Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn: Alle børn og unge i Norddjurs Kommune har krav på en tryg opvækst. Der lægges stor vægt på, at indsatsen fra kommunale myndigheder rettes mod, at det enkelte barn og den enkelte unge får samme muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Da børn og unge er forskellige, vil hjælpen derfor også være forskellig - helt afhængig af det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Forældrenes ansvar og betydning for børnenes udvikling og trivsel anerkendes. Enhver indsats fra de kommunale myndigheder skal så vidt muligt ses som et supplement til forældrenes varetagelse af denne rolle og ikke som en erstatning. Barnet og den unge i fokus Der lægges vægt på, at kommunens generelle tilbud, herunder især institutions- og skolemiljø, kan rumme alle børn. Det tilstræbes, at tilbuddene er i børnenes nærmiljø. Alle børn og unge har krav på et kommunalt tilbud, der udfordrer den enkelte maksimalt. Det betyder, at det skal sikres, at der også findes kvalificerede kommunale tilbud til dem, der har brug for særligt specialiserede indsatser. Dette skal være med til at sikre børn og unges faglige udvikling, samt at de udvikler sig til selvstændige mennesker. Inddragelse af barnet eller den unge skal sikre, at en kommunal støtte bygger på barnets egne ressourcer og ønsker. Familiens og det nære netværks ressourcer Barnet er et socialt væsen, der udvikler sig i sociale relationer. Derfor er det nære netværk vigtigt. Udgangspunktet er, at alle familier og det enkelte barn eller den enkelte unge besidder nogle ressourcer, som er værdifulde. Norddjurs Kommune vil til enhver tid forsøge at understøtte og bygge på de eksisterende ressourcer i familien. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for barrierer. 1
Målgruppe Den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune er primært rettet mod børn og unge med særlige behov. Politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form af specifikke forebyggende foranstaltninger og anbringelser i forhold til den mest belastede del af målgruppen. Børnelinealen er et redskab, der beskriver forskellige kategorier af målgrupper, som anvendes til at vurdere indsatsbehovet for det enkelte barn. Børnelinealen danner baggrund for Norddjurs Kommunes inddeling i nedenstående fire kategorier, der forklarer barnets eller den unges problemer med udgangspunkt i de vilkår, som de lever i. De fire målgrupper er: Børn i faldende trivsel Børn og unge der kortvarigt er udsat for belastninger. Sårbare børn Børn og unge der er sårbare, fordi de belastes af længerevarende alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. Udsatte børn Børn og unge der har svære problemer, f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet langvarigt af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. Truede børn Børn og unge der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø../. Børnelinealen er vedlagt som bilag. Vision Med afsæt i børnesynet er visionen for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs kommune: At skabe udviklings- og opvækstbetingelser for børn og unge med særlige behov, så de i lighed med deres jævnaldrende kan vokse op i deres familier og få et godt liv præget af udvikling, selvstændighed, trivsel, sundhed og nære relationer til både voksne og jævnaldrende. 2
Strategiområder og hovedtyper af indsatser Der er følgende ni strategiområder med tilhørende hovedtyper af indsatser: 1. Tidlig, rettidig og sammenhængende indsats En tidlig, rettidig, sammenhængende og forebyggende indsats handler om at sætte ind med støtte eller vejledning i forhold til et aktuelt problemområde. En tidlig indsats iværksættes på baggrund af en bekymring for barnets trivsel og udvikling. Den tidlige indsats skal etableres straks, der er signaler, der indikerer tegn på mistrivsel også før barnet er født, såfremt der er behov for det En tidlig indsats skal medvirke til, at barnet og den unge kan forblive i eget hjem og øvrige fællesskaber i nærmiljøet i det omfang, det bidrager til en hensigtsmæssig udvikling hos barnet eller den unge Fokus på initiativforpligtelsen hos alle, der er i berøring med barnet eller den unge Barnet/den unge og forældrene skal altid medinddrages og dialogen skal være åben, anerkendende og ærlig. Den tager udgangspunkt i de ressourcer, normer og holdninger, der er i den enkelte familie. 