perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

AU perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

2 PERSPEKTIV I Perspektiv i nationale centre ved Aarhus Universitet Indspil og anbefalinger til det tværgående bånd fra arbejdsgruppen vedr. nationale centre nedsat i september 2011 Rapporten er afleveret 16. april 2012 Arbejdsgruppens medlemmer: Kurt Nielsen, prodekan, centerdirektør, DCE, Science and Technology (formand) Klaus G. Grunert, professor, centerleder, Business and Social Science Reimar W. Thomsen, klinisk lektor, Health, Aarhus Universitetshospital Niels Rosendahl Jensen, lektor, Arts Jørgen B. Jespersen, centerdirektør, DCA, Science and Technology Niels Henrik Meedom, centerdirektør, DCL, Arts Lone Winge, chefkonsulent, DCE, Science and Technology Redaktion: Charlotte Richardt, AU Viden Svend Binnerup, AU Viden

PERSPEKTIV I 3 INDHOLD 1. Baggrund for rapporten 2. Arbejdsgruppens anbefalinger 3. Definition af nationale centre 4. Mobilisering af universitetets samlede forskningskompetence i myndighedsbetjeningen 5. Erfaringsudveksling om myndighedsbetjening 6. Et fælles kvalitetssikringssystem 7. Retningslinjer for etablering af nationale centre BILAG 1: Analysemodel for etablering af nationale centre

4 PERSPEKTIV I 1. BAGGRUND FOR RAPPORTEN Aarhus Universitets tværgående bånd for videnudveksling har nedsat en arbejdsgruppe vedr. nationale centre repræsenteret ved universitetets fire hovedområder. Arbejdsgruppen har holdt fire møder i perioden november 2011 marts 2012. Arbejdsgruppen har fra begyndelsen inkluderet repræsentanter fra Aarhus Universitets tre nationale centre for at få inspiration gennem centrenes konkrete erfaringer og overvejelser vedr. myndighedsbetjening og erhvervsrelateret rådgivning. Rapportens udgangspunkt er Aarhus Universitets ambition om, at universitetet i fremtiden i endnu højere grad bidrager til den globale udvikling gennem videnudveksling med det omgivende samfund. Det indebærer, at universitetet stiller viden til rådighed for omverdenen, bidrager til at løse problemer, som sjældent holder sig inden for afgrænsede fagområder, medvirker aktivt til at sikre det højest mulige videngrundlag i befolkningen og skaber økonomisk vækst og øget velfærd. 1 Aarhus Universitet ønsker med etableringen af nationale centre at sikre, at samfundsmæssige beslutninger baseres på fagligt konsistent og kvalitetssikret rådgivning baseret på interdisciplinær forskning af høj international standard. Det kan blandt andet ske ved at bringe universitetets samlede forskningsbase i spil i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder og erhverv nationalt såvel som internationalt. Nationale centre ved Aarhus Universitet På baggrund af rapporten af 9. marts blev pr. 1. juli 2011 etableret tre nationale centre ved universitetet: - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) - Nationalt Center for Kultur og Læring (DCL) Derudover er to centre under overvejelse: - Nationalt Center for Partikelterapi (DCP) - Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning og Sundhedsøkonomi (DCH) Centrenes formål, faglige forankring, bevillingsmæssige grundlag og organisering er af historiske årsager meget forskellige. DCE og DCA under Science and Technology udspringer af henholdsvis det tidligere DMUs og DJFs kontrakter med Miljøministeriet og Fødevareministeriet og de dertil knyttede bevillinger. DCL under Arts har indgået aftale med forskellige myndigheder og samarbejdspartnere med udgangspunkt i den sektorrelaterede og praksisnære forskning ved det tidligere DPU. Etablering af et nationalt center for partikelterapi afhænger af en konkret afgørelse i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om placering af infrastrukturfacilitet til behandling, forskning og uddannelse inden for stråleterapi på cancerområdet. Endelig er et nyt center inden for sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi under overvejelse. 1 Rapporten af 9. marts (2011), p. 5

