Hvidbog i forbindelse med offentlig høring af forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune 2012

Relaterede dokumenter
Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Resume og kommentarer til høringssvarene til Struer kommunes vandhandleplan

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Bilag 2: Hvidbog for Vandhandleplan Solrød Kommune

Status for Vandplanerne

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Hvordan læses en vandplan?

Til Naturstyrelsen September 2013

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Vandområdeplaner for anden planperiode

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

Nr. Organisation/ borger 1 Danmarks Naturfredningsforening. Resumé Svar og vurdering Ændring i vandhandleplan

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Arbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Vandområdeplaner

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Museum Sønderjylland. Teknik og Miljø indstiller at bemærkningen tages til efterretning, men fører ikke til ændringer i Vandhandleplanen.

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

VEJLEDNING August 2013

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

Natura 2000-handleplan

Vandplanerne den videre proces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

file:///c:/users/ykinbm/appdata/local/temp/acadremm/dagsordenpunkt_revision...

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

Tønder Kommunes kommentarer til bemærkninger fra høring af forslag til Natura2000 handleplan Kogsbøl og Skast Mose

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Konference om Vandløb og Vandråd

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.

KL s høringssvar til:

Vand- og Natura2000 planer

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Spildevandsplan

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i Vandområdeplanen

Forslag til Natura 2000 handleplan Venø og Venø Sund Natura 2000 område nr. 62 Habitatområde H55 Fuglebeskyttelsesområde F40

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Center for Teknik & Miljø

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Ny vandplanlægning i Danmark

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Mødesagsfremstilling

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Generelle kommentarer. Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen

SKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN. Vurdering er sket på baggrund af følgende punkter:

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Vandhandleplan Aabenraa Kommune November 2012

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Transkript:

Hvidbog i forbindelse med offentlig høring af forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune 2012 Haderslev Kommunes forslag til vandhandleplan har været udsendt i offentlig høring fra d. 5. juni til d. 15. august 2012. Den kommunale vandhandleplan skal redegøre for, hvordan kommunen vil realisere de indsatser, der fremgår af statens vandplaner. Indsatserne skal sikre god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv. Vandhandleplanen gælder for perioden frem til udgangen af 2015. Den endelige vandhandleplan skal være vedtaget senest d. 22. december 2012. Forslaget til vandhandleplan er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15. december 2011), og med udgangspunkt i det paradigme for vandhandleplaner som KL har udarbejdet og anbefalet kommunerne at anvende, for at sikre en vis grad af ensartethed. Vandhandleplanen skal bl.a. indeholde en prioritering og angivelse af det forventede tidspunkt for iværksættelse af de enkelte indsatser. De kriterier, der ligger til grund for kommunens prioritering er politisk godkendte og fremgår af vandhandleplanen. Kommunens råderum er forholdsvis begrænset, og vandhandleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner. Den statslige vandplan er bindende for kommunen, og indsatsernes omfang og om de skal gennemføres eller ej - er derfor ikke en del af høringen. Ved offentliggørelsen af forslaget til vandhandleplan har kommunen derfor opfordret til, at høringssvar først og fremmes vedrører kommunens kriterier for prioritering og rækkefølgen for realisering af de enkelte indsatser. Indkomne høringssvar Der er i alt modtaget 24 høringssvar. Heriblandt er 3 modtaget efter udløbet af høringsperioden, men er alligevel medtaget. I nedenstående tabel er der givet et resumé af de enkelte høringssvar samt Teknik og Miljøs bemærkninger, herunder i hvilket omfang høringssvaret giver anledning til ændring i den endelige vandhandleplan. De 24 indkomne høringssvar fordeler sig som følger: 4 fra offentlige myndigheder (Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Region Syddanmark, Esbjerg Kommune). 14 fra enkeltpersoner, som er ejere af landbrugsejendomme. 2 fra organisationer og foreninger, der varetager landbrugsinteresser (Patriotisk Selskab samt et fælles høringssvar fra fem syd- og sønderjyske landboorganisationer). 2 fra lokale vandløbslaug og/eller grupper af lodsejere (Vojens Bæk Vandløbslaug, Kontaktudvalget vedr. Gels Å). 2 fra andre interesseorganisationer, som ikke vedrører landbrug (Dansk Akvakultur, Dansk Møllerforening). Høringssvarenes indhold Overordnet set giver de fleste høringssvar ikke anledning til ændringer i den endelige vandhandleplan, da indholdet af disse ligger helt eller delvist uden for det egentlige formål med høringen. Fra landbrugserhvervet stiller flere høringssvar spørgsmål til både det juridiske og faglige grundlag for handleplanen (dvs. de statslige vandplaner). Mange høringssvar fremsætter, at de økonomiske rammer er for dårlige, ønsker indsatserne udskudt og/eller ønsker oplysninger om konkrete konsekvenser for bestemte ejendomme. Der er fra erhvervet navnlig stor modstand mod virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse og utilfredshed over manglende økonomiske konsekvensberegninger. Flere høringssvar varsler krav om erstatning pga. nedsat dyrkningsværd og økonomisk tab som ændret vandløbsvedligeholdelse måtte medføre. De fleste af disse betragtninger af både faglig og holdningsmæssig karakter ligger uden for formålet med høringen.

