklingsprocessen. Centrale opgaver bliver: 1. Fastlæggelse og fastholdelse af en handlingsplan for gennemførelse af processen 2. Behandler og indstiller oplæg, herunder sikre sammenhængene over til velfærdsområderne og bosætning 3. Implementering af arbejdet og konklusionerne fra analysefasen Omfang 2-3 møder i løbet af processen Side: 43

Den politiske styregruppe Koordinationsgruppen IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen Kommunikationsgruppe Koordineringsgruppen består af Marianne, Carsten, Peer, Henning, Helle Ekstern konsulent suppleret med Jakob Sander efter behov. Henning Steen Jensen er projektleder. Udviklingsgruppen Koordineringsgruppen har ansvaret for fastlæggelse af forandringsprocessen. Den har i løbet af processen deltagelse af de ansvarlige for de øvrige nedsatte arbejdsgrupper og samler trådene. Centrale opgaver bliver: Involvering af chefteamet Fastlæggelse og fastholdelse af en handlingsplan for gennemførelse af processen Koordinering af de øvrige arbejdsgrupper og samling af alle delelementer Sikring af fremdriften Kommunikationsplan Kobling til den politiske beslutningsproces Omfang 4-5 møder i løbet af processen Side: 44

Den politiske styregruppe IT, økonomisk og juridisk følgegruppe IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen Kommunikationsgruppen IT, økonomiske og juridisk følgegruppe består af relevante medarbejdere fra Vejen Kommune og ekstern konsulent Henning Steen Jensen er projektleder. Udviklingsgruppen Ansvarlig for konkretisering af IT anvendelsen herunder: Synliggørelse af ledige kapacitet igennem anvendelse af transparente systemer Forslag til konkret IT system Økonomiske konsekvenser Formulering af handlingsplan for implementering, herunder budget og tidsplan Fremkommer med konkrete anbefalinger Ansvar for afdækning af de økonomiske og juridiske problemstillinger forbundet med: Indførelse af tilskudsmodeller / betalingsmodeller, der sikrer mere bevægelse for pengene og skabelse af gennemsigtighed i anvendelserne Driftskontrakt med hallerne og krav til fælles retningslinjer regnskabsaflæggelse Gældsudvikling vedrørende halområdet Økonomisk overblik over den samlede økonomi i hallerne. Nye økonomiske modeller for driften Forslag til budgetter og økonomiske overslag Fremkommer med konkrete anbefalinger Side: 45

Den politiske styregruppe Kommunikationsgruppen IT, økonomisk og juridisk følgegruppe Koordinationsgruppen Kommunikationsgruppen Udviklingsgruppen Kommunikationsgruppen (Består af relevante medarbejdere fra Vejen Kommune) Ansvarlig for konkretisering af den overordnede kommunikationsstrategi, herunder en plan for - Løbende briefing til det politiske niveau - Dialogen med medierne inklusiv pressemeddelelse - Dialogen med hallerne (i samarbejde med udviklingsgruppen) Side: 46

Kobling til velfærdsområdet (deltagerne udpeges senere) Skoleområdet Formålet er at nytænke skolernes anvendelse af kapaciteterne set i lyset af den nye skolereform. Skoleaftalerne skal redefineres. (diskuteres yderligere i koordinationsgruppen) Social- og ældreområdet Formålet er at synliggøre de ledige kapaciteter overfor nye målgrupper inden for social- og ældreområdet. Fremkomme med konkrete forslag (diskuteres yderligere i koordinationsgruppen) Sundhedsområdet Formålet er at synliggøre de ledige kapaciteter overfor nye målgrupper inden for sundhedsområdet. Aftale vedrørende idræt om dagen skal redefineres. (diskuteres yderligere i koordinationsgruppen) Arbejdsmarkedsområdet Formålet er at synliggøre de ledige kapaciteter overfor nye målgrupper inden for arbejdsmarkedsområdet. Fremkomme med konkrete forslag (diskuteres yderligere i koordinationsgruppen) Bosætningsområdet Formålet er at synliggøre faciliteterne overfor potentielle tilflyttere og egne borgere (fastholdelse). (diskuteres yderligere i koordinationsgruppen) Hvert af områderne udarbejder et ide-katalog, der kan kobles til den overordnede vision Side: 47

Overordnet tidsplan Procestrin Action og involvering Deadline Planlægning. Herunder indstilling til minimumskravene Opstart Indstilling til minimumskravene Afstemning med styregruppe og koordinationsgruppen Marts - april 2014 Gennemførelse af proces i samarbejde med hallerne Gennemførelse af handlingsplaner i samarbejde med hallerne Arbejde i udviklingsgruppen, herunder involvering af de enkelte haller Præsentation af minimumskrav til hallernes ledelser og udarbejdelse af handlingsplaner i samarbejde med hallerne April-oktober April - oktober Overdragelse Færdiggørelse November Eventuel uddannelse / opkvalificering Afventer processen Efter November Side: 49

Hvad er de næste skridt? Procestrin Action og involvering Deadline Forberedelse af indledende møder. Se mødeplan på næste side. Forberedelse og afholdelse af møde med den politiske styregruppe (er afholdt) Afholdelse af informationsmøde med alle interessenterne (i dag) Indkaldelse og afholdelse af møde med udviklingsgruppen Februar-marts 2014 Analyser og oplæg (med reference til minimumskravene) Hvordan sikres transparent lokaleanvendelse Hvordan får vi skabt et fælles bookingsystem? Status på - og etablering af fælles økonomiske tilskudsrammer Oplæg til driftskontrakt med hallerne og krav til regnskabsaflæggelse Procestrin i samarbejde med udviklingsgruppen Hvordan arbejder vi tværs Er der mulighed for indkøbssamarbejde (?) Februar-marts 2014 Side: 50