18.6.2015 REFERAT. Forbundsstyremøte 1-15. Dato 11. juni 2015 Sted Reykjavik

18.6.2015 REFERAT Forbundsstyremøte 1-15 Dato 11. juni 2015 Sted Reykjavik Til stede Forfall Per Jacobsen, Danmark Ib Enevoldsen, Danmark Marianne Worm, Danmark Mirja Noukka, Finland Mikko Leppänen, Finland Anne Ranta-aho, Finland Ewald Kjølbro, Færøyene Levi Hentze, Færøyene Hreinn Haraldsson, Island Torsteinn R. Hermannsson, Island Thorir Ingason, Island G.Pétur Mathíasson, Island Ólafur Bjarnason, Island Kjell Bjørvig, Norge Kjetil Tonning, Norge Marit Due Langaas, Norge Torbjørn Suneson, Sverige Jonas Bjelfvenstam, Sverige Annelie Nylander, Sverige Jakup Jacobsen, Færøyene 1. Åpning av møtet Kjell Bjørvig ledet møtet og ønsket velkommen. 2. Godkjenning av dagsorden Dagsorden ble godkjent uten merknader. 3. Godkjenning av referat fra møte 2-14 Referat ble godkjent uten merknader. 4. Saker til behandling 4.1 - Nytt NVF 2016-2020 Kjell Bjørvig oppsummerte prosessen så langt. Forbundstyremøtet 2-14 fattet vedtak om å styrke det nordiske samarbeidet gjennom ny organisasjonsstruktur som består av faste nordiske utvalg og ad-hoc 1

prosjekter bestilt av forbundsstyret. I ny struktur vil hvert land stå fritt til å opprette egne nasjonale grupper/utvalg, parallelt eller ikke parallelt med nye nordiske utvalg. Sekretærgruppa utarbeidet deretter en skisse til ny struktur som har vært på nasjonal høring blant utvalg og behandlet i de enkelte avdelingsstyrer. På møtet fikk hvert land anledning til å presentere tilbakemeldinger i sin avdeling og fremme sitt syn på ny struktur. Høringen viser en del skepsis blant sittende utvalg som synes å være begrunnet i følgende forhold: tilfredshet med dagens ordning, grasrotarbeidet gjennom nasjonale utvalg forsvinner, en oppfatning av at NVF kun skal fungere på nordisk nivå, mens de mener det fortsatt er behov for nasjonale utvalg, en oppfatning av at bare et fåtall personer fra hvert land skal få være med i nordiske utvalg og at mange medlemmer dermed blir ekskludert fra deltakelse, og frafall i medlemsmassen. En del tilbakemeldinger kan tyde på at ny struktur ikke har vært godt nok kommunisert eller presisert. Med unntak av Finland var alle land innstilt på å opprettholde vedtaket fra møtet 2-14 om ny struktur. Den påfølgende diskusjonen kunne derfor fokusere på: Arbeidsområder til nye nordiske utvalg som er av felles nordisk interesse Hvorvidt forbundsstyret skal konkretisere arbeidet til utvalgene og arbeidsformen Størrelse på utvalg (hvordan sikre at medlemsmassen opprettholdes) Ledelse av utvalg (fordeling av ansvar, hvordan velge leder og sekretær) Hvert land fikk i oppgave å skissere arbeidsområder til nordiske utvalg som de mener er mest sentrale. Det var bred enighet om å danne færre utvalg enn dagens 16 utvalg og se på muligheter for å slå sammen arbeidsområder. Arbeidsområder med lite oppslutning blant landene kan eventuelt fanges opp gjennom nasjonale grupper/utvalg. Når det gjelder konkretisering av arbeidet til utvalgene, var det generell enighet om å skissere stikkord for arbeidet slik det ble gjort i forrige periode. Nærmere konkretisering av arbeidet kan gjøres i dialog med utvalgene når de er opprettet. Angående størrelse på utvalg, ble det ikke diskutert minimum og maksimun antall deltakere. Utvalg må ha et visst antall deltakere fra både offentlig og privat sektor, og det skal heller ikke være altfor mange deltakere. Både forbundsstyret og avdelingsstyrer må være fleksible for å sikre medlemsmassen opprettholdes. Av hensyn til god koordinering var det bred enighet om at utvalgsleder- og sekretær bør komme fra samme land. Ansvaret for utvalgsledelse bør fortsatt fordeles blant landene. Oppfølging: Sekretærgruppa legger opp en plan for videre arbeid basert på diskusjonen. Det må gjennomføres nye høringer i de enkelte land fram til endelig vedtak på forbundstyremøte 2-15, se punkt 5.1 nedenfor. 5. Saker til orientering 5.1 Arbeid med ny strategisk plan Annelie Nylander orienterte om at sekretærgruppa vil lage en ny strategisk plan for neste periode 2016-2020, slik det har blitt gjort for foregående perioder. Planen vil bli lagt fram for beslutning på forbundsstyremøte 2-15 i november. Samtidig vil NVFs vedtekter og arbeidsordning for utvalg bli revidert og lagt fram for beslutning. 2

