Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden
|
|
- Mette Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet med dette notat er derfor at give en kort introduktion til begrebet videnudveksling på AU samt at formidle en forståelse af, hvordan AU Viden understøtter AU s videnudveksling. Videnudvekslingsområdet er overordnet set karakteriseret ved stor kompleksitet. Det vil derfor især være i forbindelse med udarbejdelsen af delstrategier og handlingsplaner i de enkelte funktionsområder, at den enkelte medarbejder i AU Viden kan se en direkte sammenhæng mellem overordnede mål og egne opgaver. 1. Hvad er videnudveksling? Båndet for Videnudveksling har defineret videnudveksling (Knowledge Exchange) som værdi- og kompetenceskabende samarbejde med følgende egenskaber: Samarbejdet sker mellem flere parter i dette tilfælde mellem én eller flere eksterne aktører og AU Samarbejdet er organiseret i en fælles proces Samarbejdet er forsknings- og/eller videnbaseret AU Viden Lars Moseholm Vicedirektør Dato: 27. august 2013 Mobil: lm@adm.au.dk Web: m@adm.au.dk Afsenders CVR-nr.: Reference: lm Side 1/1 Målet er tosidigt: Dels at imødekomme samfundets behov for, at universitetet i højere grad bidrager til vækst og udvikling i samfundet, herunder bidrager til at løse konkrete problemstillinger inden for alle samfundets sektorer, dels at fremme mulighederne for at forskere, undervisere og studerende har projekter og andet samspil med partnere uden for universitetet til gavn og inspiration for primært forskningen og undervisningen. Resultatet af videnudvekslingen kan for eksempel være nye produkter, forandringer i udførelsen af en given praksis eller tilrettelæggelsen af politiske beslutningsprocesser. 1 Dette notat er ét af en række notater hver med deres emne hvis formål er at skabe en fælles forståelse af opgaveløsningen i AU Viden. Notaterne er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i AU Viden i forbindelse med opfølgningen i foråret 2013 på resultaterne af den psykiske arbejdspladsvurdering ultimo Alle notater kan findes på AU Viden Aarhus Universitet Campus Emdrup Tuborgvej København NV Telefon: viden@au.dk ng/ nistration/viden/
2 Videnudvekslingen finder sted i en dynamisk dialog mellem parterne gennem en samarbejdsorganisation eller et netværk og er bruger- og anvendelsesorienteret. Det kan være et projektsamarbejde, men videnudvekslingen kan også tage mange andre former. AU s studerende og dimittender er hyppige og vigtige aktører i videnudvekslingsaktiviteter, samtidig med at de er afgørende for spredningen af viden fra universitet til samfundet. Side 2/1 Videnudveksling er forskningsbaseret. Det betyder eksempelvis, at rådgivningen af myndigheder bygger på den nyeste viden og er uafhængig, hvilket er et vigtigt værn mod lobbyisme. Videnudvekslingen hviler på stor troværdighed som forudsætning for gennemslagskraft, på dokumenterbare resultater (peer review), kontinuitet og fleksibilitet samt en solid infrastruktur. Ikke kun dybden, men også bredden er vigtig i den viden, der gøres tilgængelig for samarbejdspartnere uden for universitetet. Denne bredde bygger bl.a. på forskernes nationale og internationale netværk. Mange grundlæggende elementer fra det traditionelle kollegiale forskningssamarbejde går således igen i videnudvekslingen, men er målrettet mod fælles værdi- og kompetenceopbygning mellem bruger og forsker/studerende. Dette giver såvel særlige udfordringer som et særligt potentiale i forhold til den traditionelle forskning, der er stærkt orienteret mod fagdisciplin og envejsformidling. Eksempler på samfundsmæssige udfordringer er mangeartede, eksempelvis håndtering af befolkningens aldersrelaterede problemer, bedre sundhed, sundere fødevarer, nyttig it, begrænsning af klimatruslen og håndtering af klimatilpasningen. Eksempler på løsninger kan være en række innovationer, som skaber grundlag for, at samfundet eller virksomhederne løser disse udfordringerne til fordel for vækst og beskæftigelse. 2. Samfundets forventninger og AU s målsætninger Af Universitetslovens 2, stk. 3, følger at: Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund, og Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund. Der er altså en klar forventning om, at universiteterne tager et ansvar for at øge videnudvekslingen og dermed samspillet med og værdiskabelsen i det omgivende samfund. Universiteterne skal altså bidrage aktivt til udvikling og den generelle værdi- og kompetenceskabelse i samfundet, som i disse årtier er udfordret af en globaliseret økonomi og et globaliseret marked for viden. Videnopbygning og udvikling af ny viden i særdeleshed er universiteternes kernekompetence, og gennem videnudveksling fra denne del af den offentlige sektor skabes ny viden i den private sektor, der set fra universiteternes side samtidig har større og større betydning for forskeres og de studerendes beskæftigelsesmuligheder.
