kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af sin magt, myndighed egenmægtigt bestemmer eller befaler noget.«i Den Danske Ordbog forklares manipulation sådan: Påvirkning af personers tanker og holdninger vha. udspekulerede, ofte ufine metoder (kendt fra 1960).» at pådutte andre et synspunkt, uden at»» man opdager det. Det kan eksempelvis ske via sprogbrugen. På uddannelsesområdet kender I måske begrebet»cafépenge«hvis man bruger betegnelsen cafépenge om Statens Uddannelsesstøtte til hjemmeboende over en vis alder, ja så har man allerede afgjort sagen: For hvem kan gå ind for, at studerende skal have cafepenge? «Citat: Professor Christian Koch, Københavns Universitet, indlæg på LO-konferencen Kan det virkelig passe? For at værne om ytringsfriheden råber jeg røvhul efter min nabo. «Citat: Forfatteren Peter Poulsen i digtsamlingen Rulletekster (2010)» Men naturligvis: Ytringsfriheden er i sin natur ubegrænset, og den gælder for alle, også de dumme og provokerende. Man skal bare ikke slå sig til helt på det«, tilføjer Uffe Ellemann-Jensen. «Citat: Christian Brøndums artikel i Berlingske Tidende den 26.10. 2005 Der er altid noget at komme efter. «Citat: Journalist Niels Krause-Kjær, udsendelsen Kampen om Sproget. Magtens sprog. DR2 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1
FORFORSTÅELSE (fælles) Hvad betyder det at sprog eller ord er/har magt? Tal om hvad I forstår ved magtsprog/politikersprog. Skriv på tavlen ord og udtryk som er kendetegnende for magtens/politikernes sprog. Synes I at det er godt eller dårligt for vores sprog at de der har magt, taler sådan? Kender I andre end politikere der udøver magt med deres sprog? Ord og magt At have ordet i sin magt betyder at man er en mester i at bruge sproget og sprogets mange muligheder. Man kan udtrykke det man gerne vil, man kan argumentere for sine synspunkter og bliver sjældent mundlam. At have ordet i sin magt kan give magt, blandt andet ved at det kan få andre til at føle sig underlegne. At sætte magt bag sine ord betyder at man indtager en position hvor man på forhånd har et fortrin i forhold til andre. Man begår sig ikke ved sprog alene, men hvis man er god til at bruge sproget, kan man sætte en særlig power (tyngde vægt styrke) bag sine synspunkter. Når nogen sætter magt bag sine ord kan det være interessant at se hvad vedkommende bygger sin magt på. Har man fået magten af Gud? Er man født ind i magten via familiens status? Sidder man i toppen af pyramiden i et totalitært system? Eller er man valgt af andre som man skal stå til ansvar over for? Uanset hvordan man har fået sin magt, så spiller sproget en rolle for opbakningen til magthaveren. At have magt bag sine ord og at have ordet i sin magt kan således gå hånd i hånd. Lyt engang til klippene herunder: Hitler, 1937: http://www.youtube.com/watch?v=re_rnwvbma8&feature=related Obama til skolebørn 9.9. 2009 (start ved 2:00 min.): http://www.youtube.com/watch?v=47c6z2mrtem&feature=fvsr Obama fra kampagnen Yes We Can 9.1. 2008: http://www.youtube.com/watch?v=fe751kmbwms&feature=related magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2
OPGAVE (to og to og fælles) Se på, og lyt til de tre taler, og noter: Hvilke virkemidler anvender talerne? Hvordan har de arrangeret omgivelserne de optræder i? Hvilke ligheder og forskelle er der? Diskuter til sidst jeres iagttagelser i klassen. Verdens magthavere er gerne meget bevidste om deres måde at udtrykke sig på. Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var fx kendt for at forberede sine taler meget nøje. I det følgende uddrag beskriver Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen hvor strategisk den tidligere statsminister var i sin kommunikation: http://www.youtube.com/watch?v=kskluvw3tfy Statsministerens magt og dronning Margrethes magt er to forskellige former for magt. Det fremgår også af deres forskellige måder at henvende sig til befolkningen på i taler. Her kan du læse Anders Fogh Rasmussens nytårstale (2003): http://www.stm.dk/_p_7405.html Her kan du læse Dronningens nytårstale (2002): http://kongehuset.dk/menu/materiale/nytarstaler/ hm-dronningens-nytarstale-2002 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3