PERSPEKTIV I 5 2. ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER På baggrund af arbejdsgruppens besvarelse af kommissoriet anbefales: - At det tværgående bånd for videnudveksling tager definitionen til efterretning, da den danner grundlag for de efterfølgende anbefalinger - At Aarhus Universitet udvikler en incitamentsstruktur, der sikrer, at de nationale centre får mulighed for at inkludere forskningsbasen på alle hovedområder i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning således, at denne styrkes og resulterer i det forskningsfagligt bedst mulige samfundsmæssige beslutningsgrundlag - At Aarhus Universitet udvikler et meriteringssystem, der anerkender forskningsbaseret rådgivning og øvrige aktiviteter inden for videnudveksling, som en aktivitet på linje med undervisning og udvikler relevante karrierespor i forbindelse med sektorrelateret forskning - At der udvikles et uddannelsesforløb, på linje med adjunktpædagogikum, der kvalificerer universitetets kommende forskere til at yde forskningsbaseret rådgivning af myndigheder, erhvervslivet og andre aktører - At det tværgående bånd for videnudveksling sikrer, foruden at være det politik-skabende forum, at institutter, centre og medarbejdere har optimale rammer for videnudvekslingsopgaverne, herunder at universitetet opnår synergi med øvrige opgavetyper både fagligt og økonomisk - At det tværgående bånd for videnudveksling i samarbejde med de nationale centres direktører udvikler og implementerer universitetets kvalitetssikringssystem for forskningsbaseret myndighedsbetjening i overensstemmelse med den nuværende organisering - At Aarhus Universitet tager initiativ til oprettelse af nye nationale centre dér hvor universitetet har kompetencen, faglig volumen og hvor der kan identificeres et sektorbehov. Beslutningen træffes på baggrund af en forudgående analyse af forretningsgrundlaget og universitetets samlede relevante forskningsfaglige kompetencer og eventuel rådgivningsportefølje (bilag 1) - At myndighedsbetjening på Aarhus Universitet ligeledes tilbydes for sektorområder uden for de nationale centre under hensyn til universitetets kvalitetssikringspolitik - At Aarhus Universitet tager principiel stilling til problematikken vedr. intern konkurrerende virksomhed på rådgivningsområdet fra forskere eller forskergrupper på Aarhus Universitet, der i privat regi sælger rådgivning på baggrund af universitetets forskningsbase