5.2 Revisjon av NVFs kommunikasjonspolicy Marianne Worm presenterte et pågående arbeid i kommunikasjonsgruppa med å revidere NVFs kommunikasjonspolicy for neste syklus. Hun framhevet noen sentrale punkter som diskuteres: fast webmaster for hjemmesiden; fortsatt helt åpen hjemmeside; fortsatt nordisk som hovedspråk; skifte navn på Via Nordica-kongressen for å framheve at den holdes i NVF-regi. Revidert kommunikasjonspolicy vil bli lagt fram for beslutning på forbundsstyremøte 2-15. 5.3 Avtale mellom PIARC og NVF Marit Due Langaas minnet forbundstyret om avtalen mellom NVF og PIARC som hjelmer utlån av i alt tre personer fra henholdsvis Norge, Sverige og Finland. Under nåværende avtale gjenstår siste utlån fra Finland som etter planen skal overta når Sverige sin representant avslutter sitt engasjement i november 2015. Trafikverket i Finland har meddelt at de ikke har ressurser til å sende en medarbeider, og de ser nå på muligheten for å sende en person fra privat sektor. Finland vil varsle om utfallet av søket om kort tid. Dersom Finland ikke finner noen, er hverken Sverige eller Norge innstilt på å sende en erstatter. Deltakende land (Finland, Norge og Sverige) må ta stilling til om de fortsatt vil være med på utlånsordningen til PIARC og, i så fall, i hvilken form. Ettersom bare tre av seks NVF-land deltar, kan det være et alternativ at hvert enkelt veg-trafikkverk inngår avtale med PIARC. På forbundstyremøte 2-15 må det besluttes om og eventuelt hvordan videre personalutlån til PIARC skal fortsette. 6. Aktuelle saker fra hvert land Presentasjoner av aktuelle saker ved leder og nestleder fra hvert land er vedlagt referatet. 7. Eventuelt Marit Due Langaas ga en kort oppdatering om forberedelsene til Via Nordica 2016. Programmet er fortsatt under utarbeidelse og planlegges ferdig tidlig høst 2015. Så straks programmet er ferdig, vil det åpnes for registrering via kongressens hjemmeside, se Via Nordica 2016 Det vil bli arrangert middag for forbundsstyret med inviterte gjester onsdag 8. juni. Æresmedlemmer av NVF, baltiske land (BRA), og generalsekretær og president i CEDR og PIARC vil bli invitert. 8. Neste møte 25.-26. november 2015 i Stockholm. Juni 2015 Marit Due Langaas forbundssekretær 3

