Diabetesdiæt Hvad anbefaler vi i dag. Marianne Christensen Klinisk diætist 2019
|
|
- Marcus Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetesdiæt Hvad anbefaler vi i dag Marianne Christensen Klinisk diætist 2019
2 Program Diabetesdiæt De officielle kostråd Kulhydrater Fedtstoffer Måltider/Tallerkenmodellen Sødestoffer Drikkevarer Nøglehuls- og fuldkornsmærket Kulhydrattælling Småtspisende Spørgsmål
3 Diabetesdiæt Formålet med maden: At opnå stabile blodsukkerværdier så tæt på det normale som muligt. At tilstræbe at kolesteroltallet er så nær det normale som muligt. At opnå en stabil vægt forenelig med god livskvalitet. At forebygge og forsinke udviklingen af senkomplikationer.
4 Diabetesdiæt Mål med maden: Anbefalingerne for diabeteskosten er ens for type 1 og type 2 diabetespatienter. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, appetit, fysiske aktivitet og vaner.
5 Diabetesdiæt Principper i diæten: De 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder også, når man har diabetes. Det er råd til en sundere livsstil, som de fleste med fordel kan leve efter. Normalkosten, som det hedder på offentlige institutioner
6 De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Det er et overordnet råd. Ingen fødevare indeholder alle vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Så for at kroppen kan få dækket behovet, er det vigtigt med variation i maden. Det betyder, at der skal indgår mad fra alle fødevaregrupper og forskellige fødevarer inden for hver gruppe. Der anbefales samtidig en balance mellem hvor meget energi der indtages igennem mad og drikke samt hvor meget energi der forbruges igennem fysisk aktivitet.
7 De officielle kostråd Spis frugt og mange grøntsager: Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g frugt og grøntsager. Mindst halvdelen skal være grøntsager, men gerne flere. Vælg især de grove, som f.eks. blomkål, løg, broccoli og rodfrugter. Bælgfrugter har et højt kostfibre indhold.
8 De officielle kostråd Spis mere fisk: Der anbefales at spise 350 g fisk om ugen. Mindst 2 gange om ugen til middag og flere gange til pålæg. Heraf ca. 200 g fed fisk som f.eks. laks, ørred, sild og makrel. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk fra dåse som torskerogn og tun samt skaldyr som rejer og muslinger.
9 De officielle kostråd Vælg fuldkorn: Fuldkorn findes i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. Fuldkorn er den del af kosten, der bedst forebygger livsstilssygdomme. Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. F.eks. 2 dl havregryn og en skive rugbrød.
10 De officielle kostråd Vælg magert kød og kødpålæg: Kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt pr. 100 g. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen, fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Øvrige dage til middag og pålæg: Fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter.
11 De officielle kostråd Vælg magre mejeriprodukter: Dagligt: Drik ¼ - ½ liter mælkeprodukt og spis ca. 25 g ost. Vælg produkter som: Skummet-, mini- og kærnemælk, med højst 0,7 % fedt. Syrnet mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt og 4 g tilsat sukker. Ost med højst 17 % fedt (30+).
12 De officielle kostråd Spis mindre mættet fedt: Vælg plantefedt som raps-, olivenolie samt flydende og blød margariner. Undlad smør, smørblandinger og hård margarine. Følg en tommelfingerregel: Jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.
13 De officielle kostråd Spis mad med mindre salt: Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i madlavningen og smag på maden, før du salter. Det meste salt kommer fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv. Det daglige salt indtag bør begrænses til 6 gram.
14 De officielle kostråd Spis mindre sukker: Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Slik, kager, og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen ernæringsmæssig fordel ved at spise forskellige typer slik og kager. For mange tomme kalorier fra sukker, optager pladsen for den sunde mad. Derved kan det være svært at få de vitaminer og mineraler, der er brug for samt øge risikoen for at blive overvægtig.
15 De officielle kostråd Drik vand: Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand, til maden og motion samt ved tørst. Fordi vand dækker væskebehovet uden at bidrage med unødvendige kalorier. Derved er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1 1½ liter væske i døgnet. Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet.