6 PERSPEKTIV I 3. DEFINITION AF Aarhus Universitet har følgende tre mål i forbindelse med den forskningsbaserede myndigheds- og erhvervsbetjening, nemlig: 1) at sikre den uafhængige betjening og rådgivning, 2) at sikre et konkurrencedygtigt myndighedsberedskab på højt fagligt niveau og 3) at øge et effektivt samspil med de relevante erhverv og sektorer i det danske og internationale samfund. 2 Universitetet skal levere det fagligt bedst mulige beslutningsgrundlag for myndigheder og erhvervssektorer i forbindelse med nuværende og kommende samfundsudfordringer. Universitetet ønsker med oprettelse af tre nationale centre at skabe særlig fokus på samt etablere en entydig indgang til den forskningsbaserede myndigheds- og erhvervsbetjening. Nationale centre er en organisatorisk enhed med særligt fokus på forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder, erhvervslivet, civilsamfundet m.fl. Danske Universiteters Hvidbogs 3 definition af forskningsbaseret myndighedsbetjening som bestående af dels sektorrelateret forskning og dels forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv. 4 følges i rapporten med den tilføjelse, at sidstnævnte ændres til forskningsbaseret rådgivning for at understrege at råd- givningen ligeledes ydes til erhvervslivet og civilsamfundet foruden myndighederne. Opgaveportefølje for nationale centre Myndigheds- og erhvervsbetjening indeholder en forpligtelse til at identificere samfundets fremtidige udfordringer i samarbejde med myndigheder og erhverv inden for de pågældende sektorer. Nationale centre løser i samspil med institutternes forskningsmiljøer denne opgave. Nationale centre understøtter i samspil med institutterne at forskningsbasen for den fremtidige forskningsbaserede myndighedsbetjening nationalt og internationalt - løbende udvikles gennem forskningsfaglige prioriteringer. Nationale centre sikrer gennem koordination og via aftaler med institutterne, at de forsknings- og rådgivningsmæssige forpligtigelser overfor rekvirenten varetages. Nationale centre er ansvarlige for afrapportering til ressortministerier i forbindelse med rammeaftaler/kontrakter samt afholdelse af faglige følgegruppemøder med et eller flere ministerier om den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Nationale centre sikrer i samspil med hovedområderne markedsføringen af Aarhus Universitets myndighedsbetjening. 2 Rapporten af 9. marts (2011), bilag 10, p. 44 3 Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening (2009), p. 22-23 4 Inkl. opretholdelse af et myndighedsberedskab et fagligt beredskab, som inddrager relevant, internationalt tilgængelig viden og nødvendigt udstyr og infrastruktur, så universitetet er i stand til at levere myndighedsrådgivning på anmodning. Danske Universiteters Hvidbog (2009), p. 23 Nationale centre er ansvarlige for forberedelse af kontraktforhandlinger med rekvirenter, og ansvarlige for at besvare kontraktlige og principielle spørgsmål, at yde juridisk assistance i forbindelse med samarbejdsaftaler med erhvervsliv og virksomheder i koordination med universitetets øvrige faglige administrative enheder fx Technology Transfer Office.

PERSPEKTIV I 7 Nationale centre foretager udbudsovervågning og udarbejder tilbud samt indgår i forhandlinger vedr. konkurrenceudsættelse mv. Nationale centre betjener udvalg, aftagerpaneler og AU Forum for videnudveksling. Centrene samarbejder med branche- og interesseorganisationer, etc. samt skaber øget opmærksomhed og kendskab til forskningsbaseret myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde internt på universitetet. Arbejdsgruppen anbefaler: At det tværgående bånd for videnudveksling tager definitionen til efterretning, da den danner grundlag for de efterfølgende anbefalinger Nationale centre er i samarbejde med institutter ansvarlige for opretholdelse af et kvalitetssikringssystem således, at universitetet er i stand til at levere kvalitetssikret forskningsbaseret rådgivning til rekvirenter. Nationale centre karakteriseres ved: - At være central indgang for myndigheder og erhvervsliv, der efterspørger forskningsbaseret rådgivning - At yde forskningsbaseret rådgivning på baggrund af interdisciplinær forskning af høj international standard - At levere faglig konsistent og kvalitetssikret rådgivning med afsæt i Aarhus Universitets samlede forskningsbase - At bidrage til at identificere samfundets fremtidige udfordringer inden for den pågældende sektor - At fremme Aarhus Universitets deltagelse i national og international strategisk forskning og videnopbygning inden for sektoren - At sikre et forskningsbaseret myndighedsberedskab på nationalt og internationalt niveau - At fremme universitetets erhvervssamarbejde med sektoren Forudsætninger for succes Forudsætningen for at universitetet leverer forskningsbaseret rådgivning af høj international standard er, at institutterne i samarbejde med nationale centre kontinuerligt udvikler den sektorrelaterede forskning og beredskab, og samtidig løbende er i stand til at vedligeholde forskernes rådgivningskompetencer og at opretholde infrastruktur fx i forbindelse med overvågningsopgaver. Det stiller krav om kritisk masse og sikkerhed for finansiering på en længere tidshorisont af nødvendige aktiver i form af et fagligt beredskab, bygninger, arealer, laboratorier, udstyr, etc. Nationale centre skal sikre synlighed gennem markedsføring af forskerkompetencer og rådgivningskvalitet ved at skabe overblik og lette adgang for myndigheder og erhvervsliv til universitetets samlede forskningsbase.

