Aktuel Statistik 2/2012 Tema: Øje på beskæftigelsen 38.000 nye job på 3 år 25. maj 2012 Tema: Øje på beskæftigelsen 38.000 nye job på 3 år Dansk økonomi er i bedring. Usikkerheden om den økonomiske udvikling er mindsket gennem fornuftige politiske tiltag i Danmark. Således ventes, at væksten tiltager, og at dansk økonomi oplever et moderat opsving frem mod 2014. Gennem prognoseperioden ventes knap 40.000 nye job, og at BNP-væksten overstiger 2 pct. i 2014. Beskæftigelsesudviklingen, 2011-14 BNP-vækst, 2011-2014 og egne beregninger med ADAM. Siden det økonomiske tilbageslag ramte i slutningen af 2008, er dansk økonomi kun vokset svagt. Det betyder, at BNP i starten af 2012 var ca. 5 pct. lavere, end før krisen, og at 190.000 private job er gået tabt. Den svage vækst skyldes især stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som fik både forbrugere og virksomheder til at spare mere op. Privatforbruget og erhvervsinvesteringerne er faldet, og forbrugs- og investeringskvoterne er i dag historisk lave. Endvidere var den tidligere regerings økonomiske politik præget af en slingrekurs, idet Forårspakke 2.0 først førte til en lempelse af finanspolitikken i 2009-10, mens Genopretningspakken omvendt strammede finanspolitikken markant fra midten af 2010. Det betød, at væksten i 2010-2011 lå mellem 1-1¼ pct., og at arbejdsmarkedet var præget af stilstand. Til trods for, at spansk og italiensk økonomi i øjeblikket er udsatte pga. finanskrisen, ventes usikkerheden om den økonomiske udvikling at aftage, idet prognosen forudsætter en afklaring af situationen i Sydeuropa inden udgangen af 2012. De europæiske politikere har med Finanspagten og massive likviditetsudvidelser gennem den europæiske centralbank taget vigtige skridt til at tøjle finanskrisen. Men Finanspagten er ikke tilstrækkelig til at løse de europæiske udfordringer. Store dele af Europa er fortsat præget af lav vækst, og der er behov for supplerende tiltag med fokus på vækst- og jobskabelse. Fx kan en beskeden finanspolitisk lempelse i nordeuropæiske lande med relativt sunde offentlige finanser genskabe optimisme og tillid og puste liv i europæisk økonomi, hvilket også vil gavne de sydeuropæiske lande. Anvendelse af midler fra strukturfonde og den europæiske udviklingsbank (EBRD) kan også øge væksten. Præsidentskiftet i Frankrig øger forhåbningerne om, at det er undervejs, da vækst- og jobskabelse var et centralt punkt i præsident Hollandes valgkamp. SRSF-regeringen har gennemført et klart kursskifte i den økonomiske politik. Det handler nu om at få gang i hjulene igen, så dansk økonomi står bedre rustet til at imø-
Tema: Øje på beskæftigelsen 38.000 nye job på 3 år degå morgendagens udfordringer. 2020-planen og Finansloven for 2012 udstikker den økonomiske politik i prognoseperioden. Regeringens Kickstart af dansk økonomi i 2012 og 2013 ventes sammen med den skattefrie efterlønsudbetaling og den nyligt vedtagne Aftale om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2012 at styrke væksten med godt ½ pct.-point om året og skabe ca. 10.000 nye job. Derudover er der forventninger om, at de offentlige fyringer ophører i 1. halvår 2012. En økonomisk politik, som understøtter væksten, indebærer, at usikkerheden om den økonomiske udvikling i Danmark er mindsket. Dermed vil forbrugere og virksomheder blive mindre tilbageholdende og både privatforbruget og erhvervsinvesteringerne tage til igen. Der er i prognosen forudsat en begyndende genopretning af forbrugs- og erhvervsinvesteringskvoterne, som først vil være fuldbragt efter prognoseperioden. