Konference. Den gode overgang. fra grundskole til ungdomsuddannelser. Med uddannelserne og vejledningen som nødvendige medspillere

... Konference i Odense den 21. Juni 2012 Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser Med uddannelserne og vejledningen som nødvendige medspillere

...... LEDER Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Af lektor Albert Astrup Christensen, NCE Metropol Over 170 lærere og UU-vejledere fra alle dele af landets ungdomsuddannelser, produktionsskoler og professionshøjskoler var mødt op til konference den 21. juni i Odense. Temaet for konferencen var Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse med fokus på, hvad uddannelserne og vejledningen kan gøre. Konferencens tema blev i medierne koblet sammen med årets folkemøde på Bornholm. Da alle elevorganisationer fra folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler udsendte en fælleserklæring i samarbejde med DI (Dansk Industri), blev folkemødet pludselig til andet og mere end en fætterkusinefest for politikere og lobbyister. I elevorganisationernes erklæring blev der trykket på uddannelsessystemets ømmeste tå, nemlig alle de unge, der tabes i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Pointen i erklæringen var, at det ikke er nok bare at presse de unge ind i systemet - de skal også komme ud på den anden side med en uddannelse. Faktisk står hver fjerde unge mellem 16 og 29 år uden anden uddannelse end skolen. Det svarer til 200.000 mennesker uden uddannelse. Næsten alle starter på en uddannelse. Men mange kan bare ikke gennemføre den, og det fører ofte til nederlag, hvilket gør det endnu sværere for den unge at komme i gang igen. Der er noget rivende galt, især på erhvervsuddannelserne, hvor frafaldsprocenten ligger på omkring de 50 %. Hvad har vi egentlig gang i? Kan vi ændre uddannelserne, så de kan rumme alle unge og ikke kun tænke, at det er de unge, der skal ændre sig? Kan vi klæde de unge på, så de bliver i stand til at træffe valg? Er erhvervsklasseforløb en del af løsningen? Hvordan skaber vi plads til såvel hånd som hoved i skolen? Det er de spørgsmål, som konferencen fandt bud på. Konference... Se alle konferencematerialerne på www.phmetropol.dk/nce Udgiver Nationalt Center for Erhvervspædagogik Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N KonferenceAvisen KonferenceAvisen opsamler foredrag og diskussioner fra NCE s konference om Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser, som blev holdt i Odense d. 21. juni 2012 Redaktion Skrevet og tilrettelagt af Albert Astrup Christensen (ansv.) og journalist Ida Zidore Fotos af Ida Zidore Layout af Aske Zidore 2 Konference i Odense den 21. Juni 2012

... 4 Noget er gået galt Har vi overhovedet gjort det rigtige?, spurgte Niels Egelund deltagerne. 6 Systemet skal tage højde for de unges forskellighed Systemet svigter de mere praktisk orienterede elever, mener forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. 8 Integration af et praktisk og bogligt læringsmiljø Den danske skole er stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt. 9 Erhvervsklasser har positiv virkning på eleverne Signe Mette Jensen og Per Christensen præsenterede nogle positive resultater. 10 Vi skal tænke i karrierelæring Vi skal vende os fra at tænke i uddannelsesvalg til i højere grad at tænke i karriereudvikling. 12 Idekatalog: Fastholdelse af etniske elever i overgangen Alt for mange elever klarer ikke overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse. Konference i Odense den 21. Juni 2012 3

