Redegørelse Enevælden Siden 1625 havde kongen af Danmark ført Danmark i krig utallige gange indtil 1659. Dette havde medført stor gæld, da hæren og flåden brugte mange penge. Dette medførte at befolkningen var massivt beskattet. Frederik III, konge af Danmark i 1660, så det nødvendigt at gøre noget ved den økonomiske krise. I tider før 1660 var danske konger forpligtiget til at underskrive en håndfæstning med adelen og rigsrådet, hvilket betød at kongen havde magten sammen med de to instanser. 1 Frederik III var vellidt, hvilket gav ham støtte fra de gejstlige og de borgerlige. Han indkaldte til et stænderforsamling, og de skulle finde ud af hvordan de kunne indtjene flere skattepenge, hvor det stadig var overkommeligt for befolkningen. De ikke adelige forslog, at de adelige skulle fratages deres skattefrihed, hvilket de adelige afslog. Derefter ville de ikke- adelige gøre tronen arvelig, hvilket ville fjerne de adeliges indflydelse. Det lykkedes kongen, at tvinge accepten af de adeliges, til at kassere den nuværende forfatning, med den tilhørende håndfæstning. 2 Det krævede dog, at han endda blev nødt til at lukke byportene i København, for at holde de adelige inde. Kongemagten blev gjort arvelig d. 13. oktober 1660, under en ceremoni i København. 3 Frederik III udarbejdede et dokument kaldet enevoldsarveregeringsakten, som de tre stænderrepræsentanter skulle underskrive. Han fik det gjort på smart vis, hvilket medfulgte at der ingen opposition var, da de ikke kunne skabe nogen modstand, da han sendte dokumenterne til dem enkeltvis, i stedet for en stænderforsamling. De skrev under på at hvorledes Regeringen herefter skal anstilles. 4 Kongen havde nu fri hænder til, at skabe det forfatningssystem han lystede. Peder Schumacher, som var hans sekretær, skrev Kongeloven. 5 Han havde nu retten til at lave de 1 Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund 1994, s. 58 2 Ibid., s. 58 3 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 101 4 Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund 1994, s. 58 5 En beskrivelse af kongens magt. Den sagde blandt andet. at kongen kun var under Gud. 1
love han ville, og udskrive de skatter han ville, osv. De eneste kriterier der var, var at han ikke måtte dele riget, nedlægge den lutherske kirke og ophæve Kongeloven. Det var starten på enevælden, hvor den danske konge havde al magt. Mange lande i Europa havde dengang en enevældig konge, men Danmark var det eneste land med en lov der styrede det. 6 Med den magt kongen nu havde, fratog han de adeliges skattefrihed, og gjorde titlen som adelig mere tilgængelig. Nu kunne kongen bestemme hvorvidt man var adelig, så det var ikke længere kun personer der var født adelige, der var det. Man var også adelig, hvis man ejede tilstrækkeligt tønder land. 7 Det nye system som administrationen forgik på, var opbygget af kollegier. 8 Kongen bestemte alle embedsmænd i kollegierne og instanserne under. Han bestemte hvem der skulle styre kollegierne, alle personer hos myndighederne i byer. Før enevælden var borgmester og byråd bestemt af indbyggerne. Selv sognepræsterne helt ned til landsbyerne. Så det gav kongen et godt overblik af hvad der forgik overalt i landet. Men valget af de forskellige embedsmænd blev af kongen valgt på baggrund af kvalifikationer, og ikke på rang. På den måde blev samfundets opbygning ændret. 9 Kongen betalte statsgælden, ved at sælge krongodset til kreditorer. Men der forsvandt en del indtægter, hvilket medførte beslutningen om at kræve skat for landbruget, i omfang der passede til det enkelte landbrugs kvalitet. 10 Økonomien faldt i hele Europa, hvilket medførte nedgang for landbruget i Danmark, som så påvirkede godsejernes under hovedgårdens ret til skattefrihed, hvilket blev indført igen. Så for at gøre bod på betalingen af skat, blev hoveriet øget. 11 Dette medførte også stavnsbåndet. 