Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1
Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding Kommune... 7 3 Sunde borgere er hele kommunens ansvar... 9 4 Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper... 11 4.1 Rygning... 13 4.2 Fysisk aktivitet... 14 4.3 Alkohol... 15 4.4 Mental sundhed... 16 4.5 Sund mad... 17 5 Fra politik til handling... 18 2
Forord Sundhed står højt på dagsordenen i Kolding Kommune. Siden 2007 har vi arbejdet aktivt og målrettet med at skabe sunde rammer og tilbyde hjælp, når borgere er ramt af sygdom. Den seneste temperaturmåling på sundheden blandt voksne borgere i Kolding Kommune viste, at vi på nogle områder har forbedret sundheden, mens det på andre områder er gået tilbage. Færre borgere ryger og drikker for meget, mens der er blevet flere overvægtige, og flere der bevæger sig for lidt. En tredjedel af os lever med en eller flere kroniske sygdomme. Overordnet set er der en social slagside i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Der er således behov for en yderligere indsats for at gøre det sunde valg til det naturlige valg både af hensyn til borgernes livskvalitet og for at mindske udgifterne til overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar for borgerne, kommunen og det øvrige samfund. Denne sundhedspolitik sætter derfor fokus på hele kommunens ansvar for at skabe rammer og forudsætninger for, at borgerne i så stor udstrækning som muligt lever sundt og tager ansvar for deres egen sundhed. De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på alle forvaltningsområder. Derfor har samtlige kommunens forvaltninger bidraget til udarbejdelsen af sundhedspolitikken samt sundhedsplanen. I det fremtidige arbejde vil mange parter være involveret i at omsætte sundhedspolitikken til praksis og samtlige udvalg skal inddrage sundhed i deres arbejde. Sundhed og forebyggelse handler om det lange seje træk. Nogle resultater viser sig med det samme, mens andre resultater først viser sig på sigt. Vi er på rette vej, og det fremtidige arbejde består i at fortsætte den hidtidige udvikling og dynamisk tilpasse os kommende udfordringer med en langsigtet og tværgående indsats. I 2011 har Byrådet oprettet et nyt Forebyggelses- og sundhedsudvalg, som vil understøtte denne proces. Jørn Pedersen Borgmester 3
1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune» Denne sundhedspolitik skal understøtte arbejdet med at fremme borgernes sundhed og ruste Kolding Kommune til udfordringerne i fremtiden. Der bliver flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere borgere med en livsstil, der øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. Samtidig har vi større forventninger om være sunde, friske og rørige hele livet. Sundhed er en brændende platform i velfærdssamfundet, og det haster med at indføre rammer og tilbud, som motiverer borgerne til at ændre adfærd og livsstil. Udfordringen for Kolding Kommune er at gå fra behandling til forebyggelse, så flere lever et sundt og aktivt liv og færre får behov for sociale overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og mangel på mental sundhed koster kommunen mange penge. Derfor vil Kolding Kommune de næste 4 år fokusere på sundhed i alle dele af driften, både af hensyn til borgernes livskvalitet og kommunens økonomi. 92,6 % af borgerne i Kolding Kommune med en lang videregående uddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt mens kun 66,8 % af borgerne i Kolding Kommune uden erhvervsuddannelse vurderer, at deres eget helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Sundhed er en forudsætning for bedre velfærd. Flere borgere med en sund livsstil er nødvendig, hvis vi fortsat skal have råd til et velhavende og velfungerende samfund. I Kolding Kommune viser den seneste Sundhedsprofil-undersøgelse i den voksne befolkning, at vi står over for en række sundhedsmæssige udfordringer som for eksempel: 1. Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og som har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. 2. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. 3. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til 2010. Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % af de voksne borgere ryger dagligt og 5.700 overskrider genstandsgrænserne på 14 for kvinder og 21 for mænd. 4. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden 2007. Knap halvdelen af kommunens borgere er overvægtige (BMI > 25) og 15,1 % af borgerne er svært overvægtige (BMI > 30). Knap 11.000 borgere spiser usundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. 5. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Inaktivitet har betydning for overvægt, hjertekarsygdom, højere blodtryk og kolesteroltal. Der skal sættes målrettet ind mod ovenstående udfordringer for at opnå Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er visionen for sundhedspolitikken. For at opnå dette, har Kolding Kommune opstillet tre overordnede mål for sundhedsindsatsen: 1. Den generelle folkesundhed øges 2. Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme 3. Den sociale ulighed i sundhed mindskes Den generelle folkesundhed skal øges, fordi flere og flere bliver belastet af kroniske sygdomme og dårligt mentalt helbred. Derfor vil vi arbejde for at give vores borgere så meget livskvalitet som muligt og hjælp til, at de kan leve længere med flere gode leveår. 4
