Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Transkript

1 Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012

2 Hovedpunkter: Overgang, social baggrund og ringe forventninger Gruppen af unge er sammensat Færdigheder og læringsmiljø Den svære overgang og tværprofessionelt samarbejde Hvad skal der til?

3 Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres beskæftigelse Samvær i familien Elevkarakteristika Køn Etnicitet Alder Egne børn Trivsel Elevens uddannelsesbaggrund Afsluttet skoleuddannelse Karakter fra folkeskolen Personlige og sociale kompetencer Er udannelsen parat? ( dropouts - pushouts ) Socialt miljø Undervisningsmiljø Undervisningens tilrettelæggelse Indsats mod frafald Lokalområdet Boligområde Vennekreds

4 Mads kan vi udpege de frafalds-truede enkeltvis? Nej! Og skiltet bærer Mads ikke! Undgå stigmatisering og hold forventningerne højt! Gnsn. Frafaldsprocent: 37% Ikke vestlig: 57% Enlig forælder: 47% Lav/høj indkomst (kvartil): 51%/26% Far kun grundskole: 41% Mand/ikke vestlig/ikke kernefamilie/far kun grundskole: 72%

5

6 En sammensat gruppe De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres De stærke, udfordres og motiveres de?

7 De udsatte unge Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold Psykiske problemer traumer og udviklingsforstyrrelser Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen Dårlige læse-, skrive- og regnekundskaber Fysiske sygdomme Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt Misbrug og kriminalitet i større eller mindre omfang Ondt i livet (ensomhed, mangel på netværk) Stigende polarisering blandt unge i forhold til uddannelse, sundhed (KRAM-faktorerne), mv. Belastede bolig- og lokalområder

8 Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD

9 Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet

10 Færdigheder og læringsmiljø Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder både faglige, personlige og sociale

11 Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv

12 En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene

13 Betydning af skoletræthed for beslutning om, hvad du skulle lave lige efter 9./10. klasse

14 Der er brug for... praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag orientering mod arbejdsliv og erhvervsuddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde

15

16 Differentieret vejledning og uddannelsesparathed Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse Behov for en mere praksisnær vejledning: Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge 10. klasse i samarbejde med EUD (20 20 model) Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD

17

18 Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor? Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge sikre kvalitet og sammenhæng i tilbud! Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling og dermed for et godt samarbejde i vurderingen af uddannelsesparathed og den nødvendige indsats

19 En helhedsorienteret indsats gennem samarbejde:

20 Undervisningstilrettelæggelse med udgangspunkt i viden om elevgruppen (gennemsnit fra grundskolen, fars og mors uddannelse og indkomst, opvækstfamilie, boligområde m.v.) Individuelt rettet indsat ved røg: fravær m.v.

21 Hvad skal der til for de unge med mindre stærke forudsætninger? Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik

22 Hvad skal der til? Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen behov for at ændre udskolingen De ikke-uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej brug for en ny uddannelse til de udsatte unge Bedøm ikke de unges muligheder i uddannelsessystemet alene ud fra de rent faglige resultater ved grundskolens afslutning en helhedsvurdering af potentialer for læring ud fra både de personlige, sociale og faglige færdigheder vigtig

23 Hvad skal der til? De unge skal smage på, ikke blot tale om uddannelse (praksisbasering af uddannelsesvalg) behov for ny indgangsstruktur på EUD Individ over for system. Er det den unge eller uddannelsessystemet, der ikke er parat? tilstræb strukturelle frem for individuelle løsninger

24 Hvad skal der til? Sikre fornyet flow i det samlede uddannelses- system større sikkerhed for at komme igennem EUD Sikre at de bogligt stærke udfordres højniveaufag for de (efterhånden få) uddannelsesmotiverede på EUD er EUX vejen frem? niveaudeling på de gymnasiale uddannelser?

25 En helhedsorienteret indsats: Synsättet, vi utgår från, bygger på, att individen sätts i centrum, och att en helhestsyn skapas kring personen, i stället för at sätta organisationen eller professionen och dess intressen i centrum. Nilsson og Wadeskog (2008): Det är bättre att stämma i bäcken än i ån

26 Referencer Folkesundhed & Kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen (2012): Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15): Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr , Kbh., Undervisningsministeriet, Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press