2. Tilbud så vidt muligt i nærmiljøet Det centrale udgangspunkt for de fleste børn og unges trivsel og udvikling ligger i det lokale fællesskab. De rammer og det samarbejde der er etableret her, skal kunne tackle hovedparten af de udfordringer, bekymringer og evt. initiativer, der kan være relevante i forhold til de børn og unge, der bor i lokalområdet. Dette sikres bl.a. ved følgende tiltag: Der vælges en indsats, der er mindst mulig indgribende, men alligevel tilstrækkelig Indsatserne skal så vidt muligt foregå i nærmiljøet Der skal være fokus på effekten af tilbud. 3. Styrket inklusion i skoler og dagtilbud Inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte handler om at udvikle en social mangfoldighed, så forskelligheden bliver brugt som ressource og ikke en begrænsning. Inklusion handler også om at skabe lige betingelser for social deltagelse for alle. Børn med særlige behov skal kunne forblive i sit lokale miljø og i de almene tilbud længst muligt Der skal udvikles tilbud, der er inkluderende for alle børn 3
Børn og unge skal lære at anerkende og acceptere hinandens forskelligheder og øge rummeligheden for hinanden Personalet skal være kvalificeret til at varetage opgaverne vedrørende børn med særlige behov. 4. Fleksibilitet i de enkelte tilbud Det enkelte barn har forskellige behov for støtte. Det drejer sig om at tilpasse de enkelte tilbud i forhold til barnets behov. Der skal løbende arbejdes med at udvikle og tilpasse fleksible tilbud i forhold til det enkelte barns behov Tilbuddene skal være tilpasset børnene og ikke omvendt. 5. Et godt fritidsliv for børn og unge Et godt forenings- eller fritidsliv har stor betydning for et godt børneliv. Først og fremmest er det forældrenes ansvar, at barnet har mulighed for at dyrke deres interesser, og færdes i aktiviteter de samme steder som kammeraterne. Opfordre og hjælpe til deltagelse i klubber, foreninger og øvrige tilbud, hvor kammeraterne også kommer Støtte til fastholdelse i fritidslivet. 6. Flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det gode liv skabes ved, at de unge er i uddannelse eller arbejde. Unge skal motiveres til at lære mere og få en uddannelse Unge skal hjælpes til at finde et relevant job/uddannelsessted Unge skal støttes til at gennemføre en ungdomsuddannelse Unge skal hjælpes til at fastholde et arbejde Unge skal hjælpes til at finde et fritidsjob. 7. Styrke forældrenes ressourcer Familierne er som udgangspunkt det bedste sted for barnet at være. Forældrene har ansvaret for deres børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Forældrene skal være rollemodeller. Forældrene skal støttes til at være i beskæftigelse og være selvforsørgende 4
Forældre skal støttes i at give børn og unge en sund opvækst Forældre med fysisk eller psykisk sygdom sikres hjælp Forældre med misbrug sikres relevant støtte Familier hvor der forekommer mishandling, seksuelt misbrug og vold skal der umiddelbart handles overfor. 8. En sund opvækst til børn og unge Gode sundhedsvaner i barndommen og ungdommen er vigtige for barnets og dens unges fysiske og mentale trivsel samt læring. Sundheden blandt børn og unge skal fremmes for at give de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Børn og unge skal have optimale muligheder for at udvikle en sund livsstil Sund mad samt regelmæssige måltider skal være tilgængelige Børn og unge skal have tilbud om daglige fysiske aktiviteter og bevægelsesmuligheder Psykisk og social trivsel er centrale elementer Der skal sikres børn og unge røgfrie miljøer Der skal være fokus på at alkoholdebut udsættes Ved tegn på misbrug hos den unge skal der ydes støtte med henblik på intervention eller behandling. 9. Strukturen og organisationen understøtter den sammenhængende børnepolitik Med etableringen af velfærdsforvaltningen i 2011, er der skabt en organisatorisk platform for at yde en tidlig og rettidig indsats. En anden meget vigtig faktor, der har afgørende betydning for, at den sammenhængende og målrettede indsats effektueres, er det ledelsesmæssige fokus denne opgave har. Det er helt afgørende, at børnene og deres forældre ikke bliver kastebold mellem systemerne, men at de oplever sammenhæng og helhed i tilbuddene. Der er ofte mange instanser involveret, og det er derfor helt afgørende, at der er klare og tydelige spilleregler for samarbejdet. De fagprofessionelle skal handle koordineret Der skal etableres et tværfagligt samarbejde mellem tilbuddene med henblik på at kunne trække på ressourcer og faglighed Der skal udarbejdes en fælles database bl.a. med en oversigt over hvordan der samarbejdes, hvordan underretninger og tavshedsregler håndteres, hvilke foranstaltningstyper der er i almen- og specialsystemet samt hvordan eventuelle foranstaltninger koordineres og informeres mellem de forskellige tilbud 5
Der skal skabes sammenhæng mellem sagsbehandlingen og de kommunale servicetilbud i unges overgang til voksenlivet. 6