Alle borgere skal have mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme som en hjælp til at øge deres sundhed og trivsel. Det er et ansvar for den enkelte, men også en opgave for alle forvaltninger i kommunen, da det både handler om at skabe de rette rammer og de rette tilbud. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes fordi der er store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med, at borgerne har en usund livsstil. Alle borgere uanset uddannelse og økonomi skal have mulighed for et sundt liv også af hensyn til samfundsøkonomien. Det vil vi med sundheden i Kolding Kommune 2011-2014 Sundhedspolitikken gælder for alle borgere i Kolding Kommune, men den har et særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. De næste 4 år vil Kolding Kommune fokusere på indsatser inden for områderne røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. De særlige målgrupper og de fem fokusområder er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere og hvor sundhed gør en positiv forskel for den enkelte. Vision Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune Mission Kolding Kommune understøtter borgernes sunde valg Overordnede mål Den generelle folkesundhed øges Alle borgere får mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme Den sociale ulighed i sundhed mindskes Principper Tidlig indsats, handling ud fra viden» Der er en direkte sammenhæng mellem borgernes uddannelse og løn - og hvor længe de lever. Der er hele ti års forskel på den bedste og den dårligst stillede del af befolkningen. Målgrupper Alle borgere med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper Fokusområder Fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed, sund mad 5
Det brede sundhedsbegreb Livsstil Holdning til tilværelsen Stress Fritid Alkohol Tobak Kost Familiesituation Fysisk miljø Socialt miljø Trafikforhold Levekår Indkomst Beskæftigelse Erhverv Uddannelse Bolig Sundhed og sygelighed Sundhedsvæsen Forebyggelse Behandling Arvelige forhold Alder Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune handler ikke udelukkende om at træne, spise sund kost og andre fysiske faktorer, men også om psykosociale og subjektive aspekter som fx tryghed, livskvalitet, uddannelse, boligmiljø og den enkeltes opfattelse af, hvordan det gode liv leves. Det sunde liv afhænger af samspillet mellem mange forskellige faktorer, hvor livsstil/sundhedsvaner og levekår (indkomst, uddannelse, arbejde, bolig, miljø mv.) har størst betydning. Andre faktorer er arvelige forhold, alder og sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats. Sundhedsprofilen viser desuden, at det har en positiv effekt på sundheden at være i parforhold, ligesom andre undersøgelser har vist, at børn trives bedst i familier, hvor forældrene er glade for hinanden. Det har stor betydning for den enkelte borgers sundhed og livskvalitet. Sundhedsplejen, dagplejen, tandplejen, daginstitutionerne og forældrene er vigtige aktører, når det handler om at sikre børn en sund start på livet. Kolding Kommune vil fortsat have fokus på sårbare gravide og småbørn, sådan at 0 3-årige børn i risiko for omsorgssvigt findes tidligt og tilbydes hjælp for at forebygge udvikling af psykiske lidelser, sociale problemer og fysiske sygdomme i voksenlivet. Kolding Kommune vil også arbejde for at reducere antallet af rygere, så der på sigt vil ske et fald i dødeligheden af lungekræft, kronisk bronkitis og hjertesygdom samt reducering af udgifter til behandling af sygdommen. Kolding Kommune vil ligeledes skabe indsatser som sørger for, at ældre holder sig friske, raske og rørige. Sundhedspolitikken bygger på to principper, som er grundlæggende for alle de tiltag, der skal iværksættes for at forbedre sundheden blandt Kolding Kommunes borgere 1. Tidlig indsats 2. Handling ud fra viden 1. Tidlig indsats Tidlig indsats handler om at motivere til sund livsstil så tidligt som muligt, så sygdom og dårlig trivsel undgås. 2. Handling ud fra viden Kolding Kommune skaber sundhedsindsatser, som er baseret på viden om metoder og effekter både i forhold til den enkelte borger, og hvordan vi kan indrette rammerne og lokalsamfundet. Indsatserne vælges på baggrund af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. Kolding Kommune vil desuden fortsat bidrage til at skabe ny viden og dele denne med andre interessenter. 6