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, 2012-2014 2011 2012 2013 2014 ------ Mia kr. ------- ---------------- Procentvis realvækst --------------- Privat forbrug 868 1,4 1,7 1,9 Offentligt forbrug 511 0,5 0,5 0,8 Offentlige investeringer 38 15,1-18,0 0,7 Boligbyggeri 83 1,7 2,4 2,0 Erhvervsinvesteringer 192 2,2 7,5 5,4 Eksport 957 3,1 3,6 4,4 - heraf industrieksport 387 5,1 5,5 5,7 Import 863 3,2 3,5 4,1 Lagerinvesteringer 1) 3-0,1 0,0 0,0 BNP 1.786 1,4 1,8 2,1 -- 1.000 personer - ------------- Ændring i 1.000 personer ----------- Beskæftigelse 2.741 4 13 21 - heraf privat 1.912 7 11 19 - heraf offentlig 829-3 2 2 - heraf støttet med løn 2) 93 1-1 -2 Arbejdsløshed, registreret 109 2-2 -5 Bruttoarbejdsløshed 3) 162-2 -11-8 Arbejdsstyrke 2.850 6 11 16 ------------------------------------- Mia. kr. ----------------------------------- Betalingsbalancen 116 98 102 107 Offentlig sektors saldo -35-72 -30-28 ----------------------------------- Pct. af BNP --------------------------------- Betalingsbalancen 6,5 5,3 5,4 5,4 Offentlig sektors saldo -1,9-3,9-1,6-1,4 --------------------------------------- Pct. -------------------------------------- Gns. obligationsrente 2,7 1,9 2,0 2,2 Inflation 2,8 2,5 2,0 1,9 Vækst i huspriser -2,9-4,3 1,1 2,1 Lønstigningstakt 2,0 2,2 2,3 2,5 Bruttoarbejdsløshedspct. 5,7 5,6 5,2 4,9 1) Vækstbidrag i pct.-point. 2) Personer i fleksjob, skånejob, løntilskud eller voksenlærlinge, opgjort i fuldtidspersoner. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. samt egne beregninger. På denne baggrund skønnes BNP at vokse med 1,4 pct. i 2012, og der ventes en beskæftigelsesfremgang på 4.000 personer. De kommende år forudsættes en fortsat bedring af verdensøkonomien, da situationen i Sydeuropa forventes afklaret. Samtidig ventes yderligere bidrag fra regeringens Kickstart bl.a. gennem øgede energiinvesteringer, jf. Energiaftalen. Der ventes en vækst på henholdsvis 1,8 pct. og 2,1 pct. i 2013 og 2014, og at der kommer 13.000 nye job i 2013 og 21.000 i 2014. Side 2
Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Uændrede forventninger i serviceerhvervene Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for serviceerhvervene steg til -6 i april 2012 fra -7 i marts 2012 og var derfor stort set uændret. Den lille stigning skyldtes øgede forventninger til den fremtidige omsætning samt en mindre negativ vurdering af den aktuelle forretningssituation og omsætning. Stigningen i april kommer efter et par måneder med små fald i konjunkturindikatoren. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Industriens forventninger forsat positive Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for industrien var på 4 i april 2012, hvilket er højere end i marts 2012, hvor indikatoren lå på 2. Konjunkturindikatoren har været positiv siden november sidste år og peger dermed på optimisme i industrien. Stigningen i april skyldtes stigende forventninger til produktionen samt forventninger om mindre færdigvarelagre. Vurderingen af den samlede ordrebeholdning var uændret. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Forventningerne i byggeriet uændret Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren lå i april 2012 på -15 mod -14 i marts 2012. Forventningerne til beskæftigelsen faldt en smule i april, mens forventningerne til ordrebeholdningen var uændret. Generelt har forventningerne til byggeriet været stigende siden begyndelsen af 2012. Side 3