12 Der blev så indført importforbud, for at gøre Danmark selvforsynende. Varer bragt til Danmark vie trekantshandlen var også en faktor i det. 13 Dette er kaldet merkantilisme. 6 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 102 7 Ibid. S. 102 8 Datidens ministerier. 9 Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund 1994. s. 61 10 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 104 11 Hoveri var bøndernes betaling til godsejeren for at dyrke på hans gods. 12 Stavnsbånd betød at man ikke måtte forlade sit distrikt, og var tvunget til arbejde på sit landbrug. 13 Trekantshandlen er handelsvejene mellem Europa, Afrika, og Vestindien 2
Landboreformerne Der blev indført markante ændringer i landbruget i perioden mellem 1760 og 1800. For i 1750 steg befolkningstallet Europa over. Dette medfulgte en større efterspørgsel på korn, derfor ville regeringen, godsejerne og mange bønder i Danmark effektivisere landbruget. Disse mennesker debatterede så hvordan det skulle ske. Det medfulgte så disse ændringer, kaldet landboreformerne. 14 Disse reformer havde til formål at øge kvaliteten på det danske landbrug, hvilket ville øge indtjeningen hos bondestanden, hvilket ville gøre den betalte skat til kongen endnu større. Dette ville skabe økonomisk vækst i Danmark. 15 Reformen med størst betydning var i særdeleshed også afgørende. Hvor hver bonde havde agerstrimler af de forskellige marker, skulle alle nu have samlede marker. 16 Så blev den enkelte bondes land mere koncentreret, så bonden kunne nemmere fokusere på sit eget, hvorimod han skulle rundt til at de smalle agerstrimler rundt omkring. De begyndte at bruge trevangs- metoden. 17 Gårde blev flyttet ud til bondens mark om nødvendigt, blot for at bonden skulle være tæt på jorden. Men denne reform blev først indført 1781. Den kom med den lov, at hvis blot en bonde ønskede en omlægning af landsbyen, skulle det ske. I løbet af de næste 25 år, var 96 % af al jord omlagt. 18 Men det var blot en af mange reformer under perioden. Der blev i 1786 nedsat en kommission, som havde til formål at undersøge landbruget for punkter der skulle forbedres eller ændres. 1787 var året hvor godsejernes afstraffelse af bønderne blev forbudt, for de brugte redskaber som træhest og halsjern. Dernæst kom ophævelsen af det notoriske stavnsbånd, som fra 1733 til 1788 forbød bønder at forlade deres jord. Men bønderne fik alligevel for travlt med deres gård for at gå ud. 19 14 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 125 15 Engberg, Jens Historien om Danmark 1984 16 Agerstrimler er linjer af markerne som var den enkeltes bonde. 17 En vang til landbrug, en til dyr og der græsning og den sidste til brak. 18 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 126 19 Ibid., s. 127 3
Hoveriet handlede den næste mere omfattende reform om. 20 Hoveriet var i realiteten nytteløs. Når godsejerne beordrede bonden til at komme og hjælpe ham i uplanlagte tidspunkter, var bonden ikke i stand til at kunne planlægge hans arbejder med hans egen jord. Dette var så en forringelse af hans jord, og godsejerens jord blev også forringet når han hoverede. For bonden havde ikke motivationen til at udføre et fyldestgørende arbejde. Så dette hjalp hverken godsejeren eller bonden. Så i 1791 og 1799 blev der indført to love omkring hoveriet, hvilket betød at godsejerne og bønderne skulle indgå en skriftlige aftale, hvor det var forudbestemt i hvor stor en grad bonden var tvunget til hoveri. Dette var grunden til at utilfredsheden med landboreformerne blev øget. For nu kunne godsejerne i princippet bibeholder den store mængde hoveri. Derfor begyndte mange fæstebønder at købe deres egen gård. Pengene fra salget, brugte godsejerne til at leje arbejdskraft, og bonden kunne tjene mange penge på deres egen gård. 21 Staten satte endda kapital til rådighed, som bønderne kunne låne til køb af gård. I 1818 satte en midlertidig krise en stopper for reformerne, og der var 60 % af bønderne nu selvejende. 