Orientering fra Danmark, offentlig vejsektor Per Jakobsen Udviklingen i kørte km efter vejtype 2004-2014 År 2004 = 140 indeks 100 135 130 125 Motorveje 120 115 110 105 Alle veje 100 95 Ikke - motorveje 90 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2. To måneder i 2015 med det laveste antal dræbte i statistikkens historie Trend for gennemsnitlige hastighedsudvikling (sort kurve, venstre akse). Trend for dræbte pr måned, (rød kurve, højre akse) Femern Bælt Forbindelsen 86,5 86,0 85,5 85,0 Faktiske tal april 2015: 8 dræbte 83,2 km/t i gennemsnit 45 40 35 30 Februar 2015: Bud på tunneldelen næsten 9 mia. højere end forventet. 84,5 84,0 83,5 25 20 83,0 15 82,5 10 82,0 5 81,5 0 jan-2002 jul-2002 jan-2003 jul-2003 jan-2004 jul-2004 jan-2005 jul-2005 jan-2006 jul-2006 jan-2007 jul-2007 jan-2008 jul-2008 jan-2009 jul-2009 jan-2010 jul-2010 jan-2011 jul-2011 jan-2012 jul-2012 jan-2013 jul-2013 jan-2014 jul-2014 jan-2015 Hastighed km/t Dræbte Nye priser forventes i sept. 2015 4. 1

Projekter mellem København og Femern Bælt på jernbanen Ny bane København- Ringsted Nyt 55 km dobbeltspor 250 km/t Ringsted Station Flyover Den nye Storstrømsbro Ca. 4 km lang og derved Danmarks 3. længste Dobbeltsporet jernbane til tog 2 sporet vej Fælles gang- og cykelsti Ny Storstrømsbro Elektrificering Køge Nord-Næstved: Ringsted Holeby Opgradering til 200 km/t Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Teknisk komplekst vej- og broprojekt, kompleks organisering FAKTA 8 km 4-sporet motortrafikvej, heraf Ca. 1,4 km højbro over Roskilde Fjord (Natura 2000) Ca. 0,9 km nedgravet vej gennem Tørslev Hage Anlægsbudget: Totaludgift: ca. 2 mia. kr. Åbning i 2019 Betales via brugerbetaling og et statsligt bidrag 2

Organiseringen af Fjordforbindelsen Frederikssund SOV-FFs konstruktion Fjordforbindelsen Frederiksund bliver en Selvstændig Offentlig Virksomhed, SOV-FF, med det formål at: 1. Optage lån til etablering fast forbindelse ved Frederikssund (ca. 1,4 mia. kr.) 2. Etablere og drive betalingsanlæg til lånet er tilbagebetalt Ekstern bestyrelse udpeget af transportministeren og Frederikssund kommune. Forretningsfører der er den praktiske organisator og driver af SOV-FFs formål Bestyrelse Forretningsfører (Vejdirektoratet) SOV-FF stiftes med basis i Lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund Transportministeren kan nedlægge SOV-FF når lånet er tilbagebetalt. Leverandører af services der opfylder SOV-FFs formål Leverandører Evaluering af ITS på Motorring 3 Fra politisk side ønsker man at vide mere om effekten af de systemer, man investerer i. Derfor slukkes informationstavlerne i en periode. Analyser skal vise, om trafikken glider dårligere, end da tavlerne var tændte. Hvad oplever trafikanterne? Ingen ændring i uheldsbilledet! 3