8 PERSPEKTIV I 4. MOBILISERING AF UNIVERSITETETS SAMLEDE FORSKNINGSKOMPETEN- CE I MYNDIGHEDSBETJENINGEN Der er en række forventninger til Aarhus Universitets rådgivning og samarbejde med offentlige myndigheder, herunder at universitetet: Leverer synergi på tværs af fagfelter og gearing til nationale og internationale forskningsmidler som grundlag for myndighedsrådgivningen Opbygger og vedligeholder et myndighedsberedskab på centrale prioriterede områder, inklusiv forskningsplatforme og sikker drift 5 Udgangspunktet for at nå målene er inddragelse af universitetets samlede forskningsbase for at sikre, at det er den højeste faglighed på feltet (som altid tilstræbes) i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning. Institutter med forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner leverer fortsat myndighedsbetjening iht. rammeaftalerne med Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Ministerierne har i forbindelse med forhandlinger om de ministerielle kontrakter i efteråret 2011 udtrykt interesse for rådgivning inden for forskningsfelter, der ikke tidligere har været omfattet af en aftalebevilling om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der er også eksempler på, at DCE og DCA koordinerer opgaver på tværs af myndighedskontrakter med henholdsvis Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Forskere fra det tidligere DPU har foruden den sektorrelaterede forskning i varierende omfang varetaget opgaver inden for uddannelse og myndighedsrådgivning. Der er ansat et antal seniorforskere, som oprindelig kommer fra den tidligere sektor- forskningsenhed Danmarks Pædagogiske Institut, som var en af fusionsparterne i år 2000, da DPU blev dannet. På Health har fx Institut for Klinisk Medicin en lang tradition for videnudveksling og samarbejde med både offentlige institutioner og private samarbejdspartnere. På Klinisk Epidemiologisk Afdeling udgør myndighedsbetjeningen en væsentlig del af porteføljen, og der anvendes ikke en skarp skelnen mellem forskning og rådgivning. Afdelingens fastansatte medarbejdere (og til en vis grad også ph.d.-studerende) vil typisk arbejde med dels frie registerforskningsprojekter og dels med udvikling og drift af kliniske kvalitetsdatabaser og anden sygdomsovervågning for Danske Regioner og Region Midtjylland. Der tænkes i synergi mellem driften af kvalitetsdatabaserne og databasernes store potentiale for sundhedstjeneste- og biomedicinsk forskning både overordnet og på medarbejderniveau. På Business and Social Science foregår myndighedsbetjening på Center for Forskningsanalyse for Forsknings- og Innovationsstyrelsen og på Center for Rusmiddelforskning for Socialministeriet. Begge centre har faste finanslovsbevillinger og er i dag indlejret i henholdsvis Institut for Statskundskab og Psykologisk Institut. Videnskabelige medarbejdere på de to centre arbejder ikke udelukkende med myndighedsbetjeningsopgaver, og forskerne adskiller sig udelukkende fra kollegaerne på deres værtsinstitutter gennem finansieringen. Der er således synergi mellem opgaver, der vedr. myndighedsbetjening og andre forskningsopgaver, som medarbejderne varetager. MAPP Centret, som er del af Institut for Marketing og Organisation, løser i mindre omfang myndighedsrådgivning for Fødevareministeriet gennem DCA. 5 Rapporten af 9. marts (2011), bilag 10, p. 44 (udvalgte punkter)