Det bemærkes at 9 høringssvar har enslydende ordlyd, og er fremsendt på baggrund af en skabelon udarbejdet af Bæredygtigt Landbrug (opfordrer på foreningens hjemmeside alle medlemmer til at skrive til kommunen og bede om konsekvensberegninger). Disse høringssvar ligger uden for formålet med høringen. At vandhandleplanen ikke indeholder detaljerede beskrivelser og økonomiske beregninger af de enkelte indsatser er i overensstemmelse med lovgivningen (bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner). Det fremgår her, at vandhandleplanen ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen. De konkrete konsekvenser på ejendomsniveau vil fremkomme når der gennemføres forundersøgelser af de enkelte projekter efter den model som staten etablerer. Det vil være i denne fase, at kommunen går i dialog med den enkelte lodsejer. I forbindelse med forundersøgelserne vil kommunen lave en faglig bedømmelse af den miljømæssige værdi af den konkrete indsats på den enkelte lokalitet, ligesom der også vil blive gennemført økonomiske konsekvensberegninger. Vandløbsprojekterne, f.eks. restaurering og fjernelse af spærringer, vil skulle gennemføres og godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af vandløbsprojekter har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette vil indgå som en del af de tilskudsordninger som Miljøministeriet etablerer til brug for kommunerne. I forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse forventes en kompensationsordning til landmænd, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. De økonomiske rammer er givet af staten og administreres for størstedelen af NaturErhvervstyrelsen. Alle indsatser skal godkendes af staten inden igangsættelse, bl.a. for at sikre at indsatsen kan gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer. Naturstyrelsens høringssvar Naturstyrelsen bemærker i sit høringssvar, at kommunens forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder lovens krav og giver overblik over kommunens implementering af de statslige vandplaner. For at sikre at miljømålene er nået inden udgangen af 2015, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i de statslige vandplaner skal iværksættes tidligst muligt efter at de kommunale handleplaner foreligger, og senest d. 22. december 2014. Det præciseres, at Naturstyrelsen betragter en indsats som iværksat, såfremt kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse til projektet inden denne dato. Med hensyn til den supplerende indsats vedr. spildevandsrensning for spredt bebyggelse bemærker Naturstyrelsen, at der er tale om 83 (og ikke 540) udpegede ejendomme, og at de øvrige ejendomme hører til baselineindsatsen (dvs. en indsats som fremgik af regionplanen). Endelig gør Naturstyrelsen opmærksom på, at der i planperioden (frem til udgangen af 2015) kan blive gennemført ny lovgivning, der kan have betydning for den konkrete gennemførelse eller prioritering af indsatserne i vandhandleplanerne. Dette skal ses i forhold til, at der fra statens side fortsat ikke foreligger endelige administrationsmodeller for vandløbsindsatsen (vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse). Høringssvarenes betydning for den endelige vandhandleplan Teknik og Miljø vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre på de politisk vedtagne kriterier for prioritering og realiseringsrækkefølge. Teknik og Miljø foreslår, at der foretages følgende ændringer/justeringer i den endelige vandhandleplan: At der tilføjes et mindre afsnit om klimatilpasning. At metoden for prioritering af vandløbsindsatsen vises på et mere detaljeret niveau (som et bilag, hvor bl.a. scoren for det enkelte vandløb fremgår). At der sker sproglige præciseringer. At der sker justeringer af kortmaterialet.

1 Patriotisk Selskab Ørbækvej 276 5220 Odense SØ Selskabet opfordrer kommunerne til at forholde sig kritisk til statens indsatsprogram, og anmoder om at der ydes forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning for at undgå store uproportionale og negative samfundsomkostninger. Selskabet fremfører bl.a. at de statslige vandplaner ikke hviler på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag af følgende årsager (A-D): A. Overimplementering af EU s Vandrammedirektiv: Miljøministeriet/Naturstyrelsen har overimplementeret Vandrammedirektivet, bl.a. ved klassificeringen af vandløb, til væsentlig skade for landbrugssektoren og følgeerhvervet. Selskabet vurderer, at miljømålet for visse vandløb ændres i 2. planperiode (2015-2021), og at kommunerne derfor bør revurdere indsatserne og vandløbsklassificeringen, så det sikres at der sker forsvarlig forvaltning og ikke igangsættes indsatser, som viser sig ikke at være bydende nødvendige eller proportionale. B. Manglende konsekvensberegninger: Selskabet fremfører, at det er i strid med Vandrammedirektivet, at vandplanerne er gennemført uden at der er taget stilling til konsekvenserne. Der bør gennemføres en solid økonomisk konsekvensberegning inden kommunen påbegynder realisering af indsatsprogrammet. Høringssvaret er sendt til alle kommuner og er således ikke rettet specifikt mod Haderslev Kommunes forslag til vandhandleplan. Høringssvaret ligger uden for formålet med høringen, og giver ikke anledning til ændringer. A. Ligger uden for formålet med høringen. Om hvorvidt den danske stat overimplementerer Vandrammedirektivet er et anliggende mellem staten og EU. Formålet med den kommunale vandhandleplan er at beskrive, hvordan kommunen vil realisere de indsatser, der fremgår af de statslige vandplaner i første planperiode frem til udgangen af 2015. Ved hver enkelt indsats skal kommunen konkret vurdere, hvordan de nødvendige tiltage gennemføres, for mest omkostningseffektivt at opnå den ønskede miljøtilstand. Det ligger uden for kommunens regi at revurdere indsatserne og vandløbsklassificering, som er et statsligt anliggende. B. Der vil blive gennemført konsekvensberegninger som en del af de forundersøgelser, der skal gennemføres ved de enkelte indsatser, som fremgår af handleplanen. Vandløbsprojekter, f.eks. restaurering og fjernelse af spærringer, vil skulle gennemføres og godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af A. Giver ikke anledning B. Giver ikke anledning

C. Manglende administrationsgrundlag og kendskab til den egentlige kompensation: Selskabet påpeger, at der fra centralt hold endnu ikke er taget stilling til en administrationsmodel og forholdene omkring kompensation til berørte lodsejere, og opfordrer derfor kommunerne til at arbejde for, at der skabes klarhed herom. Det skal samtidig sikres, at kompensationsmulighederne bliver så attraktive, at lodsejere ikke sætter penge til ved at indgå frivillige aftaler. D. Manglende inddragelse af klimatilpasninger og klimaplanlægning: Selskabet finder det betænkeligt, at klimaforandringer og klimatilpasninger ikke vandløbsprojekter har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette vil indgå som en del af de tilskudsordninger som Miljøministeriet etablerer til brug for kommunerne. For så vidt angår indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse forventes ordningen ifølge Naturstyrelsen at omfatte en tilskudsordning til midler til udarbejdelse af konsekvensvurderinger, som kommunerne vil kunne søge, samt i forlængelse heraf en kompensationsordning til landmænd, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. For hver enkelt vandløbsstrækning, hvor der gennemføres en indsats, skal der således først udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort mv. Alle indsatser skal godkendes af staten inden igangsættelse, bl.a. for at sikre at indsatsen kan gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer. C. Det er staten, som udarbejder administrationsgrundlaget samt etablerer tilskudsordninger til brug for kommunerne ifm. virkemidlerne vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse. De økonomiske rammer er givet af staten og administreres for størstedelen af Naturerhvervstyrelsen. Se også bemærkninger i ovenstående afsnit (B). D. I indledningen til de enkelte vandplaner fremgår det, at regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen, men at der C. Giver ikke anledning D. Der tilføjes et afsnit om klimatilpasning i vandhandleplanen.

