UGE 25 * 2015 DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I ÖRESUNDSREGIONEN DET KØRER FOR BARCELONA Fra romantisk uorden til stringent modernisme. Af chefredaktør Knud Meldgaard, Barcelona Hvis det er længe siden du har været i Barcelona og du så stadig har den opfattelse, at offentlige transportmidler er der kommer, når de kommer hvis de overhovedet kommer, så glem det. Glem også alt om søde, gamle damer i sorte kjoler, der optager flere sæder med høns i bur og en ged ved fødderne. Spanien, eller mere korrekt, Catalonien, hvor jeg er i hovedstaden Barcelona, er med stormskridt kommet i førerfeltet, når det handler om transport; offentlig som privat. Tre dage i byen gav mig et godt indblik i bus, tog, Metro og Letbane og understregede, at Barcelona, som jeg besøgte første gang for mere end 35 år siden, er gået fra romantisk uorden til stringent modernisme det kører, ganske enkelt, for Barcelona. Hurtigtog Et af det spanske jernbanenets vigtigste tog er hurtigtoget Ave (Alta Velociodad Española), der har kørt på strækningen Madrid og Barcelona siden 2008. Det går stærkt. 300 km. i timen, hvilket betyder, at turen mellem de to hovedstæder tager lidt under 3 timer. Det er også punktligt og effektivt. Faktisk så punktligt, at det spanske jernbaneselskab, Renfe, betaler pengene tilbage, hvis dit tog er mere end 5 minutter forsinket ved ankomst. Når man, som jeg, befinder sig på hovedbanegården, Estació de Sants, i Barcelona, så mærker man hurtigt, at pulsen er anderledes end på Hovedbanen i København. Bevares, hvis vi tager Barcelonas opland med, så strides de lærde om der er 2, 3 eller 4 millioner, men fakta er, at i selve Barcelona bor der 1,6 millioner mennesker, altså kun godt en halv million mere end i København. Det tvinger mig til at fremkomme med et postulat, der heldigvis understøttes andre med større indsigt i population, trafik og infrastruktur end undertegnede: København sakker bagud, netop i forhold til dette postulat, og vi er for langsomme og for bureaukratiske, både når vi planlægger, og når vi udfører projekter af den ene eller anden art. Vore beslutningsprocesser skal gennem for mange kanaler og led for at opfylde de demokratiske betingelser, der knytter sig til al lovgivning. Vi behøver politikere med mod og Interiør fra AVE Serie 100R
handlekraft. Politikere, der tør tage ansvar. Politikere, der tør sige til deres vælgere, at de (politikerne) arbejder for et bedre samfund og bedre transportmidler og former og det er derfor ikke nødvendigt altid, at underholde Maren i Kæret og Peter i Mosen om alle detaljer. Politikere, der tør simplificere lovgivningen, så vi nu kan komme i gang med Togplanen, med Femern, med Letbaner og også, for at glæde Hr. Kristian Pihl Lorentzen, lidt flere kilometer motorvej i Midtjylland. Kom nu i gang! Busserne Gaderne er fyldte med busser. Store, flotte busser, hvoraf mange kører på gas eller en kombination af el og diesel. Det er sjældent man ser mange folk ved stoppestederne, for busserne kommer i en lind strøm og det er billigt for både lokale og turister. Alle busser jeg så, var nye eller særdeles velholdte og her vil det være passende med en generel bemærkning om rengøring af offentlige transportmidler, stoppesteder, stationer, mm. Det vrimler med rengøringsfolk, der fejer gader og fortove og pudser gelændere (meget hygiejnisk, i øvrigt) og ruder, osv. osv. Busserne er altså ikke gået af mode eller overlistede af hverken Metro eller Letbaner, hvilke, Letbanerne, er kommet til i de senere år, primært i yderområderne. Metroen Hvad skal man sige om Metroen i Barcelona. Den ligner alle de andre, i Paris, London, Sao Paulo, m.fl. inklusive vores egen i København, alle dens fortrædeligheder ufortalt, men den skal vi være glade for. Når man står, eller sidder, i Metroen i Barcelona, så er det svært at se hvilken storby du er i. Metroen kører, hele tiden. Jeg ventede max. 2,17 minut på mit tog og det er nemt, at se, at man lærer af de andre Metroer i verden: men hvem kom først; hønen eller ægget. Det var nu London, der åbnede den første Metro i verden. Helt præcist var det den 9. januar 1863, hvor man åbnede de første seks kilometer underjordisk jernbanetunnel mellem stationerne Paddington og Farringdon Street. Siden er der jo kommet flere stationer og flere tog og The Tube danner i dag verdens ældste metrosystem. I Barcelona er det også nemt, at komme fra A til B, se på endestationerne og find så den rigtige perron. Barcelona metrosystem er et halvt offentligt/halvt privat transportsystem og begyndte at fungere med de første linjer helt tilbage i 1924. De første spor blev opført i forbindelse med den anden verdensudstilling i Barcelona. Siden er metro-systemet vokset betragteligt og er i dag det længste metro-system i Europa (124 km.). Letbaner Barcelona fik sin første sporvogn i 1872 - ni år efter København og ligesom i København var den hestetrukken. I både Barcelona og København blev nettet elektrificeret omkring århundredeskiftet. I tiden før den spanske borgerkrig var Barcelonas sporvognssystem et af Europas største, men krigen gjorde ondt på sporvognene, og under Franco fik de så småt lov at forfalde. Den sidste sporvogn kørte i 1971, og ligesom i København var hovedårsagen, at man anså busser for mere fleksible og mere moderne. Kort efter oplevede man en voldsom øgning af biltrafikken med deraf følgende støj og Luftforurening og de mange biler skabte nu trafikpropper, så busserne ikke kunne komme frem.