...... Noget er gået galt Det står rigtig skidt til, hvis vi ser på succesraten for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, forklarede Niels Egelund. Har vi overhovedet gjort det rigtige?, spurgte han deltagerne. Omkring 95 procent af en dansk ungdomsårgang begynder på en ungdomsuddannelse, men kun knap 80 procent gennemfører den, sagde Niels Egelund, der er forskningschef for et stort projekt med titlen: Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Af journalist Ida Zidore Der er ikke meget at juble over. Succesraten for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har været faldende siden år 2000. Samtidig står vi med en stor gruppe af unge, der bare ikke trives i skolen. Så forstemmende lød nogle af de nye forskningsresultater, som professor ved Århus Universitet Niels Egelund præsenterede for konferencedeltagerne. Han forklarede i sit oplæg, at det faktisk ifølge forskningen ser ud til at gå den stik forkerte vej. Det fik professoren til at så tvivl om vi overhovedet har gjort det rigtige for at forberede de unge på den vanskelige overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelse. Japanerne kan noget Noget tyder på, at svaret er nej. I sammenligning med andre lande klarer vi os i hvert fald ikke nær så godt, som vi burde. Måske kan vi blive klogere, hvis vi ser på de lande, hvor succesen er noget større, foreslog professoren: OPLÆG Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse udfordringer Præsentation af foreløbige resultater fra Egelunds forskningsprojekt om overgangen med titlen: Fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ved professor Niels Egelund. Der findes kun ét land i verden, hvor det lykkes at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse, og det er Japan. Sydkorea ligger også højt på listen. De lande har selvfølgelig en helt anderledes læringskultur end vi, men det er alligevel interessant at se på, hvad det er, de kan, sagde Niels Egelund, uden at gå yderligere i detaljer med, hvad der helt præcist får japanerne til at brillere i en sådan grad. I den danske folkeskole kan vi finde ud af at lære vores elever om problemløsning. Men det halter på en lang række andre områder, sagde han. Også Finland klarer sig bedre end vi, når det kommer til at få de unge gennem en ungdomsuddannelse. Og 4 Konference i Odense den 21. Juni 2012

... det er måske i højere grad dem, vi skal sammenligne os med, mente Niels Egelund. Derfor dropper de unge ud Men hvad er det, der får de unge til ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse? Kan de bare ikke klare mosten? Ifølge Niels Egelund er der flere årsager til drop-outs. Og mange af dem hænger sammen med falske forventninger om uddannelsen. De unge er simpelthen ikke ordentligt klædt på. Men også manglende opbakning fra hjemmet, manglende motivation, manglende sociale kompetencer, manglende faglige kompetencer og psykosociale problemer er blandt de mere grundlæggende årsager til, at de unge ikke klarer den. Og årsagerne hænger ofte sammen: Vi kan se på vores undersøgelser, at lysten til at gå i skole afhænger af den unges skolefaglige præstation. Klarer man sig dårligt fagligt, er der ret stor sandsynlighed for, at man heller ikke har det godt socialt og omvendt, konstaterede Niels Egelund, mens han pegede på en række PISA-tabeller i sit powerpoint show. Det handler derfor om at samarbejde, og især at få hevet forældrene mere ind i kampen. Det sociale og det faglige er dybt forbundet, konstaterede han. Først mig Men bolden ligger ikke kun hos skolen og forældrene. Spørger man de unge, hvem der har påvirket deres uddannelsesvalg, svarer 64 procent nemlig mig selv. Det viser en ny analyse foretaget af Center for Strategisk Uddannelsesforskning (CSER), der blev besvaret af 74 skoler og 4.785 elever i ultimo 2011. Det fik Niels Egelund til i en spøgefuld tone at spørge konferencedeltagerne: Ved I, hvorfor de unge tror vi fejrer 1. maj? De tror, det betyder først mig! Individualiseringen kan gøre det svært for skole, forældre og UU-vejledere at nå igennem til de unge i forsøget på at gøre dem uddannelsesparate. Ikke kun de unges skyld Efter oplægget var der åbent for spørgsmål fra salen. En kvindelig UU-vejleder fra København bød straks ind: Når du snakker om frafald, går det hele på, at det er de unge, der ikke er uddannelsesparate. At bolden ligger hos dem eller deres forældre. Det undrer mig egentlig, at du ikke nævner erhvervsskolerne. Jeg mener, det er dem, som ikke er unge-parate. Til det svarede Niels Egelund: Men hvem har vænnet de unge til, at det ikke gør noget kun at møde op hver anden dag og altid komme for sent? Hvem giver de unge de normer? En anden deltager beklagede, at oplægsholderen ikke kom med flere svar på, hvordan vi kan komme videre herfra. Men Niels Egelund havde et svar klar: Det bedste, vi kan gøre, er at fortælle de unge, at nu kommer der et nyt spor i deres liv. Og så mener jeg, at de basale kompetencer skal være i orden inden de unge begynder på en erhvervsuddannelse sluttede han. Jeg er fuldstændig enig i, at vi ikke er unge-parate på erhvervsuddannelserne. Men det er svært i en tid med besparelser, sagde Arne Gammelgaard fra Teknisk Erhvervsskole Center. Konference i Odense den 21. Juni 2012 5