OPGAVE (to og to) Del klassen i to hold. Hold 1 arbejder to og to med statsministerens nytårstale, og hold 2 arbejder to og to med dronningens nytårstale. Undersøg sprogbrug, sætningskonstruktion og henvendelsesform. Statsministerens nytårstale Dronningens nytårstale Sammenligning Sprogbrug ord og udtryk Sætningskonstruktion Henvendelsesform OPGAVE (fælles) Sæt jeres iagttagelser ind i et fælles skema, og tal om ligheder og forskelle. Betyder det noget om taleren har formel magt (statsministeren) eller ikke har formel magt (dronningen)? magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4
Politisk korrekthed Kravet om politisk korrekthed har sin oprindelse i USA som et led i kampen imod diskrimination. I Danmark har vi haft en heftig debat om politisk korrekthed, specielt omkring flygtninge- og indvandrerdebatten og omkring Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Den ene fløj siger at fordi man har ytringsfrihed, behøver man ikke at nedgøre og krænke andre, mens den anden fløj siger at det er en begrænsning af ytringsfriheden hvis man ikke må sige det man mener. OPGAVE (fælles) Noter på tavlen argumenter for henholdsvis retten til at sige hvad man vil, og pligten til at tage hensyn til andre. Diskuter i klassen jeres synspunkter på dette område, og husk at begrunde dem. Den fjerde statsmagt Pressen er blevet kaldt den fjerde statsmagt. De tre andre er den lovgivende (Folketinget), den dømmende (domstolene) og den udøvende (regeringen og andre der fører lovene ud i livet). Pressen har til opgave at forholde sig kritisk til dem der har magten, og afsløre hvis nogen misbruger magten. For at kunne leve op til det har journalister ret til at beskytte de kilder som har givet dem fortrolige oplysninger. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5
OPGAVE (to og to, grupper og fælles) Skim forskellige af dagens aviser og et lokalt annonceblad/en lokal ugeavis. Find eksempler på at pressen tager fat på emner der er politiske, og på emner der handler om offentlig forvaltning (politi, sygehuse, kommuner ). Vælg nogle af de størst opsatte artikler, og del dem imellem jer i 4-5 grupper i klassen. Læs artiklen og undersøg og noter a. om den søger at give baggrundsviden b. om den er kritisk c. om journalisten har overtaget begreber fra dem han undersøger. Diskuter i klassen om pressen i disse tilfælde er vagthund, neutral beskriver eller er reklame for en bestemt politisk holdning. Tæt på udsendelsen Magtens sprogbrug Den synlige magt, fx folketing, politi og retssystem, kan benytte sig af sprog der tydeligt viser at der er tale om magt. Men nogle gange kan magten også være usynlig. Den usynlige magt bruger sproget på en måde så vi sluger dens budskaber uden at lægge mærke til hvad indholdet egentlig er. Med den usynlige magt kan man manipulere og vinkle en ubehagelig virkelighed så den lyder acceptabel. Som man kan se i udsendelsen om magtens sprog, er mange politikere dygtige til at udøve den usynlige magt når de taler og diskuterer. Det er nemlig en effektiv måde at fremme deres politiske holdninger på. OPGAVE (fælles) Se indslaget med Pia Kjærsgaard (14:00 min.-16:30 min.). Hun bliver bl.a. spurgt om ordet ældrebyrden og inddrager i svaret et nyt ord udlændingebyrden. Diskuter hvorfor hun gør det, og om det er dygtigt, ubevidst eller spin. Begrund jeres synspunkter. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6
OPGAVE (individuelt, fælles) Humor kan være et godt middel til at gøre den usynlige magt synlig og afsløre noget af alt det der ligger gemt under overfladen i et magtsprog. Kender I satiriske programmer eller indslag der laver sjov med politikere eller andre magtfulde personligheder? Prøv evt. at søge nogle eksempler frem på internettet. Diskuter om humoren her virker som fjende af magtens sprog eller ej. OPGAVE (fælles) Se indslaget i udsendelsen hvor Jørn Lund fortæller om magtsprog. (2:30 min. 3:52 min.) Indslaget består både af ord og billeder der kører bagved. Noter hhv. indholdet i Jørn Lunds forklaring og hvilke billeder der vises. Tal om hvilken effekt blandingen har. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7