16 Kulhydrater Hvordan påvirker kulhydrater blodsukkeret: Kulhydraterne påvirker blodsukkeret forskelligt, afhængig af hvor hurtigt de nedbrydes til sukker i tarmen. Kulhydrater inddeles i: Simple og sammensatte kulhydrater. De sammensatte kulhydrater deles igen op i stivelse og kostfibre.
17 Kulhydrater Stivelse og simple kulhydrater: Simple kulhydrater og stivelse er de to slags kulhydrater, som er fordøjelige og får blodsukkeret til at stige. De simple kulhydrater er dem som giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Men stivelse spaltes også hurtigt i tarmen og giver en kraftig stigning i blodsukkeret f.eks. franskbrød og kartofler.
18 Kulhydrater Kostfibre er en anden slags kulhydrater : Kostfibre er ufordøjelige og de passerer næsten ufordøjet igennem tarmsystemet og giver ikke blodsukkerstigning. Det er godt med kostfibre til alle måltider, da de kan forsinke optagelsen af sukker og derved give en langsommere stigning i blodsukkeret. Især de vandopløselige kostfibre har de gode egenskaber, de findes i grove grøntsager.
19 Kulhydrater Stivelse og simple kulhydrater er fordøjelige, hvorimod kostfibre er ufordøjelige Simple kulhydrater Sammensatte kulhydrater Giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Druesukker Honning Frugtsukker Mælkesukker Sukker Juice Stivelse Visse typer af stivelse giver en hurtig stigning i blodsukkeret fx franskbrød og kartofler. Brød Kartofler Ris Pasta Gryn Kostfibre Kan forsinke optagelsen af sukker fra fx stivelse, og give en langsom stigning i blodsukkeret Rugbrød Havregryn Grove grøntsager Bælgfrugter Frugt
20 Frugt Spis 2 3 stk. frugt om dagen efter frugtlisten. 1 stk. frugt/1 portion pr. måltid = ca. 10 g kulhydrat. Find frugtlisten på Diabetesforeningens marts_2012.pdf
21 Mælk Spis eller drik maks. ½ liter om dagen: Mælk med højst 0,7 g fedt Syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt og 8 g sukkerarter. Spis eller drik 2 dl mælk eller syrnet mælkeprodukt af gangen = g kulhydrat.
22 Sukker Type 2: I en sund og varieret kost, kan der spises op til 50 g tilsat sukker om dagen. Dog må sukkeret højest udgøre 10 % af den daglige energiindtag. Det anbefalet i forbindelse med dagens måltider, og i små mængder af gangen (5 gram). Til et måltid: Kan der anvendes 2 tsk. marmelade m/sukker, sild i marinade eller eddikesyltede m/sukker.
23 Kulhydrater Det er mængden af de spiste kulhydrater, som afgøre hvor meget blodsukkeret stiger.
24 Fedtstoffer Fedt påvirker fedtstofferne i blodet, det kan ses på kolesteroltallet, det er derfor vigtigt, at vælge de rigtige fedtstoffer. Indholdet af mættet fedt i maden bør begrænses, da det får LDL kolesterolet til at stige og dermed øger risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme. Det er derfor aldrig fødevarer med et højt kolesterol indhold som påvirker LDL kolesterolet.
25 Fedtstoffer Fedtstoftyper: Mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. De opdeles overordnet i to typer: Usundt fedt (mættet fedt) Sundt fedt (umættet fedt) Kroppen har brug for at få fedt, fra de livsnødvendige fedtsyrer (n-3 fra fisk og n-6 fra nødder og olie) og for at optage de fedtopløselige vitaminer.
26 Fedtstoffer Usundt fedt (Mættet fedt): Det skal man have mindst af, da det øger blodets indhold af kolesterol. Mættet fedt er hårdt i køleskabet. Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i: Mælkefedt Fedt kød Smør Blandingsprodukter som f.eks. Kærgården Stegemargarine Fløde Kager Chokolade Flødeis Kokosfedt er også mættet fedt.