...... Systemet skal tage højde for de unges forskellighed Mange unge rammer en mur ved overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse. Det skyldes ikke mindst systemet, der svigter de mere praktisk orienterede elever, mener forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. Torben Pilegaard Jensen er fortaler for, at skoletrætte unge bliver tilbudt mere praktisk undervisning i folkeskolen, så de kan finde gejsten til at uddanne sig på længere sigt. Torben Pilegaard Jensen forsker primært i den sociale baggrunds betydning for de resultater, elever forlader grundskolen med, og i hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse. OPLÆG Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke. Præsentation af resultater fra undersøgelser om elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser. Ved forskningschef Torben Pilegaard Jensen. Af journalist Ida Zidore Vi er nødt til at spørge os selv og hinanden: Hvem er det, der ikke er parate? Er det de unge eller er det systemet? Jeg mener, vi skal til at tænke mere i systemer. Sådan lød det fra mag.scient.soc og forskningsleder ved AKF, Torben Pilegaard Jensen, da han fremlagde sine bud på, hvad der skal til for at undgå, at vi taber de unge på gulvet i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. 6 Konference i Odense den 21. Juni 2012

... Gruppen af unge er sammensat Systemet indretter sig slet ikke nok efter de unges forskellighed. Nogle har stærke boglige kompetencer, mens andre er mere praktisk orienterede. Om man kommer fra et hjem med ufaglærte eller højtuddannede forældre har kæmpe indflydelse på ens kompetencer - både de sociale, faglige og personlige, ifølge Torben Pilegaard Jensen. Vi skal blive bedre til at forstå de forskellige unge især de udsatte. Det er vigtigt, at vi kommer bagom det, der rører sig hos dem. Ellers kan man ikke skabe motivation, sagde han. En mere differentieret tilgang Det kan måske hjælpe at inddele de unge i typer, foreslog forskningschefen. Der findes blandt andre de opgivende, de praktiske og de flakkende. Hvis man for eksempel ser på gruppen af opgivende, der ofte også er udsatte, er det karakteristisk, at de har mistet lysten til læring, fordi systemet fokuserer for meget på boglighed. Nogle gange resulterer det i, at de helt mister lysten til livet, forklarede Torben Pilegaard Jensen. Derfor argumenterede han for en langt mere differentieret tilgang ikke mindst til vejledning af de unge, når de står overfor uddannelsesvalg. FAKTA De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte. De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige. Vi skal se på de unge ud fra en mere differentieret og praksisnær tilgang. Og så skal UU-vejledere sætte tidligere ind i samarbejde med forældrene. Som det ser ud nu, er folkeskolerne ikke gode til at skabe realistiske drømme for de unge, sagde han. For meget boglighed, for lidt kreativitet Læringsmiljøet i grundskolen betyder meget for de unges færdigheder. Ikke alle grundskoler tilbyder den mere praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder, og det er et problem, mener forskningslederen. For de unge med mindre stærke forudsætninger kan det give en følelse af ikke at du til noget. Selvom man faktisk gør det. Løsningen er en mere praktisk tilgang til læring i grundskolen, så de unges sociale, faglige og personlige kompetencer styrkes, mener Torben Pilegaard Jensen. Individualisering af problemet Forskeren havde medbragt en figur over hvor mange faktorer, der spiller ind i et ungt menneskes valg af ungdomsuddannelse. Det her er et ret sigende billede på, hvor svært det var for en ung pige at vælge uddannelse, sagde forskeren og pegede på figuren, der illustrerede den forvirring, det kan være for et ungt menneske at træffe et valg. For at komme forvirringen til livs foreslog han en mere helhedsorienteret indsats, hvor problemet i mindre grad bliver den unges eget. Med andre ord, vi skal væk fra individualiseringen og i stedet klare problemerne i fællesskab: Der er de senere år sket en individualisering af problemet med uddannelsesvalg. Jeg mener vi skal diskutere systemer, ikke individer, konkluderede han. De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid. De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres. De stærke - udfordres og motiveres de? Konference i Odense den 21. Juni 2012 7

