Notat om iltsvind i Alling Å

Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sagsnr P

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

NATURGENOPRETNING ALLING ÅDAL

Hvem Synspunkt Kommentar

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Påvirkningsområder omkring Gudenåen

Ophør af grødeskæring har navnlig betydning for arealerne beliggende langs de nedstrøms arealer med lave faldforhold.

Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Notat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007

SLUTRAPPORT. Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune. Vandområdeplan-projekt: NaturErhvervstyrelsen j. nr.

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Besigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Biodiversitet i vandløb

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Bilag 2. Veje og broer

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

TILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse. For VVM for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Karup Å Høring vedr. restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker fra st meter Januar 2018

Bækmarksbro Å. Opmåling fra 1991 og 2013.

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st

Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Sagsnr P

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113

Forhøring af vandløbsrestaureringsprojekt i forbindelse med etablering af vådområde Torsted Sø.

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Holme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.

Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Statusrapport for okkerrensningsprojekt vedr.

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

PLAN OG NATUR Dato: 14. november 2018 Reference: Marie Karlsson Direkte telefon: Journalnr.

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Screening af etablering af nyt udløb af Votborg-Tæbring Å

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.

Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200

Opmålingsrapport Frøsmose Å Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Frøsmose Å - opmålingsrapport

Mere om vedligeholdelse

NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017

Bo Gundersen Lundevej Vejstrup

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Klimatilpasning af vandløb

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Usserød Å projektet

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Strækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Transkript:

Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af en pludselig og uforudset iltsvindshændelse i Alling Å, opstået i forlængelse af en kraftig nedbørshændelse den 13.-14. juli 2014. Området Alling Å er et tilløb til Randers Fjord med en samlet længde på 35 km. Vandløbet gennemstrømmer 4 kommuner, Favrskov-, Syddjurs-, Randers- og Norddjurs Kommune inden åen løber til Grund Fjord og Randers Fjord. Vandløbet har overvejende en faunaklasse på, 5 og en god og varieret fiskebestand med en betydelig opgang af havørred. Der er en veludviklet vandløbsvegetation, der domineres af Enkelt pindsvineknop, men åen rummer også arter som Glinsende vandaks og Langbladet vandaks. Der er i 2013 etableret et vådområde projekt (VMP II) i den mellemste del af vandløbet. Vådområdet er 13 km langt langs Alling Å og har et areal på 525 ha. Vådområdet ved Alling Å er beliggende mellem de røde punkter vist i fig. 1. Fig. 1. Alling Å før udløbet i Grund Fjord og Randers Fjord. Afgrænsningen af vådområdet er vist med røde punkter på kortet. Endvidere er vist de 5 broer, hvor der er foretaget måling af ilt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa - Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 Torsdag: 8.30-17.00 Fredag: 8.30-12.00

Vådområdeprojektet Alling Ådal har til formål at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord, at genskabe den naturlige hydrologi i projektområdet, at fremme en naturlig vandløbsflora og fauna i Alling Å, at fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet og at forbedre de rekreative muligheder i området. Projektet er gennemført ved følgende tiltag: Dræntilløb og åbne grøfter er afbrudt ved kanten af ådalen, således at vandet fra det laterale opland tvinges til at sive gennem jorden i ådalsbunden. Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk er reduceret, så vandspejlet i åen og de omgivende jorder hæves og arealerne oversvømmes i en større del af året. Eksisterende private pumpelag (3) er nedlagt. De vandløbsnære arealer domineres flere steder af tørveholdige jorder, og åen gennemstrømmer gammel marin havbund og tidligere og nuværende ferske enge. Hændelsesforløb Regional oversigt fra DMI med mm nedbør i juli 2014 i Østjylland Sommerperioden fra juni til midt juli 2014 var en tør og nedbørs fattig periode i Østjylland og i resten af landet i øvrigt. Dette medførte, at de vandløbsnære arealer i vådområdet var tørre, men vandstanden i Alling Å var relativ høj, da der som udgangspunkt ikke skæres grøde indenfor vådområdet. I forbindelse med en regnvejrshændelse den 13. og 14. juli 2014, hvor de faldt 35 til 40 mm regn i løbet af et døgn ved Nybro, steg vandstanden i Alling Å kraftigt, og vandet bredte sig flere steder ind på de vandløbsnære arealer. Nedbørsmålinger og vandstand ved Nybro er vist i fig. 2. - 2 -