OPGAVE (to og to, fælles) I udsendelsen nævnes det flere gange at anvendelsen af bestemte udtryk er med til at skabe en arrangeret virkelighed. Se interviewet med politikeren Manu Sareen (9:54 min. 11:45 min.). Noter hvilke problemer han ser ved brugen af særlige»dømmende«udtryk. Skriv en lille tale (1 min.) hvor I argumenterer målrettet for et af disse udtryk: Yngresagen Lukkedage Bandepakken Grænsekontrol Politikerlede Øv jer på talen tænk også på jeres kropssprog, artikulation, mimik osv. Hold talerne i klassen. Tal i klassen om de virkemidler I brugte. Kan I bruge dette i andre sammenhænge? OPGAVE (fælles) I udsendelsen bringes klip fra Cirkusrevyens nummer om tidligere politidirektør Hanne Bech-Hansens besvær med at høre om en politibetjent på et bånd sagde»perle«eller»perker«til en ung indvandrer. Beskriv hvilke virkemidler der bliver anvendt i revynummeret. Undersøg på hvilken måde man undervejs i udsendelsen anvender klippene som kommentar til indslag. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8
Medierne og magtord I indslaget med kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau (16:20 min. -18:03 min.) kritiserer han medierne for at overtage centraladministrationens sprog. Han siger at medierne mangler sprogkritik. OPGAVE (fire og fire) Se indslaget. Noter hvilke ord og udtryk der nævnes? Hvilken betydning har det if. Knud Lindholm Lau at medierne bare overtager politikernes udtryk? Kan I genkende den problematik? Er der ord og udtryk som I selv anvender og hvori der ligger en tydelig holdning til og vurdering af en sag? Hvordan er indslaget tilrettelagt? Hvordan er der fx anvendt klip, speak og baggrund? Hvilken effekt har tilrettelæggelsen på jer? VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. Diskuter om tilrettelæggelsen er med til at stille skarpt på 1. den måde moderne magthavere kommunikerer på 2. den måde pressen arbejder på og burde arbejde på. Er der afsnit i udsendelsen som I mener kunne være anderledes? Er der synspunkter som ikke kommer frem? Hvad forstår I ved udtrykket sproglig bevidsthed? Skriv nogle udsagn på tavlen der handler om at være bevidst om sproget. Hæng de»bedste«op i klassen. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9
Perspektiver på udsendelsen I skolen Det er et af folkeskolens mål at skærpe elevernes analytiske bevidsthed og kritiske sans. Netop dette aspekt af undervisningen skal ruste jer til at leve i et moderne demokrati hvor de politiske budskaber vinkles og nogle gange får reklamens karakter. OPGAVE (individuelt, fælles) Noter eksempler på at dem der har magten i skolen, fx kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skoleledelsen, lærerne eller elevrådsrepræsentanterne, har anvendt magtsprog. Diskuter i klassen hvad der kan ligge bag. Hvad forstår I ved udtrykket»politisk korrekthed«? Giv eksempler fra dagligdagen på begrebet. Har I på skolen regler for politisk korrekthed? Diskuter hvorfor, og om det virker? I de sociale mediers verden WikiLeaks har siden dec. 2006 afsløret dokumenter fra forskellige statsmagter og organisationer. På hjemmesiden wikileaks.org er der blevet afsløret fortrolige oplysninger om bl.a. Irakkrigen. Der er blevet offentliggjort mødereferater og fortrolige dokumenter så politikere i både Danmark og udlandet har fået udtalelser ud som det ikke var meningen offentligheden skulle kende til. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10
I verden omkring os ser vi for tiden markante eksempler på at den it-teknologiske udvikling er med til at afsløre hvad der foregår bag magtens mure, fx WikiLeaks. Vi ser også at udbredelsen af de sociale medier fx YouTube og Facebook er med til at vælte totalitære regimer. Øjenvidner mobilfilmer og dokumenterer oprør og sårede. Journalister som ikke befinder sig i området, kan bruge dokumentationen i deres journalistiske arbejde. Men også magthaverne benytter sig af de sociale medier til at reklamere for deres synspunkter. Det er blevet muligt at få mere information. Men det er også blevet muligt at manipulere mere. Pressen opfatter sig selv som den fjerde statsmagt. Man kunne kalde de sociale medier som fx Facebook og YouTube for den femte statsmagt. OPGAVE Find eksempler på at vi gennem de sociale medier får oplysninger som det ikke er muligt for pressen at skaffe. Hvad forstår I ved udtrykket net-etikette? Kender I eksempler på at oplysninger der ikke skulle ud, er blevet offentliggjort og misbrugt? Diskuter hvad vi kan gøre i skolen for at alle bliver bedre til at være kritiske over for de oplysninger vi får. kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, 2011 1. udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 11