2 Monique & Meinard van Sonsbeek Hornsgårdvej 1 6500 Gram er integreret i den overordnede statslige vandplan og heller ikke i den kommunale handleplan. Kommunen anmodes om inden for 14 dage - præcist at redegøre for de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af vandhandleplanen på bedriften. Kommunen adviseres om at imødese erstatningskrav på forhold, der kan medføre reducerede fremtidige indtægter for bedriften og værdiforringelse af endnu ikke foreligger tilstrækkeligt fagligt grundlag til, at det har været muligt i de første vandplaner, men forventes at blive vurderet i næste planperiode. Selv om staten har valgt at udsætte klimatilpasning af miljømål og indsatser til næste planperiode, er det kommunens vurdering, at det i det omfang det er muligt - er vigtigt at tage højde for klimabetingede ændringer. I kommunens myndighedsarbejde tilsigtes det således, at tilladelser og godkendelser på f.eks. kloak- og spildevandsområdet understøtter klimatilpasningsindsatser. I forbindelse med realisering af indsatserne i indeværende handleplan, vil de konkrete projekter i størst muligt omfang, og i det omfang der er tilstrækkeligt fagligt grundlag, blive forsøgt gennemført så de er forberedt på klimaændringer. Nogle indsatser etablering af vådområder - vil have en gunstig effekt i relation til klimatilpasning ved at virke som bufferzoner for øget nedbør og dermed reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunerne forventes at beskrive deres samlede klimatilpasningsinitiativer. Her vil input fra de kommunale vandhandleplaner også indgå. Det bemærkes, at høringssvaret er udarbejdet på baggrund af en skabelon lavet af Bæredygtigt Landbrug. Foreningen har på sin hjemmeside opfordret alle medlemmer til at skrive til kommunen og bede om konsekvensberegninger inden høringsfristen udløber. Høringssvaret er ikke rettet specifikt mod Haderslev Kommunes forslag til Giver ikke anledning til ændring.

3 Preben Gad Udsigtsvejen 14 6510 Gram 4 Miljøministeriet Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ ejendommen. Kan ikke acceptere kompensationsmodeller, der er afhængige af Folketingets finansieringsmodel, og vil gøre kommunen direkte ansvarlig for enhver værdiforringelse af bedriften, der er godkendt af kommunen foranlediget af vandplanerne. Påpeger at nedsat vandløbsvedligeholdelse vil forsumpe dele af deres landbrugsarealer og fjerne fundamentet for plante- og husdyrproduktionen. Høringssvaret er i sin ordlyd identisk med høringssvar 2. Naturstyrelsen finder, at kommunens forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålsloven krav og giver overblik over den planlagte implementering af de statslige vandplaner. Herudover har Naturstyrelsen og andre statslige myndigheder nedenstående bemærkninger. A. Tidspunkter og tidsplan for iværksættelse af vandplanernes vandhandleplan, og ligger således uden for formålet med høringen. Kommunen har ingen mulighed for på nuværende tidspunkt at vurdere vandhandleplanens økonomiske og driftsmæssige konsekvenser på den enkelte ejendom. I forbindelse med iværksættelse af de enkelte indsatser vil der blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger ud fra den administrationsmodel staten leverer. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af vandløbsprojekter har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Der vil ikke blive iværksat ændret vandløbsvedligeholdelse uden at der først er gennemført konkrete konsekvensvurderinger. Der vil her være en kompensationsordning til de lodsejere, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. Det er staten, som etablerer kompensationsordningen samt den metode, der skal anvendes i forbindelse med konsekvensvurderingen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under høringssvar 1. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af en skabelon lavet af Bæredygtigt Landbrug, og er identisk med høringssvar 2. Se bemærkninger til dette høringssvar. A. I kommunens forslag til handleplan er et af de overordnede prioriteringskriterier, at indsatsen og ressourceforbruget fordeles jævnt i de tre år (2013-2015), der er til rådighed til gennemførelse af indsatserne. En del af indsatsen er således planlagt realiseret i løbet af 2015. Indsatserne på vandløbsområdet vil i mange tilfælde være administrativt tidskrævende (forundersøgelse, vandløbsretlig godkendelse, regulativrevision, Giver ikke anledning til ændring. A. Det præciseres i den endelige handleplan, at ansøgning om forundersøgelse af vandløbsindsatser planlagt til fysisk iværksættelse i 2015 skal være indsendt inden 22. december 2014 jf. Naturstyrelsens

indsatser: Naturstyrelsen bemærker at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram efter Miljøministeriets opfattelse skal iværksættes senest d. 22. december 2014. Naturstyrelsen betragter her en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden førnævnte dato med henblik på fysisk etablering inden d. 22. december 2015. Spildevandsindsatsen og vådområdeindsatsen følger den tidsplan, som er fastsat i vandplanen og er aftalt i de enkelte vandoplandsstyregrupper. Naturstyrelsen anmoder om, at dette afspejles i handleplanen. B. Spildevand spredt bebyggelse: Mht. den supplerende indsats vedrørende den spredte bebyggelse bemærkes det, at der ikke er tale om ca. 540 ejendomme, men om ca. 83 ejendomme. Man gør opmærksom på at de øvrige ejendomme hører til baselineindsatsen. Kommunen anmodes om, i forbindelse med omfanget af den samlede indsats, at henvise direkte til vandplanens bilag 2 (Gennemførelse af indsats i forhold til forbedret spildevandsrensning i det åbne land). godkendelse fra staten mv.), og indsatser med fysisk etablering i 2015 forudsætter derfor at arbejdet med forundersøgelse er igangsat i god tid forinden og før 22. december 2014. Dette forhold ændrer derfor ikke på kommunens overordnede tidsplan, men kan præciseres i den endelige handleplan. Vådområdeindsatsen prioriteres og gennemføres i overensstemmelse med vandoplandsplanen (N-VOP) for Hovedopland Lillebælt/Jylland, hvilket er beskrevet i vandhandleplanens kapitel 6 om prioritering og gennemførelse af indsatserne. Tidsplanen for de enkelte vådområdeprojekter kan præciseres, bl.a. i tabel 8. I forhold til spildevandsindsatsen følger kommunens vandhandleplan vandplanernes tidsplan. Der er således ikke behov for ændringer i teksten mht. spildevandsindsatsen. B. Teknik og Miljø har undersøgt sagen. Den gældende spildevandsplan og forslaget til vandhandleplanen har taget udgangspunkt i Regionplan 2005-2016, som var den seneste regionplan. Baselinen mht. til den spredte bebyggelse er dog blevet fastlagt i forhold til forgængeren til denne regionplan, idet der var udpeget flere områder i forhold til den seneste regionplan. Naturstyrelsen er af den opfattelse, at områder som engang er blevet udpeget i en regionplan ikke kan bortfalde. De daværende kommuner burde have gennemført indsatsen. høringssvar. For vådområdeindsatsen tilføjes en kolonne i tabel 8 med præcisering af forventet tidsplan for de enkelte vådområdeprojekter. For spildevandsindsatsen foretages der ingen ændringer. B. Vandhandleplanen og det dertil hørende kortmateriale ændres, således at det er i overensstemmelse med baseline. I afsnittet om spredt bebyggelse henvises der til vandplanens bilag 2.