2 Sådan har vi det i Kolding Kommune I 2010 blev der gennemført en Sundhedsprofil i Kolding Kommune, som giver et godt billede af kommunens sundhedsmæssige udfordringer. Af positive fremskridt skal nævnes, at der siden 2007 er sket et fald i andelen der ryger og drikker for meget. Mere end 4 ud af 5 borgere vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. De fleste borgere med en usund livsstil ønsker at ændre den. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at fremme borgernes sundhed. Der er stadig en lang række udfordringer at tage fat på, som er medvirkende faktorer til, at vi i Danmark har en lav levealder og et stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen 2010 viser blandt andet: Livsstilsfaktorer fordelt på beskæftigelsesstatus 60 50 40 30 20 10 0 Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Ryger dagligt Usund kost Stillesiddende beskæftigelse Problematisk alkoholforbrug Svær overvægt Sundhed har social slagside Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed. De beskæftigede mener i højere grad end borgere uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløse, førtidspensionister, m.m.), at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til sundhed. Der er også en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. En tredjedel af borgere uden uddannelse vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt, og jo kortere uddannelse borgerne har, jo dårligere vurderer de eget helbred. Trivsel har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Mere end hver ottende føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset. 8,3 % har sjældent eller aldrig kontakt med venner, og 5,1 % er ofte uønsket alene. 11,2 % har et dårligt mentalt helbred. Det er oftest kvinderne der rapporter at have et dårligt mentalt helbred. Det er især de helt unge og kvinder over 75 år der angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. Til gengæld er det også oftest kvinderne, der har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne, antallet af daglige rygere samt storrygning er faldet fra 2007 til 2010. Men der er stadig store udfordringer: 21,5 % ryger dagligt og 11 % ryger mere end 15 cigaretter om dagen. 5.700 overskrider genstandsgrænserne, og 12,2 % viser tegn på alkoholafhængighed. Flere overvægtige Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden 2007. Knap halvdelen af borgerne i Kolding Kommune er overvægtige, hvilket er en stigning på 16 %. Der er tilsvarende sket en stigning på 37 % af svært overvægtige borgere fra 2007 til i dag, og kun 16.000 spiser sundt. Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. Flere der bevæger sig for lidt Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i fritiden (fra 10,3 % i 2007 til 16 % i 2010). Inaktivitet medfører øget risiko for en række kroniske sygdomme også for normalvægtige. Vores hverdag er gennem de sidste årtier i stigende grad indrettet med hjælpemidler, så vi ikke bevæger os så meget. Det er naturligt for kroppen at bevæge sig, og det har stor betydning for vores fysiske og mentale velvære. Der er derfor behov for andre rammer, så flere borgere får mere bevægelse ind i hverdagen. 7
Sammenhæng mellem risikofaktorer og folkesygdomme Tobak Alkohol Kost Fysisk aktivitet Svær overvægt Ulykker Arbejdsmiljø Miljøfaktorer Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-kar sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) Psykiske lidelser Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL) Hver tredje lever med en kronisk sygdom Udgifterne til livsstilsbetingede sygdomme er eksploderet de seneste år, og i dag har 1/3 af borgerne en langvarig sygdom. Det forventes, at de fleste borgere må regne med at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Derudover har Kolding Kommune særlige udfordringer i forhold til et højere antal borgere med KOL, astma og allergi. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Der er behov for at få vendt spiralen i forhold til de økonomiske og menneskelige omkostninger. En sund livsstil kan i mange tilfælde forhindre at sygdommene opstår og medvirke til, at borgere med en kronisk sygdom får en mere aktiv hverdag. Daglig bevægelse og mad er nødvendige for at kroppen fungerer, men nydelsesmidler som tobak, alkohol, slik, kager, sodavand m.m. er ikke nødvendige for livets opretholdelse. Pris, tilgængelighed og regulering har størst betydning for folks adfærd, og her kan kommunen spille en rolle vedrørende tilgængelighed. I Kolding Kommune lever 23.400 borgere over 16 år med en eller flere kroniske sygdomme Diabetes 3.700 borgere (5,2%) Kræft 1.400 borgere (1,9%) Hjertekarsygdomme - Forhøjet blodtryk 13.100 borgere (18,5 %) - Hjertekrampe 1.800 borgere (2,5%) - Blodprop i hjertet 1.500 borgere (2,1%) - Hjerneblødning 1.000 borgere (1,5%) Knogleskørhed 2.100 borgere (3,0%) Muskel- og skeletlidelser - Diskusprolaps/rygsygdomme 10.000 borgere (14,2%) - Leddegigt 4.300 borgere (6,0%) - Slidgigt 12.700 borgere (17,9%) - - Overfølsomhedssygdomme Astma 6.000 borgere (8,4%) Allergi 14.000 borgere (19,9%) Psykiske lidelser - Vedvarende psykisk sygdom 3.000 borgere (4,3%) - Forbigående psykisk lidelse 9.100 borgere (12,8%) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 3.900 borgere (5,5%) 8