Konjunkturstatistik Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Stigning i detailsalget Detailomsætningsindekset steg med 0,8 pct. i marts 2012 i forhold til februar trukket op af salget af Beklædning mv. samt Andre forbrugsvarer. Salget af Fødevarer og andre dagligvarer steg kun marginalt i marts. Detailhandlen har udviklet sig svagt siden krisen indtrådte i 2008 og stigningen i marts er en af de kraftigste månedlige stigninger set over de seneste 3 år. Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Lille fald i industriproduktionen Industriproduktionen er faldet i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 4. kvartal 2011. I marts faldt industriproduktionen med 2 pct. i forhold til februar. Udviklingen i industriproduktionen det seneste år har også været noget dæmpet. Således er industriproduktionen i marts 2012 2,4 pct. lavere end i marts sidste år. Til gengæld er industriproduktionen steget med 4,3 pct. siden marts 2010. Det afspejler en moderat fremgang siden det markante tilbageslag i 2008-2009. Byggevirksomheden Stigning i det påbegyndte etagebyggeri Fra 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 steg det sæsonkorrigerede påbegyndte etagebyggeri med 9,8 pct. Stigningen i etagebyggeriet er både båret af de almene boligselskaber og de private bygherrer. Boligbyggeriet er dog stadig faldet med over to tredjedele siden toppen i 2006. Side 4
Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen Stigende tendens i byggebeskæftigelsen Efter pæne stigninger i de foregående kvartaler faldt beskæftigelsen i 1. kvartal inden for bygge og anlæg med ca. 2.000 personer eller 1,3 pct. i 1. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet i 1. kvartal var trukket af beskæftigelsen inden for Reparationsarbejde (-5,2 pct.) og Anlægsvirksomheder (-3,3 pct.). Omvendt var der stigning i beskæftigelsen hos Byggeentreprenører (4,1 pct.) og Elinstallatører (3,9 pct.). Sæsonkorrigerede konkurser På trods af beskæftigelsesfaldet i 1. kvartal er byggebeskæftigelsen steget med 3,7 pct. det seneste år, hvilket svarer til 5.000 personer. Antallet af konkurser falder fortsat I april 2012 var der 27 færre konkurser sammenlignet med marts 2012, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Beregnet som et tre måneders glidende gennemsnit var der i april 39 færre konkurser end i marts. Antallet af konkurser er nu faldet 3 måneder i træk og befinder sig på det laveste niveau siden slutningen af 2008. Tvangsauktioner Antal tvangsauktioner falder en smule Antallet af tvangsauktioner faldt med 18 pct. fra marts 2012 til april 2012, korrigeret for normale sæsonudsving. Ser man i stedet på det tre måneders glidende gennemsnit var faldet fra marts til april mere moderat på 0,4 pct. Siden årsskiftet er antallet af tvangsauktioner faldet i de fleste regioner på nær i Region Hovedstaden. I april var der et stort fald i antallet af tvangsauktioner i Region Sjælland, men antallet af tvangsauktioner faldt også i alle andre regioner end Region Nordjylland. Side 5
Konjunkturstatistik Forbrugerforventninger Stigende forbrugertillid Forbrugertillidsindikatoren er steget betydeligt i 2012 fra -9,8 i december 2011 til -0,4 i maj 2012. Det er specielt vurderingen af den aktuelle økonomiske situation i Danmark og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling i landet, der har forbedret sig markant de seneste måneder. Forbrugerne er imidlertid også blevet mere optimistiske i relation til forventningerne til deres egen økonomiske situation om et år. Nyregistrerede personbiler Markant effekt af leasing indgreb De samlede nyregistreringer af personbiler var i april knap 3 pct. lavere end i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Set over de seneste tre måneder er nyregistreringer faldet med godt 2 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Afgiftsindgrebet på leasingbiler, der blev varslet d. 22. februar 2012 og trådte i kraft d. 28. februar, fik nyregistreringer inden for erhvervene til at stige markant i februar og falde tilbage i marts. Nyregistrerede personbiler til husholdningerne er faldet lidt i 2012, men ligger fortsat noget højere end niveauet i 2008-2009. Side 6
Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Lavere inflation i april Forbrugerprisindekset steg med 2,3 pct. i april 2012 i forhold til samme måned sidste år. Dermed faldt inflationen fra de 2,7 pct. i marts, og ligger nu på det laveste niveau siden juli 2010. Faldet i inflationen i april skyldes lavere årlige prisstigninger på benzin, elektricitet og tøj. Harmoniseret prisudvikling i EU Det seneste år er priserne steget mest på alkoholiske drikkevarer og tobak (8,2 pct.), hvilket kan tilskrives stigende priser på tobak, cigaretter, vin og øl. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er steget 4,3 pct., hvilket kan henføres til højere priser på kød og sukkervarer, fx marmelade, slik og is. Det seneste år er priserne på kommunikation faldet (-2,6 pct.), som følge af lavere priser på teletjenester- og udstyr. Inflationen er faldet i EU Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i april 2012 på 2,7 pct. Det var lidt lavere end de 2,9 pct. i marts 2012. Den danske inflation var på 2,3 pct. i marts og lå dermed lavere end eurolandenes inflation. Anm: Data for Storbritannien er fra marts, resten er fra april. Vækst i ejendomspriser, Realkreditrådet Ejendomspriserne falder fortsat Ejendomspriserne er faldet med 7,9 pct., 6,6 pct. og 10,5 pct. fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 for henholdsvis parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Faldende er dog ikke så markante som i starten af 2009. Kilde: Thomson Reuters og Realkreditrådet Side 7
Prisudvikling Europæisk rente Fortsat rentefald Den 16. december satte nationalbanken udlånsrenten ned til 0,7 pct., og dermed ligger den danske rente lavere end den tyske rente. Den danske rentesænkning kom efter ECB sænkede deres rente til 1 pct. pr. 14. december 2011. Renten på de 10-årige danske statsobligationer er faldet og ligger således stadig usædvanligt lavt på 1,30 pct.. Det er også lidt lavere end renten på de 10-årige tyske statsobligationer, der ligger på 1,31 pct. Kilde: Thomson Reuters Side 8
Arbejdsmarked Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort fald i overskuddet på betalingsbalancen I marts 2012 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 5,6 mia. efter sæsonkorrektion, hvilket var lavere end de foregående måneder. I forhold til februar 2012 faldt overskuddet med 2,6 mia., når der korrigeres for sæsonudsving. Sammenlignet med samme periode sidste år var overskuddet på de løbende poster 5,6 mia. lavere i marts 2012. Faldet det seneste år skyldes især et lavere overskud på varebalancen. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsbalancen faldt lidt i marts Fra februar til marts 2012 faldt summen af det seneste års udenrigshandel med varer med 2,2 pct. Niveauet har generelt været stigende i 2012 og var i februar helt oppe på 79,2 mia. kr. Niveauet for det seneste års handelsbalance ligger således højere end før krisen. Import og eksport Import og eksport i fremgang Både vareeksporten og vareimporten faldt i marts 2012 med henholdsvis 3,8 pct. og 1,1 pct. i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Faldene kommer imidlertid efter en periode med fremgang. Således er eksporten set over de seneste tre måneder steget med 2,4 pct., og importen er steget med 1,0 pct. i samme periode. Anm.: Korrigeret for sæson Sammenlignet med før krisen er vareeksporten omtrent på samme niveau som inden det kraftige fald i 2008/2009. Importen ligger stadig lidt under niveauet fra før krisen. Side 9
