DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING



Relaterede dokumenter
SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

MINDRE DRUK. MERE FEST

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Ordstyrerens køreplan

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Læseplan for SSP Sorø

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

Ordstyrerens køreplan

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Læseplan for SSP Ung Sorø

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Unge og alkohol. Niels Sandø, chefkonsulent

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

Drikker dit barn for meget?

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

Dialog i det multietniske klasserum

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

Tryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Undervisning og gæstelærere

ALLE DE ANDRE GØR DET

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

- vi søger langsigtede resultater

Klassens egen grundlov O M

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

Alle de andre gør det

Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Velkommen til oplæg 3: Alkoholdialog i skolerne

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i klasser på Ydre Nørrebro

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ GODA God Alkoholkultur Løgstørgade København Ø

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood.

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Guldberg Skoles trivselsplan

Den gode klasse på Ulsted Skole

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Skoletilbud fra SSP i

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

GRATIS FOREBYGGELSESTILBUD

Bring virkeligheden ind i undervisningen

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?

Transkript:

LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse Velkommen til DIT BARN DIN ALKOHOLDNING....... 3 Baggrunden for DIT BARN DIN ALKOHOLDNING...... 4 Hvordan skal DIT BARN DIN ALKOHOLDNING bruges?...... 6 Vejledning til debat- og dilemmakort... 7 Vejledning til klassens fælles alkoholaftale... 8 2

Velkommen til DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING DIT BARN DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau. Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke som 14-årige. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op. Inspirationsmaterialet består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre. Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Fuld af liv. Du kan læse mere om kampagnen på www.fuldafliv.dk. Materialet består af: En skabelon til en invitation til et forældremøde om unge og alkohol Skabelonen kan bruges elektronisk eller i printet form, når du som underviser skal indkalde en klasses forældre til et forældremøde, hvor I skal tale om unge og alkohol. En kort film: DIT BARN DIN ALKOHOLDNING (03.22) Filmen giver information om unge og alkohol og viser, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner samt giver gode råd til handlemuligheder, når det kommer til unge og alkohol. En PowerPoint-præsentation om forældre, unge og alkohol PowerPoint-præsentationen indeholder et færdiglavet oplæg om unge og alkohol samt viden om forældres indflydelse. Som underviser kan du let tilpasse oplægget dit publikum og afholde det til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen. Debat- og dilemmakort Debat- og dilemmakortene indeholder relevante spørgsmål og dilemmaer om unge og alkohol. Debat- og dilemmakortene kan være med til at starte en god debat og dialog blandt forældrene til et forældremøde og bruges til at afklare holdninger og forventninger i forældregruppen. En skabelon til klassens fælles alkoholaftale Hvis der blandt klassens forældre er stemning for at lave en fælles alkoholaftale, gør skabelonen det nemt at vælge punkter til og fra alt efter, hvad der kan opnås enighed om. Alkoholaftalen kan med fordel indgås i fællesskab mellem forældre og elever. Et faktaark Faktaarket indeholder relevante facts om unge og alkohol og kan supplere PowerPoint-præsentationen. Faktaarket kan deles ud til forældre og evt. fremlægges af dig som underviser. God arbejdslyst! 3

Baggrunden for DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Danske unge drikker meget, og nogle unge begynder at eksperimentere med alkohol i en tidlig alder. Sammenlignet med vores europæiske naboer, drikker danske unge større mængder alkohol og mere fuldskabsorienteret end andre unge. Men der er en positiv udvikling i gang: Alkoholdebutalderen stiger samtidigt med, at alkoholforbruget er faldende blandt danske unge. Faktisk efterspørger mange unge en ny alkoholkultur. Nye tal viser, at over halvdelen af de 15-25-årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget. Skolen og forældre kan være med til at understøtte den positive udvikling i danske unges alkoholvaner ved at tage stilling, tale med unge og lave klare aftaler om unges alkoholforbrug. Der er mange gode grunde til at udskyde unges alkoholdebut. Unge, der starter med at drikke i en tidlig alder, og som drikker meget i teenageårene, har en øget risiko for at drikke mere end andre senere i livet. Alkohol skader navnlig unges hjerner, som først er færdigudviklede omkring 20-års-alderen. Unges hjerner er derudover dårligere rustet end voksnes til at foretage selvkontrol og risikovurdering med alkohol i blodet. Derfor kan et stort alkoholforbrug i ungdommen have konsekvenser både i form af ulykker, uønsket sex, vold, konflikter, nedsat indlæringsevne m.m. Forældre har betydning Unge, der har aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre end unge, der ikke har aftaler om alkohol med deres forældre. Unge lytter altså til forældrenes holdninger og forventninger også selvom det ikke altid virker sådan. Faktisk siger knap halvdelen af 15-25-årige, at de synes godt om, at deres forældre blander sig i, hvor meget alkohol de drikker. 4

