Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange



Relaterede dokumenter
Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Forslag til dagens måltider

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

De officielle kostråd

Krav til frokostmåltidet

Kost og ernæring for løbere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Opslagsværk - daginstitutioner

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

De nye Kostråd set fra Axelborg

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

En guide til gode saltvaner

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Kosten og dens betydning.

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Når appetitten er lille

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld

LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Løberens kost og ernæring

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Sundhed i børnehøjde.

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Sunde Børn i en Sund By

Diætiske retningslinjer

Diabetesdiæt Hvad anbefaler vi i dag. Marianne Christensen Klinisk diætist 2019

Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kost & Ernæring. K3 + talent

Sund mad og kostmodeller

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Vejledning til skolemad

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Fodboldspillerens kosthåndbog

Basisviden kost og ernæring

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Transkript:

Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange

Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag

New York Heart Association (NYHA) klassifikation af funktionsniveau ved hjertesvigt. Funktionsklasse I: - Hjertesvigt uden begrænsning i almindelig fysisk aktivitet - Sædvanlig fysisk aktivitet medfører ikke følelse af udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken. Funktionsklasse II - Hjertesvigt med let begrænsning i fysisk aktivitet - Patienten er velbefindende i hvile og ved let fysisk anstrengelse, men større belastninger giver tydelig udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken Funktionsklasse III: - Hjertesvigt med udpræget begrænsning i fysisk aktivitet - Patienten er velbefindende i hvile, men let fysisk aktivitet som påklædning eller gang i let modvind giver udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken. Funktionsklasse IV: - Hjertesvigt, som ikke tillader nogen form for fysisk aktivitet uden at det giver ubehag - Symptomer, som skyldes hjertesvigt, er tilstede i hvile.

Overordnede kostanbefalinger Kostrådene til hjertesvigtspatienter afhænger af sværhedsgraden af hjertesvigtet. Funktionsklasse I : Her gælder overordnet de samme kostråd, som for den øvrige befolkning. Funktionsklasse II - IV : Anbefalingerne anderledes ved svær hjertesvigt. Man har set øget overlevelse blandt patienter med øget vægt og øget kolesterolniveau i blodet.

Hjertesund mad vil sige - for dig som ikke har symptomer af hjertesvigt Spis frugt og grøntsager dagligt (i alt ca. 600 g) Suppler grøntsagerne med kartofler, varier evt. med ris og pasta Anvend fedtstoffer med lavt indhold af mættet fedt, fx olie, flydende margarine og blød plantemargarine Vælg magre mælkeprodukter Vælg magert kød og magert pålæg Spis ca. 300 g fed fisk om ugen Vælg fuldkornsprodukter (brød, havregryn, fuldkornspasta o. lign.) Spar på saltet Brug fuldkornsmærket og nøglehulsmærket når du handler

NYHA II IV - for dig som har moderate til svære symptomer Spis små portioner ca. hver 3. time Spis frugt og lidt grønt Suppler grøntsagerne med lidt kartofler, ris og pasta Vælg mælkeprodukter med højt fedtindhold Spis fedt rigt og protein rigt Spis ca. 300 g fed fisk om ugen Spis brød Spar på saltet Vælg primært drikke med kalorier og protein Hold vægten eller øg din vægt

Kort sagt: Jo mere syg du er af din hjertesvigt; Jo vigtigere er det at holde fokus på - at opnå / og opretholde vægten. Fokus på - tilstrækkelig med proteiner - tilstrækkelig med kalorier - tilstrækkelig med vitaminer og mineraler.

Spis små portioner Ca. hver 3. time

Spis frugt og lidt grønt

Spis lidt kartofler, ris og pasta Spis kun få kartofler, ris og pasta så disse ikke tager appetitten fra de protein rige madvarer; kød og fisk.

Vælg mælkeprodukter med højt fedtindhold Har du svært ved at holde vægten eller har tabt dig utilsigtet, så kan du hente mange kalorier ved fede mælkeprodukter. Mælken indeholder foruden mange kalorier, også et højt protein indhold.

Vælg drikke med kalorier og protein

Fedt Anbefalinger for fedtindtag Personer med let hjertesvigt (NYHA I): Anbefaling af fedtindtag som den almindelige befolkning, dvs.: Max. 30E% fedt og max. 10E% mættet fedt. Symptomatisk hjertesvigt (NYHA III - V): - Der er ikke tilstrækkelig evidens (beviser) til at danne baggrund for en anbefaling. Ved utilsigtet vægttab: - Fokus bør være på at dække energibehovet, hvilket bl.a. kan opnås ved øget indtagelse af fedt.

Spis fedt rigt og protein rigt Giver et øget kalorie indhold og øger mængden af proteiner. Proteiner er byggesten for kroppen. Så har du symptomer af din hjertesvigt - og er tynd eller normalvægtig, så spis de federe madvarer.