Fig 2. Nedbør og vandstand i Alling Å ved Nybro 10. juli til den 5. august 2014. Der blev iværksat en skæring af grøden den 23. og 24. juli, hvilket bevirkede et kraftigt fald i vandstanden. De lysegrønne søjler viser den observerede nedbør, og de mørkegrønne søjler viser den forventede nedbør. Som det fremgår af ovenstående vandstandsmåling ved Nybro forårsagede nedbørshændelsen den 13. og 14. juli 2014 en stigning i vandstanden ved Nybro på ca. 40 cm. Det fremgår også, at vandstanden fortsat var høj i åen flere dage efter regnvejrshændelsen, hvilket vurderes dels at være forårsaget af meget grøde i vandløbet og deraf følgende forsinket afstrømning, og dels oversvømmelse af de vandløbsnære arealer og langsom tilbagestrømning til vandløbet. Samtidig med vandstandsstigningen fik vandet i Alling Å en meget mørk, kaffelignende farve, der gjorde vandet uigennemsigtigt. Derudover var der et synligt indhold af fint partikulært stof. Lystfiskerne kunne i dagene efter nedbørshændelsen berette om døde havørreder i åen, og at en stor del af åens bestand af signalkrebs var kravlet på land. Lystfiskerne foretog på den baggrund måling af iltforholdene på to lokaliteter i åen: Ved Nybro den 20. juli 2014 kl. 5.20, hvor iltindholdet var 7.8 % og 0,73 mg/l. Ved Fløjstrup den 20. juli 2014 kl. 5.40, hvor iltindholdet var 14,9 % og 1,36 mg/l. Iltmålingerne blev foretaget med en WTW Multi 3410 instrument. Beliggenheden af broerne, hvor der er målt ilt, er vist i figur 1. Norddjurs Kommune foretog i de efterfølgende dage iltmålinger ved 5 broer i Alling Å indenfor VMP IIområdet. Kommunens målinger er vist i fig. 3. Målingerne er hovedsageligt foretaget om eftermiddagen, og således ikke i den mest kritiske periode på døgnet (mellem kl. 4 og 6), hvor iltniveauet på grund af respirationen i åen almindeligvis er lavest. - 3 -

Dato Lokalitet Mg/l Ilt % Temperatur Tidspunkt 20. juli 2014 Nybro (udtaget af RSK) 0,73 7,8 18,7 5.20 Vester Alling Bro (udtaget af RSK) 1,36 14,9 19,8 5.40 21. juli 2014 Rødebro 10,1 114 21,3 15.00 Nybro 6,3 71 21,4 14.15 Sjelle Bro 6,3 71 21,7 13.40 Vester Alling Bro 6,4 73 21,6 13.15 Øster Alling Bro 7,0 81 22 13.00 22. juli 2014 Nybro 5,1 55 19,0 5.00 Vester Alling Bro 5,2 57 19,9 5.30 23/24 juli 2014 Grødeskæring fra Nybro til Grund Fjord 23. juli 2014 Vester Alling Bro 4,5 49 21,2 12.45 24. juli 2014 Rødebro 10,6 120 22,1 15.45 Nybro 5,9 66 21,3 15.30 Sjelle Bro 5,1 57 21,3 14.20 Vester Alling Bro 5,1 57 21 14.00 28. juli 2014 Rødebro 14,1 159 21,3 15.15 Nybro 9,9 109 21,6 15.00 Sjelle Bro 10,3 117 21,4 14.30 Vester Alling Bro 10,5 115 19,7 13.50 Øster Alling Bro 10,8 121 20,8 13.35 Figur 3. Iltmålinger foretaget i Alling Å i perioden fra den 20. juli til den 28. juli 2014. Beliggenheden af broerne er vist i figur 1. Overordnet gælder det, at ved iltniveauer under 5 mg/l tager laksefisk ikke føde til sig. Det kritiske iltniveau for overlevelse ligger hos laksefisk på ca. 2 mg/l (Wedemeyer 1996a). Som det ses af figur 3, var iltniveauet i dele af Alling Å katastrofalt lavt i dagene efter nedbørshændelsen med for laksefisk dødeligt lave værdier den 20. juli 2014. I de efterfølgende dage var iltværdierne under normalen for årstiden på de undersøgte stationer op til og med Nybro. Ved den bro, der ligger længst opstrøms indenfor projektområdet, Rødebro, var iltniveauet i hele måleperioden normalt med en iltprocent på over 100 %. Det skyldes sandsynligvis, at der på denne øverste strækning er et godt fald, og at de vandløbsnære arealer i mindre grad var oversvømmet. For at afhjælpe iltsvinden iværksatte Norddjurs Kommune den 23. og 24. juli grødeskæring på strækningen fra Nybro til Grund Fjord. Grødeskæringen blev gennemført over to dage, første dag fra Grund Fjord til Fløjstrup, og næste dag fra Fløjstrup til Nybro. Effekten af grødeskæringen ved Nybro er vist i fig. 2. Som det ses faldt vandstanden den 23. juli ca. 50 cm. I forbindelse med grødeskæringen fortalte åmændene, at de på strækningen havde set ca. 50 døde havørreder og mange krebs på land. Det var deres vurdering, at der sandsynligvis var flere døde mindre fisk langs brinkerne, skjult i vegetationen. De havde endvidere haft en oplevelse af, at vandet lugtede råddent. Efterfølgende besigtigelser af Alling Å viste, at åen efter grødeskæringen igen blev helt klar, og havde opnået et normalt iltniveau på godt ca. 100 % svarende til ca. 10,5 mg/l. - 4 -