...... WORKSHOP 1 Plads til hånd og hoved i skolen, hvordan? Oplæg ved Per Fibæk Laursen, DPU Århus Universitet Integration af et praktisk og bogligt læringsmiljø Den danske skole er stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt. Derfor har skolen en tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, hvis interesserer og styrker er indenfor det håndværksmæssige. Af lektor Albert Astrup Christensen, NCE Metropol Alt for mange elever bliver tabere i et skolesystem, der ikke tilgodeser praktisk og håndværksmæssig kunnen. Det gælder særligt drengene, der ofte ender med at forlade folkeskolen med dårlige faglige forudsætninger og mangel på selvtillid og motivation. Per Fibæk fortalte i sit oplæg om et projekt målrettet disse unge under titlen Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever. Projektet bygger på erfaringer fra to skoler, Bavnebakkeskolen i Støvring og UngAUC (UngUnge Ålborg Ungdomsskole). Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisningen, så den er bedre tilpasset disse praktisk orienterede unge. De to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af. I tilknytning til skolen, og for at integrere både det praktiske og boglige i læringsmiljøet, blev der bygget et stort og flot smedeværksted i samarbejde med Ålborg Tekniske Skole. En elev gav udtryk for, at jeg fik lært en masse dansk og matematik. Eleven tilegnede sig nemlig boglige færdigheder, fordi det blev koblet sammen med brugsværdi, og fordi eleven oplevede at få sine interesser og kompetencer i af arbejde med jern på smedeværkstedet anerkendt, sagde Per Fibæk. Relationskompetence En anden effekt af projektet var skabelsen af ualmindeligt gode relationer mellem elev og lærer såvel som indbyrdes mellem eleverne. Dette blev opnået ved lærernes bevidste arbejde med at skabe gode relationer. Per Fibæk sagde blandt andet herom: Elever er kolde overfor det klassiske dannelsesideal. Man skal som lærer være interesseret i deres livsverden, kunne lide dem, kunne styrke de indbyrdes relationer mellem eleverne, dele deres interesser og værdsætte det, de kan. Og lærererne skal være forbilleder for eleverne. Tydelighed Per Fibæk fremhævede desuden det vigtige i, at det skal være skåret ud i pap for dem, hvad de skal lære. Der skal være en klar struktur på undervisningen og læringen. Desuden er det vigtigt, at eleverne får massiv og relevant feedback og støtte undervejs i deres læringsarbejde. Afsluttende fremhævede Per Fibæk, at selvregulering er en uhyre vigtig kompetence at lære eleverne, så de bliver i stand til at sætte mål, planlægge egen indsats, være vedholdende og vurdere og revidere egen indsats. Per Fibæk sagde afsluttende, at vi kan se, at det giver en langt bedre effekt, end at fokusere alt for meget på begrebet selvværd. Det begreb ligger dybt i det enkelte menneske, og det kan vi ikke kan gøre ret meget ved i skolen. 8 Konference i Odense den 21. Juni 2012

