Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status på det skoleår, som snart er ved at være omme. Også skoleåret 2015/16 har stået i reformens tegn. Ledelser og medarbejdere har arbejdet med udvikling og virkeliggørelse af de mange nye tiltag, der skal sikre, at vores elever lærer, trives og udvikler sig bedst muligt. Særligt har der været fokus på læringsmålsstyret undervisning, teamsamarbejde samt videndeling og sparring på tværs af skolerne. Også samarbejdet mellem pædagoger og lærere har haft forvaltningens opmærksomhed, ligesom vi har igangsat arbejdet med at lave en ny vision for vores SFO-område. På skoleledelsesniveau har samarbejdet mellem skolernes ledere været i fokus, således at vi sammen arbejder hen mod et fælles skolevæsen, hvor vi alle bidrager til, at vores børn og unge i Tårnby får den bedst mulige skolegang. Vi er i en rigtig god udvikling, og der er sket meget i løbet af skoleåret. Men skoleudvikling og virkeliggørelse af folkeskolereformen er en vedvarende proces, som tager tid.
Samarbejde på tværs Reformen skal have tid til at virke, og der findes et hav af eksempler på, hvordan vores skoler arbejde med at lave god undervisning for vores mange elever. Som led i ønsket om at skabe mere læring og trivsel i folkeskolen er teamsamarbejdet blevet langt mere udbredt og ses som en del af folkeskolereformen. Lærere og pædagoger skal arbejde sammen om elevernes udvikling og gennem videndeling, sparring og fælles indsats gøre undervisningen bedre, mere varieret og helhedsorienteret Skolereformen åbner for en unik mulighed for at få også pædagogernes kompetencer i spil i skolen. Når lærere og pædagoger samarbejder om børnene, kan de både udvikle og supplere hinanden med nye perspektiver, kompetencer og måder at møde og være sammen med børnene på. På vores skoler arbejder vi både med årgangsteam og fagteam. Samlet sikrer det både kvaliteten i fagene og en helhedsorienteret tilgang til klasserne og til den enkelte elev. Som skoleleder på Nordregårdsskolen, Niels Bahn Rasmussen, formulerer det: Det her drejer sig ikke om pædagogfaglighed over for lærerfaglighed i en traditionel fagfaglig diskurs. Ved at kombinere de to faggruppers viden, tilgange og faglighed, bliver undervisningen ganske enkelt bedre for børnene. Samarbejdet mellem faggrupperne skal ikke problematiseres, men omfavnes som en oplagt mulighed for at højne og udvikle undervisningen.
NYHEDSBREV # 3 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Teamsamarbejdet som styrende for læring og trivsel.. Hvorfor arbejder vi i teams: Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem arbejdet i team og eleverne læring. Jo mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og teams, jo mere lærer eleverne. Det samme gælder skoler, hvor lærerne ofte diskuterer undervisning og metoder, og hvor der er en kultur med vægt på høj faglighed. Her er elevernes faglige resultater og lærernes trivsel højere. Hvad er et årgangsteam? Et årgangsteam består af lærere og pædagoger tilknyttet samme årgang fx alle lærere og pædagoger, der har undervisning i 3. klasserne på skolen. Årgangsteamet holder ugentlige teammøder, hvor klassens læring, trivsel og udvikling planlægges og evalueres. Lånelærere eller pædagoger fra andre årgange kan også undervise klassen, hvis årgangsteamet ikke kan dække alle fag eller for at sørge for, at hele teamet kan mødes. Hvad betyder det for elever og forældre, at der arbejdes i årgangsteams? Lærere og pædagoger arbejder med en fælles tilgang til både klassen og den enkelte elev. Dette gavner både læringsudbytte og trivsel. Teamet sikrer sammenhæng i klassens undervisning på tværs af fag og bedre muligheder for differentiering. Klasselæreren kan være erstattet med en kontaktlærer, fordi der er flere faste lærere tilknyttet klassen og hver lærer er tilknyttet flere klasser. Hvad er et fagteam? Et fagteam består af lærere på skolen, der underviser i samme fag. I nogle af de store fag, fx dansk, kan fagteams være opdelt i faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) Fagteam skal sikre kvalitetsudvikling af fagene via videndeling, sparring mv.