Norddjurs Kommune udtog den 28. juli 2014 en DVFI faunaprøve ved Fløjstrup Bro (st. 040204). Undersøgelsen viste faunaklasse (DVFI-værdi) 5. Tidligere faunaundersøgelser ved Fløjstrup Bro, foretaget af Naturstyrelsen, har vist faunaklasse 5. Iltsvindet i Alling Å har derfor ikke medført en målbar forringelse af faunaklassen (DVFI-værdien) i Alling Å ved Fløjstrup. Grødeskæring ved Sjelle Bro den 24. juli 2014. Vurdering Norddjurs Kommune er ikke bekendt med, at der tidligere er blevet konstateret væsentligt iltsvind med fiskedød til følge i Alling Å. Det er heller ikke tidligere blevet observeret, at åens vand er blevet pludseligt uklart og grumset med en kaffelignende farve. I forbindelse med iltsvindet blev der ikke foretaget detaljerede iltmålinger forskellige steder i åen eller på de oversvømmede enge, der kan belyse årsagen til iltsvindet. Kommunen råder derfor ikke over data og oplysninger, der kan afdække årsagen til iltsvindshændelsen. Det kan dog konstateres, at der forud for iltsvindet var en lang, tør periode, som i løbet af blot ét døgn blev afløst af kraftig nedbør. Der har været praktiseret reduceret grødeskæring indenfor vådområdet med deraf følgende tidvis oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Det er påfaldende, at iltsvindshændelsen i Alling Å stort set er identisk med iltsvindshændelse, der fandt sted i Lindenborg Å i 2008 i forlængelse af en kraftig nedbørshændelse efter en forudgående tørvejrsperiode. - 5 -

En beskrivelse af hændelsesforløbet og en vurdering af årsagerne til iltsvindet i Lindenborg Å i 2008 er beskrevet i: 1. Miljøcenter Aalborg, Aalborg kommune og Rebild Kommune, Lindenborg Å- dal- Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring, bilag 4, Notat vedrørende iltsvindsproblematikken i Lindenborg Å. En beskrivelse af en forudgående iltsvindshændelse i Lindenborg Å er beskrevet i: 2. 2. En analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å i 2005 er beskrevet af Jens-Ole Frier et al. Som bilag er vedlagt links til beskrivelserne af iltsvindet i Lindenborg Å. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at årsagen til iltsvindet KAN skyldes et sammenfald af en eller flere faktorer som: Oversvømmelse og strømning af åvand på de vandløbsnære arealer, hvor iltsvind opstår som følgende af de biologiske processer på engene vandet løber tilbage i åen. Den kraftige nedbør over og indtrængende åvand til de vandløbsnære arealer medfører, at vand bliver presset ned gennem de øverste, tørre lag af den tørveholdige jord omkring åen. Herved bliver stillestående, iltfrit og stærkt humusholdigt (brunt) vand i tørvejorden presset ud i åen i løbet af kort tid og bevirker et kraftigt fald i åvandets iltindhold, dels på grund af ringe iltindhold i det tilstrømmende vand og dels på grund af tilførsel af iltforbrugende organisk stof. Fremtidig strategi til forhindring af gentagelser Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at grødeskæring i lignende situationer høj vandstand i åen kombineret med udtørring af de ånære jorder - vil kunne mindske risikoen for iltsvind i forbindelse med væsentlige nedbørshændelser i sommerperioden. Det er dog også vurderingen, at skybrudshændelser er vanskelige at forudsige i både tid og rum, hvorfor det næppe vil være muligt helt at forebygge gentagelser gennem en strategisk grødeskæring. Det er endvidere Norddjurs Kommunes opfattelse, at der 1) bør foretages yderligere vurderinger af den aktuelle iltsvindshændelse i Alling Å, og at der 2) bør foretages generelle undersøgelser til beskrivelse af risikoen for iltsvind i vandløb, og til afdækning af, om iltsvindshændelser har forbindelse med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse. Sidstnævnte fordi kvælstof-vådområders kvælstoffjernelse i varierende grad beror på oversvømmelse af de vandløbsnære arealer med åvand, og fordi kvælstoffjernelse dermed kan være forbundet med alvorlige skader på vandløbenes biologiske indhold, især fiskene. Bilag. Links til beskrivelse af iltsvinds problemerne ved Lindenborg Å: 1. Miljøcenter Aalborg, Aalborg kommune og Rebild Kommune, Lindenborg Å- dal- Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring, bilag 4, Notat vedrørende iltsvindsproblematikken i Lindenborg Å. http://www.lindenborgaa.dk/lindenborgaadalanalyseafvandinggroedeskaering2009.pdf 2. Analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å ved Gravlev http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/gravleviltrapporttrykkeklar.pdf - 6 -