27 Fedtstoffer Det sunde fedt (Umættet fedt): Det virker enten neutralt eller har en gavnlig effekt på kolesteroltallet. Enkelt- og flerumættet fedt er blødt i køleskabet. Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes f.eks. i: Oliven- og rapsolie, oliemargarine Oliven og avocado Mandler og nødder Især det enkeltumættede har en gavnlig effekt på blodets indhold af kolesterol. Flerumættet fedt stammer mest fra planter og fisk og findes f.eks. i: Vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie, tidselolie Plantemargarine, minarine Fede fisk (sild, laks, makrel) Torskelever Valnødder
28 Måltider Hvor mange måltider: Dagligt 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Fordel maden, herunder også kulhydraterne jævnt i løbet af døgnet og vælg flest af de kulhydrater, som giver en langsom stigning i blodsukkeret. Det kan være med til at holde blodsukkeret mere stabilt og undgå store udsving.
29 Blodsukkersvingninger
30 Tallerkenmodellen SLANKETALLERKEN: Y-TALLERKEN:
31 Sødestoffer Sødestoffer kan anvendes som hel eller delvis erstatning for sukker. Sødestoffer er tilsætningsstoffer, der alle har et såkaldt E- nummer (E ). E et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. I Positivlisten, udgivet af Fødevarestyrelsen, findes i hvilke mængder og til hvilke produkter sødestoffer må anvendes. Følges de regler og mængder er alle sødemidler uskadelige.
32 Sødestoffer Sødestoffer bruges til at give fødevarer en sød smag og anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker. Sødestoffer inddeles i stoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i blodsukkeret.
33 Sødestoffer Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret, er velegnede og kan derfor anbefales: E950 Acefulfam-K (Sunett). E951 Aspartam (NutraSweet). E952 Cyklamat. E945 Saccarin. E955 Sucralose. E957 Taumatin. E959 Neophesperidin DC (DC=didrochalcon). E968 Erythritol (sukrin). E960 Stevia.
34 Sødestoffer De energigivende sødestoffer kaldes også sukkeralkoholer eller polyoler. De omdannes i kroppen og får blodsukkeret til at stige (mindre end sukker). Det er f.eks.: E 420 Sorbitol E 965 Maltitol, Maltitolsirup E 953 Isomalt E 966 Lactitol E 967 Xylitol De findes især i slik, chokolade og is. Sukkeralkoholer kan give diarré.
35 Drikkevarer Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan indeholde sukker. Ligesom drikkevarerne kan være samsødet, det vil sige at de både er tilsat sukker og sødemiddel. De kan ikke drikkes frit, da det påvirker blodsukkeret.
36 Drikkevarer Alkohol i drikkevarer: Vin og stærk alkohol indeholder ingen eller meget lidt kulhydrat og får sjældent blodsukkeret til at stige. Øl indeholder kulhydrater, der giver en hurtig blodsukkerstigning. Gode råd ved indtag af alkohol: Spis mad sammen med alkohol, for at minimere risikoen for hypoglykæmi. Spis et måltid inden sengetid, for at forbygge natlig hypoglykæmi. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 7 genstande til kvinder og 14 genstande til mænd om ugen.
37 Nøglehulsmærket Nøglehullet er på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Det er et fælles nordisk mærke, som er en frivillig ordning for producenterne. Varer med nøglehullet indeholder: Mindre sukker Mindre mættet fedt Mindre salt Mange kostfibre
38 Fuldkornsmærket Fuldkornsmærket er garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Fuldkorn er alle dele fra kornet.
39 Indkøbskort
40 Kulhydrattælling Kulhydrattælling er målrettet hurtigtvirkende insulin i pen eller pumpe. Princippet er, at det primært er mængden af kulhydrat der bestemmer insulinbehovet. Kulhydratkildens kvalitet har betydning for blodsukkerpåvirkningen. Men mængden af kulhydrat har også betydning for stigningen i blodsukkeret.
41 Kulhydrattælling Hvad er fordelene ved kulhydrattælling? Stabile blodsukkerværdier. Forebygge høje og lave blodsukre. Hjælp til vurdering af insulinbehovet til måltidet. Bedret livskvalitet frihed til at vælge.
42 3 trin i kulhydrattælling 1. Hvor findes kulhydraterne? 2. Lær at tælle kulhydraterne 3. Doser insulin
43 Trin 1 Hvor findes kulhydraterne? Hvilken mad og drikke får blodsukkeret til at stige? Hvilken mad og drikke får ikke blodsukkeret til at stige?