22 Dette var skyld i en omrykning af klasser. Nu var mange af fæstebønderne blevet gårdejere hvilket gav dem en højere rang. Nu stod landarbejderne og husmændene alene, hvor bønderne før var en del af dem. De havde før bedre vilkår, for inden den omfattende udskiftning, havde de fællesjorden til at have deres dyr på, men disse var fordelt ud nu. Husmændene måtte arbejde som landarbejder for at få råd til det hele, og det betød så at de faktisk arbejdede for de tidligere fæstebønder, som nu var blevet gårdejere. Afstraffelsen af dem indgik ikke i reformen der forbød dette, og hoveriet skulle de stadigvæk yde. 23 20 Bøndernes betaling til godsejerne for at dyrke på deres gård. 21 Engberg, Jens Historien om Danmark 1984, s. 98 22 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s. 127 23 Engberg, Jens Historien om Danmark 1984, s. 102 4
Analyse Samtid Udskiftning og velstand i Vollerslev (1773) Beretningen er skrevet af J. Holmgaard, som var historiker. Han skrev forskellige beretninger om dengang i indberetningen kaldet Indberetninger om kornavlen i Danmark. (1778). Den blev skrevet for at kunne skabe et billede om hvordan steder som Vollerslev klarede sig under landboreformerne. På den måde kunne Landbokommisionen opdage bedre opdyrkningsmetoder. Da kilden blev skrevet i 1778, var det embedsmænd som undersøgte forholdene. Her i kilden er det så Vollerslev i 1773 Hvad beretningen om Vollerslev fortæller os, er at en bonde hvis gård brændte ned, blev af en greve flyttet ud på et overdrev omkring Vollerslev, hvor der blev bygget en ny gård til ham. Han starter med at være utilfreds med den nye forfatning, men efter 4 år viser det sig at det kun er ham godt. Han opdager at han har det meget nemmere, i forhold til hvordan det var før. Problemstillingen er at bestemme hvorvidt de nye reformer gjorde noget godt, og her kan man se at det gjorde det. Der står også at 3 andre gårde også flyttede ud. Dette udtrykkes klart i det at der skrives at det går bedre end hvad det gør i landsbyen. Som sagt var beretningen skrevet for at staten og godsejere kunne danne sig et billede af reformernes virkning, her med fokus på udskiftningen og dens effekt på kornhøstningen. Men dog så er problemstillingen besvaret af folk i administrationen, og ikke bønder, hvor bønder nok var i den bedste stand til at vurdere hvor godt det gik dem. Dem der skrev kilden, kunne derfor have en tendens til at skrive som de gjorde. Dog selvom at der kunne være en tendens til at skrive for statens fordel, er den troværdig på nogle punkter. Den er nemlig en 1. håndskilde da det er administrationens egen beretning, og de skriver den også. Det er også en primærkilde. Chr. Reventlows tale på Frederiksborg slot (1788) Dette er en nedskrivelse af en tale, fremført af Christian Reventlow på Frederiksborg Slot, København. Han holdte den for de nye bønder, dvs. dem der var påvirket af reformerne, i 5
1788. Da det var en tale, har han nødvendigvis ikke skrevet den selv, men det var hans meninger der er nedskrevet. Det han siger, er at reformerne vil gøre landet frugtbart. Folk vil blive rigere og klogere. Skolerne og landbruget vil blive forbedret. Skabe motivation til at søge lykke, og dem der har brug for hjælp vil få hjælp. Problemstillingen her er hvordan godsejere og kongens mænd så på reformerne. Her er konklusionen så, at det ville gøre landet frugtbart. Det han gør, er at han nævner en masse ting som vil ændres til det bedre. Der må være en tendens, da han som godsejere talte godt om hvad han selv ønske, da det også var et dokument om hvad der ville ske i fremtiden hvis reformerne holdte. Som en kilde til hvad godsejere og kongens mænd tænkte om landboreformerne, er det en 1.håndskilde, da