NYHEDSBREV # 3 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Gode historier om teamsamarbejde i Tårnby Undervisning - med et pædagogisk twist. US10 teamet er mindste enhed På ungdomsskolen US10, hvor vores 10. klasser også er, er teamsamarbejdet helt essentielt, og teamene arbejder samskabende om kerneopgaven - elevernes faglighed og trivsel. Charlotte Rybner Sleimann Nielsen er Afdelingsleder på US10 og som eksempel på, hvordan teamsamarbejdet virker i hverdagen fortæller hun om en elev, som mistrivedes både fagligt og socialt. Det blev taget op på et teammøde, hvor kontaktlæreren præsenterede problemstillingen. Dernæst bød alle i teamet ind med kommentarer og eksempler fra den daglige praksis, og det endte med en forældresamtale med moderen, fordi teamet vurderede, at hun ville være en konstruktiv sparringspartner. Der blev også aftalt, at kontaktlæreren skulle have en opfølgende samtale med eleven. Det vigtigste er egentlig, at alle i teamet har andel i beslutningen omkring eleverne. På den måde står en lærer aldrig alene med en beslutning, som man vurderer, kræver sparring. En anden måde at bearbejde udfordringer på kan være med reflekterende teamsamtaler, hvor vi interviewer hinanden og dermed bliver aktive lyttere. Det skaber refleksion og leder helt naturligt hen imod løsninger, der bliver mere nuancerede. Teamet som mindste enhed sikrer et mangfoldigt syn på eleverne siger Charlotte. Nordregårdsskolen lærere og pædagoger arbejder sammen om børnene På Nordregårdsskolen har de i teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere haft stor succes med at benytte hinandens faglige kompetencer til gavn for børnenes læring. Et eksempel er et geografi-projekt i en 7. klasse, hvor en pædagog fra fritidsklubben Lundø blev tilknyttet. Målet var kort fortalt at øge elevernes viden om geografi i USA og Europa. I stedet for at slå op i bøgerne på traditionel vis valgte pædagogen og læreren, at eleverne selv skulle planlægge deres egne fiktive rundrejser i enten Europa eller USA og selv finde den nødvendige viden. Lærer og pædagog havde forskellige tilgange til det faglige emne, mål og selve læringsprocessen hvilket gav et anderledes og varieret undervisningsforløb. Det, at der er to voksne, der sparrer omkring undervisningen, giver mulighed for at differentiere faglige mål og metoder. I dette teamsamarbejde valgte læreren det faglige emne og mål. Pædagogen bidrog ift. formen og sikrede fx, at eleverne blev medbestemmende i processen Det kræver god tid til fælles forberedelse lærer og pædagog i mellem, hvis potentialet skal udnyttes og fungere. Jesper Møller Aamand, som er koordinerende leder på Ungecenteret i Tårnby, udtaler: Projektet var en stor succes og fik vakt elevernes interesse og højnet deres vidensniveau
Den årlige Trivselsmåling Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler i alle klasser. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Dette års måling løb af stablen i marts måned. Det er anden gang, at undersøgelsen gennemføres. Det er samme spørgsmål, alle elever i hele landet får. Spørgsmålene er inddelt i fire indikatorer med en række underspørgsmål til hver indikator. Nedenfor har vi samlet svar-gennemsnittet for 0.- 9. klasse. Du kan se spørgsmålene som klasseopdelt på skoler for hhv 0.- 3. og 4.- 9. klasse på www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/trivsel Landsgennemsnittet for 2015/16 er endnu ikke færdigudarbejdet. Styrelsen for It og Læring er ved at bearbejde og kvalitetssikre trivselstallene for 2016-målingen. Datakilde: Styrelsen for IT og læring. 4,5 4 3,5 3 2,5 3,7 3,8 3,7 3,6 3,7 3,6 4 4,1 4,1 3,2 3,2 3,2 Tårnby 2015/16 Landsgennemsnit 2014/15 Tårnby 2014/15 2 1,5 1 0,5 0 Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Tårnby, 2014/2015 2015/1 Det viser indikatorerne Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsnings- evne. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte.
God sommer Inden længe afslutter vi dette skoleår og går på sommerferie. Næste skoleår byder på både nye og gamle fokusområder. I skoleåret 2016/17 arbejder vi videre med teamsamarbejdet og sætter fokus på at skabe såkaldte professionelle læringsfællesskaber. Her stiller vi skarpt på skabelsen af de optimale betingelser for arbejdet med elevernes læring og trivsel. Som trivselsundersøgelsen viste, er det på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen, hvor Tårnby ligesom resten af landet ligger lavest. Derfor vil vi i næste skoleår tage fat på at skabe endnu mere variation i undervisningen. Bevægelse og Åben skole skal fylde mere, og vi stræber efter, at vi i Tårnby bliver kendt som en af de kommuner, hvor Åben skole er en integreret og naturlig del af vores elevers undervisning. Meget mere om dette får I i de kommende nyhedsbreve. Vi ønsker jer alle en god og solskinsfyldt sommerferie. Venlig hilsen Børne og Kulturforvaltningen