Arbejdsmarked Den effektive kronekurs Kronekursen er faldet de seneste måneder Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, ligger i maj på kurs 101,1. Det er det laveste niveau siden 2006. Kilde: Thomson Reuters Aktiekurser Faldende aktiekurser efter pæne stigninger Efter et fald i sommeren 2011 steg aktiekurserne i Danmark igen hen over efteråret. Således er kurserne pr. 18/5 2012 30 pct. højere end lavpunktet i september 2011. Udviklingen i de danske aktiekurser ligner udviklingen i resten af verden, hvor både Standard & Poors 500 composite, USA indekset og Dow Jones Euro Stoxx310, Euro indekset er steget med omkring 14 pct. i samme periode De seneste måneder er aktiekurserne imidlertid faldet lidt igen. Det danske aktieindeks, OMXC20, faldt med 5 pct. fra april til maj 2012. Kilde: Thomson Reuters Oliepriser Olieprisen er faldet lidt igen på det seneste Olieprisen steg fra årsskiftet fra 107,7 dollars til 124,4 i april 2012. I maj er udviklingen imidlertid vendt og i uge 19 kostede en tønde råolie 119,3 dollars. Den nuværende pris er stadig noget lavere, end da prisen toppede på 141,8 dollars per tønde i uge 27, 2008. Kilde: Thomson Reuters Side 10
Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder langsomt Den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed er faldet med godt 2.000 personer siden august 2011. Der er nu (marts 2012) 161.800 personer uden job, hvilket svarer til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. I marts 2012 faldt arbejdsløsheden med 600 personer. Dermed genoptog arbejdsløsheden den svagt faldende tendens efter en stigning i februar. Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslinger Fald i antallet af varslede fyringer Antallet af varslede fyringer faldt fra 1.363 personer i februar 2012 til 696 personer i marts 2012. Sammenlignet med for et år siden er de varslede fyringer faldet med 237 personer. I marts var 16 virksomheder omfattet af varslede fyringer mod 29 i februar og 40 i januar 2012. I marts 2011 var der 39 virksomheder, der var omfattet af varslede fyringer. Kilde: Jobindsats Lønindeks for den private sektor Årlig ændring i timefortjeneste, privatansatte, pct. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2010 2011 2011 2011 2011 Industri 2,4 2,4 2,1 2,2 2,5 Bygge & Anlæg 2,0 0,9 0,6 0,4 1,0 Handel og transport 1,3 1,5 1,9 1,7 2,4 Information og kommunikation 3,0 2,2 2,2 2,4 2,4 Finansiering og forsikring 3,9 4,0 4,9 1,9 1,9 Ejendomshandel og udlejning 2,6 3,3 1,8 1,6 1,5 Erhvervsservice 2,4 1,7 1,0 1,7 1,9 Undervisning og sundhed 1,6 1,3 0,9 0,9 0,2 Kultur, fritid og anden service 3,4 1,4 0,9 0,5-0,3 I alt 2,2 1,9 1,8 1,7 1,9 Tiltagende lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne tiltog en anelse inden for den private sektor i 4. kvartal 2011. Lønningerne steg med 1,9 pct. sammenlignet med 4. kvartal 2010 mod en årlig stigning på 1,7 pct. i 3. kvartal 2011. Den største stigning i lønudviklingen i 4. kvartal var inden for Handel og transport, som steg med 0,7 pct.- point i forhold til kvartalet før. Det største fald i lønudviklingen var inden for Kultur, fritid og anden service, hvor lønudviklingen faldt med 0,8 pct.-point, til -0,3 pct. Det er således også denne gruppe, der i øjeblikket har den svageste lønudvikling i den private sektor. Lønstigningerne er pt. størst inden for Industri. Side 11