3 Sunde borgere er hele kommunens ansvar Kolding Kommunes sundhedspolitik er tværgående. Det betyder, at sundhedsindsatsen i Kolding Kommune går på tværs af forvaltninger. Den enkeltes livsstil har stor betydning for vedkommendes sundhed, og kommunen spiller en stor rolle i forhold til borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Kommunen har således ansvaret for mange af de rammer og betingelser, der har betydning for borgernes sundhed. Kolding Kommune, Visions- og politikområder, svarende til budgetområder Visioner Økonomi Fysisk planlægning Socialpolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Fritids- og Idrætspolitik Ejendoms- og Boligpolitik Vej- og Parkpolitik Kultur- og Erhvervspolitik Miljøpolitik Beredskabspolitik Børnepasningspolitik Seniorpolitik Sundhedspolitik Administrationspolitik Forsyningspolitik Sundhed Miljø Kolding Kommune har allerede rigtig gode erfaringer med at samarbejde på tværs om sundhed, men med denne nye generation af sundhedspolitikken tager vi skridtet videre. Sundhedspolitikken tager højde for, hvordan de enkelte forvaltningsområder kan indarbejde sundhed i de kerneopgaver, de allerede løser i dag og peger på de områder, hvor kommunen kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed ved at udnytte potentialer inden for forskellige forvaltningsområder. De sundhedsindsatser, som går på tværs af alle forvaltninger, vil foregå i regi af det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune. Programmet betyder, at sundhedsindsatsen i bogstaveligste forstand skal forankres og udvikles på tværs af alle forvaltninger. Formålet med tiltagene i det tværgående program er at forankre de nye sundhedsindsatser i de kommunale driftsopgaver fra starten, så indsatsen bliver naturligt integreret i driften.» Kolding Kommune arbejder på tværs om sundhed - eksempel Kolding Kommune foretager miljøog sundhedsscreeninger i forbindelse med lokalplaner herunder sundhedskonsekvensvurderinger. Det betyder, at de fremtidige sundhedsmæssige effekter på borgerne i forbindelse med fx politikker og planer bliver beskrevet, inden de behandles politisk. Det kan for eksempel handle om rekreative områder, plads til cykelstier m.m. Formålet er at sikre, at planer, politikker og strategier styrker folkesundheden samt skaber et solidt grundlag for politiske beslutninger. 9
Sundhed styrker andre kommunale kerneopgaver og fælles mål: Forvaltning/fagområde Eksempel Effekt Social Bevægelse i psykiatrien Reduceret behov for medicin, øget trivsel og overskud Arbejdsmarked Sundhedstilbud som en del af indsatsen fx Bedre mestring, større murygestop og alkoholrådgivning lighed for at komme i arbejde Uddannelse Sund madpolitik Bedre indlæring og øget sundhed Fritid og idræt Flere let tilgængelige rekreative områder som Mere mangfoldigt fritidsliv indbyder til aktivitet og sundere borgere Vej og park Muligheder for sammenhængende transport og Bedre infrastruktur (cykelselvtransport stier og stier) og øget sundhed Kultur Antistresshave Nyskabende kulturoplevelse med fokus på mental sundhed Miljø Oprettelse af miljøzoner Mindske forurening, sunde borgere Børnepasning Mere bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere børn Senior Aktiverende hjemmehjælp Bedre evne til at mestre eget liv samt fastholdelse af funktionsevne 10
4 Her sætter vi ind fokusområder og målgrupper» For at indfri målene i Kolding Kommunes Sundhedspolitik er der udvalgt fem fokusområder for perioden 2011-2014. Fokusområderne er valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv forskel for den enkelte. De fem fokusområder er røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund mad. Forskning har vist, at de udvalgte fokusområder er blandt de faktorer, der har størst indflydelse på hvor længe vi lever, og hvor syge vi er. Målgrupper og metoder Kommunen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse til alle borgere. Kolding Kommune vil tilrettelægge forskellige indsatser til forskellige målgrupper baseret på hvilke strategier, der giver mest sundhed for pengene. Målgrupperne i sundhedspolitikken er alle borgere i Kolding Kommune med særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper. Figuren viser, at man får mest sundhed for pengene ved at fokusere på børn og unge ved at sikre, at de lever et sundt liv. Det særlige fokus på børn og unge knytter sig til princippet om en tidlig indsats, som er helt essentiel for forebyggelse. Livsstilsvaner grundlægges i barndommen og udviklingen af det fysiske, intellektuelle og sociale finder sted på det tidspunkt. Ved at tænke sundhed ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder kan man påvirke børnenes og de unges udvikling i en positiv retning (jævnfør Børne- og ungesundhedspolitikken Sunde unger hele vejen). Sundhedsfremme i forhold til voksenområdet handler om at sikre, at voksne bliver ved med at være friske, arbejdsduelige med lavt sygefravær og fri for sygdomme. Voksne og ældre skal motiveres til en sund livsstil af hensyn til livskvalitet, mental og fysisk sundhed samt kommunens økonomi. Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens ansvar at skabe sunde rammer og relevante forebyggelsestilbud til borgerne Størstedelen af borgere i Kolding Kommune med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ønsker at ændre den Mest sundhed for pengene i forhold til målgrupper Ældre Voksne Børn og unge Sundhedsprofilen viser, at der er en social slagside i forhold til sundheden i Kolding Kommune. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af kroniske sygdomme, usund livsstil og troen på egen indsats. Derfor handler et af målene i Sundhedspolitikken om at mindske den sociale ulighed i sundhed. Alle borgere i Kolding Kommune har forskellige forudsætninger og muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Kolding Kommune tilrettelægger sundhedsindsatser på baggrund af viden om best practice og mest sundhed for pengene. Sårbare borgere betegner de målgrupper, der har større sandsynlighed for en dårligere sundhed end resten af befolkningen. Det er derfor nødvendigt med målrettede sundhedsindsatser i et tværgående samarbejde med alle fagområder i kommunen for at nå de ønskede mål i Sundhedspolitikken. Kolding Kommune vil fortsat arbejde strukturelt med at skabe sunde rammer for borgerne, som også er én af de lovmæssige forpligtelser. Alle borgere i Kolding Kommune vil have glæde af den strukturelle forebyggelse, som kan være røg- og kostpolitikker på arbejdspladser og skoler eller flere og bedre grønne områder og cykelstier. Strukturel forebyggelse er en meget effektiv udnyttelse af ressourcerne, som gavner alle borgere. Ved at gøre det sunde valg til det naturlige valg kan kommunen være med til at vende udviklingen mod et støt stigende antal borgere med livsstilssygdomme, der kræver behandling og påvirker livskvaliteten. Kolding Kommune vil også fortsat arbejde med massestrategi og informationskampagner, da multifaktorielle 11
indsatser gavner flest mulige borgere. I tilrettelæggelsen af indsatser tages der højde for, at de stærkeste socialgrupper får mest udbytte af informationskampagner. En anden lovmæssig forpligtelse er tilbud til borgerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil primært blive tilbudt som hold til borgere med risikoadfærd. Særligt sårbare borgere vil blive tilbudt hold og individuelle tilbud, da dette ofte er nødvendigt for at opnå ændrede sundhedsvaner. Prioriteringen af sundhedsindsatsen i Kolding Kommune er også illustreret i nedenstående figur. Oversigt over tilbud til forskellige borgere Hold og individuelle tilbud Sårbare borgere Hold-tilbud Borgere med risikoadfærd Informationskampagner Alle borgere Strukturel forebyggelse Alle borgere 12
4.1 Rygning Mål for fokusområdet røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Det sker fx ved Alle Tidlig opsporing af KOL på offentlige og private virksomheder Børn Rygestopforebyggelse og hjælp til rygestop i folkeskolens 6. til 9. klasse Unge Tandplejen screener de unge for røg Rygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest bl.a. på grund af kræft, hjertekarsygdomme og KOL. Det går ud over livskvaliteten hos rigtig mange borgere, forkorter levetiden med ca. 10 år og koster samfundet enorme ressourcer. Jo længere tid man ryger, jo sværere er det at holde op - og jo større er risikoen for at skade helbredet. Erfaring viser, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager imod tilbuddet. Derfor har kommunen en central rolle i at forebygge rygestart i skolen og på ungdomsskolerne. Fire ud af fem starter med at ryge i teenageårene, og derfor vil Kolding Kommune sætte indsatser i gang, der forebygger rygestart og fremmer rygestop og røgfrie miljøer i kommunen. Etablering af rygestoptilbud på ungdomsuddannelser Sårbare grupper Tidlig opsporing af KOL blandt borgere på kommunens aktiveringssteder Systematisk screening af borgere der modtager sygedagpenge Rygestoptilbud på psykiatri- og misbrugsområdet. Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om rygning i Kolding Kommune 21,5 % af alle voksne ryger dagligt (15.200 bor- gere) og 11 % er storrygere (7.800 borgere) 13 % af de unge mellem 16-19 år ryger dagligt (600 borgere) 5,1 % af borgerne med lang videregående uddannelse ryger dagligt i modsætning til 24,2 % af borgerne med en kort uddannelse og 35,8 % af borgerne med ingen erhvervsuddannelse 5,5 % borgere har KOL, som primært skyldes rygning (3.900 borgere) 73,3 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge Rygerelaterede sygdomme forårsager ca. 80 tilfælde af førtidspension hvert år i en kommune af Koldings størrelse Rygning koster Kolding Kommune ca. 40 mio. kr. årligt i sundhedsudgifter + produktionstab i form af tabte arbejdsår og omkostninger pga. sygefravær, som udgør langt større beløb 13
4.2 Fysisk aktivitet Mange borgere ønsker mere fysisk aktivitet i hverdagen. Et aktivt liv giver mere energi, bedre trivsel og mindre stress. Mange former for motion dyrkes sammen med andre og byder derfor også på socialt samvær. Erfaring viser, at bedre rammer for fysisk aktivitet, der hvor folk færdes, har en positiv indflydelse på alle befolkningsgrupper uanset alder, køn, uddannelsesniveau eller indkomst. Kolding Kommune har et stort potentiale for at gøre bevægelse til en del af hverdagen i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud. Kolding Kommune kan også fremme fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning, så det er nemt, naturligt og tilgængeligt for alle at lege og motionere uden for egen dør samt at gå og cykle til indkøb, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Fysisk aktivitet forebygger mange sygdomme blandt andet overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft. Mål for fokusområdet fysisk aktivitet: Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen stiger til 60 % i 2013 Det sker fx ved: Alle Den fysiske planlægning skal sikre, at borgerne har mulighed for at være fysisk aktive i nærmiljøet Øge mulighederne for organiseret og selvorganiseret idræt og bevægelse i grønne områder og byrum tæt på, hvor borgerne bor Understøtte borgernes muligheder for aktiv transport, herunder fx gang og cykling i forbindelse med transport til/fra arbejde og uddannelse Børn Indrette skolers og daginstitutioners fysiske rammer, så de fremmer leg og bevægelse Understøtte muligheder for leg og bevægelse på skoler, i fritidshjem og klubber i og efter skoletid Fakta om fysisk aktivitet i Kolding Kommune Borgerne i Kolding by cykler og går mindre end i andre byer 16 % af borgerne har primært stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden (11.300 borgere) 67,7 % af borgerne ønsker at være mere fysisk aktive 56,7 % af borgerne spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (40.200 borgere) På landsplan Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge Indrette Kolding Kommunes institutioner, så de giver mulighed for at lege udenfor når solen skinner Unge Sørge for at børn og unge har sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter Sårbare grupper Motivere udviklingshæmmede borgere til fysisk aktivitet samt øge livskvaliteten gennem dans Potentielle hjemmehjælpsmodtagere får tilbud om fysisk aktivitet Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fysisk inaktivitet medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 3,1 mia. kr. 14
4.3 Alkohol Mål for fokusområdet alkohol Andelen af borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af 16-19-årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Det sker fx ved: Alle Styrke borgerens viden om alkoholproblemer og om børn i familier med alkoholproblemer gennem kampagner Børn Styrke samarbejdet mellem familierådgivningen, alkoholbehandlingen, sundhedsplejen, pædagogen og læreren om børn i familier med alkoholproblemer Unge Styrke forældresamarbejdet om alkohol og fester i de ældste klasser Styrke samarbejdet omkring opretholdelse af loven om ingen udskænkning til unge under 18 år, også ved skole- og foreningsfester Sårbare grupper Screene systematisk for alkoholproblemer i beskæftigelsesindsatsen til ledige Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. I Danmark er alkohol tæt forbundet med måltider og festlige lejligheder i alle samfundslag. Et glas rødvin til aftensmaden er et fast ritual hos mange. Men der er mange, der ikke lader det blive ved det. Et stort alkoholforbrug har store helbredsmæssige konsekvenser og påvirker ofte trivslen både for den enkelte og hele familien og i særdeleshed for børnene. Kolding Kommune har et særligt ansvar for at tage hånd om de børn, der lever en tilværelse præget af alkoholproblemer. Alkohol spiller også en rolle i forhold til øget sygefravær hos alle