det er en godsejer selv der har fremført den. Det er også den første kilde, derfor en primær kilde. Så derfor er den troværdig. Selvejerbrev (o. 1800.) Kilden er en købekontrakt til en fæstebonde, som skulle købe en gård. Afsenderen her må være sælgeren, som her en godsejer. Kilden er et dokument, som beskriver forholdene under salget, herunder skatter, pris osv. Den er højst sandsynligt blevet skrevet engang i starten af 1800- tallet, men der står intet om det i kilden. Men det har handlet om en gård, i nærheden af Vordingborg, så godsejeren må nok have haft skrevet den der. Af forhold i købekontrakten står der eksempelvis, at køberen, Jens Henriksen, nu skal betale skatten der følger med gården, hartkornet osv. Han skal også selv stå for forsikringen, og der står om priser til udflytningshjælp og betalingen af lånet. Problemstillingen til kilden er, at få en forståelse af hvordan det var for en fæstebonde at blive selvejer. Man kan konkludere at Jens Henriksen blev rimeligt afkrævet, og det lader til, at der ingen uretfærdig forgik. Det kan man se, da bonden bliver omtalt med værdighed, og der ingen strenge krav er. 6
Modtageren her er den kommende selvejer, og er lavet for at få orden i de skriftlige formaliteter, så kravene ikke er forgængelige, og er bestemte. Så der er ingen tendens, da dette dokument også skulle accepteres af bonden, som er modparten. Det er en 1. håndskilde til en forståelse af fæstebondens forhold i et køb af en gård. Det er nødvendigvis ikke en primærkilde, men kan behandles sådan. Manglen af tendens, og dens troværdighed, gør kilden til meget troværdig. Forordningen om stavnsbåndets løsning fra godserne for bondestandens mandkøn i Danmark Det er dokument der en nedskreven lov om reglerne for frit ophold uden for distriktet og militærtjeneste. Afsenderen er her staten, der skulle nedskrive reglerne for hvordan bønderne nu skulle forholde sig, efter at stavnsbåndet ville løsne sig pr. 1. januar 1800. Der står de forskellige aldersgrænser hvor man var tvunget til enten at blive i militærets distrikt. Dem mellem 14 og 36 skulle blive på godset. Men dem udover blev frigivet efter en mindre eller ingen tids periode. Derudover står der også den 8 år lange tjenestetid ikke nu var strengt krævet af alle mænd, men man kunne godt komme udenom det med sygdom, eller dødsfald der betød at man skulle overtage familiens gård eksempelvis. Vi kan af denne kilde få en forståelse af hvordan reglerne var efter stavnsbåndet, og man kan konkludere at reglerne stadig ikke ligne dem vi har i dag, men godsejernes og militærets greb om bønderne var nu løsnet, især med reglerne om hvorvidt man måtte bevæge sig frit i landet. Modtageren her er alle i Danmark, især bønderne, godsejerne og militæret. Man skulle nu følge de nye regler, da dette havde til hensigt at skabe mere produktion. Da staten stadig skulle have til fordel, at bønderne var bestemt over, er loven lavet til statens fordel. Det er en 1. håndskilde, og en primær kilde til løsningen af stavnsbåndet. 7
Udskiftning i Øster Stillinge Det er to korte der illustrerer en landsbys fordeling af jorder og gårde, før og efter udskiftningen. Afsenderen her er en nogen der var i stand til at danne et kort dengang. Det første billede blev tegnet i 1769 og det efter udskiftningen er fra 1805, Det blev tegnet for at kunne danne et billede af hvordan gårdene og dens marker lå. Man kan i det første billede se at den angivne gårds marker ligger spredt over alle åsene med jordlodder. Men efter udskiftningen er alle 122 lodder samlet i en stor mark. Problemstillingen med denne kilde er at kunne se hvad udskiftningen gjorde ved den enkelte gård, og her er det godt illustreret at lodderne blev til en stor mark. Her er modtageren enhver person, da det blot skal illustrere hvad udskiftningen gjorde ved gårdene. Derfor er der ingen tendens, men