3 Ikke bare samfundets behov, men også AU s egne målsætninger afspejler, at der er øget fokus på videnudveksling. I Strategi for Aarhus Universitet fremhæves det således, at universitetet vil bidrage til værdiskabelse, innovationskraft og forøget konkurrenceevne i samfundet ved at styrke samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor. AU satser især på tre områder: intensivere samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor, konsolidere og udvide AU s uafhængige myndighedsbetjening samt styrke udbuddet af efter- og videreuddannelse. Side 3/1 Der skal med andre ord ske en konkret stigning i omfanget af forskernes og de studerenes interaktioner med det omgivende samfund. Det helt overordnede argument er, at viden er et samfundsgode, og at der er økonomiske gevinster ved videnudveksling. Især ønskes et tættere samarbejde mellem AU og det private erhvervsliv. I Udviklingskontrakten for Aarhus Universitet under temaet Øget innovationskapacitet videnudveksling med det omgivende samfund forpligter AU sig til at måle videnudveksling gennem det økonomiske omfang af de to centrale aktiviteter Samarbejdsaftaler med det omgivende samfund samt Efter- og videreuddannelse. 3. Videnudveksling på AU AU har taget hul på den vigtige opgave at spore universitetskulturen ind på videnudveksling. Med Den faglige Udviklingsproces af 9. marts 2011 har AU også etableret en overordnet struktur, der skal udvikle og understøtte videnudvekslingen. Der udestår væsentlige opgaver i den operationelle del aktiviteterne i maskinrummet. Der er mange forskellige modeller for, hvordan videnudveksling praktiseres på universiteter rundt om i verden, og AU skal finde sin egen vej. AU har de fornødne kontakter og den fornødne erfaring til at realisere potentialet på videnudvekslingsområdet. De faglige områder har dog forskellige erfaringer med videnudveksling, og der arbejdes efter mange modeller. Gennem en systematisk og intern videnudveksling kan institutter, centre mv. lære af hinanden og følge den nationale og internationale udvikling, samfundets behov, de øvrige universiteters aktiviteter etc. Men AU skal også lære af de udenlandske erfaringer, som skal hjemtages og formidles. I den forbindelse står universiteternes uddannelse af studerende, som kan løse samfundsmæssige udfordringer, naturligvis helt centralt. Det betyder bl.a., at AU kan fremme anvendelsen af det interdisciplinære forskningssamarbejde samt indbygge entreprenørskab, innovation og praksisorientering i uddannelserne. For at AU kan realisere sine mål med videnudvekslingen, skal universitetet stå konsekvent og samlet bag denne kerneaktivitet på linje med forskning, uddannelse og talentudvikling, herunder at de forskellige aktører involverer sig i et åbent og forpligtende samarbejde om fælles mål. Dette kunne eksempelvis fremmes ved, at AU udvikler og implementerer en aktiv erhvervsstrategi. AU skal også inden for det klassiske universitets rammer håndtere en betydelig incitament- og meriteringsudfordring
4 i forbindelse med, at det videnskabelige personale i højere grad ønskes engageret mere aktivt i videnudvekslingen. Side 4/1 4. Aktiviteter og enheder Videnudvekslingen på AU dækker en lang række aktiviteter inden for områderne erhvervssamarbejde, myndighedsbetjening, efter- og videreuddannelse, karriere- og alumnesamarbejde samt aktiviteter med innovationssigte, finansiering, datagenerering og synliggørelse af videnudveksling, samarbejdsaftaler mv. Den samlede omsætning på videnudvekslingsområdet på AU udgør mere end 1 mia. kr. En række forskellige enheder på AU er direkte involveret i videnudvekslingen (se mere på Erhvervs- og innovationssamarbejde: AU Centre for Entrepreneurship and Innovation (CEI), der bistår virksomheder med at bygge bro til forskerne, Centre for Industrial Corporation (CIC) ved Aarhus School of Engineering og Department of Engineering, der samarbejder med industrivirksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder (SMV), samt AU Herning, der samarbejder med SMV ere og kommunerne i regionen. Herudover er der anden forsknings- og videnssamarbejde på en række institutter og centre samt brobygning mellem studerende og