Langaas Marit Due Emne: Ib Enevoldsen Island rapportage fra DK - den private branche. Flere indgange: Politisk/investeringsmæssigt: Gode år - først med invisteringer i vedligehold og derefter fra midt nullerne og til nu med vejinvisteringerne. Ny regering for 4 år siden førte til kollektiv drejning. Mere tog, letbane, metro og cykelstier. Mindre vej. Dog medfører tog mere vej omkring banen. Nu er det spændende hvilken regering vi får. Troede man havde forstået at infrastruturinvisteringer føre r til vækst (stockholm godt eksempel). Tale af vores statsminister der kun talte om infrastruktur som arbejdspladser - det var gammeldags og skuffende. Privat branche: Globalisering og konsolidering: Hård konkurrence og udskillelsesløb blandt rådgivere. Lave priser med et globaliserende marked. Vi arbejder mere for vejdirektoratet pr. Tradition - overrasket over der kommer nye til. Senest har sweco jo købt Gruntmij, der er den 4. Største rådgiver i danmark og rent ud sagt de sidste år har været en tam konkurrent. Blandt entreprenørerne er udviklingen fundamental. Pihls krak har betydet at aarsleff har konsolideret sig som den største anlægsentreprenør, fulgt af arkil og nogle mindre. En række udlændinge kommer ind hollandske tbi, zublin etc. Ncc satser slet ikke på anlæg, men er stærke på vejsiden. Den gamle i dk, mthøjgaard forlader grundlæggende anlægsbranchen. I anlæg kan man tjene 2-3% med relativ lav risiko. I byggeri kan man tjene over 10%, hvis man kan håndtere den højere risiko. Derudover har vi jord og asfaltentreprenører arkil, mj ericsson, ncc roads, colas, lemikainen, munch, og pankas, der grunlæggende klarer sig godt, men kommer under pres grundet den omtalte politiske drejning. Mængderne er for nedadgående. Senest har ci set pq på den nye storstrømsbro set en lang række newcommers and wanabees blive pqet. Udviklingsmæssigt er branchen presset på produktivitetsudvikling, hvor implementeringen af nye teknologier som bim og vdc. Grænseflade er her nøgleordet. Vi skal mellem samarbejdsparter og projektfaser være bedre til at overdrage og arbejde i de samme it-modeller. Det halter og vi mangler den samlende kraft. Pt. Udvikles det for meget individuelt i firmaer, hvilket ikke giver den samlede resultat. Uddannelsesmæssigt uddannes der stort set ingen vejingeniører og for få anlægsinginører. De største uddannelsinstitutioner er uden sammenligning rådgiverne fulgt af entreprenørerne. Vd, BD og kommuner er storaftager af vores folk i hård konkurrence med forsyningsselskaber, der er lønførende. Vi kommer til at mangle 10-15000 ingeniører i i DK i løbet af 10 år, hvilket er en stor udfordring. Grundlæggende går det godt. Hele beskrivelsen ej jo udtryk for udvikling. Jeg ansatte netto 80 nye ingeniører i Rambøll i 2014, så vi kom op på 700 i transport i Rambøll i DK. Det må betegnes som flot. 1

Smarta leder och intelligent trafik - för dig Aktuellt från Trafikverket Aktuellt från Trafikverket 11.6.2015 11.6.2015 2 Trafikverkets organisation fr.o.m. 1.5.2015 Smarta leder och intelligent trafik - för dig Verksamhetsstyrning Raimo Tapio Ekonomi och resultatstyrning Juridik och upphandling Personal och administration Generaldirektör Antti Vehviläinen Strategi Kommunikation och samhällsansvar Sinikka Hartonen Helena Marjaranta Planering och Trafikledshåll Trafik och projekt ning information Rami Metsäpelto Mirja Noukka Tiina Tuurnala NTM-styrning Projekthantering Information Drift och Trafiktjänster Trafik och underhåll markanvändning Infrastruktur Trafikcentralen Projektplanering och miljö Vision Smarta leder och intelligent trafik - för dig Strategiska mål Fungerande transportrutter främjar konkurrenskraften. Det är tryggt och lätt att färdas. Vi verkar ansvarsfullt, effektivt och innovativt. Trafikverket är en utmärkt arbetsplats för kunniga människor. Verksamhetsidé Vi möjliggör fungerande, effektiva och trygga resor och transporter. Värden Djärvt sakkunnig Samarbete ger resultat För samhällets bästa Projektgenomförande 11.6.2015 Trafikverket 3 11.6.2015 Trafikverket 4 1