Baggrunden for DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Myter om unges alkoholforbrug Mange opfatter det som en naturlig del af de tidlige teenageår, at unge begynder at drikke alkohol og prøver at være fulde sådan var det måske, da man som forælder selv var teenager. Men i dag er det faktisk kun et mindretal af 12-15-årige danske unge, som drikker alkohol regelmæssigt. 14% 14% 14% 12-årige der har prøvet 12-årige at drikke der en har genstand prøvet 12-årige at drikke der en har genstand prøvet at drikke en genstand 22% af 22% drenge 22% 3% 3% 3% 13-årige der har været 13-årige fulde mindst der har to gange været 13-årige fulde mindst der har to gange været fulde mindst to gange 4% 4% 4% 12% 12% 12% 15-årige der drikker alkohol 15-årige på ugentlig der drikker basis alkohol 15-årige på ugentlig der drikker basis alkohol på ugentlig basis 21% af 21% drenge 21% * Tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2014. Statens Institut for Folkesundhed. De fleste elever i grundskolen er mere optaget af skolen, venner og fritidsinteresser end af alkohol. Det er derfor vigtigt, at det ikke er de få elever med en tidlig alkoholdebut og et stort alkoholforbrug, som kommer til at sætte normen for alkoholforbruget i en klasse eller vennekreds. To ud af tre danske unge tror, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv. Denne misforståelse kan betyde, at unge drikker mere, end de ellers ville have gjort for at være på niveau med vennerne. I dialogen om unge og alkohol er det derfor også vigtigt at have fokus på de unge, som enten ikke drikker alkohol eller holder sig til et lille forbrug, så andre unge ikke oplever et kulturelt og socialt forventningspres til at begynde at drikke tidligt 5

Hvordan skal DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING bruges? Som underviser kan du bruge materialet DIT BARN DIN ALKOHOLDNING enten i samlet form eller som enkelte dele, som det passer dig. Hvis der i forældregruppen kan opnås enighed om formulering af en fælles alkoholaftale, anbefales det, at filmen, PowerPoint-præsentation samt debat- og dilemmakort anvendes forud for dialogen om en fælles alkoholaftale. Trin-for-trin guide til et forældremøde om alkohol 1. Indkald klassens forældre (og evt. elever) til et dialogmøde om alkohol f.eks. ved hjælp af skabelonen til en invitation i dette materiale 2. Afspil filmen DIT BARN DIN ALKOHOLDNING (03:22 min.) 3. Uddel faktaarket 4. Fremlæg PowerPoint-præsentationen Forældre, unge og alkohol (ca. 10 min.) 5. Drøft i fællesskab alkoholkulturen i klassen (ca. 5 min.) - Er eleverne i klassen begyndt at drikke? - Hvad er forældrenes holdning til alkohol? 6. Inddel forældrene i mindre grupper og lad dem diskutere debatog dilemmakortene (ca. 15 min.) 7. Lad forældrene - med input fra klassens elever - udvælge hvilke punkter, der kan indgå i klassens fælles alkoholaftale (10 min.) Tidsestimat for gennemgang af samtlige dele af materialet: 45-60 min. TIP: Eleverne kan sideløbende undervises om alkohol ved hjælp af det gratis tværfaglige undervisningsmateriale OM ALKOHOL rettet imod 7.-9. klasse. Se mere på www.omalkohol.dk. 6