virksomheder (AU Job- og projektbank). Patenter og opfindelser: AU Technology Transfer Office (TTO), der arbejder med matchmaking mellem virksomheder, investorer og forskere, professional kommercialisering af forskningsresultater, herunder spin outs, samt netværksdannelse. Karrieresamarbejde og jobservice: AU Karriere, der hjælper med at få studerende og dimittender ud i virksomheder, herunder rekruttering og Employer Branding på AU. Samarbejde med myndigheder: Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) samt Nationalt Center for Kultur og Læring (DCL), der arbejder med sektorspecifik videnudveksling baseret på myndighedsaftaler. Sammen med Region Midtjylland sætter AU også standarder for samarbejdet på sundhedsområdet og er ved at udbygge myndighedsrådgivningen inden for feltet. Efter- og videreuddannelse: AU Efter- og videreuddannelse, der udbyder en bred vifte af efter- og videreuddannelsesaktiviteter på tværs af universitetet til folk i erhverv, og som ønsker videreuddannelse på et højt plan (MS, HD, MBA, kurser, hel-på-del og tompladsordninger). Her opbygges ny viden hos den studerende, og praksiserfaring bringes med ind til underviserne. Alumnesamarbejde: AU Alumne, der anvender AU s alumnenetværk til en bred vifte af videnudvekslingsaktiviteter, herunder mentorprogram, netværksdannelse, jobpraksis og erfaringsudveksling, undervisning, specialesamarbejde mv. Aarhus University Library: Biblioteksservices, der understøtter videnudveksling, aktivitetsregistrering mv.
5 AU har endvidere et tæt samarbejde med en lang række lokale, regionale og statslige aktører, der tilsammen arbejder for at øge AU s videnudveksling med det omgivende samfund, for eksempel Østjysk Innovation A/S, INCUBA Science Park A/S, Alexandra Instituttet A/S, Business Aarhus i Aarhus Kommune og Vækstforum for Region Midtjylland. Der er en meget bred vifte af samarbejder med private virksomheder generelt, for eksempel indgik AU 336 forskningsaftaler med private virksomheder i Side 5/1 5. AU Viden De faglige aktiviteter inden for videnudveksling foregår på hovedområderne, hvor AU Viden som enhed understøtter aktiviteterne administrativt, både i relation til drift og udvikling. AU Viden har fire funktionsområder: Efter- og Videreuddannelse, AU Career og AU Alumne, AU Library (i partnerskab med Statsbiblioteket) samt Vicedirektørens Sekretariat. AU Viden er i høj grad hovedområdefokuseret, idet 85 % af områdets årsværk ligger på hovedområderne. Videnudveksling er, som det fremgår, et omfattende område i fortsat udvikling. P.t. har AU Viden fokus på følgende (2013): Servicering og understøttelse af hovedområderne med fokus på kerneydelserne og sikker drift, men også en øget udvikling, hvor der er et væsentligt potentiale for videnudveksling. AU Viden tilstræber, at servicen er professionel og effektiv samt giver en klar værditilvækst for brugerne. Kommunikation af videnudvekslingen, herunder kommunikation af eksempler, der dels demonstrerer mangfoldigheden og styrken i den eksisterende videnudveksling, dels viser vejen til en større satsning på området samt øger forståelsen af områdets betydning for AU. Udvikling af nye platforme, samarbejdsmodeller, incitamenter og redskaber på området. Arbejde for at alle relevante AU-enheder samarbejder, herunder fremme af relevante aktiviteter på tværs af eksisterende enheder. Videndele systematisk i forhold til relevante nationale aktiviteter på området. Skabe flere ambassadører for videnudvekslingen. Opgøre og synliggøre værdiskabelsen som resultat af videnudveksling. Skærpe og synliggøre AU s profil på videnudvekslingsområdet. Understøtte Universitetsledelsen, herunder rektor, prorektor og dekanen for videnudveksling samt relevante prodekaner og Forum for Videnudveksling. Understøtte den fælles indsats for videndeling under Danske Universiteter. Samarbejde med den øvrige AU Administration om specifikke tiltag. Udfordringen for AU og derfor også for AU Viden er at fastholde et samlet og tværgående perspektiv på videnudveksling, der lægger vægt på samspil og synergi mellem nært beslægtede aktiviteter samt giver støtte til og entydige ophænge af aktiviteterne inden for videnudveksling.