Destia Oy 48 kpl Lemminkäinen Infra Oy 5 kpl NCC Roads Oy 5 kpl Savon Kuljetus Oy 3 kpl Pahkakangas Oy 1 kpl YIT Rakennus Oy 18 kpl 2015 kilpailutetut urakat Kristiinankaupunki Pori Raisio Vaasa Kauhajoki Pietarsaari Seinäjoki Parkano Merikarvia Kankaanpää Harjavalta Sastamala Huittinen Loimaa Lieto Paimio Salo Kokkola Lapua Alavus Virrat Tampere Forssa Veteli Pello Kittilä Kemi Raahe-Ylivieska Orivesi Keuruu Hämeenlinna Karstula Jämsä Lahti Rovaniemi Ii Pyhäjärvi Pihtipudas Oulu Siikalatva Äänekoski Jyväskylä Heinola Hyvinkää Nummi Porvoo Vantaa Espoo Raasepori Kangasala Mäntsälä Ranua Ivalo Sodankylä Kemijärvi-Posio Pudasjärvi-Taivalkoski Kiuruvesi Pielavesi Suonenjoki Pieksämäki Kouvola Mikkeli Iisalmi Kotka Puolanka Kajaani Nilsiä Kuopio Juva Lappeenranta Kuusamo Suomussalmi Viinijärvi Imatra Kuhmo Nurmes Joensuu Savonlinna Kitee Ilomantsi 11.06.2015 Budget 2015, 1 787 M (förändring i % jämfört med 2014) Daglig drift och underhåll/ vägar Hoidon ja ylläpidon alueurakoitsijat 1.10.2015-1.10.2016 Entreprenör Bastrafikledshållning ( 6 %) Priser /km Urakoitsija Utvecklingsprojekt och statsbidrag för Västmetron (+1 %) Sjötrafikens konkurrenskraft (+1 %) Urakoita yhteensä 80 kpl Köp av kollektivtrafik* (+2 %) Isbrytarupphandling (+20 %) Markförvärv (0 %) Förbindelsefartygstjänster i skärgården (+9 %) Bidrag till enskilda vägar ( 38 %) Trafikverkets verksamhetsutgifter ( 6 %) Marknadsandel Budgetanslag som föreslås för Trafikverket och NTM centralerna * Av statens kollektivtrafikfinansiering kommer ca 48 M från KM:s budget Anne Leppänen 6 11.6.2015 Trafikverket 5 29.5.2015 Ny regering Ny regering 11.6.2015 7 11.6.2015 8 2

Ny regering Transport och kommunikation i den digitala Finland 2020 Strukturella förändringar (e.g. social- och hälsovårdsreformen) Avvecling av normer Allt skall digitaliseras! På transportsektorn: Bastrafikledshållning lyftas fram. Omfördelning av finansieringen av nya projekt till bastrafikledshållning och grundling reparation av privata vägar, samt. 464 miljoner euro 2017-2020. (Den nuvarande nivån ca. 950 milj. eur per år) Engångssatsning på 1,6 miljarder euro på spetsprojekt och på minskningen av det eftersatta underhållet 2016-2018 av vilket 600 miljoner euro för minskande av det eftersatta underhållet av vägnätet (och annat transportinfrastruktur) 11.6.2015 9 Kommunikationsministeriet Oktober 2014 Kunder Trafik och kommunikation som service/ Mobility as a Service Information som källa för välfärd och tillväxt Infrastruktur former en basis för tillväxt Den offentliga sektorn Den privata sektorn lvm.fi 10 Vägar i behov av reparation MaaS Mobility as a Service 2013 4900 km 2018 9 600 km 2023 12 100 km Digitalisering +95 % +145 % Infrastruktur 11.6.2015 Trafikverket 12 3

Eftersatta underhållet av vägar och järnvägar (2014) 4000 Eftersatta uhderhållet, totalt, M korjausvelka M 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Nuvarande finansiering nykyrahoitus +100M/vuosi +150M/vuosi +200 +250 +300 / år Tack! 13 4

Innehåll Allmänt, möjligheter och utmaningar Nya regeringsprogrammet BIM Finland, teknikkonsulterna NVF Förbundsstyrelse, 11 juni 2015 Mikko Leppänen, Ramboll Finland Allmänt möjligheter Allmänt - utmaningar Kommunsektorn, i synnerhet de större städerna, investerar och bygger underlättar det svåra marknadsläget för teknikkonsulter Förväntningarna större inom andra sektorer: energi (bio), industri infrastruktur krävs Nya upphandlings/kontraktsmodeller såsom Alliansmodellen, har slagit igenom. Medför fördelar då alla parter i projektet lyder under samma kontrakt viktigaste fasen är den sk. Utvecklingsfasen där man frihet att utveckla kostnadseffektivare lösningar alla parter tillsammans utan risk för juridiska motsättningar Internationella marknader igen attraktiva inte minst inom det övriga Norden med Sverige och Norge i spetsen, men även Mellan-Östern. En klar brist på kontinuitet och projekt överlag branschens attraktivitet minskar vi tappar nya förmågor till andra branscher. Bristen på projekt medför även ytterligare ökad priskonkurrens på bekostnad av kvalitet och kunnande Prisnivån på ramavtal ligger rejält under 2006 års nivå Teknikkonsulterna har redan nu tvingats till nedskärningar av personal Nedskärningarna i statens budget inverkar även på kommunernas stora projekt där staten är medfinansierare Beställarsidans resurser minskar dels via pensionering, dels via nedskärningskrav Inverkar på konsulmarknaden då beslut om beställningar dröjer och förskjuts Kunnandet minskar inom alla beställarorganisationer Beställare har allt färre resurser för myndighetsutövning, att delta i dialoger/öppet hus, od. 1