C. Bemærkninger fra andre statslige myndigheder: Vejdirektoratet bemærker, at direktoratet forudsætter, at gennemførelse af vandløbsindsatserne og etablering af vådområder ikke vil påvirke fremtidig drift og vedligehold af eksisterende statsveje, eller er til hinder for gennemførelse af vejprojekter. Forsvaret bemærker, at det forudsættes at indsatserne ikke medfører begrænsninger eller hindringer for udøvelsen af eksisterende og planlagte militære aktiviteter, herunder forsvarets øvelsesvirksomhed. Forsvaret vil indgå i drøftelser med kommunen vedr. konkrete projekter, der på anden vis måtte berøre forsvarets arealer. D. Supplerende høringssvar fra Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen fremsendt 14. september 2012: NaturErhvervstyrelsen gør opmærksom på, at der i planperioden kan blive gennemført ny lovgivning, der kan have betydning for den konkrete gennemførelse eller prioritering i vandhandleplanerne. Der er pt. udsendt en administrationsmodel i høring for så vidt angår vandløbsrestaurering, og en model for ændret vandløbsvedligeholdelse forventes sendt i høring i løbet af efteråret. De statslige støtteordninger, der skal bidrage til implementering af vandrammedirektivet udvikles i samarbejde mellem Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, og administreres af C. Der er tale om generelle bemærkninger, som ikke giver anledning til ændringer. D. Teknik og Miljø har deltaget i de informationsmøder der har været afholdt om de forskellige ordninger (vandløbsrestaurering, ændret vandløbsvedligeholdelse mv.). Teknik og Miljø finder det beklageligt og utilfredsstillende, at lovgrundlaget og de dertilhørende administrationsmodeller, som staten har ansvaret for at levere, ikke er færdige mindre end 3 måneder inden kommunen skal offentliggøre den endelige vandhandleplan. Prioritering og rækkefølgen for iværksættelse af de enkelte indsatser i kommunens forslag til vandhandleplan er baseret på en række objektive kriterier, som er politisk godkendte. Teknik og Miljø anbefaler, at man fastholder de vedtagne prioriteringskriterier, og tager forbehold for de ændringer ny lovgivning evt. måtte medføre. C. Giver ikke anledning D. Giver ikke anledning

5 Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 6 Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg 7 Niels Martin Aggesen Mellemhave 4 6500 Vojens NaturErhvervstyrelsen. Der gøres opmærksom på, at kommunale handleplaner ikke kan regulere forhold, som henhører under NaturErhvervstyrelsens kompetence. Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til kommunens forslag til vandhandleplan. Bemærker at der ikke er medtaget nogen indsats over for kommunens eksisterende havbrug øst for Årø. Der gøres opmærksom på, at Årø Havbrug har en godkendt udledning på 35,8 tons kvælstof samt en ansøgt udvidelse af udledningerne på yderligere 20 tons kvælstof. A. Konsekvenser af vandhandleplanen: Beder kommunen om inden 12. august 2012 at redegøre for handleplanens konsekvenser på sin bedrift (nedsat vedligeholdelse i Spangs Å samt fjernelse af spærringer ved Maugstrup), idet han først da kan afgive et mere præcist og entydigt høringssvar. Bemærker at kommunen må imødese erstatningskrav på forhold, der medfører reducerede indtægter og evt. værdiforringelse på ejendommen som følge af vandhandleplanens indsatser. Mener at de statslige vandplaner er ugyldige og betragter vandhandleplanens indhold som ekspropriative indgreb, der kun kan gennemføres mod fuld erstatning. Høringssvaret giver ingen anledning til ændringer. I forslaget til vandhandleplan fremgår det af afsnittet om akvakultur, at havbruget ved Årø er miljøgodkendt, og at der ifølge statens vandplan ikke skal gennemføres forureningsbegrænsende tiltag i forhold til havbruget i indeværende planperiode. A. Kommunen kan for nuværende ikke imødekomme anmodningen om redegørelse for vandhandleplanens konsekvenser for den konkrete ejendom. I forbindelse med iværksættelse af de enkelte indsatser vil der blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger ud fra den administrationsmodel staten leverer. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af vandløbsprojekter (f.eks. fjernelse af spærringer) har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Der vil ikke blive iværksat ændret vandløbsvedligeholdelse uden at der først er gennemført konkrete konsekvensvurderinger. Der vil her være en kompensationsordning til de lodsejere, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. Det er staten, som etablerer kompensationsordningen samt den metode, der skal anvendes i forbindelse med konsekvensvurderingen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under høringssvar 1 og 2. Giver ikke anledning til ændring. Giver ikke anledning til ændring. A. Giver ikke anledning

