SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB
Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet i pjecen HVORDAN. Der er også udformet en pjece med navn SÅDAN, som er en håndbog for det daglige, frivillige arbejde. Udarbejdet af Frivillighedsrådet for HAB 2013 Godkendt af organisationsbestyrelsen for HAB, juli 2013.
VELKOMMEN! Tak fordi, du viser interesse for at gøre en frivillig indsats for og med andre mennesker! Vi håber, du oplever glæden ved at indgå i en gensidigt forpligtende relation til andre beboere, og at du vil opleve dit frivillige arbejde som lige så givtigt for dig selv som for dem, der deltager i dine aktiviteter. FRIVILLIGHEDSRÅDET På Frivillighedsdagen 2011 oprettede HAB et frivillighedsråd og i perioden frem til Frivillighedsdagen 2012 blev rådet en realitet. Rådet er interessebåret. En ordinær organisationsform er fravalgt, og man har i stedet organiseret sig med en styregruppe. Rådet suppleres årligt af frivillige, som melder sig på opgaven for en 2-årig periode på frivillighedsdagen i september. 3
DERFOR ET FRIVILLIGHEDSRÅD Formålet med frivillighedsrådet er: at favne og repræsentere det frivillige arbejde i HAB. at synliggøre det frivillige arbejde og aktiviteter dels så man som beboer kan se, hvilke beboeraktiviteter der er i HAB; dels så ildsjælene kan se, hvor de kan gøre en forskel. at bistå med råd og vejledning, hvis beboere ønsker at igangsætte en aktivitet eller blot ønsker at deltage i en sådan. at fremme det frivillige arbejde og det deraf følgende øgede sociale samspil blandt beboerne i HAB og det omkringliggende samfund. at understøtte de frivillige i deres udvikling som inspiration for andre. at bistå med ansøgning om eksterne midler til igangværende eller nye projekter/aktiviteter. at sætte klare mål for det frivillige boligsociale arbejde at fungere som bindeled mellem den frivillige indsats og organisationsbestyrelsen. VÆRDIGRUNDLAG Frivilligt arbejde kan ikke og skal heller ikke ledes. Det skal vokse og gro til beboernes bedste og det vil vi i HAB gerne bidrage til at skabe gode rammer og betingelser for. HAB vil gerne anerkende alle, der bruger fritid på at styrke de sociale bånd blandt mennesker, ved at være med til at understøtte de frivillige. Det er blandt andet derfor, vi har oprettet et Frivillighedsråd. Vi vil gerne synligøre de frivillige og sikre, at de fornemmer et organisatorisk tilhørsforhold og føler en status og anerkendelse ved deres frivillige arbejde. Vi vil også gerne organisere de frivillige for at sikre, at de får mulighed for evt. uddannelse og personlig udvikling. 4
FRIVILLIGHEDSPOLITIK SAMARBEJDET MED DE VALGTE FRIVILLIGE De frivillige er vigtige kulturbærere i en boligforening som HAB. De frivillige bidrager til at bære en positiv, boligsocial udvikling videre - og beboerinddragelse er derfor ikke kun et middel men i høj grad også en del af målet. Der er i HAB frivillige beboerdemokrater i alle beslutningsorganer: organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelserne og i Fælles- Udvalget, SamarbejdsUdvalget og Frivillighedsrådet. 5
HVEM KAN BLIVE FRIVILLIG? Alle, der ønsker at yde et stykke frivilligt arbejde for beboerne i HAB, kan gøre det! Langt de fleste frivillige i HAB er også beboere i HAB, men det er ikke et krav. FORUDSÆTNINGER FOR AT VÆRE FRIVILLIG Man skal have lyst til at gøre noget for og med andre mennesker Man skal være indstillet på at arbejde ulønnet Indsatsen er organiseret gennem Frivillighedsrådet eller anden organisation (eksempelvis Ungdommens Røde Kors eller lignende) Husk på, at du som frivillig ofte bliver uundværlig i en relation til andre mennesker. Det forpligter at være frivillig. HVORDAN BLIVER MAN FRIVILLIG? Henvend dig til Frivillighedsrådet, hvis du har en god ide til en ny aktivitet Henvend dig til en af de personer, der er ansvarlig for en allerede etableret aktivitet Kontakt afdelingsbestyrelsen i den afdeling, du bor så hjælper den dig med en kontakt til Frivillighedsrådet. Det tilstræbes, at alle nye frivillige oplæres af mere erfarne frivillige, så ingen står alene med en opgave, man ikke mener, man kan magte. 6