... WORKSHOP 2 Sådan laver man en erhvervsklasse Oplæg ved specialekonsulent i EVA Signe Mette Jensen og Ungdomsskoleleder Per Christensen, Korsløkke Ungdomsskole Erhvervsklasser har positiv virkning på eleverne Meget tyder på, at skoletrætte elever bliver gladere for at gå i skole, når de kommer i en erhvervsklasse. Signe Mette Jensen og Per Christensen præsenterede nogle af de positive resultater. Af lektor Albert Astrup Christensen, NCE Metropol Jo, jeg er blevet bedre til at læse. Og det er fordi, jeg rent faktisk har læst her. Normalt sagde jeg, at jeg ikke kunne læse, og så fik jeg et kassettebånd. Det er fedt. Jeg var virkelig skod til at læse før i tiden, sagde en elev efter at have gået i erhvervsklasse. Et resultat, som blev fremlagt i en workshop om erhvervsklasser af specialekonsulent i EVA Signe Mette Jensen og ungdomsskoleleder Per Christensen fra Korsløkke Ungdomsskole i Odense Kommune. Oplægget tog udgangspunkt i EVAs store undersøgelse af erhvervsklasser, der peger på, at skoletrætte elever bliver gladere for at gå i skole og oplever, at de lærer mere, når de kommer i en erhvervsklasse. Resultaterne viste blandt andet, at: - 69 % af eleverne vurderer, at de har lært mere af at gå i erhvervsklassen end i deres tidligere klasse. - 49 % af eleverne svarer, at de er blevet gladere for at gå skole og 36 % lidt gladere. - 68 % svarer, at de har været gladere for at gå i erhvervsklassen end i deres tidligere klasse. Aktiviteter i erhvervsklasserne Aktiviteterne i en erhvervsklasse kunne eksempelvis være: Reduceret fagrække primært dansk, matematik og engelsk (samt samfundsfag i halvdelen af erhvervsklasserne), Mentorfunktioner, Alternativt læringsmiljø, Skemaløse dage ekskursioner, motion, kost m.m., Praktiske undervisningsforløb, Ulønnet virksomhedspraktik. Praktikkens betydning 84 % af eleverne fra skoleåret 2010/11 har været i praktik i erhvervsklassen. Især praktikken har haft stor betydning for elevernes afklaring og motivation. Praktikken har bidraget til at afklare mange unge. Det har blandt andet bidraget til at skabe afklaring i forhold til fremtidigt arbejde og uddannelse, skabe motivation for at deltage i den øvrige undervisning og til at skabe rytme og stabilitet i elevernes hverdagsliv, f.eks. i forhold til mødetider. Vigtigt med gode lærere Man skal kunne forstå eleverne, men samtidig kunne sige, hvad man forventer. Man skal have hård hud og følsomhed, sagde en lærer fra en erhvervsklasse. Læreren tilføjede, at det kræver tålmodighed, tillidsfulde relationer og klart kommunikerede forventninger. Desuden skal der gives plads til at arbejde differentieret med værkstedsfag og i praktik. En elev havde ifølge læreren sagt, at en af grundene til, at jeg kom herned, er at jeg ikke kan klare så mange fag inde i mit hoved. Afsluttende fremhævede Signe Mette Jensen og Per Christensen, at der også kan være mange andre gode grunde til at etablere en erhvervsklasse. F.eks. at man gerne vil skabe en god overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelser eller et trygt og overskueligt læringsmiljø for de elever, som ikke trives i de almindelige rammer i folkeskolen. En anden god grund er, at man gerne vil tilrettelægge undervisningen, så bogligt svage elever får styrket deres færdigheder og får de nødvendige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Konference i Odense den 21. Juni 2012 9