VIDENUDVEKSLING PÅ AU
VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereInspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008
Inspirerende rådgivning og videnudveksling Bestyrelsesseminar Hvad står der i Aarhus Universitets strategi? Inspirerende rådgivning og videnudveksling Inspirerende rådgivning og videnudveksling Vores mål
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereIntroduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011
Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE
1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereBLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH
AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereDTU s innovationspolitik
DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereUddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION
ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative
Læs mereNYE FUNKTIONSMAILADRESSER
NYE FUNKTIONSMAILADRESSER FEBRUAR 2012 Listen opdateres løbende i takt med at flere adresser oprettes. Funktion Hovedområde Funktionsmailadresse arts@au.dk scitech@au.dk health@au.dk bss@au.dk Uniled Rektor
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAdministration på AU og Arts
7. Administration på AU og Arts Store forandringer mange spørgsmål AARHUS UNIVERSITET Hvorfor? Fagligt: For at sikre universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden Kunne skaffe bevillinger, forskere og
Læs mereAt der fra opnås:
Indsatsområde/tema: Efter-videreuddannelse (EVU) under videnudveksling - bidrage markant til livslang læ- - implementere en effektiv organi- - en forøget omsætningen i EVU - etablere et AU executive med
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereBESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE
BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE MØDET I DAG Har præsenteret de endelige beslutninger Vil fokusere på: de administrative beslutninger betydning og bagvedliggende overvejelser
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereStøtte til de akademiske miljøers samfundsengagement
DU IO Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement Kære forsker En grundsten i universitetets strategi er, at vi skal skabe værdi for og med samfundet. Det gør vi på mange måder, for der findes
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereMEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder
MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereAdministration på AU og Arts
7. Administration på AU og Arts AARHUS UNIVERSITET Fremtidens administration på fremtidens AU Forbedrede vilkår for den faglige udvikling af AU gennem: Ensartet og effektiv administration (90% - 10%) Professionalisering
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereEDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR
EDU-IT-SATSNINGEN UDVALGET FOR BEDRE SUDDANNELSER DISPOSITION Hvorfor Hvad er afsættet til satsningen og hvad ønsker vi at opnå? Hvordan Hvilken indsats skal der til på flere niveauer? FORSKNINGSBASERET
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mereDCE ERHVERVSSAMARBEJDE
DCE ERHVERVSSAMARBEJDE INDHOLD Formål med erhvervssamarbejde Typer af erhvervssamarbejde Udfordringer Initiativer i DCE FORMÅL MED ERHVERVSSAMARBEJDE Universitetet: Eksternt krav om videnoverførsel til
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereFREMTIDENS UNIVERSITET
FREMTIDENS Program: 14.30 14.55 De administrative forandringer v. Jørgen Jørgensen 14.55 15.20 Økonomiadministrationen v. Søren Trangbæk 15.20 15.35 Den videre proces v. Louise Gade 15.35 16.00 Diskussion
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08
Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 13376222008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereOverordnede formål med innovationsnetværk:
De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke
Læs mereDanske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang
Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs merestrategi Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet.
2 0 1 3 strategi 2 0 2 0 Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet. 1 Forord...2 Udgangspunkt...3 Mission og værdigrundlag...4 Vision...5 Forskning...6 Udgangspunkt... 6 Strategiske målsætninger...
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)
27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereVidenudveksling ved Aarhus Universitet - Vision, definition, mål og virkemidler
12.12.2012 Notat: Videnudveksling ved Aarhus Universitet - Vision, definition, mål og virkemidler Det Tværgående Bånd for Videnudveksling Allan Flyvbjerg, dekan HE (formand) Kurt Nielsen, prodekan, ST
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereNotat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er
Læs mereProfessionshøjskolen VIA i en international vækstregion
Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET
Notat Synliggørelse af eksternt samarbejde eller videnudveksling på Aarhus Universitet (AU), 2014 AU Viden Forord Siden begyndelsen af 00 erne har der været væsentlig mere fokus på, hvordan universiteterne
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereInnovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereInnovation og iværksætteri
Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereAalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?
Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby hvad gør Aalborg? NVF FORÅRSMØDE MARTS 2015 Uddannelsesstrategien 2012-14 Vision Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelsesby Uddannelsesmiljøet skal være attraktivt
Læs mereKøbenhavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten
university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mere