Arbejdsmarked Lønindeks for den offentlige sektor Kommunalt ansatte: Årlig ændring i timefortjeneste, pct. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2010 2011 2011 2011 2011 Undervisning 1,8 1,6 0,5 0,5 0,5 Sundhedsvæsen 1,8 1,7 0,5-0,2 0,2 Sociale institutioner 1,5 1,6-0,5-0,2 0,2 Vandforsyning og renovation 1,9 2,0-0,4 1,1 2,6 Kultur og fritid 2,3 2,2 0,5 0,4 0,3 Rengøring og anden operationel service 4,9 4,4 1,0 0,3 0,2 I alt 1,5 1,7 0,2 0,3 0,6 Anm.: Der mangler data for kommunal/regional adm. for 4.kvt. 2010 2.kvt. 2011. Statsansatte: Årlig ændring i timefortjeneste, pct. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2010 2011 2011 2011 2011 Transportvirksomhed 4,8 5,5 3,7 4,5 3,5 Forskning og udvikling 2,9 2,4 1,6 1,0 1,2 Statslig administration 1,8 1,7 0,5 0,3 0,8 Kultur og fritid 2,0 2,0 1,5 1,7 1,8 Undervisning 2,7 1,8 0,7 0,7 0,8 I alt 2,5 2,0 0,7 0,7 1,0 Også tiltagende lønstigninger i det offentlige Den årlige ændring i timefortjenesten var for kommunalt ansatte og statsansatte på henholdsvis 0,6 pct. og 1,0 pct. i 4. kvartal 2011. Lønstigningstakten er dermed steget med 0,3 pct.-point siden 3. kvartal for begge grupper. Den største stigning for kommunalt ansatte var inden for Vandforsyning og renovation, hvor lønstigningen var 1,5 pct.-point højere end forrige kvartal. Med lønstigninger på 2,6 pct. er dette klart gruppen med de største lønstigninger. Nogle grupper af kommunalt ansatte oplevede også lavere lønstigninger i 4. kvartal 2011. Dette var tilfældet for ansatte inden for Kultur og fritid samt Rengøring og anden operationel service, hvor lønstigningen aftog med 0,1 pct.-point i begge grupper. Den største lønstigning for ansatte i staten var at finde inden for Statslig administration, hvor lønstigningstakten steg med 0,5 pct.-point. Det største fald var inden for Transportvirksomhed, der faldt fra 4,5 pct. til 3,5 pct. Trods faldet er det stadig denne gruppe, der har den højeste lønstigningstakt indenfor statsansatte. Side 12
Nationalregnskab Nationalregnskabet Nationalregnskabet Lille fald i BNP i 4. kvartal 2011 BNP faldt med 0,1 pct. mellem 3. kvartal og 4. kvartal 2011, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling. Privatforbruget steg for første gang i fem kvartaler (1,0 pct.). Til gengæld faldt det offentligt forbrug (-0,3 pct.) og investeringerne (-0,4 pct.). Med et fald i importen (-1,2 pct.) og en lille stigning i eksporten (0,2 pct.) bidrog nettoeksporten samlet set positivt til væksten i 4. kvartal. For året som helhed steg BNP med 1,0 pct. i 2011 mod en vækst på 1,3 pct. i 2010. Beskæftigelsen, nationalregnskab Mindre fald i beskæftigelsen i 4. kvartal 2011 Beskæftigelsen eksklusiv personer på orlov faldt med 3.000 personer i 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Fordelt på branche mistede Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Handel og transport hver især 2.000 beskæftigede, mens Bygge og anlæg havde en stigning i beskæftigelsen på 2.000 personer. Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Svag vækst i eurolandene Tyskland og USA startede 2012 med positiv vækst. Således steg tysk BNP med 0,5 pct. i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 4. kvartal 2011, mens USA s BNP steg med 0,6 pct. i samme periode. Storbritannien oplevede til gengæld endnu et fald (-0,2 pct.) i 1. kvartal. Dermed er Storbritannien i recession med to kvartaler i træk med negativ vækst. For eurolandene som helhed var BNP uændret i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 4. kvartal 2011. Kilde: Thomson Reuters Der er endnu ikke kommet BNP for 1. kvartal fra Sverige. Landet havde for første gang siden 1. kvartal 2009 en negativ vækst i BNP (-1,1 pct.) i 4. kvartal 2011. Side 13