Allmänt - övrigt Nya regeringsprogrammet Inom branschutbildningen har vi fortfarande en utmaning i attraktiviteten; klara behov finns inom flera områden, tex. broingenjörer, geotekniker. FoU har minskat och ser ut att minska även framöver Svårare att få jobb i branschen generellt beställarsidan anställer knappt längre Samarbetet mellan konsulter och entreprenörer har utvecklats och är idag bra Ökad satsning på drift o underhåll av vägar och järnvägar positivt! Men: pengarna tas från nyinvesteringar minskad byggvolym (ca -700 MEUR under regeringsperioden) Kan ha direkt inverkan på flera planerade projekt: bl.a. Centrumslingan, Spår-Jokern (snabbspårväg Esbo-H:fors), Tammerfors spårväg Inga nya större vägprojekt i sikte Direkt inverkan på teknikkonsulter: minskad projekteringsvolym både inom väg och järnväg Nyinvesteringar fokus på förbindelser till industrins storsatsningar (bl.a. cellulosafabriker) Nedskärningar även inom utbildning samt FoU BIM BIM har fått rejält lyft de senaste åren i Finland Infrastruktursektorn har tagit in husbyggnadssektorns försprång En stor inverkan har det nationella InfraFinBIM-projektet där hela infrastrukturbranschen deltog konsulter, entreprenörer, beställare Allt fler beställarer kräver BIM inom projektering och bygg Trafikverket, större städer Många konsulter har övergått självmant till BIM pga dess fördelar 2

Indhold Aktuelt på Færøerne Nye vej- og tunnelsprojekter - STATUS De to nye undersøiske tunneler - Undersøisk tunnel mellem Streymoy og Eysturoy - Undersøisk tunnel mellem Streymoy og Sandoy Den nye vejforbindelse til Viðareiði To omfattende undersøgelser af Landsverk - En undersøgelse af Landsverk - politiskt bestillingsarbejde - En Gallup brugerundersøgelse Ewald Kjølbro, adm. direktør Landsverk juni 2015 Eysturoyartunnelen - STATUS Turbulent proces mange løsningsforslag Geologiske undersøgelser afsluttes til sommer/efteråret Kontrakt om projektering Myndighedstilladelser og arealanskaffelse Myndighedsbehandling Rådgivning fra Norge vedr. myndighedsbehandling, linieføring, brandsimulering, beredskab, krav til udformning og udstyr Sandoyartunnelen - STATUS Også mange løsningsforslag skitseret Skitseprojekt til en 10,5 km lang tunnel Refraktionsseismik indsamlet i foråret Geologiske undersøgelser færdige i år Projektering samtidig med Eysturoyartunnelen For begge projekter er trafikmodelberegninger foretaget i foråret 1

Ny vejforbindelse til Viðareiði - STATUS Landsverk under lup Ny tunnel til Viðareiði Aftalen underskrevet 19. febr. 2014 Færøske Articon i samarbejde med norske LNS (Entreprenørselskabet Leonhard Nilsen & Sønner AS) 30. maj 2015: 1.456m af 1.895m Sidste salve medio juli 2015 Omfattende undersøgelse af Landsverk Et politiskt bestillingsarbejde En saglig undersøgelse udført af embedsfolk, repræsentanter fra erhvervslivet i perioden jan-maj 2015 Gennemsigtighed, udliciteringsmuligheder og sammenlægninger i den offentlige sektor undersøges Resultatet offentliggjort i maj 2015 Omfattende undersøgelse af Landsverk Et politiskt bestillingsarbejde Hovedkonklusioner: - Landsverk er en velfungerende offentlig instutution, både mht til økonomisk styring og gennemsigtighed - Vedligehold og snerydning mm. bør udliciteres som pilotprojekt i et begrænset område/tidsrum - Undersøge fordelene ved at lægge offentlige instutioner sammen, som alle har med infrastruktur og trafik at gøre - Vi har set lignende udvikling i andre nordiske lande - hvilke erfaringer har I med det? 2