Fedtstoffer De knapt så sunde: Mættede fedtsyrer findes især i dyr De sunde: Enkeltumættede fedtsyrer findes især i planter Flerumættede fedtsyrer findes især i fisk og planter

5.2 Vælg det sunde fedt

Mættede fedtsyrer Findes i fx: Smør, Kærgården, hårde margariner, palmeolie, kokos Fedt kød og pålæg Fed ost, sødmælk, surmælksprodukter lavet af sødmælk Fløde, creme fraiche Kage, småkager, kiks Chokolade, flødeis

Enkeltumættede fedtsyrer Findes i fx: Rapsolie Olivenolie Flydende margarine Mayonnaise, remoulade Avocado, oliven Mandler, nødder

Flerumættede fedtsyrer Findes i fx: Fede fisk som laks, sild, makrel Vindruekerne-, solsikke- og majsolie Plantemargarine Minarine

Spis 300 gr. fed fisk om ugen

Spis brød Ved ringe appetit: Spis gerne lyst brød, da det mætter mindre. Ved god appetit: Spis gerne fuldkornsbrød, da det mætter mere.

Nøglehulsmærket

Salt Anbefalinger for saltindtag: Person i høj risiko for hjertesvigt samt patienter i NYHA I II: - Maksimalt 6 g pr dag. Stabile hjertesvigtspatienter med svær hjertesvigt/nyha III og IV - Kraftig saltrestriktion anbefales ikke rutinemæssigt. Salt indtagelse omkring 6 7 g pr. dag.

Saltfølsomme er især personer med forhøjet blodtryk, overvægt eller ældre

Spar på salt Ved at nedsætte saltindtaget med 3 g dagligt, forventes at 1000 hjerte-tilfælde vil kunne undgås årligt Fødevareproducenter skal bruge mindre salt /Saltpartnerskab Vælg nøglehulsmærkede og fuldkornsmærkede madvarer Spis færre færdigtilberedte madvarer Spar på salt ved madlavning/måltider

2/1 skiver rugbrød (100g): 1,3 g salt 2 skiver spegepølse (20g): 1,0 g salt 2 skiver ost 30+ (40 g): 0,8 g salt i alt: 3,1 g salt

Spis 30 gram nødder om dagen Ca. ½ dl og helst usaltede Navn / møde / formål 01.05.2013

Drikkevarer; vand mv. Anbefalinger for væskeindtag: Stabile hjertesvigtspatienter (NYHA I II): - Væskerestriktion anbefales ikke Svær hjertesvigt (NYHA III IV): - Væskeindtaget anbefales begrænset til ca.1,5 L pr dag.

Energirige drikkevarer

Energifattige drikkevarer

Alkohol Anbefalinger for alkoholindtag Ved mistanke om alkoholisk kardio myopati: Total afholdenhed anbefales. Øvrige hjertesvigtspatienter: Genstandsgrænser svarende til den øvrige befolkning, dvs. for lav risiko maksimalt 7/14 genstande per uge for hhv. kvinder og mænd.

Vægttab, vægtstabil eller vægtøgning ved hjertesvigt Navn / møde / formål Kilde: Mad til patienter med hjertesvigt. Hjerteforeningen, 2011 01.05.2013

Er min vægt i orden? BMI: vægt/ højde 2 Eksempel: En mand(68 år) vejer 72 kg og 180 cm høj: 1,8 (m) x 1,8 (m) = 3,24 72 kg / 3,24(h 2 ) = 22,2 Pt. er NYHA III

Hold vægten eller øg Er du undervægtig med symptomer af din hjertesvigt er det vigtigere at du øger vægten end spiser gammeldags hjertesundt. Er du normalvægtig så hold din vægt.

Hvordan skal tallerknen se ud, hvis du har svært ved at holde vægten?? Navn / møde / formål 01.05.2013

Energirig mad Navn / møde / formål 01.05.2013

Tag trappen Utilsigtet vægttab og undervægtige Normalvægt og overvægt Navn / møde / formål 01.05.2013

Dagskost til dig med ringe appetit

Vær aktiv

Fysisk aktivitet Fysisk træning kan anbefales til udvalgte stabile hjertesvigtspatienter med henblik på at forbedre funktionsniveauet. Generelt anbefales: - De sværest syge; daglig træning flere gange dagligt a 5 10 minutter. - Mindre syge; anbefales træning af 20 30 minutter varighed 3 5 gange ugentligt. Der startes med træning med lav intensitet (f.eks. rolig gang) med gradvis øgning af intensiteten. Varigheden af træningen øges gradvist over en periode på 4 6 måneder. Efter 6 måneder indtræder en vedligeholdelsesfase, hvor det opnåede fysiske aktivitetsniveau skal fastholdes.

Ekstra materiale

Fødevaregrupper

Sund dagskost

Mad og AK-behandling Glæder kun AK-behandling med Marevan eller Marcumar Spis 600 g frugt og grønsager hver dag Højst 100 g / dag af de K-vitaminrige: broccoli, rosenkål, grønkål og spinat Obs: urter og blade i kinesisk og japansk madlavning. Fx asatsukiblade i sushi. Persille og purløg som drys er fint. Andre fødevarer med højt K-vitaminindhold: Kikærter, sojaolie, sojaprodukter, tang og grøn te (3 krus/dag)