Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2
184.904 171.476 171.523 170.426 168.085 167.929 168.273 169.081 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2008-4. kvartal 2015 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2015 faldt beskæftigelsen med 15.823 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 12 pct. Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været langsomt stigende i Vestjylland. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2014-4. kvartal 2015 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede i det seneste år (fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015) fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er der i perioden blevet 808 flere fultidsbeskæftigede. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kartal 2014-4. kvartal 2015 På landsplan er beskæftigelsen steget med 1,2 pct., men der er relativt store regionale variationer imellem RAR-områderne. Udviklingen i Vestjylland er på niveau med Nordjylland, hvor beskæftigelsen ligeledes er steget med 0,5 pct. I hovedstadsområdet og Østjylland har den positive udvikling i beskæftigelsen i større omfang fået fat. Figur 2 indikerer, at væksten først får fat omkring de største byer, men er ved at sprede sig til resten af landet. Udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på udviklingen fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, er erhvervsservice, bygge og anlæg samt offentlige erhverv. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 1.169, 509 og 317 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende at spektret er beskæftigelsen faldet mest inden for industrien og kultur, hvor særligt industrien tegner sig for et markant fald på 1.593 personer svarende til en tilbagegang på 4,1 pct. 3
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Vestjylland. I Vestjylland er jobomsætningen steget betydeligt. Over hele perioden er jobomsætningen steget jævnt, med et mindre fald fra 2012 til 2013 på 558. Fra 2013 til 2014 stiger jobomsætningen igen ganske kraftigt, for så at stige langsomt gennem 2014-2015. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra februar 2015 - januar 2016 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, februar 2015 - januar 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i perioden februar 2015 til januar 2016 steget med 0,9 pct. svarende til en stigning på 433 nybesatte jobs. Jobomsætningen er steget i de fleste Vestjyske kommuner med undtagelse af Skive, Ringkøbing-Skjern og Lemvig, hvor der er henholdsvis 230, 210 og 72 færre nybesatte jobs. Kommunerne, hvor jobomsætningen procentuelt er steget mest, er Ikast-Brande og Viborg, med stigninger på 4,8 pct. og 3,6 pct. Ser man på antallet af nybesatte jobs, er det de store kommuner, der har den største stigning. I Viborg er stigningen i antallet af nybesatte jobs således 397 mens den i Ikast-Brande er på 235. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra februar 2015 til januar 2016, samt udviklingen i de forudgående 12 måneder februar 2014 til januar 2015. Sundhed og socialvæsen er den branche, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forudgående 12 måneder. Herefter følger brancherne industri, handel samt anden service. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2007-2. halvår 2015, RAR Vestjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2015. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer er begyndt at stige, så der i 2. halvår 2015 er et opregnet antal på 1.565 forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer der opstod i 2007, hvor det opregnede antal forgæves rekrutteringer var på 5.080. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 Branche i RAR Vestjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Samlet 1.565 0,7 Bygge og anlæg 356 2,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 284 2,3 Industri 228 0,6 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 193 2,5 Handel 163 0,5 Information og kommunikation 83 2,6 Sundhed og socialvæsen 58 0,2 Finansiering og forsikring 55 1,5 Undervisning 43 0,3 Hotel og restauration 41 0,7 Ejendomshandel og udlejning 26 0,8 Videnservice 18 0,2 Transport 11 0,1 Offentlig administration, forsvar og politi 6 0 Energiforsyning 0 0 Kultur og fritid 0 0 Råstofudvinding 0 0 Vandforsyning og renovation 0 0 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der allerede nu oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. I Vestjylland var der samlet set 1.565 forgæves rekrutteringer målt i efteråret 2015. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher springer bygge og anlæg i øjnene, med en opregnet antal på 356 forgæves rekrutteringer svarende til 2,8 pct. af de beskæftigede. Andre brancher med mange forgæves rekrutteringer er land, skovbrug og fiskeri (284), industri (228) samt rejsebureau, rengøring og anden operationel service (193). Målt på antallet af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af ansatte i branchen, er der flest forgæves rekrutteringer inden for bygge og anlæg (2,8 pct.), information og kommunikation (2,6) og samt rejsebureau, rengøring og anden operationel service (2,5 pct.) Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RAR-områderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance for 1. halvår 2016. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2015 Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Vestjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre mangelproblemer i Vestjylland. Der er samtidig markant flere stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder med 9,5%-point flere end landsgennemsnittet. Der er også markant færre stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Her er der 9,2%-point færre end landsgennemsnittet. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 - april 2016 I Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 12.249 bruttoledige. I april 2016 var der, sæsonkorrigeret, 6.600 bruttoledige, mens den faktiske ledighed var på 6.752 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, april 2015 april 2016 Ledigheden er faldet i de fleste vestjyske kommuner i perioden april 2015 til april 2016, men der er store variationer i faldenes størrelse. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Ringkøbing-Skjern (18,1 pct.), Struer (17,5 pct.) og Ikast-Brande (14,3 pct.). Modsat ses Lemvig med en stigning på 6,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, april 2015 - april 2016 Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Viborg (212), Herning (172) og Ringkøbing-Skjern (151). Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden april 2015 til april 2016. I langt de fleste a-kasser har der været fald i ledigheden. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Funktionær og servicefag (41,2%), FFA (32,3%), NNF (29,5%). For gruppen af ikke forsikrede er ledigheden steget med 7,5%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2015-2017 Beskæftigelsen forventes at stige i Vestjylland fra 2015-2017 med i alt 3.516 personer. Det dækker over en kraftig stigning i bygge og anlæg og industri, på henholdsvis 519 og 1.274 beskæftigede. I privat service forventes ligeledes vækst, her peger fremskrivningen på at beskæftigelsen vil stige med 1.963. Offentlig service og er den eneste sektor, hvor antallet af beskæftigede forventes at falde. Gennem 2017 forventes antallet af beskæftigede i denne sektor af falde med 344. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 2. kvartal 2015-4 kvartal 2016 Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2015-4 kvartal 2017 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med 3.760 fra 4. kvt. 2012 til 4. kvt. 2015. Det svarer til et fald på 29% Den positive tendens med udviklingen i ledigheden forventes at fortsætte gennem 2017. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 569 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 9%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser i Vestjylland Måling Antal 4kv 2015 Antal 4kv 2017 Udvikling i antal Udvikling i procent Akademikere 279 257-22 -8% Byggefag 72 66-6 -9% Fag og Arbejde 487 433-54 -11% Faglig Fælles A-kasse (3F) 1.514 1.386-128 -8% Funktionærer og tjenestemænd 663 614-49 -7% Handels- og Kontorfunktionærer 632 566-66 -10% (HK) Ikke forsikrede 888 827-61 -7% Metalarbejdere 237 229-8 -4% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 115 101-14 -12% Selvstændige 306 267-39 -13% Tekniske funktionærer 380 346-34 -9% Øvrige A-kasser 1.214 1.127-87 -7% I alt 6.789 6.220-569 -8% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau forventes en faldende ledighed i alle a- kassegrupper. De største procentvise fald forventes inden for selvstændige (13%) og nærings- og nydelsesindustrien (12%). Det svarer til hhv. 39 og 14 færre fuldtidsledige. Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos 3F med 128 fuldtidspersoner. 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2015 2017 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-14 med i alt 17.551 / (-8,1%). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, uden at ledigheden tilsvarende steg. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-12 faldt beskæftigelsen med ca. 19.000 og ledigheden steg med omkring 6.000. Befolkningstallet faldt med ca. 6.000 (16-64 år) fra 2008-12 og det trækker arbejdsstyrken ned. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015-2017 Fra 2015-2017 forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 3.266 og arbejdsstyrken med ca. 2.709. I fremskrivningen af arbejdsstyrken forventes Herning og Viborg at trække mest op, med en vækst på hhv. 1,9% og 1,8%. Struer har den mindste vækst i arbejdsstyrken - blandt kommuner med en positiv vækst på 0,3%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Vestjylland. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 14.537, hvilket svarer til et fald på 19,3%. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 6.474, hvilket svarer til 7,2 %. De videregående uddannede har i samme periode haft en mere stabil udvikling, med stigende beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med en vækst på 102%. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået 2.007 flere ledige og det svarer til en vækst på 145 %. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 Ufaglærte 1.228 34,0% -14.537-19,3% Faglærte 2.007 145,0% -6.474-7,2% KVU 537 150,2% 640 6,7% MVU 1.333 193,4% 765 2,4% LVU 256 106,7% 962 11,2% Uoplyst 613 339,3% 1.475 28,5% Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-2014 er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med 14.537, men deres ledighed steg kun med omkring 1.228. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008-2014. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10