PERSPEKTIV I 9 Strukturerne skal afspejle universitetets fokus på forskningsbaseret rådgivning Et Aarhus Universitet med stigende fokus på myndigheds- og erhvervsbetjening forudsætter, at medarbejderne har større indblik i hvilke karrieremuligheder, der findes ved at beskæftige sig med forskningsbaseret rådgivning i forhold til forskerens øvrige forskning og undervisning. Forskerens incitament til at varetage rådgivningsopgaver ligger blandt andet i muligheden for at tilføre forskning og undervisning merværdi og volumen. Anvendelse af resultater i praksis i form af rådgivning vil ligeledes være motiverende og vil kunne styrkes ved at universitetet anerkender forskerens engagement. Det skal derfor også være karrierefremmende at engagere sig i den form for videnudveksling. Udvikling af universitetets meriteringssystem er påkrævet med henblik på at sikre, at forskningsbaseret rådgivning og anden videnudveksling anerkendes som en aktivitet på linje med forskningsbaseret uddannelsesaktivitet. Det forudsætter udvikling af attraktive, fleksible karrieremuligheder for forskere. Ligeledes for akademiske medarbejdere (TAP) med specialisering inden for rådgivning. Formel kompetence inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning bør erhverves gennem et uddannelsesforløb, fx som et modul i det obligatoriske adjunktpædagogikum. Det medfører at kommende forskere på et tidligt tidspunkt får indsigt i området. Elementer i et uddannelsesforløb kan være det faglige samarbejde med myndigheder under politisk styring, rådgivning af europæiske og internationale organisationer, kvalitetssikringssystemet og mediehåndtering. Arbejdsgruppen anbefaler: - At Aarhus Universitet udvikler en incitamentsstruktur, der sikrer, at de nationale centre får mulighed for at inkludere forskningsbasen på alle hovedområder i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning således, at denne styrkes og resulterer i det forskningsfagligt bedst mulige samfundsmæssige beslutningsgrundlag - At Aarhus Universitet udvikler et meriteringssystem, der anerkender forskningsbaseret rådgivning og øvrige aktiviteter inden for videnudveksling, som en aktivitet på linje med undervisning - At der udvikles et uddannelsesforløb, på linje med adjunktpædagogikum, der kvalificerer universitetets kommende forskere til at yde forskningsbaseret rådgivning af myndigheder, erhvervslivet og andre aktører - At Aarhus Universitet tager principiel stilling til problematikken vedr. intern konkurrerende virksomhed på rådgivningsområdet fra forskere eller forskergrupper på Aarhus Universitet, der i privat regi sælger rådgivning på baggrund af universitetets forskningsbase Rådgivningsopgaverne indeholder en problematik vedr. intern konkurrerende virksomhed, hvor universitetets forskere honoreres privat for rådgivning af offentlige myndigheder på vilkår, der undergraver det økonomiske grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der foregår i regi af universitetet. Det er ønskeligt, at universitetet, som en del af sin personalepolitik tager principiel stilling til det tilladelige omfang af og vilkår for forskeres private rådgivningsaktiviteter, der er funderet i universitetets forskningsbase.