Vejledning til Debat- og Dilemmakort Estimeret tidsforbrug: ca. 15 min. Tiden kan forkortes eller forlænges afhængigt af, hvor mange personer I er, og hvor mange kort I gerne vil igennem. Trin-for-trin guide til debat- og dilemmakort 1. Udskriv arkene med debat- og dilemmakort. Hver gruppe skal have et sæt debatkort og et sæt dilemmakort. 2. Klip kortene ud. 3. Inddel forældrene i grupper med mindst fire personer i hver gruppe. 4. Uddel et sæt debatkort og et sæt dilemmakort til hver gruppe. 5. Hver gruppe diskuterer så mange kort, som de når igennem på den afsatte tid (f.eks. 10-15 min.). Der kan evt. veksles mellem henholdsvis debat- og dilemmakort, så begge typer kort afprøves i grupperne. 6. Hver gruppe fremlægger kort i plenum, hvad de har diskuteret. 7

Vejledning til klassens fælles alkoholaftale Estimeret tidsforbrug: ca. 10 min. Hvis der i forældregruppen er stemning for at have en fælles alkoholaftale på skrift, kan skabelonen i dette materiale anvendes. Alternativt kan forældregruppen lave en fælles mundtlig alkoholaftale. Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke som 14-årige. Det er derfor en god idé at formulere en alkoholaftale fra 7. klasse. Det er dog aldrig for sent at lave en fælles alkoholaftale. Forud for formuleringen af en fælles alkoholaftale anbefales det, at filmen, PowerPoint-præsentation samt debat- og dilemmakortene anvendes således, at den fælles alkoholaftale baseres på et solidt vidensgrundlag om forældres indflydelse på unges alkoholvaner, samt at debat-emner og holdningsspørgsmål er blevet berørt under dialogen igangsat af debat- og dilemmakortene. Det anbefales også, at klassens eleverne inddrages i formuleringen af klassens fælles alkoholaftale. Hvis en alkoholaftale skal efterleves, skal den være kendt og diskuteret blandt dem, som den omhandler. Den bedste alkoholaftale er således et produkt af en dialog imellem forældre og elever. Hvis du som underviser ikke finder det hensigtsmæssigt, at eleverne deltager på et forældremøde, kan du med fordel tage diskussionen om en fælles alkoholaftale op blandt eleverne, inden forældremødet afholdes og efterfølgende fremlægge elevernes synspunkter for forældrene til forældremødet. Trin-for-trin-guide til klassens fælles alkoholaftale Inden forældremødet: 1. Drøft punkter til en fælles alkoholaftale med klassens elever. 2. Nedskriv elevernes perspektiver og medbring disse til forældremødet. Til forældremødet: 3. Åben skabelonen for klassens fælles alkoholaftale på en storskærm. 4. Fremlæg elevernes perspektiver for forældrene. 5. Drøft punkterne og elevernes perspektiver med forældregruppen. 6. Vælg de punkter ud, som forældregruppen kan blive enige om. 7. Tilføj evt. nye punkter til aftalen. 8. Aftal hvornår alkoholaftalen tages op til revision. Efter forældremødet: 9. Send klassens fælles alkoholaftale ud til alle klassens forældre. 10. Print klassens fælles alkoholaftale ud og hæng den på klassens opslagstavle. 8

Vejledning til klassens fælles alkoholaftale Derfor er en fælles alkoholaftale en god idé En alkoholaftale, som elever og klassens forældre bakker op om, kan være med til at forebygge at unge får en tidlig alkoholdebut og udvikler et stort forbrug af alkohol. En fælles alkoholaftale er i sig selv med til at sende et stærkt signal om, hvordan man som forældre ønsker, at alkoholkulturen i klassen skal være. Udarbejdelsen af en alkoholaftale kan skabe god debat om alkohol og være med til at afklare holdninger og forventninger fra både klassens elever og forældre. Derudover kan en alkoholaftale modvirke gruppepres, hvis alle i klassen har de samme aftaler med deres forældre om alkohol. Undersøgelser viser, at flertallet af danske unge tror, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv. Det kan få nogle til at prøve at efterligne en adfærd, der ikke har hold i virkeligheden. En fælles alkoholaftale kan være med til at forebygge, at der opstår flertalsmisforståelser om, at alle de andre gerne må drikke alkohol. Det kan derfor også være en god idé at koordinere klassens alkoholaftale med parallelklasserne på samme årgang, da eleverne i udskolingen ofte har venskaber på tværs af klasserne. 9

Vil forældrene vide mere? Henvis til fuldafl iv.dk! På www.fuldafliv.dk kan forældre få mere viden om unge og alkohol, samt teste hvor afklarede de er og få hjælp til at tage stilling, hvis de ikke er helt sikre i deres sag. 10