...... WORKSHOP 3 Den gode overgangsvejledning, hvad og hvordan? Oplæg ved lektor Rita Buhl, VIA Vi skal tænke i karrierelæring Når vi snakker god overgangsvejledning, må vi vende os fra at tænke i uddannelsesvalg til i højere grad at tænke karrierelæring og -udvikling, foreslog oplægsholder Rita Buhl. Rita Buhl samlede adapteren til sin computer op fra gulvet for at demonstrere, hvor mange problemer, der kan opstå og hvor mange dimensioner, man skal tage højde for - i karrierelæring. Af journalist Ida Zidore Hvad er problematisk ved denne adapter? Oplægsholder Rita Buhl holdt opladeren til sin computer op i øjenhøjde for workshoppens deltagerne. Spørgsmålet blev hængende lidt i luften, mens folk så tøvende til. Hun fortsatte: Tænk lige over det i et minuts tid, og hav det så med i baghovedet i løbet af workshoppen. Metaforer er nemlig gode. Og hvorfor er de det? Fordi de stryger lige forbi de langsomme dele af hjernen og ind i kontakt med krybdyrshjernen. Hvad Rita Buhl havde i sinde med adapteren, viste sig snart. Den var en metafor for oplæggets centrale begreb, adaptability. Fra uddannelsesvalg til adaptability Når vi snakker god overgangsvejledning, må vi vende os fra at tænke i uddannelsesvalg til i højere grad at tænke karrierelæring og udvikling, sagde Rita Buhl og uddybede: 10 Konference i Odense den 21. Juni 2012

... Karrierelæring og udvikling bygger på adaptability, som indeholder 6 dimensioner: Omhu, kontrol, nysgerrighed, selvtillid, samarbejde og samfundsfølelse. Tilsammen er de afgørende for en meningsfuld karrierekonstruktion og udvikling. Mark Savickas (teoretiker, red.) udtrykker egentlig meget fint, hvad det hele drejer sig om, når han siger, at hellere end at lave planer, må mennesket forberede sig på muligheder, refererede Rita Buhl. Som det ser ud i dag, mangler eleverne læring om muligheder, vurderede oplægsholderen. Og det komplicerer en god overgangsvejledning. Mere UEA, tak! Men der skal mere end et knips med fingrene til at løse problemet. I hvert fald så længe UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) ikke bliver prioriteret højere i folkeskolen. UEA er i dag timeløst i folkeskolen, og det mener jeg er meget problematisk. Der er også en idé i, at læreruddannede hører mere om, hvordan man kvalificerer sig til overgangsvejledning og karrierelæring, sagde oplægsholderen, der også talte varmt for mere fællesskabsskabsorienterede løsninger fremfor individualistiske. Hun understregede, at de fleste lærere ifølge en DEAundersøgelse faktisk er enige i, at UEA burde blive prioriteret højere i folkeskolen. Deltagernes egen adaptability Efter oplægget fordelte Rita Buhl en bunke arbejdspapirer på workshoppens borde. Nu får I lige sådan et stykke papir her hver. Så vil jeg godt bede jer reflektere over jeres egen karriere med udgangspunkt i de 6 dimensioner af adaptability. Og så må I selvfølgelig godt bagefter diskutere, hvordan et sådant værktøj kan indarbejdes i elevplaner, sagde hun. Det summede ved bordene. Nogle grupper gik slavisk igennem punkterne, mens andre var mere optaget af at dele egne erfaringer og frustrationer over dårlig overgangsvejledning. Lad eleverne paratvurdere sig selv Ved et at bordene lød en livlig diskussion mellem en UU-vejleder og en efterskolelærer. På den skole, jeg kommer fra, har vi bedt eleverne om også at parathedsvurdere sig selv ud fra nogle lignende kriterier. Det mener jeg kan være et vigtigt element i overgangsfasen, sagde efterskolelæreren. UU-vejlederen var mere optaget af årsagerne til uddannelsesparathed. I mine øjne burde vi diskutere et helt andet problem, nemlig at erhvervsuddannelserne er for teoretiske. Så hvis du spørger mig, hvorfor de unge ikke er uddannelsesparate, vil jeg sige, at forældrene ikke skaber nok disciplin, og erhvervsuddannelserne er for teoretiske. Et refleksionsværktøj Som afslutning på workshoppen ville Rita Buhl vide, om deltagerne tænkte modellen som et testværktøj eller som et refleksionsværktøj. Et refleksionsværktøj, lød det fra salens hjørner. UU-vejledere, folkeskolelærere, efterskolelærere og lærere på EUD, udvekslede erfaringer og diskuterede adaptability -modellen. Konference i Odense den 21. Juni 2012 11