det kunne være at kortene er fejlagtigt tegnet, hvis enten bønderne eller staten ville give folk en forkert forståelse af hvad udskiftningen gjorde. Det er begge 1. håndskilder, da de blev tegnet da gårdene og markerne lå sådan, og primær, hvilket gør kilder troværdig. Eftertid Dansk Guldalder eller (1973) Denne kilde er skrevet af Jens Engberg, som en historiker fra den nyere tid, nemmere bestemt 1973 blev denne kilder skrevet. Den formidler landboreformens effekt på klasserne i samfundets opbygning, og den lægger isæt vægt på husmændenes stilling i samfundet og livsvilkår. Den starter med at beskrive forholdene for godsejernes, bøndernes og husmændenes livsvilkår inden reformerne. Derefter grundlaget for beslutningen om reformerne og derefter de forskellige stillingers livsvilkår efter reformerne med en vægt lagt på husmændene. Problemstillingen her er hvordan reformerne påvirkede samfundets opbygning, og konklusionen er at der blev skabt en middelklasse der skulle skubbe overklassen højere op, og underklassen længere ned. 8
Modtageren er her alle der ønsker en forståelse af reformers følger. For kilden er skrevet som en formidling af reformernes påvirkning af samfundet. Men der en tendens, men til begge sider. Han kalder på et tidspunkt reformerne for geniale, men selv samme reformer siger han er skylden til at husmændene har det så dårligt, som han i kilden lader til at have meget sympati til. Selvom der er en tendens hvilket kunne gøre en kilde utroværdig, er den på begge sider. Derudover så selvom at det en sekundær og 2. håndskilde, lader det til at afsenderen bruger 1. håndskilder som dokumentation, f.eks. sange og citater, altså er kilden en fremstilling. Dette gør kilden meget troværdig. Konjunkturer og Afgifter (1980) Afsenderen her er Thorkild Kjærgaard. Han er en nutidig historiker. Den er skrevet for at oplysne sandheden om bønderne ikke var dovne og dårlige bønder, men indfæstningen med det tilhørende hoveri, opslugte deres ellers gode drift. Kilden er en beretning skrevet i 1980. Kilden fortæller at fæstebønderne før reformerne ikke var dovne, og de opdyrkede meget, men fæstningen stoppede deres opdrift. Men da reformerne kom, var der ikke nogen stopper for dem længere, og deres dyrkning virkede nu god. De var ikke dovne som man sagde før, men konjunkturerne der kom efter reformerne gav dem en økonomisk fordel, da de også var selvejende. Problemstillingen er her hvorvidt bønderne egentlig var arbejdsomme før reformerne og ikke dovne som før nævnt, og om det var konjunkturerne der skabte deres økonomiske fremgang. Her kan man så konkludere ud fra kilden, at det var sandt, og reformerne gav dem økonomisk frihed. Modtagerne her er folk der troede at bønderne var dovne grundet af hoveri og fæstning. For kildens hensigt er at overbevise folk om at de ikke var sådan, og de bare fik økonomisk frihed efter reformerne. Tendensen her er historikerens alternativitet. Han vil modbevise andre historikers teori om bøndernes dårlige økonomi. 9
Dette er en fremstilling, afsenderen bruger 1. håndskilder til at argumentere for hans egen påstand, men det er sekundær og 2. håndskilde. Denne er ikke troværdig, af disse grunde og på grund af tendensen der er i at han vil modbevise andre historikere. Stavnsbaandsløsning og Landboreformerne (1888) Afsenderen her er en nationaløkonom ved navn Falbe Hansen. Den er fra eftertiden, nærmere bestemt 1888, og skulle i form som en doktordisputats forklare hvordan reformens indføring påvirkede samfundets opbygning. I grove træk skriver han om reformernes fordel i konjunkturerne dengang. Derudover også gårdmændene som nu tjente godt, da kornpriserne var høje. Så derfor var grunden til deres fremgang også prisstigningerne, ikke kun reformerne. De påvirkede både bønderne og godsejerne godt. På grund af hoveriet var dårlig for begge parter, kom reformerne, og