I 80 erne begyndte man at lave busbaner, men de hjalp kun lidt på problemet, og da der nu var mindre plads til bilerne, blev trafikpropperne større og tættere. Sidst i 80 erne begyndte man at spekulere på om man ikke begik en fejl dengang i 1971. Og i 2004 åbnede el Tram så med fire linjer, der tilsammen dækker en strækning på godt 47 km.. Sporvognsnettet i Barcelona er langt fra færdigudbygget og der er planer om store udvidelser i fremtiden. Bilbao og andre spanske byer har også kørt sporvognene på gaden igen efter nogle årtiers fravær. Efter sommerferien sætter vi Fokus på letbaner med et et Tema-tillæg om Letbaner i Danmark og Sverige. Her bringer vi bl.a. et stort interview med salgsdirektør Lasse Toylsbjerg-Petersen, Bombardier, der har leveret togsæt til mange Letbaner overalt i verden. Kilder, bl.a.: Politiken.dk og letbane.dk VESTEGNEN RUSTER SIG TIL FREMTIDEN Netværket SYD's sidste møde inden sommerferien om 'Vestegnens nuværende og kommende projekter'. Med spændende indlæg om bl.a. det ambitiøse letbaneprojekt, Hovedstadens Letbane - som er blevet til i et samarbejde mellem 11 kommuner, staten og Region Hovedstaden, blev sæsonen rundet af i god stemning og med masser af vidensudveksling. Glostrup kommunes nylig tiltrådte erhvervschef, Niels Thede Schmidt-Hansen, indledte arrangementet med en fortælling om By- og erhvervsudviklingsstrategien 20-25-30, som bl.a. skal sikre Ejby Industri og stationsområdet - bykernen i Glostrup - samt kommunens forventninger til flere borgere og flere arbejdspladser i de kommende år. Letbanestationer Byplanlægger Rasmus Groth Hansen skitserede herefter nogle af de udviklingsmuligheder, som de 5 kommende letbanestationer i Glostrup åbner op for i kommunen. Ikke mindst området omkring Glostrup Station indeholder et meget stort og spændende udviklingspotentiale. Rasmus fortalte, at stationen med etablering af fjerntogsstop og letbane forventes at blive Sjællands 5. største målt på antallet af passagerer. Dette har betydet stor politisk interesse og et ønske om at udvikle området til en tættere og mere urban bykerne. Planlægningen er dog først gået i gang. Glostrup Kommune forventer at afholde en arkitektkonkurrence i 2016 og derefter arbejde for realisering af mulighederne i årene derefter. Samarbejde i 11 kommuner Chefkonsulent Jørgen Østergaard fra Hovedstadens Letbane lavede en flot præsentation, som redegjorde for tanker, visioner og fakta bag den kommende 27 km lange Letbane mellem Lyngby og Ishøj. Letbanen bliver skabt i samarbejde mellem 11 kommuner, staten og Region Hovedstaden og har et samlet budget på 5,3 milliarder DKK. Der er tale om et kæmpe projekt, som vil få stor betydning for såvel borgere som erhvervsliv i Storkøbenhavn, og man forventer at denne tydelige forbedring af infrastrukturen i Storkøbenhavn vil booste såvel erhvervslejemål som boligpriser. Letbanen vil meget behændigt komme til at flyde sammen med den øvrige trafik, og i den forbindelse sagde Jørgen - med et smil på læben: - Letbanen er meget populær rundt omkring i Europa og er allerede etableret i flere byer. Vi har været rundt og besigtige lignende projekter for at lære, hvad vi bl.a. skal gøre for at tage højde for sikkerheden. Ikke mindst i forhold til cyklister, som jo er kendte for at opføre sig en smule autonomt'. Prækvalifikationen og forslag til anlægsloven er planlagt til efteråret 2015. Anlægsloven forventes vedtaget primo 2016, og anlægsarbejdet påbegyndes i 2017. Letbanen transporterer de første passager i 2021.
