.DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ 8GYLNOLQJHQÃLÃEDODQFHVXPPHU Udviklingen i balancesummer, d.v.s. den samlede forvaltede aktivmasse, inden for de udvalgte virksomhedsgrupper i perioden 1986-1997 fremgår af tabel 2.1. Ved vurderingen af de samlede midler inden for sektoren, som ultimo perioden udgjorde 3.593 mia. kr., bemærkes det, at der i nogen udstrækning er tale om indbyrdes besiddelser og dermed en overvurdering af de samlede værdier. Set under ét har der været tale om en stigning i de samlede balancesummer på 97 pct. over perioden. Den mest markante udvikling er sket for investeringsforeninger, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og ATP med stigninger på mellem 181 og 236 pct. Dette er for livsforsikring, tværgående pensionskasser og ATP's vedkommende udtryk for den stigende pensionsopsparing, herunder ved oprettelsen af nye pensionskasser og forsikringsselskaber som følge af de nye overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i starten af 1990'erne. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på, at en del af pensionsopsparingen i pengeinstitutterne ikke indgår i balancen for disse institutter. Det er den del af pensionsopsparingen, som ligger i depoter i pengeinstitutterne. I 1997 udgjorde denne del af pensionsopsparingen 71,1 mia. kr. eller ca. 7 pct. af den samlede pensionsopsparing.
7DEHOÃ Mia. kr. 1986 1990 1992 1993 1995 1996 1997 1986-97 i pct. Banker, spareks. og andelsks. 720 971 940 1045 1020 1167 1299 81 Visse og særlige kreditinst. 19 28 34 34 31 36 39 111 Realkreditinstitutter 1) 692 842 886 1051 1029 1082 1167 69 Fonds- og børsmæglerselsk. 2) - 12 12 8 1 1 1-56 Investeringsforeninger 32 21 23 32 36 56 89 181 Skadesforsikringsselskaber 55 84 85 87 93 100 101 85 Livsforsikringsselskaber 157 222 265 308 354 403 463 195 Tværgående Pensionskasser 62 96 113 126 146 161 182 191 Firmapensionskasser 20 24 27 27 34 35 38 88 ATP 3) 51 80 98 115 131 148 170 236 LD 22 29 31 33 36 39 44 96 I alt 1828 2409 2514 2865 2911 3227 3593 97 Anm.: 8GYLNOLQJÃLÃERJI UWHÃEDODQFHVXPPHUÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃLÃXGYDOJWHÃnU LÃSHULRGHQÃ Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der omfatter alle år i perioden er angivet i bilagstabel B1. 1) Realkreditinstitutter omfatter også Kommunekredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 2) Vækstprocenten for fondsmægler- og børsmæglerselskaber er beregnet fra 1987-1997. 3) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet. For investeringsforeningerne tredobledes balancesummen i perioden fra 1986 til 1997 fra ca. 30 mia. kr. til ca. 90 mia. kr. I den første halvdel af perioden (1986-1992) var udviklingen i investeringsforeningernes balancesum imidlertid negativ, bl.a. som følge af skattereformen og den internationale børskrise i 1987 (således at den samlede balancesum reduceredes til ca. 20 mia. kr. i 1990). I 1993 vendte udviklingen og i 1996-97 er der sket et egentlig niveauskift med en fremgang på ca. 60 pct. i investeringsforeningernes forvaltede kapital.
Der kan være flere forhold, som begrunder de senere års stigning i den forvaltede kapital. For det første ses der overalt i den industrialiserede verden en tendens til en mere aktiv porteføljepleje hos privatpersoner, især en øget tilbøjelighed for privatpersoner til at investere i aktier, ("aktiekultur"), jf. OECD (1993). For investeringsforeningerne i Danmark er der dog i højere grad tale om en obligationskultur, idet foreningerne i de senere år har udvist en relativt større interesse for obligationer. Dette kan ses af, at obligationsbeholdningens andel af aktiverne steg fra 35,2 pct. i 1995 til 48,2 pct. i 1997 for de udloddende investeringsforeninger, der har 91,7 pct. af investeringsforeningernes aktiver. De resterende 8,3 pct. af aktiverne findes i de akkumulerende investeringsforeninger, hvor obligationsandelen i 1997 var 66,1 pct. mod 68,7 pct. i 1995. For det andet er investeringsforeninger et omkostningsbesparende alternativ til investering i enkeltaktier, hvis man ikke investerer store beløb, jf. afsnit 3.5. Endelig har de institutionelle investorer udvist en stigende interesse for investeringsforeningerne. Der kan også konstateres en markant balancesumsvækst for realkreditinstitutter fra 1992 til 1993. I denne forbindelse bemærkes det, at der i starten af 1990'erne fandt en liberalisering sted af realkreditloven, der indebar, at formålssondringen ved belåning af fast ejendom blev helt ophævet 1). Den tidligere sondring mellem lån til nybyggeri, om- og tilbygning, ejerskifte og andre formål (tillægslån) og de forskellige lånegrænser, der knyttede sig hertil, blev gradvist ophævet gennem 1980'erne og med 1992-loven blev også tillægslån givet fri, således at realkreditinstitutterne fik mulighed for - uanset formål - at yde lån til ejerboliger til helårsbrug inden for 80 pct. af ejendomsværdien. Realkreditinstitutternes nye mulighed for således at belåne 1) Jf. lov nr. 1042 af 23. december 1992.