44 Trin 2 Tæl kulhydraterne
45 Hjælpemidler til kulhydrattælling Apps: - Kulhydrattælling fra diabetesforeningen(gratis) - Carbs and Cals (45,- kr) Pjecer Varedeklarationer Vægt Husholdningsmål Lommeregner
46 Hjælpemidler
47 Trin 3 Doser insulinen Kulhydrat-insulin ratio (500 regel) F.eks. 500/50 = 10 Insulinfølsomhed/korrektionsinsulin (100 regel) F.eks. 100/50 = 2
48 Kulhydrat-insulin ratio 500-regel Kulhydrat-ratio fortæller hvor mange gram kulhydrat, der dækkes af 1 enhed hurtigvirkende insulin. 500 divideret med den totale døgndosis af insulin. Eksempel: Hvis den samlede døgndosis insulin er på 50 enheder: 500/50 enheder insulin = 10 g Det vil sige: 1 enhed hurtigtvirkende insulin dækker 10 g kulhydrat
49 Insulinfølsomhed 100-regel Insulin-følsonhed fortæller hvor meget blodsukkeret, falder på 1 enhed hurtigvirkende insulin. 100 divideret med den totale døgndosis af insulin. Eksempel: Hvis den samlede døgndosis insulin er på 50 enheder: 100/50 enheder insulin = 2 Det vil sige: 1 enhed hurtigtvirkende insulin bevirker et fald på 2 mmol/l.
50 Kulhydrattælling Beregning af måltidsinsulin: 40 g kulhydrat fra burgerbolle (vejer 83 g) 1enhed hurtigtvirkende insulin dækker 10 g kulhydrat Måltidsinsulin 40 g / 10 g = 4 enheder insulin til måltidet Korrektionsinsulin: - ekstra insulin til at korrigere, hvis BS er for højt - mindre insulin, hvis BS er for lavt
51 Småtspisende Ændring i maden, hvornår? Patienten er i en ernæringsmæssig risiko, når screeningen afdækker, at patients kostindtagelse er på mindre end 75 % af den sædvanlige kostindtagelse i en uge. Hos småtspisende personer med diabetes, må der viges fra de gældende anbefalinger, for at sikre at energi- og proteinbehovet dækkes.
52 Småtspisende Der anbefales små portioner fordelt på mange måltider, maden skal være energitæt og drikkevarerne skal have et stort indehold af protein og energi. Læg en plan for ernæringen, udfør kostregistrering med henblik på vurdering af det aktuelle indtag. Patienten vejes 2 x ugentligt, og ernæringsplanen justeres efter behov. Blodsukkeret vil sandsynligvis stige, men det afgørende er at dække patientens næringsbehov. Det vil derfor ofte være nødvendigt at ændre i den medicinske behandling.
53 Småtspisende Kostråd: Spis 6-8 måltider altid med drikkevarer. Brug drikkevarer med kalorier og protein. Brug fede mælkeprodukter og fede oste. Brug ekstra fedtstof både på brød og i sovs. Brug ekstra pålæg og rigeligt fisk. Brug remoulade, mayonnaise og pålægssalater. Brug lyst brød i tynde skiver og mindre rugbrød. Brug nødder, mandler, avocado og oliven.
54 Småtspisende Drikkevarer: Sødmælk. Kærnemælk med fløde. Proteindrik, hjemmelavet eller købt. Industrielle tilskudsdrikke. Drik mælk til alle måltider og derudover eventuelt proteindrik eller tilskudsdrik.
55 Spørgsmål? TAK FOR I DAG.
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereOplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien
Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMad og type 1 diabetes
Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereType 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereType 1 diabetes hos børn
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereBasisviden kost og ernæring
Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereGode råd om type 2 diabetes
Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Gode råd om type 2 diabetes Sukkeralkoholer kan give diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen, hvis du spiser mere end 20-25 g af gangen.
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereFodboldspillerens kosthåndbog
Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)
KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereLøberens kost og ernæring
Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mere