slags medarbejdere uanset uddannelsesniveau og branche. Et højt alkoholforbrug medfører en højere dødelighed, og alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme som kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, men en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14/21 genstande om ugen. Fakta om alkohol i Kolding Kommune 12,2 % af borgere viser tegn på alkoholafhængighed (8.600 borgere) 2.240 borgere har udviklet en egentlig afhængighed, samt fysiske og/eller psykiske skader 40 % heraf er vokset op i en familie med alkoholproblemer 1.985 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer (ca. 2 i hver klasse/på hver stue) 10 % heraf vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi 40 % herafudvikler symptomer på psykiske belastninger 50 % heraf udviser ikke symptomer og adskiller sig ikke synligt fra andre børn 61,7 % af de 16-19-årige har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. 15
4.4 Mental sundhed Stress, angst og depression er voksende problemer, der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og arbejdsevne. Fremme af mental sundhed er derfor blevet et stadigt større fokusområde i landets kommuner. 11,2 % af borgerne har dårlig mental sundhed, som har betydning for udviklingen af visse fysiske og psykiske sygdomme. Forebyggelse af stress kan have en positiv effekt på at nedbringe sygefraværet. Tidlig opsporing af børn i mistrivsel kan hjælpe til, at risikoen for problemer senere i livet mindskes. Mental sundhed handler om vores livsduelighed og trivsel, hvordan vi udfolder vores evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress og indgår i fællesskaber med andre mennesker. Indsatser under mental sundhed er både rettet mod psykisk sygdom, risikogrupper og hele befolkningens velbefindende. Mål for fokusområdet mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Det sker fx ved: Alle Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser på arbejdspladser Børn Tidlig opsporing af børn i mistrivsel blandt andet i forbindelse med et projekt forankret i børnehaver og sundhedsplejen Forældregrundkursus/forældreforberedelse til alle Fremme af mental sundhed hos nyfødte, børn og unge fx gennem tidlig behandling af fødselsdepressioner Fakta om mental sundhed i Kolding Kommune 13,3 % af borgerne føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede (9.400 borgere) 11,2 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred (7.900 borgere) 83,2 % af borgerne har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred (58.800 borgere) Unge Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske lidelser blandt børn og unge Sårbare grupper Samarbejde med frivillige om at øge andelen af socialt aktive seniorer Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Inden for et år har 12,8 % af borgerne haft en forbigående psykisk lidelse og 4,3 % har en vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Psykiske lidelser er årsag til godt 45 % af tilkendte førtidspensioner (landstal) De samlede omkostninger for en kommune af Koldings størrelse udgør i alt ca. 306 mio. kr. 16
4.5 Sund mad Mål for fokusområdet sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster falder til 14% i 2013 Det sker fx ved: Alle Støtte borgernes valg af sunde madvarer (nøglehulsmærkede produkter) under indkøb bl.a. gennem samarbejde med supermarkeder og ved hjælp af oplysningsindsatser over for borgere Udarbejde kostpolitikker for kommunale madtilbud Et godt måltid handler om glæde, sunde madvarer, sanseindtryk og samvær. Samtidig har maden stor betydning for, hvor meget energi vi har til at løse de forskellige udfordringer i vores hverdag. Sund mad har betydning for vores helbred, idet usunde madvaner har afgørende betydning for overvægt og fedme samt udvikling af diabetes, hjertekarsygdom, kræft og andre livsstilssygdomme. Vi har mange følelser forbundet med mad, og derfor kan det være meget svært at ændre vaner. Meget taler for, at Kolding Kommune mest effektivt kan fremme sund mad ved at regulere adgangen til usund mad ved hjælp af strukturelle indsatser på tværs i kommunen, der gør sund mad til et nemt valg uden tvang. Børn og unge Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO, fritidsklubber, idrætsinstitutioner og ungdomsuddannelser gennem uddannelse, vejledning og kampagner Sårbare grupper Styrke sårbare gruppers motivation og viden om sunde spisevaner ved undervisning, vejledning og værkstedstilbud om mad og måltider inklusive D- vitamin Uddanne ambassadører for sunde spisevaner blandt personale og borgere i målgruppen i blandt andet Jobcentret, på skoler, ungdomsuddannelser og i socialt udsatte boligområder Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud, herunder Jobcentret, være- og bosteder og personalekantiner gennem