friværdier er formentlig medvirkende til den nævnte markante balancevækst, jf. i øvrigt afsnit 4.1. Ser man på balancesumsudviklingen i faste priser i samme periode er der stadig tale om en betydelig realvækst, idet de stærkest voksende instituttyper, d.v.s. livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og ATP, har vækstrater på henholdsvis 117 pct., 116 pct. og 150 pct. i den betragtede 12-års periode, jf. tabel 2.2. 7DEHOÃ Mia. kr. 1986 1992 1994 1995 1996 1997 1986-97 i pct. Banker, spareks. og andelsks. 474 507 495 522 584 637 34 Visse og særlige kreditinst. 12 18 17 16 18 19 57 Realkreditinstitutter 2) 456 477 508 526 542 572 25 Fonds- og børsmæglerselsk. 3) - 6 0 0 0 1-66 Investeringsforeninger 21 13 18 18 28 44 109 Skadesforsikringsselskaber 36 46 46 47 50 49 38 Livsforsikringsselskaber 103 143 171 181 202 227 119 Tværgående Pensionskasser 41 61 70 75 81 89 117 Firmapensionskasser 13 15 18 17 17 18 40 ATP 3) 33 53 63 67 74 83 150 LD 15 17 18 18 20 21 46 I alt 1205 1355 1424 1488 1616 1760 46 Anm.: 8GYLNOLQJHQÃLÃEDODQFHVXPPHUÃLÃIDVWHÃSULVHU ÃLÃXGYDOJWHÃnUÃLÃSHULRGHQÃ Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der omfatter alle år i perioden er angivet i bilagstabel B2. 1) Der er deflateret med forbrugerprisindekset, hvor 1980=100. 2) Realkreditinstitutter omfatter også Kommunekredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 3) Vækstprocenten for fondsmægler- og børsmæglerselskaber er beregnet fra 1987-1997. 4) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af. ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet.
Realudviklingen for fonds- og børsmæglerselskaberne på -66 pct. kan begrundes i det store antal ophørte selskaber som følge af, at kreditinstitutterne fik adgang til at handle direkte på fondsbørsen. 7DEHOÃ Ser man på kreditinstitutternes andel af den samlede balancesum, er denne faldet fra 78 pct. i starten af den betragtede periode til 70 pct. ultimo perioden, jf. tabel 2.3. Heraf er pengeinstitutternes andel set over den samlede periode faldet fra 39,4 pct. til 36,2 pct., medens realkreditinstitutternes andel over den samlede periode er faldet fra 37,8 pct. til 32,5 pct. Pct. 1986 1990 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Banker, spareks. og andelsks. 39,4 40,3 37,4 36,6 34,8 35,1 36,2 36,2 Visse og særlige kreditinst. 1,0 1,2 1,3 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 Realkreditinstitutter 1) 37,8 35,0 35,2 36,8 35,7 35,4 33,6 32,5 Fonds- og børsmæglerselsk. - 0,5 0,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringsforeninger 1,7 0,9 0,9 1,1 1,2 1,2 1,7 2,5 Skadesforsikringsselskaber 3,0 3,5 3,4 3,0 3,2 3,2 3,1 2,8 Livsforsikringsselskaber 8,6 9,2 10,5 10,8 12,0 12,2 12,5 12,9 Tværgående Pensionskasser 3,4 4,0 4,5 4,4 4,9 5,0 5,0 5,1 Firmapensionskasser 1,1 1,0 1,1 1,0 1,2 1,2 1,1 1,0 ATP 2) 2,8 3,3 3,9 3,8 4,3 4,4 4,5 4,7 LD 1,2 1,2 1,2 1,1 1,3 1,2 1,2 1,2 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Anm.: 'HQÃUHODWLYHÃXGYLNOLQJÃLÃEDODQFHVXPPHUÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃLÃXGYDOJWH nuãlãshulrghqã Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel er angivet i bilagstabel B3. 1) Realkreditinstitutter omfatter også KommuneKredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 2) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet Livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, ATP og LD s relative andel af den samlede balancesum er i
modsætning hertil steget fra 17,1 pct. i 1986 til 24,8 pct. i 1997, hvilket igen afspejler den stigende pensionsopsparing. )LJXUÃ 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUVÃEDODQFHVXPÃLÃIRUKROGÃWLOÃ%13 330 320 Pct. 316 319 310 300 300 301 308 303 290 280 278 291 294 284 288 270 274 260 250 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 År Ser man den finansielle sektors balancesum i forhold til værdien af den samlede produktion, BNP, har dette forhold været stigende i perioden 1986-97 med 16 pct. Fra 1986 frem til 1991 steg balancen jævnt i forhold til BNP fra et niveau på 274 pct. af BNP til 308 pct. af BNP, jf. figur 2.1. I årene 1992 og 1994 faldt balancesummen i forhold til BNP, hvilket i begge år skyldtes et kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der i særlig grad har påvirkede penge- og realkreditinstitutternes balancesum via kursreguleringsposten. Fra 1994 og frem har den finansielle sektors balancesum igen været stigende i forhold til BNP.