8 Jørgen Solmer Kabdrupvej 39 6100 Haderslev 9 Kontaktudvalget vedr. Gels Å Jørgen Gram Gabølbyvej 11 6500 Vojens Anders J. Matzen Vestermarksvej 7 6520 Toftlung B. Fejlklassificering af vandløb: Gør opmærksom på, at mange vandløb er fejlklassificeret som naturlige (i stedet for stærkt modificeret eller kunstige). Mener at landbruget har krav på at få vandløb klassificeret som stærkt modificeret jf. miljømållovens 15, hvis indsatsen for at opnå god økologisk tilstand vil have betydelige negative indvirkninger på beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller andre vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Høringssvaret er i sin ordlyd identisk med høringssvar 2. Høringssvaret er indsendt til Haderslev og Tønder Kommuner på vegne af kontaktudvalget vedr. Gels Å. Udvalget repræsenterer lodsejere og beboere, som vil blive berørt af de fremlagte planforslag, og udgangspunktet for høringssvaret er hele Gels Å-systemet, fra Immervad Å i øst til indløbet i Ribe Å i vest, i alt ca. 32.000 ha. A. Gels Å: Formålet er at afvande og bortlede vand: Nævner at Gels Å med sideløb som udgangspunkt er opstået som naturlige vandløb, men med tiden er reguleret og uddybet for at gøre arealerne mere dyrkningssikre. Hovedformålet er at afvande, samt i stigende grad at bortlede vand fra bymæssig bebyggelse (renseanlæg, befæstede arealer mv.). Finder at vandafledningen fra befæstede arealer B. Ligger uden for formålet med høringen. Klassificering af vandløbene som hhv. naturlige, modificerede eller kunstige er et statsligt anliggende, som varetages i de statslige vandplaner og ligger derfor uden for kommunens regi. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af en skabelon lavet af Bæredygtigt Landbrug, og er identisk med høringssvar 2. Se bemærkninger til dette høringssvar. A. Ifølge vandløbslovens formålsparagraf ( 1) er vandafledning og vandløbskvalitet ligestillet. Dvs. vandløb skal kunne benyttes til afledning af vand, men vandafledningen skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Udledninger af overfladevand fra befæstede arealer vil som udgangspunkt kræves neddroslet svarende til den naturlige baggrundsafstrømning fra græsklædte arealer, dvs. 1 liter pr. sekund pr. hektar. Eksisterende udledninger vil, i det omfang der sker ændringer i oplandet til disse, blive krævet neddroslet til samme niveau som nye udledninger. Med hensyn til eksisterende udledninger fra forsyningsselskabet (renseanlæg mv.), er staten tilsynsmyndighed, og har derfor den fornødne kompetence til at B. Giver ikke anledning Giver ikke anledning til ændring. A. Giver ikke anledning

10 Nis Hesselberg Petersen Kestrupgaard Billundvej 35 tilfører vandløbene mere vand end de er beregnet til, selv om der er lavet forsinkelsesbassiner mv., hvilket på kort tid kan give anledning til væsentlige vandspejlsændringer og oversvømmelse på tilstødende landbrugsarealer. Vandløbets vedligeholdelsesgrad er stærkt medvirkende hertil. Udvalgets holdning er, at vandløb som modtager vand fra byer skal sikres en udformning og en vedligeholdelsesgrad, så de kan håndtere sådanne vandmængder, uden at de tilstødende landbrugsarealer påføres ulemper. B. Konsekvenser af vandhandleplanen: Mener at gennemførelse af vandhandleplanens indsatser vil få meget store konsekvenser for landbrugsbedriften i området og berøre et stort areal. Udvalgets holdning er, at såfremt man ønsker at gennemføre den fremlagte vandhandleplan, og dette påfører en lodsejer gener, betragtes det som ekspropriation med ret til fuld erstatning som følge af de begrænsninger det måtte medføre for den enkelte ejendom. Udvalget fraråder kraftigt reduceret grødeskæring og vandstandshævning i forbindelse med okkerplaner, da dette kan have uoverskuelige økonomiske konsekvenser i området pga. det flade terræn og den hydrauliske effekt i den sandholdige undergrund. A. Ændret vandløbsvedligeholdelse Nis Hesselberg Petersen ejer arealer, der afvandes af vandløb der afvander til Selskær Bæk nordvest for Jegerup. En strækning er i meddele påbud om ændringer af disse. B. Gennemførelse af de enkelte indsatser i vandløbene vil først ske efter der er foretaget forundersøgelser og konsekvensvurderinger. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af vandløbsprojekter (f.eks. fjernelse af spærringer) har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Der vil ikke blive iværksat ændret vandløbsvedligeholdelse uden at der først er gennemført konkrete konsekvensvurderinger. Der vil her være en kompensationsordning til de lodsejere, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. Det er staten, som etablerer kompensationsordningen samt den metode, der skal anvendes i forbindelse med konsekvensvurderingen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under høringssvar 1 og 2. A. Haderslev Kommune har fået til opgave af staten at gennemføre en ændring af vandløbsvedligeholdelsen af denne strækning. Det er op til kommunen at vurdere, hvilken B. Giver ikke anledning A. Giver ikke anledning

6560 Sommersted Vandplanen for Lillebælt/Jylland udpeget til at skulle have ændret vandløbsvedligeholdelse. Modsætter sig at der skal ske forringelser af vedligeholdelsen af dette stræk af Selskær Bæk eller andre vandløb som ejerens marker afvandes af. Kræver at kommunen ikke mindsker eller forringer vandløbsvedligeholdelsen (det er uklart om dette udelukkende gælder Selskær Bæk eller vandløbene generelt). ændring af vedligeholdelse der skal ske for at opnå opfyldelse af vandplanens miljømål for strækningen. I den forbindelse skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse der skal anvendes ifm. konsekvensvurderinger. Metodebeskrivelse foreligger endnu ikke. Der er dog ikke tvivl om, at kommunen er forpligtet til at gennemføre indsatsen. B. Klassificering af vandløb: Mener at de vandløb, der berører hans ejendom er modificerede eller stærkt modificerede vandløb, og at kommunen ikke har ret til gennemføre ændringer, der vil medføre forringelser for vandføringsevnen for de vandløb der ligger i området. Mener at kommunen skal foretage en vurdering af de enkelte vandløbs grad af modificering. C. Indsigelse mod indsatser i vandløb: Gør indsigelse mod alle former for ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af vandløbsbevarende spærringer og okkerbekæmpelse, der indgår i Naturstyrelsens vandplaner og i Haderslev Indsatsen i vandplanerne ligger fast og det er ikke vandhandleplanens formål at stille spørgsmålstegn ved denne. B. Klassificeringen og udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget af staten, og vandhandleplanen har ikke til formål at sætte spørgsmålstegn ved denne klassificering. Vandhandleplanen skal angive hvorledes kommunen vil prioritere de af staten fastsatte indsatser og hvilken realiseringsrækkefølge prioriteringerne har givet anledning til. C. Indsatserne i statens vandplaner ligger fast og kommunen er forpligtet til at gennemføre indsatserne. Kommunens opgave er med vandhandleplanen at beskrive hvorledes den ønsker at prioritere de indsatser der er fastlagt i statens vandplaner. B. Giver ikke anledning C. Giver ikke anledning

Kommunes vandhandleplan. D. Okker: Anser ikke okker for at være et problem for de vandløb, der ligger i forbindelse med ejendommen. E. Vandplanernes lovlighed: Opremser en lang række betragtninger omkring lovligheden af de danske vandplaner. F. Information af lodsejere: Anfører at Haderslev Kommune ikke har informeret lodsejere, der bliver berørt af indsatser på vandløbsområdet efter vandløbslovens bestemmelser. G. Overskuelighed i vandhandleplanen: Finder det vanskeligt at forstå, hvilke indsatser der skal gennemføres hvornår og hvor det skal ske. H. Vandløbsrestaurering: Mener ikke at det klart fremgår af vandhandleplanen om der påtænkes vandløbsrestaureringer, hvad det omfatter og hvad det indebærer for de enkelte vandløb. D. Naturstyrelsen har ansvaret for at overvåge miljøet, og har på baggrund af overvågningsresultater besluttet at der skal ske en indsats overfor okker på en række vandløbsstrækninger. Det er ikke vandhandleplanens opgave at sætte spørgsmålstegn ved de påvirkningstyper der er beskrevet i vandplanerne, men udelukkende at prioritere indsatserne. E. Emnet ligger udenfor formålet med høringen af kommunens vandhandleplan. F. Kommunen fremhæver på side 29 i vandhandleplanen netop at der skal ske en godkendelse efter vandløbslovens bestemmelser for de projekter hvor vandløbenes ændres. Dette vil ske inden indsatserne iværksættes. G. I vandhandleplanen er indsatserne beskrevet med kort over indsatsernes geografiske placering og tabeller med angivelse af, hvornår indsatserne forventes gennemført. Det er vanskeligt at tydeliggøre indsatserne yderligere. H. Vandløbsrestaureringer omfatter spærringssaneringer, restaurering af vandløb (dette omfatter som udgangspunkt ikke genslyngning af vandløb) og åbning af rørlagte strækninger. Indsatserne er beskrevet med kort og tabeller. Det fremgår af vandhandleplanen, at reguleringer og ændringer af de fysiske forhold i vandløb skal D. Giver ikke anledning D. Giver ikke anledning F. Det præciseres i vandhandleplanen, hvornår høringen af relevante interesser finder sted efter vandløbslovens bestemmelser. G. Giver ikke anledning H. Det præciseres i vandhandleplanen, at restaurering af vandløb som udgangspunkt ikke omfatter en genslyngning af vandløb.

11 Carsten Clausen Højrupvej 26 6510 Gram Ove Juhl Højrupvej 22 6510 Gram I. Spildevand spredt bebyggelse: Ejendommen ligger i oplandet til Selskær Bæk, som er et af de områder dom er udpeget til en supplerende indsats mht. spildevandudledningerne fra den spredte bebyggelse. Nis Hesselberg Petersen er af den opfattelse, at spildevandet fra hans ejendom og øvrige ejendomme i området ikke giver anledning til forurening. Han anmoder derfor kommunen om at frafalde eventuelle forslag om ændring af spildevandsforholdene i området og for hans ejendom. Han anfører endvidere eventuelle krav om forbedret rensning vil medføre, at borgerne pålægges en urimelig stor økonomisk byrde. A. Ændret vandløbsvedligeholdelse i Gels Å og Højrupgrøften: Høringssvaret vedrører ændret vandløbsvedligeholdelse af Gels Å og Højrupgrøften, og er en klage over de påtænkte vandplaner. Mener at ophør af vandløbsvedligeholdelse vil medføre ruin for fremtidig landbrugsdrift pga. øget vandstand i vandløbene pga. tilstoppede drænudløb, som vil forårsage at ca. 70 hektar af ejendommenes arealer ikke vil kunne dyrkes. godkendes efter vandløbslovens bestemmelser og høres hos relevante interessenter. I. Det aktuelle område (oplandet til Selskær Bæk) er i vandplanen for Hovedopland Vadehavet udpeget som et område, hvor der skal gennemføres en supplerende indsat mht. spildevandet fra den spredte bebyggelse. Kommunen er således forpligtet til at gennemføre denne indsats. A. Ændret vandløbsvedligeholdelse er det virkemiddel som Naturstyrelsen, i den statslige vandplan, vurderer er det mest omkostningseffektive virkemiddel for at nå de fastsatte miljømål i bl.a. Højrupgrøften. Om der skal gennemføres en indsats eller ej ligger således uden for formålet med høringen. Der vil ikke blive iværksat ændret vandløbsvedligeholdelse uden at der først er gennemført konkrete konsekvensvurderinger, herunder en vurdering af, hvor store arealer der vil blive påvirket af indsatsen. Der vil blive etableret en kompensationsordning til de lodsejere, der får nedsat dyrkningsværdi som følge af indsatsen. Det er staten, som etablerer kompensationsordningen samt den metode, der skal anvendes i forbindelse med konsekvensvurderingen. Der henvises i øvrigt I. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer mht. indsatsen på spildevandområdet. A. Giver ikke anledning

B. Højrupgrøftens typologi og miljømål: Mener at miljømålet for den øst-vest gående del af Højrupgrøften skal nedsættes til faunaklasse 4 (i stedet for faunaklasse 5), da der er tale om blød bund. Der er meget sand i vandløbet, og der tilføres store mængder sand fra de stejle arealer syd for. til bemærkningerne under høringssvar 1 og 2. B. Det er Naturstyrelsen som i de statslige vandplaner fastsætter vandløbenes typologi og miljømål, og denne del af høringssvaret ligger således uden for formålet med høringen. Ifølge vandplanen er der fastsat miljømål på en 1322 m lang strækning af Højrupgrøften. De øverste 336 m er i vandplanen typologiseret som blødbundstype, dvs. vandløb af en særlig type, der ligger i områder hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. Ifølge vandplanen betragtes tilstanden i sådanne vandløb som god, hvis faunaklassen er 4. Ifølge vandplanen er vandløbskvaliteten på denne strækning vurderet til faunaklasse 3, svarende til ringe tilstand. Miljømålet er således ikke opfyldt. Den øvrige strækning af Højrupgrøften (986 m) er ikke typologiseret som blødbundstype. Dvs. her er miljømålet for god tilstand fastsat til faunaklasse 5. Tilstanden er vurderet til faunaklasse 4, svarende til moderat tilstand. Miljømålet er således ikke opfyldt. Kommunen har ikke umiddelbart kendskab til, hvorfor Naturstyrelsen har typologiseret de to vandløbsstrækninger forskelligt. Det ændrer imidlertid ikke på, at der på hele strækningen er behov for okkerbegrænsende tiltag for at opfylde miljømålet, hvor Naturstyrelsen har vurderet, at ændret vandløbsvedligeholdelse er det mest omkostningseffektive virkemiddel. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i kommunens vandhandleplan, men i forbindelse med den forundersøgelse, der skal gennemføres forud for iværksættelse af indsatsen, vil kommunen tage spørgsmålet om B. Giver ikke anledning

12 Knud Thyssen Udsigtsvejen 2 6510 Gram A. Ændret vandløbsvedligeholdelse: Ejer arealer, der afvandes af vandløbene Kastrup Bybæk, Markskelbæk, Nørkærbæk, Gels Å og Gram Å. Modsætter sig at der skal ske forringelser af vedligeholdelsen af stræk af disse vandløb eller andre vandløb som ejerens marker afvandes af. B. Klassificering af vandløb: Mener at de vandløb, der berører hans ejendom er modificerede eller stærkt modificerede vandløb, og at kommunen ikke har ret til gennemføre ændringer, der vil medføre forringelser for vandføringsevnen for de vandløb der ligger i området. Mener at kommunen skal foretage en vurdering af de enkelte vandløbs grad af modificering. C. Okker: Anser ikke okker for at være et problem for de vandløb, der ligger i forbindelse med ejendommen. fastsættelse af vandløbets typologi og miljømål op med Naturstyrelsen. A. Haderslev Kommune har fået til opgave af staten at gennemføre en ændring af vandløbsvedligeholdelsen af enkelte af strækningerne. Det er op til kommunen at vurdere, hvilken ændring af vedligeholdelse der skal ske for at opnå opfyldelse af vandplanens miljømål for strækningen. I den forbindelse skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse, der skal anvendes ifm. konsekvensvurderinger. Metode beskrivelse foreligger endnu ikke. Der er dog ikke tvivl om, at kommunen er forpligtet til at gennemføre indsatsen. B. Klassificeringen og udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget af staten, og vandhandleplanen har ikke til formål at sætte spørgsmålstegn ved denne klassificering. Vandhandleplanen skal angive hvorledes kommunen vil prioritere de af staten fastsatte indsatser og hvilken realiseringsrækkefølge prioriteringerne har givet anledning til. C. Naturstyrelsen har ansvaret for at overvåge miljøet, og har på baggrund af overvågningsresultater besluttet at der skal ske en indsats overfor okker på en række A. Giver ikke anledning B. Giver ikke anledning C. Giver ikke anledning

13 Landboorganisationer i Haderslev Kommune: Sønderjysk Landboforening Kolding Herreds Landbrugsforening Landbrugsrådgivning D. Vandplanernes lovlighed: Opremser en lang række betragtninger omkring lovligheden af de danske vandplaner. E. Overskuelighed i vandhandleplanen: Finder det vanskeligt at forstå, hvilke indsatser der skal gennemføres hvornår og hvor det skal ske. F. Vandløbsrestaurering: Mener ikke at det klart fremgår af vandhandleplanen om der påtænkes vandløbsrestaureringer, hvad det omfatter og hvad det indebærer for de enkelte vandløb. Fælles høringssvar fra fem landboorganisationer i Haderslev Kommune. Høringssvaret har indledningsvis en generel del, der omhandler overordnede betragtninger om de påtænkte tiltag i vandplanerne. Sidst i høringssvaret er der fokus på Haderslev Kommunes prioritering på en række områder. Høringssvaret tager endvidere afsæt i en række af foreningernes politiske standpunkter. vandløbsstrækninger. Det er ikke vandhandleplanens opgave at sætte spørgsmålstegn ved de påvirkningstyper der er beskrevet i vandplanerne, men udelukkende at prioritere indsatserne. D. Emnet ligger udenfor formålet med høringen af kommunens vandhandleplan. E. I vandhandleplanen er indsatserne beskrevet med kort over indsatsernes geografiske placering og tabeller med angivelse af, hvornår indsatserne forventes gennemført. Det er vanskeligt at tydeliggøre indsatserne yderligere. F. Vandløbsrestaureringer omfatter spærringssaneringer, restaurering af vandløb (dette omfatter som udgangspunkt ikke genslyngning af vandløb) og åbning af rørlagte strækninger. Indsatserne er beskrevet med kort og tabeller. Det fremgår af vandhandleplanen, at reguleringer og ændringer af de fysiske forhold i vandløb skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser og høres hos relevante interessenter. Høringssvarets generelle del indeholder flere afsnit, der har karakter af opremsninger af observationer og holdninger, som ligger uden for formålet med høringen. Til trods for et langt høringssvar, er der således forholdsvis få relevante kommentarer til det som høringen handler om, nemlig Haderslev Kommunes prioriteringer og realiseringsrækkefølge for de indsatser der skal gennemføres i henhold til statens vandplaner. D. Giver ikke anledning E. Giver ikke anledning F. Det præciseres i vandhandleplanen, at restaurering af vandløb som udgangspunkt ikke omfatter en genslyngning af vandløb.

Syd LandboSyd Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig A. Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder: Landboorganisationerne finder, at mange vandløb i statens vandplaner er fejlklassificerede som naturlige vandløb, og at langt flere vandområder skulle have været udpeget som kunstige eller stærkt modificerede. B. Anvendelse af DFI-indeks ved prioritering af indsats: Opfordrer til, at vandløb med et lavt DFIindeks (Dansk Fysisk Indeks), et ufuldstændigt datagrundlag og ingen samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger prioriteres lavt med henblik på en forventet korrektion af klassificering i næste planperiode. C. Prioritering af ændret vandløbsvedligeholdelse: Opfordrer til at vandløb, hvor der skal ske ændret vedligeholdelse, prioriteres lavt i første planperiode, og at der udelukkende skal være fokus på områder med ekstensiv landbrugsdrift. Dette ønskes under henvisning til at man frygter drænoversvømmelser og negative påvirkninger på muligheden for at dyrke A. Udpegning af vandområder som hhv. naturlige, kunstige og stærkt modificerede foretages af staten/naturstyrelsen og er ikke et anliggende for kommunen. Ligger uden for formålet med høringen. B. Et lavt DFI-indeks indgår i Haderslev Kommunes prioriteringsværktøj som én blandt mange parametre, der er brugt når der skal prioriteres mellem de mange indsatser på vandløbsområdet. Det er kommunens opfattelse, at et lavt DFI-indeks i sig selv ikke skal føre til en nedprioritering af indsatsen, da der er en lang række andre forhold der er i spil, herunder f.eks. hensynet til bevaringsstatus for udpegningsgrundlag for habitatområder. Desuden har doseringen af virkemidler fra statens side som oftest til formål, at forbedre de fysiske forhold på en vandløbsstrækning med henblik på at nå de fastsatte miljømål. At den aktuelle fysiske tilstand på en vandløbsstrækning er ringe bør ikke i sig selv nedprioritere myndighedernes arbejde på at forbedre denne tilstand. C. I administrationsmodellen for hvordan der ydes tilskud fra staten til de projekter der skal gennemføres i regi af vandhandleplanerne skal der gennemføres en konsekvensvurdering af de forskellige tiltag, herunder virkemidlet ændring af vandløbsvedligeholdelsen. Berørte lodsejere får kompensation for de påvirkninger konsekvensvurderingerne beskriver. Det bør således ikke indgå i vurderingen om der ligger områder med ekstensiv landbrugsdrift i A. Giver ikke anledning B. Giver ikke anledning C. Teknik og Miljø indstiller, at der ikke ændres på prioriteringskriterier eller realiseringsrækkefølge for de vandløbsstrækninger, hvor der skal ske ændring af

jorden i de oplande, hvor der skal ske ændret vedligeholdelse. D. Klassificering og udpegning af blødbundsvandløb: Har den opfattelse, at langt flere vandløb burde have været udpeget som blødbundsvandløb. Foreslår, at vandløbsmyndighedens prioritering af indsatskrav for vandløb, der opfylder kriterierne for blød bund sættes lavt, da det må formodes, at der frem mod næste planperiode, vil foregå en opdatering og korrektion af vandløb, der opfylder kriterierne for blød bund. E. Okker: Foreslår at prioritering af indsatskrav for okker ved en ændring af vandløbsvedligeholdelsen nedprioriteres til udgangen af 1. planperiode. Dette sker med henvisning til følgende: 1. At det forventes at okkerbassiner bliver et alternativt virkemiddel til ændret vandløbsvedligeholdelse. 2. At det i vandhandleplanerne tilkendegives, at der ikke er foretaget konsekvensberegninger på de vandløbsstrækninger, hvor der er forbindelse med de strækninger, hvor der skal ske en ændring af vedligeholdelsen. Haderslev Kommune fastholder således sin prioritering, hvor hensynet til bevaringsstatus for udpegningsgrundlag for habitatområder vejer tungt. D. Klassificeringen og udpegningen af blødbundsvandløb er foretaget af Naturstyrelsen i de statslige vandplaner, og vandhandleplanen har ikke til formål at sætte spørgsmålstegn ved denne klassificering. Vandhandleplanen skal angive hvorledes kommunen vil prioritere de af staten fastsatte indsatser, og hvilken realiseringsrækkefølge prioriteringerne har givet anledning til. Hensynet til forekomst af blødbundsvandløb indgår dog som et parameter i flere af de prioriteringsværktøjer kommunen har benyttet. Forekomsten af blødbundsvandløb i opstrøms retning for projekterne har således indgået som en parameter der trækker ned i prioriteringsrækkefølgen. E. Vandhandleplanens formål er at prioritere den indsats, der er fastsat i de statslige vandplaner. Indsatsen ligger således fast frem til næste version af vandplanerne foreligger i vedtaget form. De enkelte punkter er kommenteret i nedenstående: 1. Kommunen er ikke af den opfattelse, at der kan prioriteres anderledes under henvisning til forventninger om anvendelse af alternative virkemidler. Hvis der bliver tale om alternative virkemidler skal disse først medtages i den næste version af vandplanerne, vedligeholdelsen. D. Teknik og Miljø indstiller, at der ikke ændres på prioriteringskriterier eller realiseringsrækkefølge for de vandløbsstrækninger, hvor der er forekomst af blødbundsvandløb. E. Teknik og Miljø indstiller, at der i vandhandleplanen indarbejdes et afsnit, hvor proceduren ved gennemførelse af virkemidlet ændret vedligeholdelse skitseres, herunder udarbejdelse af konsekvensberegninger.

stillet forslag om ændret vandløbsvedligeholdelse. 3. At det tilkendegives, at vandhandleplanerne er udarbejdet på ældre overvågningsdata, hvorfor der kan være tilfælde, hvor miljømålet allerede er nået og forslag til yderligere indsatskrav, derfor måtte vise sig at være grundløse. 4. At det fremgår af forslagene til vandhandleplanerne, at der er usikkerhed om validiteten af de bedømmelser, som er foretaget efter DVFI, samt om prøverne er repræsentative. 5. At det fremgår af vandhandleplanerne, at fastlæggelse af højere faunaklasse end 5 i vandplanerne kan være på baggrund af vandløbsprøver, som ikke måtte være repræsentative for vandløbets faktiske tilstand. 6. At det tilkendes i vandhandleplanerne, at en hævning af vandspejlet i vandløbene ikke vil fjerne okkerforureningen. 7. At der findes områder, hvor okkerforureningen optræder som en diffus okkerkilde, hvor en hævning af vandspejlet i vandløbene ikke vil føre til en fjernelse af okkerforureningen. 8. At vandplanernes ambitionsmål ikke indfries med forslagets nuværende ramme på 52 mio. inden kommunen kan prioritere denne indsats. 2. Kommunen indarbejder et afsnit, hvor proceduren ved gennemførelse af virkemidlet ændret vedligeholdelse skitseres, herunder udarbejdelse af konsekvensberegninger. 3. Det er ikke vandhandleplanens formål, at forholde sig til datagrundlaget for de statslige vandplaner. Dette er sket under høringen af vandplanerne. 4. Det er ikke vandhandleplanens formål, at forholde sig til datagrundlaget for de statslige vandplaner. Dette er sket under høringen af vandplanerne. 5. Det er ikke vandhandleplanens formål, at forholde sig til datagrundlaget for de statslige vandplaner. Dette er sket under høringen af vandplanerne. 6. Det er ikke en del af formålet med udarbejdelsen af vandhandleplanen, at fremkomme med postulater, der sår tvivl om effekten af de virkemidler staten har valgt i vandplanerne. 7. Det er ikke en del af formålet med udarbejdelsen af vandhandleplanen, at fremkomme med postulater, der sår tvivl om effekten af de virkemidler staten har valgt i vandplanerne. 8. Det er ikke en del af formålet med udarbejdelsen af vandhandleplanen, at så tvivl om økonomien bag vandplanerne.