uddannelse, vejledning og kampagner Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Fakta om sund mad i Kolding Kommune 14,9 % af borgerne har et usundt kostmønster (10.500 borgere), 62,7 % har et middelsundt kostmønster (44.500 borgere) og 22,5 % har et sundt kostmønster (16.000 borgere) 49,3 % af borgerne er overvægtige (35.000 borgere) og 15,1 % er svært overvægtige (10.700 borgere) 58,3 % af borgerne ønsker at spise mere sundt 57,6 % af borgerne ønsker at tabe sig 5,2 % af borgerne har diabetes (3.700 borgere). Og næsten lige så mange går rundt uden at vide, at de har diabetes. Sund mad er helt centralt i forbindelse med forebyggelse af diabetes og dens følgesygdomme. Svær overvægt koster for en kommune af Koldings størrelse mellem 48 og 224 mio. kr. i samfundsmæssige omkostninger til sygehusbehandling, sygefravær og arbejdsophør. 67,3 % af borgerne spiser frugt dagligt (47.600 borgere) 17
5 Fra politik til handling Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der fungerer som en strategisk plan for sundhedsindsatsen. Sundhedspolitikken skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning i Kolding Kommune. Denne sundhedspolitik bygger videre på de resultater og erfaringer, som Kolding Kommune har opnået siden 2007 i forbindelse med den første sundhedspolitik. Fra det hidtidige arbejde har Kolding Kommune allerede gode erfaringer med at skabe sundhedsindsatser, der styrker andre kommunale kerneopgaver. Sundhed fungerer både som mål og middel i den forstand, at sundhed kan være et middel til at opnå andre forvaltningers mål, og sundhedsområdets egne mål vil ofte være sammenfaldende med andre forvaltningers mål. Et aktuelt eksempel herpå er Cykelprojektet, hvor målsætningen både er at reducere forurening og øge den fysiske aktivitet. For at nå målene i sundhedspolitikken er det nødvendigt at samarbejde på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. I Kolding Kommune vil det fremadrettede arbejde med at integrere og koordinere den tværfaglige sundhedsindsats både foregå i arbejdet med sundhedsplanen, i regi af sundhedsaftalerne, i sundhedsområdets øvrige tiltag og under det tværgående program Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune, som er en fast del af kommunens organisatoriske opbygning. I forbindelse med Sundhedspolitikken er der udarbejdet en Sundhedsplan, som beskriver de konkrete handleplaner. I Sundhedsplanen præciseres indsatsen med målbare, konkrete og tidsmæssigt afgrænsede mål. Sundhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger og andre relevante samarbejdspartnere. Sundhedspolitikken vil blive evalueret ved afslutningen af hver valgperiode i forbindelse med gentagelsen af Sundhedsprofilen. Det vil sige, at succeskriterierne for denne sundhedspolitik vil blive evalueret i 2014, når data fra Sundhedsprofilen 2013 bliver tilgængelige. Sundhedsindsatserne monitoreres løbende i forhold til kortsigtede resultater og langsigtede effekter. Formålet med evalueringen er at følge op på, om vi er på rette vej, og om handleplanerne bidrager til at indfri de overordnede mål. Dette arbejde skal også ses som en forberedelse til, at Kolding Kommune er gearet til at honorere de nationale kvantitative mål og indikatorer. Der skal også samarbejdes eksternt med Region Syddanmark, praktiserende læger, universiteter, foreninger, frivillige m.fl. om at fremme borgernes sundhed. For at sikre kvaliteten, evidensbaseringen og størst mulige sundhedsgevinster for borgerne, sørger sundhedsområdet for at koordinere de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 18
Sådan vil vi måle, om vi forbedrer sundheden i Kolding Kommune: Sundhedspolitikken er gældende for alle borgere i Kolding Kommune. Målene og succeskriterierne i Sundhedspolitikken er baseret på en vurdering af den forventede udvikling. Baggrunden for vurderingen er baseret på udviklingen siden sidste Sundhedsprofil i 2007, nationale tendenser og nuværende indsatser. I det videre arbejde udarbejdes mere detaljerede mål i forhold til de tiltag, der laves under Sundhedsplanen. Røg Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013 Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013 Fysisk aktivitet Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen, stiger til 60 % i 2013 Alkohol Andelen af borgere der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013 Andelen af 16-19-årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den sidste måned, falder til 55 % 2013 Mental sundhed Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013 Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013 Sund mad Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013 Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster, falder til 14% i 2013 19
LOGO3_1-linjeStor_NEGrød Oktober 2011 20