udskiftningen skete. Det betød at bønderne have økonomisk fremgang, hvilket jo betød fremgang for godsejerne. Hensigtsmæssigt er kilden til folk der skulle bedømme Falbes værdighed til at blive doktor. Men den kunne være til alle, som ønskede en forståelse af reformernes påvirkning af samfundet, med vægt på historie og nationaløkonomien. Som nationaløkonom var han interesseret i hvordan man kunne rette på det aktuelle forfald i dansk økonomi da han skrev det. Så han har muligvis frembragt emner omkring økonomien dengang der skulle underbygge hans idé for at løse forfaldet. Han mente måske selv at måden de løste det dengang med de reformer er vejen frem til det aktuelle problem. Kilden er brugbar til undersøgelse af hvad der kunne løse et økonomisk forfald, da han var økonom og vidste højst sandsynligt hvad han snakkede om, og han modtog en grad som doktor ud fra denne kilde, hvilket gør den troværdig. Dog selvom den er sekundær og en 2. håndskilde. 10
Diskussion Der er en vis splittelse i mellem vurdering af reformerne. Som et eksempel så var der delte meninger omkring udskiftningen. Den samtidige kilde Udskiftning og velstand i Vollerslev hvor Landbokommisionen skulle forklare hvordan udskiftningen påvirkede en gård, bliver der fortalt at gårdmanden i starten var meget skeptisk omkring at skulle flytte sin gård. Men efter 4 år, fandt han ud af det var til hans eget bedste. En ko gav nu så meget mælk, som 20 køer havde gjort før udskiftningen. Dette skyldes at han havde lettere ved at komme rundt til de forskellige marker, og brakken kom ham til fordel. Dette gode syn på udskiftningen og reformerne delte Reventlow. Som Landbokommisionen var en instans inde for staten, var han en politiker, som stod bag reformerne. Så man kunne ane en tendens til at skulle snakke godt om statens værk, herunder også snakke godsejernes sag, da udskiftningen til særdeleshed også var en fordel for godsejerne. Men så kan man så i kilden af Jens Engberg kaldet Dansk Guldalder eller som er fra eftertiden, at man nu havde et andet syn på reformerne. Dog selvom han mener at reformerne var geniale, og var veltænkte, mente han at husmændene blev dårligere behandlet. Han mente at reformerne skabte en mellemklasse hvor de nu ejere af gårde stod, som skabte velstand til godsejerne, som blev skubbet højere op i klasser, men nu skulle husmændene lave det hårde arbejde, da de ikke havde pengene til at komme i middelklassen, og derfor blev underklassen som husmændene stod i trukket længere ned. Dog selvom Jens Engbergs kilde er 2. hånds og en sekundær, burde tendensen i de samtidige kilder tages i betragtning i højere grad. På samme måde var kilden Selvejerbrev, som er en kilde der skildrer en købekontrakt til en kommende gårdejer, også noget der fortalte modtageren, at gårdmændene blev retfærdigt behandlet. Køberen får nogle kriterier og krav som virker meget rimelige, så gårdmændene var her retfærdigt behandlet. Forskellen her i forhold til de andre samtidige kilder der fortæller om gårdmændenes forhold efter landboreformernes indføring, er at der ikke kunne være nogen tendens til at skrive til statens fordel. Denne kontrakt er kun gældende, og kan kun erklæres værende pålidelig hvis køberen, som er på den anden side end staten, underskriver kontrakten. Så her kan man kalde kilden for troværdig, da det også er en 1. håndskilde og da den er primær. 11