BEDRE SENT END ALDRIG DSB s tog har indført frit, gratis og forbedret internet DSB har udvidet kundernes adgang til internettet på togturen, så det nu er gratis for alle rejsende på IC3, IC4 og IR4 tog, uanset hvor i landet togene kører. Hidtil har der kun været internetadgang på strækningen mellem Aalborg og København. Ved samme lejlighed er internet forbindelsen blevet opgraderet fra 3G til 4G. På den baggrund bliver den forbedrede netadgang åbnet for alle kunder. - Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en bedre løsning, der dækker væsentligt mere af landet. Vi ved fra kundeundersøgelser, at det er et højt ønske, som vi nu kan tilbyde langt flere af vores kunder, siger Susanne Mørch Koch, der er direktør for DSB Kommerciel. Opgraderingen gør net-forbindelsen hurtigere. Men selv om kapaciteten er øget, er den ikke ubegrænset. Derfor opfordres kunderne til at udvise god net-adfærd. Forbindelsens kvalitet er nemlig ikke egnet til at streame film eller downloade tunge filer. Derfor lyder opfordringen til kunderne; download den gode film hjemmefra og det samme gælder for den digre rapport, der skal læses på togturen. Surfe på nettet - Ved at dele forbindelsen på denne måde, så er der større chance for, at alle kan få forbindelse på rejsen, så de eksempelvis kan svare på mail og surfe på nettet. Især på de fyldte myldretidstog er der brug for at deles om nettet, så flest muligt får glæde af det, understreger Susanne Mørch Koch. I praksis vil DSB sørge for, at kunderne let og enkelt kan komme på internettet med kun et enkelt klik. Et par sekunder efter havner kunderne på dsb.dk, og så er der adgang til at surfe videre på nettet. På enkelte strækninger kan surf-turen blive afbrudt, da der fortsat er områder med dårlig eller manglende dækning rundt om i landet. Den problematik er der fortsat fokus på at få løst i samarbejde med de relevante parter. - Vi kommer ikke i mål med vores internet-ambitioner med denne opgradering, det vil kræve større kapacitet, end udbyderne kan tilbyde lige nu. Vores tests viser, at opgraderingen til 4G generelt har forbedret hastigheden på forbindelsen, så kundernes oplevelse bliver bedre end tidligere. Men der vil fortsat være forstyrrende huller i internetdækningen undervejs, slutter Susanne Mørch Koch. Kilde: www.dsb.dk FEM SKAL KONKURRERE OM STORSTRØMSBROEN Vejdirektoratet har efter en prækvalifikation nu udvalgt de fem konsortier, der får mulighed for at Byde på opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Den gamle bro og en model af den nye Storstrømsbro Det drejer sig om konsortier med meget kompetente og anerkendte nationale og internationale firmaer. I alt syv firmaer, konsortier eller joint ventures havde ansøgt om at blive prækvalificeret til milliardopgaven med at bygge den nye bro, hvoraf altså fem nu går videre til selve udbudsrunden. Vi har været begunstiget med syv højt kvalificerede ansøgere, som alle levede op til vores mindstekrav for at komme i betragtning. Vi er ikke i tvivl om, at alle ansøgerne kan bygge den nye
Storstrømsbro. Vi har naturligvis grundigt undersøgt grundlaget for alle ansøgningerne og nøje udvalgt de fem, som vi finder bedst egnet til at løse en så vigtig infrastrukturopgave for Danmark og Europa. Samtidig sikrer de fem prækvalificerede en høj konkurrence til gavn for projektet, siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet. De fem prækvalificerede er: Joint venture Vinci Construction Grand Projects SAS Hochtief Infrastructure GmbH - MT Højgaard A/S Storstrømsbroen Contractors JV * Per Aarsleff A/S * Ed. Züblin AG * Underrådgiver Rambøll A/S Underentreprenør Strabag SE Rizzani de Eccher s.p.a N.V. Besix S.A. Acciona Infraestructuras S.A. Joint venture Obrascon Huarte Lain, S.A. SK Engineering & Construction Company Ltd. Joint venture Itinera s.p.a Condotte s.p.a - Grandi Lavori Fincosit s.p.a. * Underrådgiver Seteco Ingegneria s.r.l. De to ansøgere, som dermed ikke får mulighed for at byde på opgaven, er Storstrøm Link Contractors (BAM Infra bv, Max