Gallup brugerundersøgelse Små forbedringer gør en STOR forskel Mange små sikkerhedsprojekter på vejene og i tunnelerne Sikkerheden på vejnettet scorer høje points i undersøgelsen Gallup brugerundersøgelse for Landsverk Snerydningen ligeledes mange positive tilbagemeldinger - megen sne i denne vinter Mht nyasfaltering kan respondenterne ikke mærke forbedringer de sidste 5 år. Bevillingen til asfaltering har været nedadgående de sidste mange år Men generelt er de 600 deltagere i undersøgelsen tilfredse med Landsverk og den service, vi yder 3

NVFs forbundsstyremøde i Island 11 juni 2015 35 30 Number of killed 1999 2014 32 31 29 25 20 15 21 24 23 23 19 15 12 17 12 15 10 8 9 7 5 4 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 jun.15 Hreinn Haraldsson, General Direktør 250 200 150 100 Number of seriously injured 1999 2014 222 169 158 164 153 145 129 115 195 200 170 204 154 136 177 177 3 500 3 000 2 500 2 000 1 500 Traffic in Iceland 1975 2014 million driven km 50 1 000 0 500 0 1

IRCA sources of income 1990-2015 January 2015 prices ISK, 2015 finance law (and with addition 1.800 million krona) Sne i vinter: 45 40 Stengt over alt 35 30 25 20 15 10 5 0 Nyhed i Island at kunne fysiskt lukke fjellvejene Tålmodighed må man have. Og måske bedre hvis det er stengt at man kan holde sig inde og nyde kaffe. 2

Stengt omkring Reykjavík pga. vejret Stengt omkring Reykjavík pga. vejret 25 60 20 50 40 15 30 10 20 5 10 0 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 Hellisheiði Mosfellsheiði Kjalarnes Hafnarfjall Reykjanesbraut I alt 0 3

11. juni 2015 ireykjavik FRV The Icelandic Association of Consulting Engineers Trade and employers organization for consulting engineering firms in Iceland. A branch organization within the Federation of Icelandic and the Confederation of Employers in Iceland. Member of FIDIC International Federation of Consulting Engineers. Þorsteinn R. Hermannsson, NVF Island Founded in 1961. Member firms are 22 with a total of around 1,100 employees (85% of available resources in the sector). FRV The Icelandic Association of Consulting Engineers Tough domestic market since early 2009. Fewer public projects procured via tendering procedures. Increasing public insourcing. Investment and Gross Domestic Product 40 Investment proportion of GDP 35 30 25 60 year average % 20 15 Greater focus on entry into new markets. Several companies now have approx. 30 50% of turnover from projects in Norway. 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1

Investment and Gross Domestic Product New apartments 2

S 11.06.2015 Stortingsmelding «Reformer innenfor veisektoren» Statsråd Solvik Olsen (FRP): «Vi foreslår å organisere veisektoren bedre for å realisere flere veiprosjekter bedre, raskere og billigere.» Stortingsmelding «På rett vei» Reformer i veisektoren Meldingen gir en presentasjon av et nytt utbyggingsselskap for veg, med oppgaver, portefølje, finansiering og selskapsform. Meldingen gir også et rammeverk for offentlig-privatsamarbeid (OPS) i transportsektoren, Meldingen omtaler en bompengereform som omfatter omorganisering av bompengeselskapene og utstederrollen, rentekompensasjonsordning for bompengelån, endringer i Statens vegvesens oppgaver og gjennomgang av takst- og rabattsystemet. 10.06.2015 10.06.2015 Statsråd Solvik Olsen (FRP): «Ulike prosjekter har ulike utfordringer. Dette ligger til grunn når vi har vurdert hvilke prosjekter som passer i veiselskapet og hvilke som passer i Statens vegvesen. Statens vegvesen vil fortsatt være den klart største og tyngste aktøren i veisektoren.» Utbyggingsselskap for vegprosjekter Statsråd Solvik Olsen (FRP): «Utbyggingsselskapet skal planlegge, bygge, drifte og vedlikeholde noen lange veistrekninger, på en helhetlig og sammenhengende måte. I første omgang skal selskapet få ansvar for sju strekninger.» 10.06.2015 10.06.2015 1