10 PERSPEKTIV I 5. ERFARINGSUDVEKSLING OM MYNDIGHEDSBETJENING De nationale centres opgave er at sikre, at universitetets sektorrelaterede samarbejde med myndigheder og erhvervsliv er effektivt. Det kan blandt andet opnås ved en systematisk udnyttelse af gode erfaringer og gensidig inspiration. De nationale centre er organiseret forskelligt og har ikke samme rammevilkår for myndighedsbetjeningen. Kontrakterne afspejler deres tidligere specifikke ophæng som sektorforskningsinstitutioner under ressortministeriet. DCLs aktiviteter bygger ikke på en rammeaftale med et ministerium, men på en række mindre aftaler med aktører inden for flere sektorer. Det giver DCL andre vilkår for såvel myndighedsbetjening som organisering. Myndighedsbetjeningen på Health sker blandt andet i regi af samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, hvor myndighedens ansatte deltager i den sektorrelaterede forskning og rådgivning. Formålet med erfaringsudveksling på tværs af hovedområder og imellem centre må vurderes i lyset af: 1) De forskellige rammevilkår centrene har for myndighedsbetjeningen 2) Universitetets interesse i at skabe sammenhæng og koordination mellem centrenes opgaver og andre aktiviteter på videnudvekslingsområdet (fx erhvervsrelationer) 3) Universitetets interesse i at profilere og udvikle myndighedsbetjeningen på Aarhus Universitet 4) Universitetets behov for dialog med ministerier, interesseorganisationer og internationale institutioner om myndighedsbetjening På det europæiske niveau har de nationale centre inden for deres sektorområder værdifuld erfaring med EU kommissionens rutiner og tiltag vedr. forskningsprogramudvikling, erhvervstiltag og policy-udvikling. Centrene har ofte også værdifuld erfaring med samarbejde i regi af internationale institutioner under fx FN. Det er i universitetets interesse at kompetencer og medvirken i internationale netværk fortsat udvikles til gavn for de tværdisciplinære centre, der er under etablering samt TTO, CEI og andre relevante enheder på universitetet. Erfaringsudveksling vil kunne inspirere de enkelte centre og involverede institutter i udviklingen af myndighedsbetjeningen og ikke mindst kunne underbygge universitetets langsigtede strategiske indsats på området sektorrelateret forskning, myndighedsrådgivning og anden sektorrådgivning. Beslutninger som skal træffes af det tværgående bånd Det er en central opgave for det tværgående bånd for videnudveksling at skabe optimale rammer, der fremmer institutters og centres mulighed for at levere og udvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening og anden rådgivning, herunder at opnå størst mulig faglig såvel som økonomisk synergi til universitetets øvrige forskning og undervisning. Det er vigtigt at det tværgående bånd for videnudveksling inddrager og udnytter information fra universitetets relevante administrative og nye repræsentative fora i erfaringsudvekslingen. Eksempler på inspirationskilder: 1) AU Forum for videnudveksling skal bibringe universitetsledelsen og det tværgående bånd faglig rådgivning og inspiration til fortsat udvikling af videnudvekslingsområdet

PERSPEKTIV I 11 2) Aftagerpaneler sammensættes af centralt placerede repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer inden for sektoren og tilknyttes nationale centre 3) Myndighedsudvalg med repræsentanter fra institutter og nationale centre koordinerer samarbejdet, drøfter de faglige udviklingsmuligheder, nye samarbejdspartnere inden for myndighedsbetjeningen og anden forskningsbaseret rådgivning 4) Andre ofte bilaterale fora typisk imellem centre og henholdsvis myndigheder og erhverv Arbejdsgruppen anbefaler: - At det tværgående bånd for videnudveksling sikrer, foruden at være det politik-skabende forum, at institutter, centre og medarbejdere har optimale rammer for videnudvekslingsopgaverne, herunder at universitetet opnår synergi med øvrige opgavetyper både fagligt og økonomisk Båndets inklusion af erfaringsudveksling og strategiudvikling fra de forskellige fora i arbejdet sikrer sammenhæng i universitetets strategiske udvikling inden for myndighedsbetjening og øvrig videnudveksling.