FRIVILLIG KONTRAKT Når man begynder som frivillig, udfylder man en frivilligkontrakt. I kontrakten er der en række faktuelle oplysninger, en erklæring om tavshedspligt, eventuel kvittering for nøgler samt samtykkeerklæring til hjemtagning af børneattest. TAVSHEDSPLIGT... Det sker, at man som frivillig hører om andre menneskers personlige og private forhold i forbindelse med det frivillige arbejde. Det er derfor vigtigt, at man som frivillig respekterer og forstår tavshedspligten. I praksis betyder det, at man eksempelvis ikke viderebringer oplysninger om: Race Religion Etnicitet Seksuelle forhold Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer Misbrug af nydelsesmidler Helbredsforhold 7
MEN UNDERREGNINGSPLIGT Tavshedspligten må dog ikke betyde, at man ikke efterlever Lov om social service 154, der gælder for alle borgere i Danmark. I den står, at Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. FRIVILLIGES FORSIKRINGSFORHOLD Under udførelsen af det frivillige arbejde kan man selv komme til skade eller forvolde skade på andre. Det betyder, at man pådrager man sig et juridisk ansvar, hvilket normalt vil være dækket af den frivilliges personlige ansvarsforsikring. Se evt. mere herom på: www.frivillighed.dk 8
NÅR DET IKKE FUNGERER Det sker, at en opgave og en frivillig ikke passer sammen, eller at en opgave vokser sig over hovedet på en frivillig. Ofte vil den frivillige opsøge projektkoordinatoren eller et medlem af Frivillighedsrådet for at få denne til at overtage opgaverne. Det kan være fristende at påtage sig disse opgaver for at støtte den frivillige og få projektet til at køre. Men det er ikke en holdbar løsning, medmindre det var aftalt på forhånd. Det må derfor overvejes, om der i stedet kan findes frivillige, der kan overtage nogle af opgaverne eller dele af projektet, eller om projektets ambitionsniveau skal nedjusteres. Der kan også opstå situationer, hvor de frivillige ikke kan komme ud det med hinanden eller de øvrige beboere. Her kan projektkoordinatoren søge at mægle. Ofte kan man med dialog etablere en anden samarbejdsaftale eller måde at løse opgaverne på. Hvis en konflikt ikke kan løses og er til skade for det boligsociale arbejde, må projektkoordinatorerne / frivillighedsrådet tage dette op i nærmeste samarbejdsorgan og aftale, hvordan situationen kan gribes an. 9
FARVEL Når en frivillig af den ene eller anden grund ønsker at stoppe, er det vigtigt, at vedkommende får en god afsked. Projektkoordinatorernes- og frivillighedsrådets rolle er i denne situation, at påskønne det arbejde, som den frivillig har udført, gøre vedkommende bevidst om, at der er mulighed for at blive frivillig på andre niveauer, samt at fortælle, hvem vedkommende kan kontakte, hvis lysten og overskuddet til at lave frivilligt arbejde skulle vende tilbage. VÆRKTØJSKASSEN Frivillighedsmodellen fra Boligkontoret Danmark bruges til at kortlægge og definere de frivillige og deres roller omkring en aktivitet www.frivillighed.dk www.frivilligraadet.dk http://www.sm.dk/temaer/sociale-omraader/frivillig-sektor/fakta-om-frivilligt-socialt-arbejde/definition-paa-frivilligt-socialtarbejde/sider/start.aspx TEMADAGE FOR FRIVILLIGE I HAB: Velkommen af fri vilje Introkursus for nye frivillige i HAB Konflikter & Løsninger Førstehjælpskursus Førstehjælp opfølgningskursus Hva skal vi lave? - Kreativ inspiration Medborgerskab - en tur omkring etiske & moralske dilemmaer 10
11
Varbergvej 63-6100 Haderslev tlf. 74 52 73 40