Bögl International SE) og China Communications Construction Company Ltd. I begge tilfælde har deres erfaring med lignende opgaver ikke været helt på samme niveau, som de fem udvalgte. - I udvælgelsesprocessen har vi vurderet flere forhold. Generelt set har alle ansøgerne fremlagt solide referencer, indenfor blandt andet vejbroer, betonbroer og skråstagsbroer: Men de to fravalgte ansøgeres referencer for jernbanebroer havde ikke samme styrke som de fem udvalgte, siger Erik Stoklund Larsen. Vejdirektoratet forventer at fortsætte udbudsprocessen, når den endelige tidsplan for Femernforbindelsen er kendt. Det forventes at være i efteråret. Her vil man benytte sig af udbudsformen konkurrencepræget dialog, hvor Vejdirektoratet vil holde møder med hver enkelt af de prækvalificerede med henblik på at finde de bedste løsninger for projektet. Baggrund Den nye Storstrømsbro bliver Danmarks 3. største bro. Den har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen med opgraderingen og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Når Femern Bælt-forbindelsen åbner vil en stor mængde passager- og godstog mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Prisen for det samlede Storstrømsprojekt er budgetteret til 4,2 mia. kr. Læs mere på www.vd.dk/storstroemsbroen POLITISK FLERTAL KLAR TIL NY STOR TRANSPORTPLAN Partierne på Christiansborg lægger op til et stort trafikforlig i næste valgperiode Et nyt forlig skal fordele mange milliarder til infrastruktur frem mod 2030. Nogle vil bygge motorveje, og andre vil prioritere kollektiv trafik. Hvad skal der ske med fremtidens infrastruktur? Det spørgsmål har bestemt ikke fyldt meget i valgkampen. F.eks. vil Venstre gå efter en Kattegat-beslutning i 2016, men også Socialdemokraterne håber på en beslutning i næste valgperiode. Kilde: www.altinget.dk
Transportingeniører: DROP HÆRVEJSMOTORVEJ Selv om Vejdirektoratets analyser viser, at en ny hærvejsmotorvej til 15-20 mia. kr vil have god samfundsøkonomisk effekt, afviser transportingeniørerne at projektet bør komme i vej. Det er en dårlig ide, at anlægge en 137-167 km lang motorvej op gennem Jylland. Det mener et lille flertal blandt 372 medlemmer af IDA Trafik og Byplan, der har svaret i en rundspørge foretaget af Ingeniørforeningen. Læs hele artiklen på: www.ing.dk Ingeniører: SÆT FLERE DSB-STRÆKNINGER I UDBUD Danske ingeniører vil have flere DSB-strækninger i udbud og konkurrence på alle jernbaner i landet. Regeringen og støttepartier vil tidligst høre tale om flere udbud i slutningen af 2024, mens Venstre vil i gang tidligere. Flere af DSB's strækninger skal i udbud, så der kan komme mere konkurrence på jernbaneområdet. Det mener 54 procent af medlemmerne i Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, IDA Trafik og Byplan, der organiserer ingeniører med kompetence inden for byplanlægning, veje og trafik i bred forstand. Holdningen fremgår af en undersøgelse foretaget af Ingeniøren i samarbejde med IDA. Hver fjerde adspurgte ingeniør vil have udvalgte strækninger i udbud, mens 29 procent af ingeniørerne ønsker, at alt dansk togtrafik bliver tilgængeligt for den leverandør, der giver det bedste tilbud. Læs hele artiklen på: www.ing.dk NY HURTIG RUTE TIL HONGKONG Den 10. september er der premiere på SAS nye direkte rute mellem Stockholm og Hongkong Når det går hurtigst, er den totale rejsetid kun 12 timer og 10 minutter! Der er også gode forbindelser fra København. Hvis du tager flyet fra København kl. 13.10, lander du i Hongkong kl. 07.20 næste morgen. SAS flyver fra Stockholm mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 15:00 og ankommer til Hongkong kl. 07:20 næste morgen. Fra Hongkong flyver vi mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 09:05 med ankomst i Stockholm kl. 14.35. Alle tidspunkter er lokale. Kilde: www.sas.dk ÖRESUNDSMAGASINET Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18 Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * +45 2251 8833 Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard