Modulbeskrivelse for modul 3 Krop, observation og refleksion Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 3 Krop, observation og refleksion Psykomotorikuddannelsen

Modulets titel: Krop, observation og refleksion Tema: Modulet retter sig mod anvendelse af observation som henholdsvis faglig og videnskabelig metode, herunder at iagttage og beskrive bevægelser, bevægemønstre og funktioner hos såvel børn som voksne. Modulet retter sig desuden mod at identificere og udvikle egne kropslige kompetencer. Modulet indeholder en praktik med fokus på observation. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: Fag: 1. Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier 2. Redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling 3. Reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling 4. Redegøre for grundlæggende bevidsthed og viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse, herunder at identificere egne læringsbehov i forhold hertil 5. Redegøre for udvalgte anatomiske muskel-, Psykologi Praktik Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykomotoriske basisøvelser Anatomi knogle- og vævsstrukturer 6. Anvende observation som videnskabelig metode Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik 7. Iagttage, beskrive og analysere grundlæggende bevægemønstre hos den voksne samt identificere og beskrive egne bevægemønstre 8. Anvende grundlæggende psykomotoriske undersøgelsesmetoder 9. Identificere udvalgte anatomiske muskel-, knogle- og vævsstrukturer gennem observation og palpation 10. Anvende og begrunde hensigtsmæssige arbejdsstillinger Fordeling af ECTS-point på modul 3 Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykomotorisk behandling Psykomotoriske basisøvelser Psykomotorisk Teori og metode Psykomotorisk behandling Psykomotorisk behandling Psykomotoriske basisøvelser Psykomotorisk Teori og metode Psykomotorisk behandling: 2 Bevægelsesudvikling: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk Teori og Metode: 1 Anatomi: 2 Psykomotoriske basisøvelser: 1 Praktik: 3 2

FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 3 Modul: 3 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Anvende grundlæggende psykomotoriske undersøgelsesmetoder Jf. læringsmål 8) for modul 3 Identificere anatomiske muskel-, knogle og vævsstrukturer på overekstremiteten, udvalgte dele af underekstremiteten samt ryggen gennem observation og palpation Psykomotoriske iagttagelser. Undersøgelse af lodlinjer og akser i liggende og stående stillinger samt undersøgelse af tyngde, elasticitet og ledbevægelighed. Palpation og vurdering af grader af hypo- og hypertonier i udvalgte muskler. Psykomotoriske undersøgelsesmetoder anvendt i interaktion med klienten, til udforskning af krop-psyke sammenhæng. Identifikation af mekanismer og dynamik i behandlerrelationen i forbindelse med psykomotorisk undersøgelse Palpation og observation af muskel-, knogle og vævsstrukturer på overekstremiteten, udvalgte dele af underekstremiteten samt ryggen Andersson, Mai-Britt Juul (u.å): Kompendium til teori og metode. JCVU, APU Randers. Bunkan, Berit (u.å.). Artikel om Psykomotoriske tests Fra forfatteren selv. (S) Bunkan, Berit (1989): Muskelspenning og kropsbillede. Universitetforlaget. Oslo, s. 9-60 Ingrid Røder (2004): Holistisk Afspænding Teori & Metode. Forlaget Underskoven. Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag, s. 11-25, 49-58 og 133-149 (købes på kontoret). Jørgensen, Grete (1987): Afspænding - en grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Jf. læringsmål 9) for modul 3 Anvende og begrunde hensigtsmæssige arbejdsstillinger Jf. læringsmål 10) for modul 3 Stående-, bredsiddende-, knæsiddende-, arbejdsstillinger frierstilling samt helt og halv skrædderstilling Bækkenkip og rygrulning Vægtoverføring Gennemgående stræk, tyngde og ledmobilisering ved brug af egen krop Mørk, Gert: Hviletonus eksisterer ikke. I Fysioterapeuten nr.12/juni/2005/nr. 87 (S) Vestberg, Flemming (1987): Ryglidelser og holdninger, Borgens Forlag, København, s. 82-94, 117-127 og 133-138. Opslagsværker: Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, Munksgaard Danmark, København. 3

Kendall & Kendall (2010): Muscles - Testing & Function, Lippincott, Williams & Wilkins. Schuenke, Michael, m.fl. (2006): Atlas of anatomy General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, Thieme Verlag Stuttgart, New York. Undervisnings- og arbejdsformer: Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Hjemmeopgaver 4

Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Redegøre for grundlæggende bevidsthed og viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse, herunder at identificere egne læringsbehov i forhold hertil Om metoden awareness og dens anvendelighed i praksis Jf. læringsmål 4 på modul 3 Praktisk arbejde med metoden awareness med fokus på nuancering af indre og ydre sansning i egen krop Hostrup, Hanne (2007): Gestaltterapi - indføring i gestaltterapiens grundbegreber, Hans Reitzels forlag, s. 99-110 (K) Knudsen, Anette: Awarenessbegrebet, Awareness-zonerne, Awareness-funktionen. (K) Identificere, beskrive samt reflektere over egne bevægemønstre Jf. læringsmål 7 på modul 3 Labans BESS koncept herunder tilegnelse af viden og færdigheder inden for: Body/krop som et område, der er baseret på en undersøgelse af og erfaring med kroppens lemmer, led og muskler Effort/dynamiske udtryk, som er bevægelsens dynamiske udtryk i forhold til faktorerne tid, rum, vægt og flow Shape/form som er bevægelsens formændring eller bevægelse set som en formproces Space/rum, som er bevægelsens rumlighed, det personlige og generelle rum. Her er der fokus på arbejdet med niveauer og zoner i det personlige rum (som er introduceret kort på 1. modul) Bevægefunktioner og bevægekvaliteter Impulsers betydning for udvikling af bevægemønstre (verbale impulser, musik, redskaber, berøring) Bevægemønstre i det daglige liv/vanens magt Refleksion over udviklingen af egne bevægemønstre fra spæd til nu. Hvordan har dine Engel, Lis: Om Bevægelseskvalitet - hvad er god bevægelse for dig?, Artikel i Focus Idræt, nr. 3, 1998. (K) Feldenkrais, Moshe (1976): Bevidsthed gennem bevægelse, Borgens forlag, s. 8-12, 32-37. (K) Holm, Eske (u.å.) Krop og sans, Forlaget Rhodos, s. 108-111. (K) Houmark, Pia: At danse med livet. I Afspændingspædagogen 7/1998 (K) Thingsted, Jette: Rudolf Labans ideer. I Afspændingspædagogen 5/1992 (K) Ravn, Susanne (2005): Med kroppen som materiale, Odense Universitetsforlag, s. 36-59. Winther m. fl. (2001): Fodfæste og Himmelkys, forlaget Hovedland, s. 124-135 5

udfoldelses-muligheder været (tøj, plads, omgivelser, miljø). Hvordan har det påvirket dine bevægemønstre. Iagttage, beskrive og analysere grundlæggende bevægemønstre hos voksne Jf. læringsmål 7 på modul 3 Iagttagelse og analyse af medstuderendes arbejde med Labans bevægelseslære ved brug af metoden awareness Undervisnings- og arbejdsformer: Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver. Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Hjemmeopgaver 6

Fag: Bevægelsesudvikling ECTS-point: 2 At den studerende får forståelse af og kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling Sammentænkning af sansemotoriske og udviklingspsykologiske aspekter hos det normalt fungerende lille barn (0-3 år) ud fra den viden, de studerende har tilegnet sig i fagene psykologi og bevægelsesudvikling Jf. læringsmål 2 på modul 3 Ahlmann, Lise (2008): Bevægelse og udvikling, Kbh., Christian Ejlers Forlag, s. 9-67. Andersen, Mette M. m.fl. (2003): Ergoterapi og Børn, Århus, FADL s Forlag, s. 39-52. (K) At den studerende differentieret kan redegøre for kvalitative aspekter ved det lille barns psykomotoriske udvikling At den studerende til en vis grad kan reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3 på modul 3 At den studerende får viden om metodologi og anvendelse af observation som videnskabelig metode, (denne undervisning er lagt sammen med faget psykologi). Jf. læringsmål 6 på modul 3 Observation og beskrivelse af det lille barns psykomotorik Kropslige betingelser og psykomotorisk udviklingsniveau, forhold til egen krop, bevægelsesadfærd/kvalitet, motivation/nysgerrighed, kontakt/kommunikation, berøring, trivsel, rytme, og mødet med det lille barn (0-3 år). Barnets psykomotoriske styrker og svagheder Observation med fokus på egen rolle som observatør/deltager og systematisk observation og analyse, (denne undervisning er lagt sammen med faget psykologi). Bentsen, Birte Servais (2000): Bevægeudvikling i forløb: interaktion og vurdering, Kbh., Gyldendal Uddannelse, s. 53-82. (K) Brodersen, Anne & Bente Pedersen (2003): Grundmotorik testning træning, Svendborg, ForfatterForlaget, s. 85-95. (K) Gjesing, Gudrun (2004): Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet i dagpleje, børneinstitution og derhjemme, Vejle, Kroghs forlag, s. 20-33, 75-78, 127-147 og 172-183. Jensen, Jens Ole & Lars Peter Bech Kjeldsen (2006): Non verbalt sprog i kommunikative rum. Nordisk Pedagogik, nr. 4, Oslo, s. 328 342. (K) Østergaard, Helle (2008): Motorisk usikre børn, Kbh., Munksgaard Danmark, s. 87-90. (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Problemorienteret læring Vidensformidling Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Praksis- og metodetræning Observations- og undervisningsmateriale fra undervisningen (S) 7

Fag: Psykomotorisk teori og metode ECTS-point: 1 I en vis grad redegøre for Psykomotoriske undersøgelsesmetoder anvendt i forhold til igangsættelse af læreprocesser hos klient Jf. læringsmål 8) på modul 3 Formål med Basisøvelserne Formål med verbale og manuelle impulser ved anvendelse af basisøvelser Sammenhæng mellem iagttagelse af akser, tyngde, spændingsbalance, ledmobilitet, åndedræt og valg af verbale/manuelle impulser Andersson, Mai-Britt Juul (u.å.): Kompendium til Teori og Metode. JCVU, APU Randers, s. 3-37 (hele kompendiet) Jørgensen, Grethe (u.å.): Afspænding en grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, s. 79-93 Materiale udleveret af underviser Redegøre for væsentlige elementer ved hensigtsmæssig brug af egen krop inden for psykomotorisk professionsudøvelse Jf. læringsmål 10) på modul 3 Om brug af egen tyngde, elasticitet, bevægelsesretninger og eget åndedræt i forhold til hensigtsmæssige arbejdsstillinger Om spændingsbalancens betydning for sammenhæng, tempo, rytme, intensitet og kraft i bevægelsen, og betydningen heraf i forhold til hensigtsmæssige arbejdsstillinger Om iagttagelse, oplevelse og træning af egne arbejdsstillinger Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde 8

Fag: Psykomotoriske basisøvelser ECTS-point: 1 Anvende psykomotoriske undersøgelsesmetoder i forhold til igangsættelse af lærerprocesser hos klient Iagttagelse af akser, tyngde, spændingsbalance, ledmobilitet og åndedræt Jf. læringsmål 8 på modul 3 Formidling af verbale og manuelle impulser Føre oplevelsesorienteret dialog Johansen, Birgit Dines (2002): Spænd op, spænd af. Forlag for afspændingspædagogik og psykomotorik, s. 113-142. Zachariassen, Ingeborg: Basisliste over grundøvelser (udleveret i undervisningen). Vurdere egne træningsbehov med henblik på hensigtsmæssig brug af egen krop inden for psykomotorisk professionsudøvelse, samt vurdere, hvilke basisøvelser der opfylder træningsbehovet Jf. læringsmål 10 på modul 3 Arbejde med og opleve egen tyngde, elasticitet, muskelstyrke, bevægelsesretninger, koordination af bevægelser og eget åndedræt igennem forskellige psykomotoriske basisøvelser Arbejde med og opleve spændingsbalancens betydning for sammenhæng, tempo, rytme, intensitet og kraft i bevægelsen Iagttagelse, oplevelse og træning af udgangsstillinger Opslagsværker: Haxthausen, Margit, Rhea Leman: (1984 og 1997): Krop, afspænding og dans. Rosinante, København, s. 7-61. (S) Jørgensen Grethe (2002): Har du ondt i ryggen. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Undervisnings- og arbejdsformer: Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Praksis- og metodetræning Hjemmeopgaver 9

Fag: Anatomi ECTS-point: 2 Demonstrere indgående kendskab til overekstremiteten, udvalgte dele af Armens opbygning (knogler, led og muskler) Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, Munksgaard Danmark, underekstremiteten samt kæbens Armens funktion, f. eks København, s. 162-169, 193-218, anatomi og funktion bevægelighed og greb 242-249, 277-309 og 349-352. Med nogen sikkerhed kunne palpere muskler tilhørende de ovennævnte kropsafsnit Jf. læringsmål 5) på modul 3 Undervisnings- og arbejdsformer Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Hjemmeopgaver Underbenet og fodens opbygning (knogler, led og muskler) Underbenets funktion ved f. eks stående stilling og bevægelse Kæbens opbygning (knogler, led og muskler) Schuenke, Michael, m.fl (2006): Atlas of anatomy, General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, George Thieme Verlag, Stuttgart, New York. Weisman, Kaare (1974): Muskeloversigt, FADL s Forlag, København. 10

Fag: Praktik ECTS-point: 3 Tilrettelæggelse: Praktikken varer 2 uger svarende til 80 timers arbejde og består af min. 25 timers observation i en selvvalgt vuggestue eller integreret institution med fokus på det normalt fungerende 0-3 årige barn. De studerende kan gøre dette i par eller enkeltvis efter eget ønske. Ved praktikkens afslutning afleveres en individuelt udarbejdet skriftlig opgave. Opgaven skal opfylde nedenstående kriterier for at blive godkendt. I forbindelse med opgaven gives der feedback til den studerende. Ved manglende godkendelse skal den studerende omskrive hele eller dele af opgaven, så denne lever op til kriterierne. Herefter gives igen feedback og evt. godkendelse. Feedbacken vil blive givet med det mål at give den studerende en viden om, hvor den studerendes styrker er, og hvor der er mangler eller fejl i besvarelsen. Det er underviserne i fagene bevægelsesudvikling og psykologi, der står for godkendelse og feedback. Feedbacken foregår i grupper på 4 studerende. Kriterier for godkendelse af opgave: Opgaven skal have et omfang på 8-9 sider svarende til 19.200 21.600 tegn inkl. mellemrum, jf. Standard for opgaveskrivning. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag regnes ikke med i dette omfang Opgaven skal følge den ønskede struktur, som formidles til de studerende i form af notat/tekst i forbindelse med undervisningen I opgaven skal der være følgende indhold: Anvendelse af observationsmetoder. Den studerendes observationer skal både indeholde elementer fra bevægelsesudvikling og sansemotoriske aspekter, ligesom psykologiske aspekter i forhold til udviklingspsykologiske temaer skal indgå Observationerne skal diskuteres i forhold til de relevante teorier og begreber, der er gennemgået i psykologi og bevægelsesudvikling (pensum) Opgaven skal demonstrere forståelse for de anvendte faglige begreber Det er et krav, at sammentænkning af de psykologiske og sansemotoriske aspekter indgår i opgaven. En særlig tekst udleveres i f. m. praktikken, der nærmere beskriver den ønskede struktur for opgaven og beskriver kravene nærmere. Der tilbydes vejledning til opgaveskrivningen ved faglærerne i op til 15 min. pr. studerende. 11

Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier Jf. læringsmål 1) på modul 3 Redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling. Jf. læringsmål 2) på modul 3 Reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3 på modul 4 Observation, refleksion og diskussion med fokus på udviklingspsykologiske grundbegreber, som de er præsenteret i psykologiundervisningen: Udviklingsfaser fra Freud, Erikson, Winnicott, Mahler, Hvid og Piaget samt selvudviklingsdomæner fra Stern og pædagogiske konsekvenser fra Brodin & Hylander Observation af barnet og herudfra sammentænkning af sansemotoriske og udviklingspsykologiske aspekter hos det normalt fungerende lille barn (0-3 år). Dette er med udgangspunkt i den viden, de studerende har tilegnet sig i fagene psykologi og bevægelsesudvikling. Kvalitative aspekter ved det lille barns psykomotoriske udvikling Kropslige betingelser og psykomotorisk udviklingsniveau, forhold til egen krop, bevægelsesadfærd/kvalitet, motivation/ nysgerrighed, kontakt/kommunikation, berøring, trivsel, rytme, og mødet med det lille barn (0-3 år) Barnets psykomotoriske styrker og svagheder Ahlmann, Lise (2008): Bevægelse og udvikling, Kbh., Christian Ejlers Forlag, s. 9-92 og 125-180. Brodin, M. & Hylander, I. (1998): At blive sig selv. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Cullberg, J. (2003): Krise og udvikling Hans Reitzels Forlag, Kbh. Kap. 1, 2, 3 og 4 (forskelligt sidetal i forskellige udgaver: f.eks. s. 23-63) Gjesing, Gudrun (2004): Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet i dagpleje, børneinstitution og derhjemme, Vejle, Kroghs forlag, s. 20-33, 75-78, 127-147 og 172-183. Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (1999): Deltagende observation, Hans Reitzels Forlag, Kbh. s. 45-69 og 99-169. (K) Mortensen, K. V. (2003), John Bowlby: I Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Gyldendal. s. 203-227. (K) Møhl, B & Schach, M.: At rumme barnet Winnicott. I Brørup, M, Hauge, L. & Thomsen, U. (2003): Psykologibogen, Gyldendal, Kbh., s. 58-61. Anvende observation som videnskabelig metode Jf. læringsmål 6) for modul 3 Observation med fokus på egen rolle som observatør/deltager og systematisk observation og analyse Stemme, Gisela & Doris V. Eickstedt (2005): Småbørns motoriske udvikling, Tørring, Forlaget KINdeR. Systematik i observationer og beskrivelse af det lille barns psykomotoriske udvikling ud fra begreberne i fagene psykologi og bevægelsesudvikling. Kompendium: Bevægelsesudvikling modul 2, Årgang 2010. I alt 82 sider. Bevægelsesudvikling modul 3, Årgang 2010/S. I alt 69 sider. 12

Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring Gruppearbejde Vejledning og supervision Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Litteraturstudier Skriftlige opgaver 13

Fag: Psykologi ECTS-point: 2 At den studerende kan redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier Grundtræk af Sterns interaktionistiske udviklingsteori og dens anvendelse i pædagogisk arbejde i børneinstitutioner Brodin, M. & Hylander, I, (1998): At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag. Reizel, Kbh. s. 18-82. Jf. læringsmål 1) på modul 3 De udviklingspsykologiske kernebegreber tilknytning og affektregulering belyses og diskuteres relateret til psykomotorisk praksis. Mortensen, K. V. (2003), John Bowlby: I Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Gyldendal, s. 203-227. (S) At den studerende kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 2) på modul 3 Samspillet mellem hjernens modning og det dynamiske samspil mellem omsorgsperson og barn i et tilknytningsperspektiv Hart, S. (2006): Betydningen af samhørighed. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag, s. 7-77 og 134-168 At den studerende kan reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3) på modul 3 Problematikker i forbindelse med utryg tilknytning og fejlregulering i det affektive system. At den studerende kan anvende observation som videnskabelig metode Jf. læringsmål 6) på modul 3 Stillingtagen til metodens anvendelsesmuligheder samt eventuelle problematikker i forbindelse hermed Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (1999): Deltagende observation, Hans Reitzels Forlag, Kbh. s. 45-69. (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Problembaseret læring Gruppearbejde 14

Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag På dette modul er supervisions- og erfaringsgruppen knyttet til faget psykomotorisk behandling Relevant litteratur vedr. indhold i Supervisions- og erfaringsgrupper på dette modul, henvises til litteraturen til faget psykomotorisk behandling. At den studerende opnår kompetence til at undersøge, reflektere over og identificere egne og andres mekanismer og dynamik i samspil med enkeltindivider Gruppeøvelser med lærersupervision omkring det at stille uddybende spørgsmål til en problematik Jf. læringsmål 8) på modul 3 Gruppeøvelser der vedrører forholdet mellem øvelsesklient og behandler under anvendelsen af de psykomotoriske undersøgelsesmetoder Jf. litteraturen til psykomotorisk behandling Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Gruppearbejde uden lærer om særlige emner i tilknytning til undervisningen i psykomotorisk behandling Godkendelse af modulet: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Godkendt praktikopgave 15