12 PERSPEKTIV I 6. ET FÆLLES KVALITETS- SIKRINGSSYSTEM Fælles retningslinjer for opgavevaretagelse går gennem udvikling af dels en professionel organisering af kvalitetsarbejdet, og dels den løbende faglige kvalitetssikring af forskningsbaserede rådgivningsydelser. Dokumentation af universitetets kvalitet og integritet er en afgørende parameter i forbindelse med universitetets fortsatte levering af forskningsbaseret rådgivning til myndigheder, erhverv, etc. Universitetet har i 2010 vedtaget retningslinjer for kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet, der følger principperne i Danske Universiteters Hvidbog 6 om, at sektorrelateret forskning bedømmes efter sædvanlige kvalitetskriterier for god forskning, primært peer review og publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter og at resultater af myndighedsrådgivningen ligeledes skal kvalitetssikres og offentliggøres. Retningslinjer for kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen er opdelt i fem temaer: 1. Faglig kvalitetssikring 2. Dokumenthåndtering 3. Offentliggørelse 4. Samarbejdsrelationer 5. Evaluering, forbedring og ansvar Procedurer for kvalitetssikring af myndighedsbetjeningen på Aarhus Universitet er i overensstemmelse med Danske Universi- teter Kvalitetsprincipper for forskningsbaseret myndighedsbetjening. 7 Der udestår et arbejde med at sørge for, at universitetets kvalitetssikringssystem er i overensstemmelse med den ændrede organisationsstruktur. Nuværende praksis for kvalitetssikring af forskningsbaseret myndighedsbetjening DCE har udarbejdet: Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, version 2. 8 Manualen er inspireret af ISO 9001 - kvalitetsstyring, og følger standarden så vidt det er hensigtsmæssigt, men DCE er ikke certificeret i henhold til standarden. Kvalitetsstyringen vil på sigt blive evalueret ved intern audit som dels sikrer løbende forbedring og dels fremmer bevidstheden om kvalitet i arbejdet hos medarbejderne. Årlige evalueringsrapporter vil blive forelagt ledelsen og fremadrettet vil resultaterne blive inddraget i Aarhus Universitets årsrapport og i forbindelse med drøftelser mellem DCE og institutter. Kvalitetssikringsprocedurer Der arbejdes efter en række kvalitetssikringsprocedurer på fagligt niveau i forbindelse med overvågning, kemiske analyser og prøvetagning. Eksempelvis udfører Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience miljøkemiske prøvninger, som er akkrediteret i henhold til ISO 17025 Krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetencer. 6 Danske Universiteters Hvidbog (2009), p.19 7 http://www.dkuni.dk/politik/politiknotater/kvalitetsprincipper.. (Jan. 2011) 8 Gyldig fra 3. feb. 2011

PERSPEKTIV I 13 DCA har implementeret Den gode Proces og Den gode Bestilling, der fungerer som det vejledende grundlag for at sikre en kvalificeret dialog med Fødevareministeriet om opgaveløsningen inden for myndighedskontrakten. Kvalitetshåndbog På Institut for Retsmedicin arbejdes efter: Kvalitetshåndbog for afdeling for retspatologi og klinisk retsmedicin. Instituttet er ISO 17025 akkrediteret og ISO 17020 akkrediteret af DANAK, sidstnævnte omhandler generelle kriterier for behandling af organer, der foretager inspektion. Dokumentation af afdelingernes kompetencer og uvildighed samt sikring af resultaternes umiddelbare accept i international sammenhæng er helt afgørende. Arbejdsgruppen anbefaler: - At det tværgående bånd for videnudveksling i samarbejde med de nationale centres direktører udvikler og implementerer universitetets kvalitetssikringssystem for forskningsbaseret myndighedsbetjening i overensstemmelse med den nuværende organisering