Et andet punkt hvor der er uenighed omkring hvordan reformerne hjalp landbruget frem, med vægt lagt på gårdmændene. Thorkild Kjærgaard mente at bønderne var meget arbejdsomme. Der var som I de andre kilder, ikke fokuseret særlig meget på alt det som udskiftningen rettede op på. Det at det gjorde landbruget nemmere og derfor mere effektivt. Kjærgaard har nærmere lagt vægt på hoveriet. Bøndernes landbrug kunne godt fungere godt, hvis bare de ikke hele tiden skulle udfører noget arbejde for godsejeren. Men reformerne fjernede jo så hoveriet, af bønder vel og mærke. Men Jens Engberg i sin kilde beskriver grundene til reformernes indføring, som værende fordi at bønderne ikke ydede særlig godt arbejde. Reformerne gav dem vilkår og muligheder til at dyrke godt landbrug. Et argument han har, er at godsejerne jo lavede disse reformer sammen med staten. For et dårligt landbrug gav godsejerne, og dermed også staten en dårlig fortjeneste. Så de lavede nogle reformer der kunne rette op deres dårlige landbrug, ergo staten og godsejerne fik en større indtægt. Her mener Jens Engberg også at konjunkturerne gav grund til, at der skulle dannes en god indtjening. En kilde, i form af en doktordisputats, skrevet af en mand ved navn Falbe, beskriver grunden til reformernes indførsel, som værende blot konjunkturer. Der var højkonjunktur, så priserne var høje, og der forgik meget handel. Så det var nu de kunne tjene godt med penge, og betale de tidligere krige. Men Thorkild Kjærgaards troværdighed falmer en smule, i lyset af at hans kilde er til for at modbevise andres teorier omkring landboreformerne. Så hans alternativitet bliver en tendens, da han giver selv til opgave, at blot at modbevise andre. Men kan dog have ret. Samtidig bruger han også 1.håndskilder som dokumentation til sin egen kilde, men den er selv sekundær og 2.hånds. Jens Engbergs kilde er derimod måske mere troværdig. Dog selvom føler empati for husmændene, kalder han også reformerne for geniale. Selvom også kilden er sekundær og 2.hånds, så bruger han 1.håndskilder som dokumentation. Falbe har i sin kilde, skrevet med en vis afvigelse fra de andre kilder. Han mener stort set slet ikke det samme som dem, hvilket giver en mistanke om noget der er forkert. Det er også en 2. håndskilde og sekundær. Men det er doktordisputats, og det i netop økonomi. Sådan et dokument er hvor en studerende skal skrive om noget personen selv har opdaget. På grund af dette dokument bliver man vurderet hvorvidt man kan være en doktor. Dette blev Falbe så, på baggrund af dette dokument. 12
Vurderingen Der er mange ting som spiller ind, i at skulle danne sig en holdning til hvad der virkelig skete dengang. Men med hensyn til hvorvidt landboreformerne var en god ting, er der ingen tvivl. For de kilder hvor godsejerne eller staten er afsender, beskriver dem som værende rigtig gode. Dette gør deres modsvar, Jens Engberg også. Men han påpeger så også det, at husmændene fik det rigtig skidt efterfølgende. Men grunden til at de andre kilder ikke nævner dette, er fordi de står bag disse reformer. Så de nævner selvfølgelig ikke ulemperne ved reformerne. Så derfor var reformerne gode, men husmændene kom i en dårligere situation. Dette kan jeg konkludere, med ophavssituationen og tendensen taget i betragtning. Derudover er det også det som redegørelsen fortæller mig. Hvorvidt det så var bøndernes uduelighed, deres arbejdsomhed eller konjunkturerne dengang, der fik dem indført, er så noget mere kompliceret. Jeg ville mene at Thorkild Kjærgaard i sin skrive måde, virker for opsat på at skulle modbevise andre historiker. Han er ikke enig med andre historikere, så der må anes en vis mistroværdighed. Men både Falbe og Engberg har en god troværdighed. Hvor Engberg bruger 1. håndskilder til at underbygge sin egen kilde, bliver Falbe en doktor på baggrund af hans kilde. Men dog så stemmer Engbergs kilde mere overens med hvad jeg redegjorde i den første del af denne opgave. For som historiker ser han det højst sandsynligt fra alle vinkler, hvor Falbe værende en økonom, nok skriver mere om økonomien. Dem som skulle bedømme dokumentet, ville ikke læse om at bønderne ikke var i stand til at lave et godt stykke arbejde, under datidens forhold. Så derfor vil jeg på baggrund af tendens og ophavssituation, konkludere Engbergs kilde for værende rigtig. 13