...... Idekatalog: Fastholdelse af etniske elever i overgangen Det er vigtigt at stille skarpt på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse. Alt for mange elever klarer ikke overgangen - fordi de ikke er rustede, fordi de møder et alt for bogligt skolemiljø, eller fordi de bare er uafklarede og mangler viden om, hvad de forskellige uddannelser og fag indebærer. Af lektor Albert Astrup Christensen, NCE Metropol Der findes allerede i dag en masse erfaringer og viden om, hvad der skal til. Det kan være viden, som er produceret i udviklingsarbejder eller mindre forskningsprojekter. Projekter, som desværre ofte lever et mere eller mindre hendøende liv, når det er afsluttet med en rapport. Men den viden fortjener at blive formidlet. I hæftet Fastholdelse af etniske elever i overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelser har vi forsøgt at videreformidle netop dén viden. De ideer og erfaringer, som er produceret af lærere, UU-vejledere og forskere, der hver har deres bud på metoder, veje, miljøer og måder at skabe et rum for eleverne på. Vi har samlet erfaringer og viden i fire temaer. I tema 1 om relevante, tidlige og fleksible tilbud med eksempler på blandt andet virksomhedsadaption og erhvervsklasser. I tema 2 om sammenhæng og enkelthed i vejledningen og mentorordningen med eksempler på UU-vejledere, som følger eleverne hele vejen - også ud på den enkelte erhvervsskole - og voksenmentorer, 12 Konference i Odense den 21. Juni 2012

Konference... som har været en fantastisk støtte for især de etniske elever. I tema 3 om samarbejdet mellem institutioner, lærere, ledere og forældre med eksempler på formelle og uformelle samarbejdsmåder og fora. Endelig i tema 4 om det praksisnære og helhedsorienterede læringsmiljø på erhvervsskolen med eksempler og bud på, hvad der karakteriserer dette miljø, og med sigte på at mindske frafaldet. Til sidst et afsnit med bud på nogle af de centrale indikatorer for risiko for frafald. Et værktøj, som skoler og uddannelsescentre vil kunne bruge i det daglige. DOWNLOAD IDEKATALOG Hæftet kan downloades her: http://www.phmetropol.dk/~/media/files/videncentre/nationalt%20center%20 for%20erhvervspaedagogik/publikationer/fastholdelseafetniskeelever.ashx Konference i Odense den 21. Juni 2012 13

...... Hvorfor er du her idag? Arne Gammelgaard, Teknisk Erhvervsskole Center i København Jeg er her, fordi jeg som underviser på EUD grundforløb modtager en masse af de unge, der bliver talt om i dag. I mine øjne er det største problem, at de unge har for lidt viden om, hvad en erhvervsuddannelse indebærer. Kira Winther, UU-vejleder fra Aarhus Jeg er her, fordi jeg har en stor interesse for den gruppe af unge, der ikke har egen motivation. Hvordan får vi motiveret dem? Mads Westh Nielsen, Gladsaxe Ungdomsskole Jeg er her, fordi vi er i gang med at lave en erhvervsklasse for unge, som har afsluttet 9. klasse, men er erklæret ikke-uddannelsesparate. Mai-Britt Have, SOSU-skolen i Svendborg Jeg er her for at blive klogere på frafaldet, og for at hente ny inspiration....