14 PERSPEKTIV I 7. RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF Aarhus Universitet ønsker at bidrage til en fortsat udvikling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved at etablere nationale centre inden for sektorer, hvor der er et samfundsbehov, og hvor Aarhus Universitet har en faglig styrkeposition mht. både forsknings- og rådgivningskompetencer, der kan understøtte behovet nationalt såvel som internationalt. Begrebet nationalt center bør sikres den nødvendige beskyttelse ved universitetsledelsens tiltrædelse af model for centerdannelse. Nationale centre repræsenterer universitetets fyrtårne inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening og bør ikke oprettes uden universitetsledelsens stillingtagen. Nationale centre bør ej heller nedlægges uden universitetsledelsen beslutning herom. Processen forud for beslutning om etablering af et nyt nationalt center skal være omfattende og karakteriseret ved høj kvalitet og autoritet, der vækker genklang hos rekvirenter. Model for oprettelse af nationale centre Forud for beslutning om etablering af nationale centre ved Aarhus Universitet skal følgende emner, som minimum analyseres: 1) Universitetets kompetencer 2) Markedsanalyse 3) Vurdering af værditilvækst for samfund og universitet 4) Investeringsbehov 5) Organisering Sektorrelateret myndighedsbetjening, der allerede foregår på universitetet, men uden for de etablerede nationale centre, bør samles og udvikles med henblik på dannelse af et nationalt center eller indlejring på et af de allerede etablerede nationale centre. Kortlægning af nye sektorrelaterede forskningsfelter, der kan danne grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening, bør identificeres og indgå i en samlet strategisk udvikling af universitetets myndighedsbetjening. Beslutningen om evt. centerdannelse bør træffes på grundlag af analysemodellens resultater. Arbejdsgruppen anbefaler - At Aarhus Universitet tager initiativ til oprettelse af nye nationale centre dér hvor universitetet har kompetencen, faglig volumen og hvor der kan identificeres et sektorbehov. Beslutningen træffes på baggrund af en forudgående analyse af forretningsgrundlaget og universitetets samlede relevante forskningsfaglige kompetencer og eventuel rådgivningsportefølje (bilag 1) - At myndighedsbetjening på Aarhus Universitet ligeledes tilbydes for sektorområder uden for de nationale centre under hensyn til universitetets kvalitetssikringspolitik Modellens elementer uddybes i bilag 1.

PERSPEKTIV I 15 BILAG 1: ANALYSEMODEL FOR ETABLERING AF 1. Universitetets kompetencer - Analysere universitetets samlede relevante forskningskompetence inden for sektoren - Kortlægge de involverede forskeres kompetencer inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning - Vurdere barrierer i forbindelse med mobilisering af de nødvendige faglige ressourcer internt på universitetet og eksterne samarbejdspartnere - Vurdere barrierer i forbindelse med behov for adgang til eksterne data og infrastruktur 2. Markedsanalyse - Analysere sektoren med fokus på såvel offentlige myndigheder og erhverv - Evt. indgå i en dialog med offentlige myndigheder og evt. erhverv om behov på nationalt niveau - Analysere sektorbehovet og myndighedsbehovet på europæisk niveau og i forhold til allerede etablerede internationale organisationer i øvrigt - Kortlægge øvrige nationale konkurrenter inden for sektoren (universiteter, rådgivende ingeniører, GTS institutter, andre nationale og internationale aktører) - En samlet vurdering af ovennævnte samt en vurdering af risici for opgavebortfald (konkurrenceudsættelse; ændrede prioriteringer) 3. Vurdering af værditilvækst for samfund og universitet - Opfyldelse af universitetets målsætning om videnudveksling med samfundet - Vurdere samfundsværdien/nytten ved etablering af nationalt center inden for en sektor - Analysere værditilvæksten for forskningsbasen qua et udvidet forskningsgrundlag - Analysere værditilvæksten set i forhold til andre aktiviteter i de tværgående bånd (f.eks. relevans for erhvervssamarbejde og uddannelse) 4. Investeringsbehov - Afdække sektorens vilje til investering på kort og lang sigt - Vurdere universitetets eget investeringsbehov i etableringsfasen - Udfærdige budget for de første fem år 5. Organisering - Forslag til bemanding af centret, herunder kompetencer - Forslag til centrets organisatoriske struktur og reference til universitetets øvrige organisation (snitflader) - Indledende overblik over aftalegrundlag mellem center, institutter og andre faglige enheder ved universitetet - Afdække behov for uddannelse inden for rådgivningskompetencer - Forslag til hvordan centret vil håndtere kvalitetssikringsopgaven - Forslag til kommunikation internt og eksternt, herunder hjemmeside

Cen Natio tre -nale