Vegselskapets interesseområde er TEN T Network Det nye selskapet skal være et fullt ut statlig eid aksjeselskap. Samferdselsdepartementet skal forvalte statens eierinteresser, og samferdselsministeren vil være selskapets generalforsamling. 10,06.2015 10.06.2015 Veiselskapets styre er oppnevnt Et statlig utbyggingsvegselskap «Nye veger» Det nye selskapet får en "oppstartsportefølje" på syv vegprosjekter som de skal bygge ut. Dette skal skje innen 20 år med en samlet kostnad på 130 milliarder kroner. Finansieringen fordeler seg med 100 milliarder kroner over statsbudsjettet og 30 milliarder kroner i bompengeprosjekter. Finansiering over statsbudsjettet skal bokføres fra tre ulike kilder: 1. En del av bilavgiftene skal øremerkes til det nye veiselskapet. 2. Avkastning fra det nye statlige infrastrukturfondet på 70 milliarder kan bokføres som bevilgning til veiselskapet. 3. Ordinære bevilgninger på statsbudsjettet som ikke er knyttet til bestemte inntekter eller fond. 11.06.2015 10.06.2015 2

Selskapets oppstarts-portefølje: E39 i Vest-Agder og Rogaland (210 km) E18 i Telemark og Aust-Agder (130km) E6 i Hedmark og Oppland (85 km) E6 i Sør- og Nord-Trøndelag (105km) 10.062015 10.06.2015 3

6/11/2015 ARBEIDSMARKEDSKRIMINALITET NVF FORBUNDSSTYREMØTE Reykjavik, 11. juni 2015 Regjeringens strategi mot arbeidslivkriminalitet Fra arbeidsmarkedskriminalitet til arbeidslivskriminalitet Fokus dreier mot økonomisk kriminalitet Svart arbeid ROT-fradrag? Kjetil Tonning, Veidekke 2 11.06.2015 TVISTESAKER Omtvistede beløp i milliardstørrelse for flere av de store entreprenørene Det brukes store ressurser på tvistebehandling Bransjen får et dårlig rykte Nøkkelpersonell slutter Rekruttering vanskeligggjøres 3 11.06.2015 1

What is Horizon 2020 Commission proposal for a 80 billion euro research and innovation funding programme (2014-2020) NVF, Förbundsstyrelsen 11 juni A core part of Europe 2020, Innovation Union & European Research Area: - Responding to the economic crisis to invest in future jobs and growth - Addressing people s concerns about their livelihoods, safety and environment - Strengthening the EU s global position in research, innovation and technology Policy Research and Innovation What s new A single programme bringing together three separate programmes/initiatives* Coupling research to innovation from research to retail, all forms of innovation Focus on societal challenges facing EU society, e.g. health, clean energy and transport Simplified access, for all companies, universities, institutes in all EU countries and beyond. Three priorities: 1. Excellent science 2. Industrial leadership 3. Societal challenges *The 7th Research Framework Programme (FP7), innovation aspects of Competitiveness and Innovation Framework Programme (CIP), EU contribution to the European Institute of Innovation and Technology (EIT) Policy Research and Innovation Research and Innovation 1

2

Modell för nationell medfinansiering av EUprojekt Norge: STIM-EU *CEDR Transnational Road Research Programme: Call 2014 *Infravation Forskningsinstituten får ett tillägg till basfinansieringen motsvarande 30 % av den finansiering för EU-projekt som respektive institut har kontrakt för. Bonus för koordinering respektive samarbete med norska företag och organisationer. Ingen nationell utvärdering eller ansökan behövs. 3